Kommentar

Hvorfor sparer regeringen på vores uddannelser, når økonomien har det strålende?

Nu skal Aalborg Universitet spare 67 mio. kr., og meldingen er, at de vil være nødt til at aflyse undervisning. Jeg ryster på hovedet, for det har de jo allerede gjort i årevis
Det er ph.d.-studerende og adjunkter, der ikke underviser i fagene, som sættes til at vejlede – ikke fagunderviserne. Pensum er tilsammen ca. 200 timers læsestof, så der er ikke noget at sige til, at der ikke er tid til at sætte sig rigtigt ind i stoffet. Konsekvensen er, at vejlederne typisk ved mindre om det teoretiske grundlag, der skal inddrages i opgaven, end de studerende, skriver Mette Berg, studerende på Aalborg Universitet.

Det er ph.d.-studerende og adjunkter, der ikke underviser i fagene, som sættes til at vejlede – ikke fagunderviserne. Pensum er tilsammen ca. 200 timers læsestof, så der er ikke noget at sige til, at der ikke er tid til at sætte sig rigtigt ind i stoffet. Konsekvensen er, at vejlederne typisk ved mindre om det teoretiske grundlag, der skal inddrages i opgaven, end de studerende, skriver Mette Berg, studerende på Aalborg Universitet.

Jakob Dall

26. februar 2019

I dag er virkeligheden for studerende på kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, at de eksamineres af ph.d.-studerende og adjunkter, der i bedste fald har et overfladisk kendskab til pensum. Fagenes egentlige undervisere, professorerne og lektorerne har ikke tid til at tage studerende op til eksamen.

Man har forsøgt at afhjælpe situationen ved, at de studerende skal skrive en opgave, der inddrager alle fagene, og at eksamen skal tage udgangspunkt i opgaven. Men det er ph.d.-studerende og adjunkter, der ikke underviser i fagene, som sættes til at vejlede – ikke fagunderviserne.

Pensum er tilsammen ca. 200 timers læsestof, så der er ikke noget at sige til, at der ikke er tid til at sætte sig rigtigt ind i stoffet. Konsekvensen er, at vejlederne typisk ved mindre om det teoretiske grundlag, der skal inddrages i opgaven, end de studerende.

Det betyder også, at frustrerede studerende kommer ud fra deres eksamination og fortæller om, hvordan eksaminator og censor hverken stillede spørgsmål til opgaven eller til pensum, men stillede spørgsmål inden for deres eget interessefelt.

Særligt problematisk bliver det, når studerende anvender dele af pensum, eksaminator ikke er bekendt med, så bedømmelsen sker ud fra den begrænsede del af stoffet, eksaminator kender.

Da jeg læste på socialrådgiveruddannelsen for otte år siden, bekymrede vi os om, hvorvidt vi kunne pensum godt nok. Om vores underviser fremdrog lige netop dét område, vi havde haft svært ved at forstå. Dengang talte vi om eksamen som et lotteri.

Hvis man var heldig, kom man op i det, man var god til. Men dengang havde vi trods alt mulighed for at forberede os ud af tvivlen. Det kunne gøres ved at gennemtygge pensum og komme til forelæsningerne. Vi kendte vores undervisere, og vi vidste, hvad de lagde vægt på.

Ikke betryggende

Dagen efter nyheden om, at Aalborg Universitet skal spare 67 mio. kr., modtog vi, der studerer på humaniora og samfundsvidenskab, en mail. Den oplyste os om, hvordan besparelserne ville ramme fakultetet. Besparelserne vil indebære fyringer af medarbejdere, og vi kan forvente aflysninger af både undervisning og eksaminer.

Men mailen forsikrer os:

»Vi garanterer dog, at du også fremover vil modtage den samme fagligt kompetente undervisning og vejledning, som du er vant til på Aalborg Universitet.«

Det er ikke betryggende.

