Kommentar

Kommunens økonomiske spekulation presser naturen ud af København

Investorernes økonomiske interesser vægtes højere end samfundshensyn i byplanlægningen i København. Senest har de kommunale politikere bedt Folketinget om at affrede områder i København ved lov. Det er helt uhørt
De over 100 fastboende i Fiskerhavnen i København og de mange hundrede sejlende og fiskende brugere frygter, at et planlagt byggeri af 550 nye boliger skal ødelægge deres fristed.

De over 100 fastboende i Fiskerhavnen i København og de mange hundrede sejlende og fiskende brugere frygter, at et planlagt byggeri af 550 nye boliger skal ødelægge deres fristed.

Martin Lehmann

25. februar 2019

Det er normalt kommunernes rolle at varetage byens samlede interesser i byudviklingen. Sådan fungerer det imidlertid ikke længere i København. Det er i dag investorers planer og interesser, der dominerer byplanlægningen.

Byplanlægning er blevet til investorernes planlægning. Og investorernes interesser er bygninger, der kan forrentes. Ikke grønne områder.

Derfor er naturen i byerne under pres. Derfor er det yderst sparsomt med grønne områder i de nye bydele i København. Og derfor bygges der så tæt og højt.

I København har stat og kommune udviklet investorplanlægningen til det yderste. De har sammen konstrueret By & Havn, et statsligt og kommunalt selskab, der har til opgave at drive økonomisk spekulation i byen.

Konstruktionen kortslutter rollerne i byplanlægningen. Kommunen, der ellers skulle varetage helheden, er blevet spekulant. Det giver samlet set en ekstrem investorinfiltrering i byplanlægningen. Med By & Havn-konstruktionen har det politiske system flyttet grænserne for investorindflydelse på byplanlægning.

Uhørt lovforslag

Men det stopper ikke her. Nu skal investorernes interesser også have lov til at trænge sig ind på naturfredningen og underminere den. For at tilgodese By & Havns økonomiske interesser har de kommunale politikere bedt Folketinget om at affrede områder i København ved lov.

Den sydlige del af Amager Fælled, Fiskerhavnen i Sydhavnen, en vestlig del af Kalvebod Fælled samt Bellahøjmarken skal nu have fredninger ophævet ved lov, så By & Havn kan tjene penge ved at bygge på nu fredede områder.

Lovforslaget og baggrunden er helt uhørt.

Formålet med affredningen er at skaffe kapital til By & Havn. Den skal bidrage til at betale den gæld fra metrobyggeriet, som kommune og stat har placeret i By & Havn. Gælden skal nu betales med natur. Endda fredet natur.

Vi har netop fredninger for at beskytte natur og rekreative områder mod økonomiske interesser. Regeringen underminerer denne beskyttelse, hvis de vedtager lovforslaget. I Danmark har vi en 100-årig velfungerende naturfredningslov, hvor naturfredningssager bliver behandlet af det domstolslignende organ, Fredningsnævnet.

Ønsker om fredning bliver her behandlet efter klare kriterier nedfældet i naturbeskyttelsesloven af en komité ledet af en dommer. Fredning er vores bedste instrument til at sikre et naturområde.

En fredning vil under normale omstændigheder være varig, medmindre tungtvejende samfundsinteresser taler for affredning. Det kan eksempelvis være til anlæggelse af vigtig infrastruktur.

Lovforslaget rejser nogle grundlæggende problemstillinger.

For det første er gældsforpligtelser i en offentligt ejet virksomhed ikke tungtvejende samfundshensyn, der retfærdiggør, at fredningslovgivningen tilsidesættes.

For det andet risikerer lovforslaget at åbne en ladeport for, at lignende snævre økonomiske hensyn får forrang for naturhensyn i eksisterende og kommende fredningssager rundt om i landets økonomisk pressede kommuner.

Og for det tredje vil Danmark set udefra på baggrund af denne sag have meget svært ved at overbevise fattigere nationer om vigtigheden af at sikre deres natur mod økonomisk kapitalisering og ødelæggelse.

Gammeldags politikere

Den investordominerede planlægning har været paradigmet i tre årtier.

Frem til 1990’erne havde byplanlægningen til opgave at indtænke bykvarterernes samlede funktionalitet. Den skulle bidrage til en by, der var god for beboerne og andre brugere af byen. Der var udbyggede plansystemer, så lokale planer skulle passe ind i de overordnede planer.

Det fungerede langt fra altid ideelt, men det var grundlaget for planlægningen af vores byer. Det er siden 1990’erne ændret radikalt. Plansystemerne er der stadig, men de bruges i dag på en helt anden måde.

Det er nu investorernes planer, der er grundlaget for byplanlægningen og de konkrete planer. De overordnede planer tilpasses normalt investorernes interesser. Derfor oplever vi mere og mere, at naturen er under pres i byerne.

Alt dette sker samtidig med, at der er et nybrud på vej i befolkningen. Det kan blive en del af et nyt paradigme for byudvikling. Der er en markant voksende opmærksomhed på biodiversitet og natur, også i byen.

Det kom klart til udtryk i kampen om strandengen på Amager Fælled.

De politikere, der nu vil angribe fredede områder og bygge tætte bebyggelser uden meget grønt, vil snart fremstå som gammeldags.

De vil fremstå som repræsentanter for et forældet paradigme. Repræsentanter for en tidslomme, der har varet i tre årtier, og som forhåbentligt ser ud til at kulminere nu.

Knud Erik Hansen og Kristoffer Jarlov Jensen, hhv. næstformand og bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Løfgren
  • Hans Ditlev Nissen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Vilvig
  • Svend Erik Sokkelund
  • Poul Erik Riis
Lars Løfgren, Hans Ditlev Nissen, Eva Schwanenflügel, Jørn Vilvig, Svend Erik Sokkelund og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer