Klumme

Georg Metz: Paradigmeskift er et fint ord, der dækker over et lovkatalog af svinestreger

Mener partierne bag paradigmeskiftet det alvorligt, bør de drage konsekvensen, adoptere DF’s snæversyn og melde Danmark ud af anstændigheden, ud af FN og EU, forbyde talmud, islams morallære og kristen etik, suspendere Grundloven og sætte skilte op ved lufthavne og grænser: Land i paradigmeskift – skrub af
Efter et kort pressemøde den 30. november, hvor Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede Finansloven 2019, bød Dansk Folkeparti på citronmåne og håndøl. Det var ved denne anledning Peter Skaarup fortalte om paradigmeskiftet.

Efter et kort pressemøde den 30. november, hvor Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede Finansloven 2019, bød Dansk Folkeparti på citronmåne og håndøl. Det var ved denne anledning Peter Skaarup fortalte om paradigmeskiftet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

1. marts 2019

Når kyllingen bryder ud af skallen, føles tilstanden fra vilkårene som blommen i et æg til hønsegårdens virkelighed utvivlsomt som et paradigmeskift uden at være det. Det samme for hønen. Skiftet fra reproduktion ved celledeling til æglægning fortaber sig i evolutionen. Der skal meget til for at kalde noget et paradigmeskift. Også historisk betragtet.

Nogen opfatter Reformationen som et paradigmeskift. Men troens grundlag forblev jo det samme, magten skiftede blot fra én art gejstlighed til en anden. Skiftet lå snarere i fyrsternes endelige cementering af magten over bønderne velsignet af Luther.

Selv revolutioner kan bestrides at opfylde et paradigmeskifts betingelser.

For ikke at tale om regimeskift. Da Fogh Rasmussen – trods kreativ bogføring i Skatteministeriet med alvorlige langtidsfølger – overtog regeringsmagten i sin tid, benævnte politikerpræsten Søren Krarup begivenheden som et systemskifte, hvilket den nytiltrådte statsminister og hans følge tog til sig.

En drastisk betegnelse for en relativ lille mandatforskydning – ganske vist med stor virkning for regeringsdannelsen og landets udvikling – men alligevel. Et systemskifte? Nej; systemet som sådant blev ikke ændret, ikke som i 1901, kun politikken. Et paradigmeskift var det slet ikke, hvad ingen dog heller dengang hævdede.

Einsteins relativitetsteorier herunder forestillingen om tyngdebølger i rummet betegnes som paradigmeskift bekræftet af det fysiske bevis, som CERN leverede for nylig.

Opdagelsen af en bestemt skimmelsvamps indvirkning på animalske infektioner ligeledes. Dertil kommer den elektroniske udvikling fra efterkrigsårene til nu, som uden tvivl i historisk tilbageblik vil blive opfattet som et paradigmeskift – medmindre verden går under i konsekvenser af de sociale elektroniske medier, der skaber og fremhjælper livsfarlige idioter som Donald Trump.

Tvangsudvisning

Formentlig er det en mere overkommelig opgave at udpege, hvad der ikke er paradigmeskift end det modsatte. Udtrykket anvendes i flæng og iklæder almindelig nederdrægtighed et skær af videnskabelig agtværdighed.

Så det er en anden sag end et ægte paradigmeskifts eksklusivitet, og hvor man over for et således falsk eller tvivlsomt ét bør undersøge, hvori forandringen består, og hvad denne mere rimeligt bør benævnes.

Folketinget har nu vedtaget en række stramninger, der betyder forringelser af de mest udsatte menneskers vilkår. Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kalder altså på DF’s krav den supplerende lovgivning af en allerede fulgt kurs i fremmed- og flygtningepolitikken for et paradigmeskift.

Skiftet består foruden yderligere stramninger i fremmedlovene i at erstatte ordet integration med hjemsendelse, som betyder tvangsudvisning.