Mailen siger, at vi kan forvente aflysninger af undervisning. På sigt er det selvfølgelig oplagt at skære permanent i undervisningen. Men det har man også allerede gjort. At være til undervisning i dag er lidt som at overvære en maraton. Underviseren speed-talker sig igennem et pensum på flere hundrede sider, 136 slides på fire timer – stort set uden pause. Og efter sådan en kraftpræstation – hvor man sidder med tilbageholdt åndedræt – har han kun nået to tredjedele.

»Jeg skal beklage, vi ikke nåede mere om globalisering,« siger han.

»Normalt har vi haft flere undervisningsgange til det område alene.«

Det er udgangspunktet før de nye besparelser. På Aalborg Universitet har man valgt, at besparelserne hovedsageligt skal findes på de samfundsvidenskabelige uddannelser – dér hvor man uddanner fremtidens forvaltere af velfærdsstaten. Det er os, der om ganske kort tid skal rådgive kommunerne, selv regeringen, i forhold til, hvordan vi bedst tager vare på velfærdsstaten. Er det en ekspertise, vi har råd til at spare meget på?

Nedskæringer i opsvingstid

Det, der virkelig undrer mig, er, at selv om lektorer, studenterforeninger og studerende råber vagt i gevær, gør vi studerende det ikke mere. Det virker til, vi har affundet os med, at det er sådan, virkeligheden er i dag. Hvordan kan det være, at der ingen debat er om, hvorfor de danske uddannelsesinstitutioner skal spare over 20 milliarder frem mod 2022?

Regeringens finanslov fra 2019 fastslår:

»Vi har oplevet solid vækst gennem flere år, og der er grund til at forvente, at det vil komme til at fortsætte de kommende år.«

Det fremhæves desuden, at »den økonomiske fremgang er med til at sikre grundlaget for, at vi kan sikre og yderligere forbedre kernevelfærden«.

Hvorfor ønsker regeringen i ét af verdens rigeste lande, endda under et økonomisk opsving, at skabe den slags forringelser i vores uddannelsessystem? Og hvorfor står vi tilbage med en følelse af, at der ikke er noget at diskutere?

Har den økonomiske krise og nødvendighedsretorikken sat så dybe spor, at vi ti år senere har glemt, at man kan forvente sig andet af politikere end besparelser?

Økonomien har det strålende. Hvad med om vi brugte nødvendighedsretorikken på menneskene i stedet? Har vi som samfund, som mennesker, råd til flere besparelser?

Mette Berg, studerende

information.dk/deltag

Regeringen vil give de to procent dygtigste studerende ekstra tilbud og økonomisk støtte, mens de resterende 98 procent og deres undervisere år for år brænder ud og mangler ressourcer. Det er uforsvarligt og usolidarisk
Læs også
Forskningsministeren har taget en beslutning, der er kontraproduktiv i forhold til hans egne politiske visioner, skriver lektor Christian Kaarup Baron. På billedet diskuterer ministeren med utilfredse studerende.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Estermarie Mandelquist
  • Gert Romme
  • Erik Karlsen
Espen Bøgh, Estermarie Mandelquist, Gert Romme og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Liberalisterne vil gerne have mindre stat og mere market.
Så husk Anders Fogh Rasmussens bog om minimalstat.
De borgerlige partier har, anført af Venstre, systematisk nedbrud de statslige institutioner.

Ved at nedbryde skattevæsnet har man sørget for at mindske statens muligheder for at efterkomme befolkningens ønsker til behovsdækning på solidarisk vis.
Det er ved at være gennemført, idet skat er ude af stand til at opkræve de nødvendige middler.

Det næste skridt er nu at svække den nødvendige viden i gennem en udvaskning af uddannelserne i de humanistiske fag, dem der skulle udvikle og forbedre vores solidariske velfærd.
Det er det der sker lige nu ved, at kræve fortsatte besparelser i de institutioner der uddanner indenfor de områder.
Er der ingen penge og er de nyuddannede dårgligere uddannet, så er det nemmere at holde kravene til velfærdsstaten i ave.

Så opstår ønskesamfundet hvor dem der har kan få, og alle os andre må gå - for lud og koldt vand.

Se bare på de svage ældres mulighed for hjemmehjælp til rengøring, personlig pleje etc.

