Læserbrev

Håndtryksloven har intet at gøre med ligestilling

Det er hverken tilladt for muslimske mænd eller kvinder at have kropskontakt med nogen, som ikke er i deres kernefamilie. Dermed er håndtryksloven en kønsneutral regel, som ikke har noget at gøre med ligestilling
Debat
5. februar 2019

Da Inger Støjberg (V) indviede den nye håndtrykslov, og sikrede sig, at de nye statsborgere overholdt den, skyldtes det, at de nye statsborgere ifølge hende skal følge de danske værdier. For i Danmark er det sådan, man udviser respekt, udtaler hun, hvilket altså må betyde, at nye statsborgere, som ikke ønsker at hilse ved håndtryk, ikke kan udvise samme respekt.

Men denne tankegang vidner om en grundlæggende mangel på indsigt i problemstillingen.

Nu har både Mette Frederiksen (S) og Pia Kjærsgaard ytret sig i samme ordklang. De deler altså den samme forfejlede opfattelse af muslimske mænds manglende håndtryk. De misforstår det som et udtryk for mændenes nedladende syn på kvinder, der reducerer kvinden til en form for andenrangsborger.

Sandheden er dog, til stor overraskelse, anderledes. For i virkeligheden er der tale om en religiøs praksis, som gælder både mænd og kvinder.

Det er hverken tilladt for muslimske mænd eller kvinder at have kropskontakt med nogen, som ikke er i deres kernefamilie. Dermed er det en kønsneutral regel, som på ingen måde favoriserer det ene køn frem for det andet.

Derfor er det også forundrende, når muslimfjendtlige aktører med politikerne i spidsen vælger at blande håndtryksdebatten sammen med kampen om ligestilling. De to ting har simpelthen intet med hinanden at gøre. En usandhed som mange almindelige borgere desværre er hoppet med på.

En kontekstuel forståelse for ønsket om ikke at hilse ved håndtryk er derfor nødvendig.

For den muslimske mand eller den muslimske kvinde, der hilser med hånden på hjertet i stedet for et håndtryk, er det blot en måde at efterleve reglerne for almindeligt praktiserende muslimer. Der er altså ingen negativ hensigt, det er snarere et udtryk for den samme respekt, som alle andre får – herunder deres egne bekendte. En muslimsk mand udviser altså den samme respekt til en kollega, som han ville til sin kusine. Det er der intet nedværdigende i.

Derfor er det decideret ukorrekt, når politikere og islamkritikere blander håndtryksdebatten og ligestilling sammen. Et samfund, hvor man ikke tillader folk at hilse forskelligt, er et skrøbeligt samfund, hvilket vi skal passe på, vi ikke bliver. Især fordi vi alle kan blive enige om, at der ingen respekt er i et tvungent håndtryk.

Principper er principper, og de bør ikke gradbøjes, hver eneste gang vi møder adfærd, der er anderledes end status quo.

Amir Al-Rekabi, statskundskabsstuderende

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Touhami Bennour

Kropskontakt er udvandet noget. Grundfølelse er der stadig. Men i tiden hvor man følger menneskerettighederne skal der udrykke respekt til alle, og det kan sker med håndtryk. med hånden slås mand, og at hilse på håntryk viser at man er kommet med fred

Trond Meiring, Tommy Clausen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Grete Bjorholm-petersen

Det er grundlæggende forkert, hvad du påstår. Udgangspunktet er ordet “at berøre”, på arabisk “lamasa” og “masa”, som du i Lisan al Arab, kam finde udførligt kommenteret. Begge ord betyder “at have samleje med”, som også er den betydning ordet har i passager i koranen:
Sura An Nisa, nr 4, vers 43, sura al maida, nr. 5, vers 6 ( om “lamasa” )
Sura 3 Al Imran, vers 47, sura 19 Maryam, vers 20.
Vi har på dansk udtrykket “ en uberørt jomfru”, som illustrerer problematikken. Denne jomfru har nok sagt goddag til mange personer, både i familien og uden for familien - men hun har ikke haft samleje med nogen overhovedet.
Det er meget trist, at nogle personer går så meget op i håndtryk og slør og lignende. Det ville være mere formålstjentligt, hvis man fokuserede
På Koranens budskaber om at undgå korruption, at beskytte naturen og at opføre sig moralsk og etisk forsvarligt.
Du belægger ikke dine påstande med citater, så man kan derfor ikke se, hvad det er dit udgangspunkt.
Hvis man skal diskutere og forstå, hvad Koranen siger, er det nødvendigt,at kunne læse ordforklaringerne i Lisan al arab. Ords betydning ændrer sig i tidens løb, og i denne ordbog kan man læse, hvad ord betyder på Profeten Mohammeds tid. Desværre kræver det en skoling i klassisk arabisk for at være i stand til at slå et ord op.
Enhver sura begynder med udtrykket: I Allahs, den nådiges og barmhjertiges navn, og minder dermed mennesker om, hvad man skal huske på som menneske.

Touhami Bennour

I den nådiges og barmhjertiges navn, hvorfor siger gud det: fordi mennesker slos og begriges, for ellers jeg ved ikke hvad er der galt?

I Islam siger man"gå og giv mand hånden" efter et slagesmål med nogen. Det med indragelse af sex gælder kun kvinder, men der er passé i vor tid. Jeg ved ikke hvad der stå i Coran, men jeg har det med at leve bland muslimer. Min dokumentation er "at forsoning sker med at give hånd"

Europa har også så noget, "DE Gaulle holdt Adenaur i hånd" når de mødtes.
Jeg har set Erdogans kone give hånd til konge af Jordan. Og jeg tror man ser det over alt i Islams lande officielt. Jeg har hørt af en muslimsk kvinde "at kvinder er ikke er ulve" de hopper på den første de ser. Jeg ved ikke hvor meget Gud har sagt om dit eller dat. Og i Islam findes noget der "hedder ijtihad". Det betyder "forske og undesøge"
Min dokumentation er hvad der siges bland muslimer.At leve og opleve Islam er også dokumentation.

Touhami Bennour

Det skal læse "undersøge"

Touhami Bennour

Islam er forenlig med demokrati, og i demokrati alle mennesker er ens, også hyklere siger ikke andet. Det mærkelig er at ingen tør sige at "lave det onde", på trods at de mange beviser af det modsatte: "krige og ødelæggelser"
Jeg tror ikke at disse mennesker som mener mennesker er ens modsiger Gud´s ord.