Det primære mål for partierne er at appellere til marginale, men afgørende vælgergrupper i det tilstundende valg.

Det udtalte mål er at slippe af med de folk, som flertalspartierne, samt vælgere de appellerer til, ikke bryder sig om skal være i landet. Hvad der i stedet skal overgå de uønskede, er lovgiverne med DF i spidsen efter eget udsagn bedøvende ligeglade med. De udsatte kan for så vidt falde døde om eller hoppe i havnen. Men ikke i Danmark.

Som i ægget og kyllingen er det ikke utænkeligt, at de udviste ’hjemsendte’ personer føler resultatet af de radikaliserede bestemmelser som et paradigmeskift fra blommen i ægget til frit vildt sat udenfor.

Danskerne som sådan, der således udviser og hjemsender, så man snart ikke kan se resultatet for støv, føler næppe noget paradigmeskift ved disse nye initiativer, eftersom det blot er forværringer, og et langt overvejende flertal intet mærker til, at mennesker, de alligevel ikke har kontakt med, forsvinder ud i intetheden.

I overordnet forstand kan man altså ikke – så lidt som Fogh Rasmussen & Co.’s påstand i 2001 om et systemskifte – kalde atter nye overgreb mod mennesker i betrængt situation for et paradigmeskift.

Skiftet må snarere søges i lovgivningens ophavspersoner.

Skrub af

Den hidtidige danske moralopfattelse i jødisk-kristen-muslimsk etisk baseret tolkning af menneskets ret og værdighed er suspenderet af lovgiveres snævre behov for resultater, støbt i et menneskesyn som dansk retskultur ellers har forkastet.

Grundtvigs udsagn: Menneske først, kristen så, kan i princippet i fremhævelsen af fordringen på mennesket først, og uden at udsagnet mister betydning snarere tværtimod, udskifte ordet kristen. Således: menneske først, så dansk/svensk/ somalisk/syrisk …

Det var netop: menneske først, jøde så, der i sin tid reddede den danske mosaiske befolkningsgruppe fra udlevering til nazisterne. Den opfattelse sejrede over en i øvrigt latent antisemitisme.

Sverige bistod de flygtende uden krav om paradigmeskift fra modtagelse til integration til hjemsendelse.

Markeringen af hjemsendelsesfordringen er nu effektivt gennemført under navn af dette paradigmeskift. Det er galt nok, at det fine ord blot dækker over et lovkatalog af svinestreger.

Moralsk er skiftet sket i de mennesker, der har skabt og vedtaget lovene, men undladt at indskrive skiftet i den officielle moral, der fortsat er landets og det kulturgrundlag, for hvilken en omverden før har beundret Danmark, de værdier som VK og S – minus DF og delvis LA – ved højtidelige lejligheder også fremover vil påberåbe sig. Men vedtagelsen forleden betyder, at alle ideale fordringer på humanisme og medmenneskelighed er forsvundet som dug for forårssolen fra det herskende politiske miljø.

Mener partierne bag paradigmeskiftet det alvorligt, bør de drage konsekvensen, adoptere DF’s snæversyn og melde Danmark ud af anstændigheden, ud af FN og EU, forbyde talmud, islams morallære og kristen etik, suspendere Grundloven og sætte skilte op ved lufthavne og grænser:

Land i paradigmeskift – skrub af.

Hvad er vi dog ved at udvikle os til!