Det siger den borgerlige regering selvfølgeligt ikke.
Her bryster man sig med at investere yderlige midler i velfærd, uddannelse,sundhed og ældrepleje.
Efter man har undladt at tilpasse økonomien de ændrede nummeriske forudsætninger i brugerprognoser, befolkningprognoser og lønudviklingen, og har krævet generelle grønthøsterbesparelser der langt overstiger hvad man ekstra investerer.

Jo Venstre hved man hvor man har - man skal bare undlade at høre på hvad de siger og dømme på deres gerninger.

Minna Rasmussen, Espen Bøgh, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Gert Romme, Mads Hansen, Viggo Okholm, Curt Sørensen, Anne Eriksen, David Engelby, Torben Arendal og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Hvis vi har flere studerende som dig, Er der håb. Det er afgørende for velfærdsstatens fremtid, at konsekvenser af besparelserne bliver offentliggjort og kritiseret.

Espen Bøgh, Estermarie Mandelquist, Gert Romme, Anne Eriksen, Torben Arendal, Carsten Mortensen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Der er jo noget i sundhedspolitiken, der kunne tyde på regeringen har et skjult ønske om, at skabe et behov for en privat sundhedssektor. Eller et problem der kan gøre et privat sundhedsvæsen nødvendigt.
Mon det er det samme vi ser med vores uddannelses system?

Minna Rasmussen, Espen Bøgh, Kim Houmøller, Gert Romme, Anne Eriksen, Torben Skov, Michael Waterstradt og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Javist går det strålende økonomisk i Danmark, som du skriver, og det skyldes vore liberale Guitar-politikere - "de giver med den ene hånd og tager samtidig med den anden hånd", ganske i den gode Claus Hjort Rasmussen liberale nestorånd, og som følger "minimalstatens" teser fra Anders Fogh Rasmussen fantasier herom.

Disse liberale teser dyrker på den måde deres politiske spind interesser, ved at opstille den tese, at man sagtens kan bruge de samme penge 2 gange, til hver sit formål.

Det ene formål er at vise effektiv liberal administration og kræve besparelser, og samtidig tilføre flere penge på alle områder samtidig.

Der findes ikke sådan en pengepung eller pengekasse noget sted i virkelighedens verden, men kun i de liberale fantasiers verden - og ingen andre steder!

Med disse liberale teser på alle politiske administrative områder, opnår regeringen at kunne tilføre nye mia. til alle områder samtidig, - mens der reelt økonomisk alene er tale om fantasilliarder, som regeringen kan operere frit med.

En del af disse "frie fantasilliarder" som den liberale regering arbejder med genfindes mest tydeligt i det den liberale regerings finansminister Kristian Jensen kalder; "dynamiske effekter" der er svært forbundet med de skattelettelser for erhvervslivet har fået efter krisen i 2008.

Disse mange liberale fantasilliarder genfinder du i den øgede fattigdom som er tilført Danmark igennem tiden med liberalt styre, - og dertil skal også medtages de mange hjemløse der er kommet til i samme tidsrum.

"Fantasilliarderne" bliver brugt til at give alle administrative områder et løft, politi, retsvæsen, sygehuse, - når de besparelser de samtidig pålægges er vedtaget.

Finansministeren, den tidligere skatteminister der smadrede Skat, ved at afskedige folk fra skat i hobetal gennem alle årene fra 2001 - 10 brugte fidusen med at smide bogholderiet ud fordi det var for besværligt og unødvendigt, - men i samme periode opbyggede gælden til det offentlige i form af mangelende opkrævning af skatter og afgifter så regningen herfor nåede 50 - 60 mia. i tabte skatter for staten, hvilet i dag har nået størrelsen 116 mia.

Jovist har der været et 4-årigt mellemspil med suicidaldemokraterne, men da var hele Skat allerede totalt ødelagt af Kristian Jensens manglende lederevner, og stod ikke til at redde i denne periode.

Den liberale politik er en fantasipolitik der alene betjener sig af tro, fulgt af afvisning overfor enhver form for faktuel viden om virkeligheden.