Læserbrev

Vi har hyklerisk fejet Grønland under gulvtæppet

Det danske overgreb på Grønland – både i nutid og datid – bør vi tage ansvar for, i stedet for fortsat at grine ansvarsløst af den fulde grønlænder
Debat
18. februar 2019

Jeg er ret dansk. Derfor er jeg nok heller ikke den rette til at italesætte et af dansk kulturs bedst glemte tabuer. Dog bliver flere og flere af tidligere generationers fejl jo lagt over på os unge, så måske er det også vores ansvar at gøre op med skaden, der næppe fylder i stuerne, men samtidig er den, vi har undskyldt allermindst for og bør skamme os mest over: Det danske overgreb på Grønland både i nutid og datid.

Når jeg siger datid, mener jeg rollen, vi tog som koloniherre i Grønland på papiret til 1953 og i ånden helt op til 2009, hvor selvbestemmelsen endelig blev indført.

Jeg mener tvangskristningen, undertrykkelsen af inuitsproget, den danske berøvelse af inuitternes egen kultur, og hjemstavnskriteriet der helt fra 1958 til 1985 etablerede noget så arkaisk som et løn- og uddannelsesskel mellem etniske grønlændere og dansk-grønlandske borgere.

Og når jeg siger nutid, mener jeg to ting. Et er, at vi aldrig har levet op til det ansvar, vi har over for de problemer, der endnu hersker i Grønland. På den ene side undskylder vi for racisme til højre og venstre. Venstrefløjen herhjemme taler retfærdighed i forhold til indvandrere og pudser glorie, mens alle – inklusive venstrefløjen – på den anden side ignorerer al den etnocentrisme og racisme, vi har fejet under gulvtæppet, hvad angår Grønland. Vi kan se bulen, men vælger hyklerisk at ignorere den.

Vi griner fortsat ansvarsløst

Vi har et ansvar. Vi skylder en undskyldning. Selvmordsraten i Grønland er farligt høj især hos unge. I 2010 lå antallet på 108 selvmord pr. 100.000 indbygger. Imens er seksuelle overgreb og alkoholisme stadig et stort problem.

Er man bare lidt bekendt med landes situation efter kolonitilstanden, burde man kunne nikke genkendende, når eksperter siger, at det jo kan være pga. den tordnende udvikling, vi hev befolkningen igennem, hurtigere end mennesker kan omstille sig, efterlod dem med en følelse af at være tabt for identitet, og derfor må vi se os selv som medskyldige.

Men nikker vi?

Nej, vi griner fortsat ansvarsløst af den fulde grønlænder. Vi siger, de drikker, uden at spørge hvorfor, og vi brokker os over, at de ikke kan klare sig uden storebror Danmark.

Jeg ved det: Jeg har gjort det selv, og jeg skammer mig. Undskyld.

Tobias H. Stormsøe, student på sabbatår

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Wind-Willassen

Politisk nepotisme, overgreb på børn, svindel med offentlige midler osv.
Det kan os blege syddanske vist ikke tage ansvaret for.
Så vidt jeg ved er der også religionsfrihed i Grønland.
Og hvis man er til trommedans så kan man frit vælge det.
Men hvis Grønland havde været en jysk kommune var den for længst sat under administration, på grund af de fejl, svigt og mangler der er i administrationen.
Så skammer mig - det gør jeg ikke.
Men en del Grønlændere burde nok kigge sig selv lidt i spejlet og spørge - gør jeg det godt nok?

Eva Schwanenflügel

Danmarks håndtering (håndtryk?) til den grønlandske befolkning har altid været overformynderisk eller stedfaderligt.
Der har manglet ligestillet samarbejde, og en ordentlig involvering i de problemer Grønland står overfor økonomisk, socialt og bæredygtigt.
Det virker som om det hele er arbejde gjort med bagkant, eller lappeløsninger.

Danmark burde satse solidt på at hjælpe Grønland med at oprette et bæredygtigt samfund, hvor sociale problemer var en saga blot.
Kun meget dedikerede ønsker om dette, samt intense samtaler og forståelser, kan skabe muligheder for at Grønland kan udvikle sig.