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Anders Graae
  • Henrik Leffers
  • Jane Jensen
  • ingemaje lange
  • Torben Bruhn Andersen
  • Jesper Lerche
  • Henrik Rasmussen
  • Tino Rozzo
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Mads Berg
  • Kim Folke Knudsen
  • Ole Frank
  • Malan Helge
  • Erik Karlsen
  • Hans Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Andersen
  • Olaf Tehrani
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Curt Sørensen
  • Niels Møller Jensen
  • Knud Chr. Pedersen
  • Pietro Cini
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Tom Andreæ
  • Anders Reinholdt
  • Peter Andersen
  • Ib Gram-Jensen
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørgen Vogelius
  • Trond Meiring
  • Christian Mondrup
  • Samuel Grønlund
  • lars søgaard-jensen
  • Jens Frederiksen
  • Tommy Clausen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Hanne Pedersen
  • Poul Anker Sørensen
  • Frede Jørgensen
  • Anne Albinus
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Kim Øverup, Anders Graae, Henrik Leffers, Jane Jensen, ingemaje lange, Torben Bruhn Andersen, Jesper Lerche, Henrik Rasmussen, Tino Rozzo, Maj-Britt Kent Hansen, Mads Berg, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Malan Helge, Erik Karlsen, Hans Larsen, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Olaf Tehrani, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Curt Sørensen, Niels Møller Jensen, Knud Chr. Pedersen, Pietro Cini, Anne Eriksen, Gert Romme, Tom Andreæ, Anders Reinholdt, Peter Andersen, Ib Gram-Jensen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Vogelius, Trond Meiring, Christian Mondrup, Samuel Grønlund, lars søgaard-jensen, Jens Frederiksen, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Hanne Pedersen, Poul Anker Sørensen, Frede Jørgensen, Anne Albinus, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

»hvad er vi dog ved at udvikle os til!« siger Metz

Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Benta Victoria Gunnlögsson og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

ja, igen har din analyse af tingene ramt helt i plet, Georg Metz.
Flot.

Torben Bruhn Andersen, Tino Rozzo, Torben K L Jensen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Jane Krüger, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Hanne Ribens, Niels Bent Johansen, Curt Sørensen, Thomas Frisendal, Tommy Clausen og Hanne Pedersen anbefalede denne kommentar

Svar: Barbarer.

Torben Bruhn Andersen, Mads Berg, Allan Filtenborg, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Niels Bent Johansen, Ib Gram-Jensen, Katrine Damm, Christian Mondrup, Ete Forchhammer , Tommy Clausen, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Der er noget rivravende galt med den måde, vi har organiseret demokratiet på, for der er ingen, der skal bilde mig ind, at et flertal af danskerne går ind for dette barbari. DF repræsenterer altså kun en femtedel af befolkningen, så det er kun et spørgsmål om blokpolitik og talmagi, der giver dem magt over os alle sammen.

Her er de gammelborgerlige partier de største syndere, fordi de regerer i kraft af flertal, hvis fælles grundlag er barbarismen som ideologi. Socialdemokratiet skal have den ros, at partiet ikke hidtil har støttet sig til DF, når det har været i regering, men når man lytter til socialdemokraternes retorik og ser på, hvorledes de stemmer fra sag til sag, er det vel kun et spørgsmål om tid, før DFs sejr er total. En femtedel af befolkningen sætter dagsordenen, som vi alle sammen tvinges til at følge.

De gammelborgerlige partier har forladt enhver anstændighed, men det var vel kun at forvente, da borgerskabet altid har været parat til at alliere sig med pøbelen, hvis det tjente deres snævre interesser - her at få og bevare regeringsmagten, og så til helvede med fejlfarverne. DF har aldrig været anstændige, og deres indflydelse kunne sagtens have været holdt på et minimum, hvis ikke de liberale gammelborgerlige i V og K og de sociale nyborgerlige i S af rent magttekniske årsager insisterede på at være lige så uanstændige som DF.

Det er jo ikke fordi venstrebønderne på tinge har noget specielt imod fremmedarbejdere (dog med et par meget markante undtagelser), det var jo dem selv, der i sin tid inviterede dem her til landet. Og socialkammeraterne har også forlængst vænnet sig til, at arbejderklassen er blevet mere kulørt end i gamle dage, dybest set er sosserne ligeglade, så længe de nye arbejdere er medlem af fagforeningen og bakker op om den danske model. Men ingen af dem tør ikke sige, at de er ligeglade, for så vil DF ikke samarbejde, og så går der ged i det regnestykke, hvis facit er fastlagt på forhånd. Svaret på livets ultimative spørgsmål er ikke 42, som et vittigt hovede engang sagde, Svaret på livets ultimative spørgsmål er 90, i hvert fald på Christiansborg.

