Klumme

Du kan ikke lykkes, men det kan lykkes for dig

En lille forskydning fra ’det’ til ’hun’ vidner om en frigørelse, som er blevet til frygteligt selvpineri og selvnedbrydende ufrihed
2. februar 2019

Måske er det Martin Heidegger, måske er det min gamle folkeskolelærer, som sagde, at man skal lytte til sproget, hvis man vil forstå sin samtids sandheder og løgne. Det, ’man’ siger, er en del af det, vi alle tænker, når vi ikke tænker nærmere over det. 

Og man siger ikke mere, at ’det’ lykkes for ’hende’. Nu siger man, at ’hun’ lykkes med noget. Det er uskønt, nærmest grimt, men det er sprogligt effektivt. Vendingen fortæller om et menneske, som vil opnå noget i verden, og som måske, måske ikke har succes. 

Ofte er det sådan, man vurderer sig selv og andre.

Vi bedømmer vores egne præstationer efter, om de fører til de resultater, vi ønsker. Og sådan bedømmer vi andres handlinger efter deres resultater. De, der lykkes, bliver til situationens vindere, mens de, der ikke lykkes, bliver tabere. Pæne mennesker bruger ikke den slags ord om andre, i hvert ikke tabere.

Men de evaluerer hinanden og dem selv på resultaterne af deres anstrengelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Ruth Gjesing
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Skov
  • Christian Mondrup
  • Peder Pedersen
Steffen Gliese, Ruth Gjesing, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Christian Mondrup og Peder Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Den individualisering af sproget, som beskrives i artiklen, har stået på meget, meget længe. "Hun lykkes med" er et relativt nyt eksempel og skurrer også i mine ører, men andre tilsvarende ændringer er forlængst blevet en helt naturlig del af sproget. F.eks. at "det synes (for) mig" er blevet til "jeg synes". Rent grammatisk er "jeg synes" noget vrøvl, men vi bruger det alligevel alle sammen og har gjort det i generationer.

Ruth Gjesing, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Udtrykket "Hun lykkes med" har ærgret mig i årtier. Jeg har opfattet det som et blandt ganske mange indlån fra svensk (hvad der i sig selv ikke er noget galt med). Udtrykkets svenske oprindelse finder jeg bekræftet i Svenska Akademiens Ordbok: "Han lyckades med sitt experiment". citatet er fra et brev (1817) fra Per Daniel Amadeus Atterbom (1790-1855). Se
https://www.saob.se/artikel/?seek=lyckas&pz=2