Magteliten har tabt overblikket over den politiske substans og fortaber sig i taktiske og talmagiske manøvrer, der alene handler om formalia: Kan du tælle til 90 får du magten, uanset hvad din politik går ud på. Hvis socialkammeraterne giver køb på den sidste rest af anstændighed og allierer sig med DF for at få regeringsmagten, kan vi ligeså godt nedlægge demokratiet. I så fald ser jeg faktisk hellere dronningen som diktator, for hun er da i det mindste ikke åbenlyst racist.

Jan Nielsen, Anders Graae, Kirsten Sanders, Torben Bruhn Andersen, Tino Rozzo, Mads Berg, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Allan Filtenborg, Benta Victoria Gunnlögsson, Jonna Jensen, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Henrik Hesselholdt, Anders Reinholdt, Jørgen Kærbro Jensen, Arne Albatros Olsen, Jørn Lybech, Anne Mette Jørgensen, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Torben Skov, Niels Møller Jensen, Jørgen Tryggestad, Niels Bent Johansen, Anne Eriksen, Finn Jakobsen, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Søren Bro, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Samuel Grønlund, Kurt Nielsen, lars søgaard-jensen, Tommy Clausen, Frede Jørgensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Tak Metz,
Ja en femte del er barbarer, resten følger med.... men vor længe....

Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Jane Krüger, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Bent Johansen og Curt Sørensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Kurt Nielsen. Ja, barbarer og det med åbne øjne, forblændede af et lille, afgørende vælgersegment. Det er uhyggeligt!
Men heldigvis bli'r Georg Metz ved med at skrive, og vi andre må blive ved med at gøre hvad vi kan, for at vække vore medborgere.
Medløb er vist den eneste form for løb der gennemføres sovende...?

Kirsten Sanders, ingemaje lange, Torben Bruhn Andersen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Jane Krüger, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Niels Møller Jensen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Katrine Damm, Werner Gass, Tommy Clausen, Bjarne Bisgaard Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Endnu en gang tak, Metz.
Det er beskæmmende at se hele centrum-højre glide nedad i et trinvist, men voldsomt, værdiskred (siden 2001). Minder meget om 30erne, men det må man nok heller ikke sige længere.

Torben Bruhn Andersen, Henrik Rasmussen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Jane Krüger, Hans Larsen, Kurt Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Jørn Lybech, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Torben Skov, Niels Bent Johansen, Mogens Holme, Curt Sørensen, Werner Gass og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Husk det så ved det kommende valg.
Både til EU-parlamentet og til folketinget.
Giv ikke din stemme til barbarerne i DF eller deres følgesvende i LA, C, V, S, nye borgerlige eller klovnen Riskær.
Ellers er du medansvarligt for barbariet.

Kirsten Sanders, ingemaje lange, Torben Bruhn Andersen, Knud Wendelboe, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Jane Krüger, Benny Larsen, Allan Filtenborg, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Carsten Olsen, Anne Mette Jørgensen, Rikke Nielsen, Torben Skov, Niels Bent Johansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Det var nu LIGO, som fandt Einstein's gravitations bølger. Men ellers enig i, at vores generelt antividenskabelige politikere er faldet ned i et Orwelliansk hul, hvor de stjæler ord og giver dem deres egen mening.

ingemaje lange, Colin Bradley, Christina Balslev, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Jane Krüger, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov og Jørgen Vogelius anbefalede denne kommentar
Jørgen Vogelius

Et paradigme er gældende relevanskriterier for italesættelse af videnskabelighed. Det har ikke noget med politiske kovendinger at gøre. Politikernes misbrug af ordet er hjerteskærende dumsmart pladder.

Jane Jensen, Torben Bruhn Andersen, Christina Balslev, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Hanne Ribens, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu er der altså snart gået 41 år siden at hele Danmarks Shu-bi-dua viste vejen frem for de rigtige danskere. Det er den tekst, der begynder med:
"Se solen stiger op over bilkirkegården
og malkepigen pumper sin ged
mens præstens kone står på hænder for sin bror
og kløvermarken står i flor".

Og via "dansken er en dejlig mand", så kommer den hurtigt over i:
"Der findes andre men'sker end dem der er danske
de bor i huler og slås hele dagen
Det har vi li' godt aldrig nogensinde gjort".
"DE VARME LANDE ER NOGET LORT"!

Er man virkelig ikke kommer længere end til hulemandsstadiet hjemme i Danmark?

Torben Bruhn Andersen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Kurt Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Vi nærmer os det absolutte demokrati, hvor Vox Populi regerer verden. Væk er alle de skide irriterende moralske og de alt for oplyste typer. Det er langt siden folket så kvalitet i at være oplyst, nu er kagerne in og paradigmeskiftet over os.

Foran mig har jeg stående "De europæiske ideers historie" af Erik Lund, Mogens Pihl og Johannes Sløk og Bertrand Russels "Vestens filosofi." For jeg har tid lige nu. Disse bøger er blevet gammeldags og muligvis overflødige efter paradigmeskiftet, eller er de? Jeg overvejer nu gå med dem ned til Røde Kors og aflevere dem, bagefter tænkte jeg, at jeg ville købe mig tre fastelavnsboller, en med hvid fløde, en med mokkafløde og en med chokoladefløde, men nu er jeg kommet i tvivl med det hele. Hvis jeg afleverer bøgerne bliver jeg ikke oplyst og hvis jeg køber fastelavnsbollerne bliver jeg tyk. Jeg tror jeg tager mig en kop kaffe.

Anders Graae, Kristian Boye Petersen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Tonny Helleskov, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Rettelse.
Jeg overvejer nu at gå med dem ned til Røde Kors og aflevere dem, bagefter tænkte jeg, at jeg ville købe mig tre fastelavnsboller, en med hvid fløde, en med mokkafløde og en med chokoladefløde, men nu er jeg kommet i tvivl med det hele. Hvis jeg afleverer bøgerne bliver jeg ikke oplyst og hvis jeg køber fastelavnsbollerne bliver jeg tyk. Jeg tror jeg tager mig en kop kaffe.

Niels Møller Jensen

Tak, Georg Metz, Niels Duus Nielsen og alle i andre.

Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hahaa Gert Romme. Nej-det er man ikke! Politikens tegner Roald Als tegner altid Anders Fogh Rasmussen som en huleboer med kølle og soldaterhjelm. Det er ikke kun en karrikatur af den tidligere statsminister, men også af alle hans vælgere.

Torben Bruhn Andersen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg så i deadline i går det mest forfærdelige klip jeg mindes at have set. Klip fra en ny dokumentarfilm om Afghanistan.
Klippet viser et billede af en lille pige på ca. 2-3 år på et hospital. Hun er ubeskriveligt skrækslagen og hele hendes lille ansigt vrider sig i angst.
Efterfølg. 0 søvn og billedet plager mig konstant.
Selv fotos fra Vietnam, koncentrationslejre o.s.v. har ikke brændt sig sådan i mit afmægtige hjerte. Listen er desværre lang
Det er umuligt, at fatte hvad det er der foregår.
Ingen i dette land bør stemme på de omtalte partier.
Journalister og fotografer orker igen og igen at være vores vindue til menneskets ondskab.
Men bliver vi mere humane af den årsag eller bliver vi ignoranter.
Måske det sidste!

Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Iflg. ordbogen er et paradigmeskift en "revolutionære ændring af grundlæggende antagelser og principper inden for en videnskab".
Den nu proklamerede formindskelse af den humanistiske og økonomiske basis er bare en fortførelse af processen, DF mener er forpligtet til overfor deres vælgere. Der er intet abrupt eller en akutte handling bag det, der er bare at fortsætte med DF's nederdrægtige tommelskrue-politik på udlændingeområdet.
Det mest skandaløse er, at der også ellers "stuerene" partier hoppede med på vognen! Nu er sumpen på dette område nået.
Kan man falde længere uden aktørerene selv rådner op?

Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Vivi Bech, Anne Mette Jørgensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Har aldrig brudt mig om Shubidua. Nu har jeg endda en ægte, valid og holdbar grund til det (andet end at musikken var forfærdelig).

Bortset fra det, så vil jeg gerne spørge, hvorfor vi ikke alle sammen stod uden for borgen for at demonstrere i torsdags og hvorfor vi ikke står der endnu.

Ekkokamret er nu tryggere ...

Henrik Ovesen

"Ethvert virkeligt demokrati bygger på, at man ikke bare behandler det lige som lige, men at man også, som en uundgåelig konsekvens, ikke behandler det ikkelige som lige. Et demokrati forudsætter altså for det første homogenitet og for det andet - om nødvendigt - udstødelsen eller tilintegørelsen af det heterogene."
Citat fra forord til 2. udgave af Carl Schmitts "Parlamentarismens krise"

Britta Hansen -
vi bor altså ikke alle i København og har råd til en hundedyr togbillet.

Britta Hansen

Herdis Weins

Det er klart og forståeligt. Men der er masser, der bor i KBH, og det er også muligt at demonstrere i andre byer, der sker jo af og til. Jeg undersøgte kort før vedtagelsen om der var en demonstration i anledningen. Det var der ikke. Der er tilsyneladende ingen større interesse i befolkningen.

Jeg fortryder dog, at jeg ikke bare stillede mig foran bygningen alene!

ingemaje lange, Kim Folke Knudsen, Ole Frank og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det triste i denne politiks sandhed er dens konsekvenser.

Den ødelægger tilliden mellem mennesker og skaber splid.

Den er desværre en konsekvens af, at de danske vælgere har givet DF så mange stemmer, at de har styret hele butikken gennem 19 år. De andre Regeringer er Marionet Teater til ære for dette partis politik og for dets danske vælgere.

Det er som om tåbeligheden regerer. Vi tror, at vi kan udskamme andre folkeslag og trosretninger med højrøstet tale, som går hele Verden rundt og ud af aktion kommer ingen reaktion.

En forholdsvis mere afdæmpet og knap så emotionel debat om hvor mange borgere af fremmede herkomst vi kan rumme i vort lille land havde løst problemet for lang tid siden uden al den splid som nu er sået og som på nogen områder næsten er uoprettelig.

Mennesket er et dyr vi drives af instinkter at sympati og tiltrækning på den ene side og af den modsatte drift antipati had angst og modvilje på den anden side. Men med vores bevidsthed og vores intelligens har vi mulighed for at se ud over disse instinkter og handle i fællesskabets sande ånd.

Tak til Georg Metz endnu en gang for at hæve stemmen myndigt og sagligt.

jens christian jacobsen

På trods af (eller på grund af) alle roserne til Metz kunne det være fint at få hans forklaring på hvad : "..Den hidtidige danske moralopfattelse i jødisk-kristen-muslimsk etisk baseret tolkning af menneskets ret og værdighed" er for en størrelse? Er der en (eller flere) der har skrevet denne fusions-opaftelse ned? Eller er det kun i Metz' hoved den findes?

Et paradigmeskifte ville være aktiv at forfindre krige, og ikke starte dem. At modvirke klimaforandringer, og skabe udvikling så folk kan forsørge sig selv og ikke underminerer lokale økonomier ved at dumpe vores egen overskudsproduktion. Lov 140 er bare mere af det samme.