Kommentar

Hvis vi landmænd stopper med at pløje jorden, kan vi lagre CO2 i markerne

Med dyrkningssystemet ’conservation agriculture’, hvor man bearbejder jorden minimalt og altid dækker den med enten planter eller planterester, kan vi opnå en stabil lagring af CO2 i landbrugsjorden. Vi mangler bare økonomiske incitamenter og forskning, så vi kan få udbredt metoden
»Nytænkning har altid mødt modstand – det var der også mod vindmøller, inden de blev forvandlet til en international megaindustri og en vigtig del af klimaløsningen. Det kan conservation agriculture også blive.«

»Nytænkning har altid mødt modstand – det var der også mod vindmøller, inden de blev forvandlet til en international megaindustri og en vigtig del af klimaløsningen. Det kan conservation agriculture også blive.«

Henning Bagger

7. februar 2019

Efter klimatopmødet COP 24 i Katowice i Polen virker det, som om begrænsning af udledningerne er løsningen på den globale opvarmning. Men det er ganske enkelt ikke korrekt.

Ifølge klimaeksperterne er det nemlig nødvendigt at fjerne en stor del af den CO2, som allerede er udledt til atmosfæren gennem århundreders fældning af skove, opdyrkning af landbrugsjord og afbrænding af fossile brændsler.

Undlader vi at fjerne CO2, vil opvarmningen nemlig – uanset mindsket udledning – stige en del ud over de målsatte halvanden til to grader.

En anden og meget vigtig konstatering er, at landbruget generelt er ved at ødelægge frugtbarheden i landbrugsjorden ved at udpine den for kulstof, som ender med at blive til endnu mere CO2 i atmosfæren. I sin yderste konsekvens betyder det, at agerjorden bliver til ørken.

Et forskningsmæssigt skøn er, at et areal, der er dobbelt så stort som det danske landbrugsareal, bliver til ørken på verdensplan hvert eneste år. Ørkendannelse truer fremtidens stabile og tilstrækkelige forsyning med sunde fødevarer til fair priser.

Væk med ploven

Den udvikling kan vendes ved, at vi landmænd begynder at dyrke vores jord efter principperne i dyrkningssystemet conservation agriculture.

Systemet går på tre ben: Dæk altid jorden med enten planter eller planterester, foretag ingen eller kun minimal bearbejdning af jorden, og dyrk aldrig de samme planter to år i træk – undtagen i flerårige marker.

Traditionelt har vi landmænd altid brugt plov for at bekæmpe ukrudt og for at gøre jorden klar til næste afgrøde. Men at pløje dybt ned i jorden er som at køre bulldozere gennem villakvarterer.

Livsvilkårene for de mange jordbundsorganismer lige fra mikroskopiske bakterier til store regnorme ødelægges og skal efter hver eneste pløjning genopbygges. Pløjning fører også til øget udvaskning af næringsstoffer, erosion som følge af regn og vind, tab af nedbrudt organisk materiale i jorden og dermed ødelæggelse af jordens frugtbarhed.

Vi er godt 500 landmænd i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), og vi stræber efter helt at holde op med at pløje og harve jorden. Vi vil helst så direkte i de riller, som vores såmaskiner laver. Desuden vil vi året rundt dække marken med enten planter eller planterester – og gerne begge dele samtidig. Vi ved, at konstant vekslen mellem forskellige planter er meget vigtig. Når vi dyrker vores jord på den måde, kalder vi og forskerne det conservation agriculture.

Planter optager CO2 for at vokse, så jo større plantevæksten er, desto mere CO2 vil der også blive fjernet fra atmosfæren. Den store udfordring er dog at opnå en stabil lagring af den fjernede CO2 i landbrugsjorden. Men det kan lade sig gøre, hvis vi følger denne metode. Det viser international forskning og praktiske erfaringer hos såvel danske som alverdens progressive landmænd.

Vi mangler forskning

Desværre er vi i Danmark meget bagud på dette vigtige område, fordi der ikke er udført dansk forskning i den praksis, landmænd vil have ved at benytte disse metoder. Det er en politisk opgave snarest at sikre de nødvendige økonomiske midler til en sådan forskning.

Desuden ønsker vi også at få et økonomisk incitament til at lagre kulstof i jorden. Det kan for eksempel være i form af CO2-kvoter, som vi i relation til vores faktiske og målbare lagring af kulstof i jorden kan sælge til andre, der udleder CO2 – for eksempel til boligejere og industrier, der bruger fossile brændsler til opvarmning, til deres bil, el og så videre.

Nytænkning har altid mødt modstand – det var der også mod vindmøller, inden de blev forvandlet til en international megaindustri og en vigtig del af klimaløsningen. Det kan conservation agriculture også blive.

Vores opfordring er at fremskynde denne udvikling, så vi landmænd også finder det attraktivt at være en afgørende brik i klimaløsningerne. Vigtige sideeffekter ved den her praksis er desuden betydelig øget biodiversitet i agerlandet, mindre brug af sprøjtemidler, ingen forurenende erosion, betydeligt større dyrkningssikkerhed og sundere afgrøder. Altså alt det, samfundet forventer af landbruget nu og fremover.

Henrik Terp og Søren Ilsøe, hhv. formand og næstformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK)

Per Gundersen, KU-professor i skov, natur og biomasse, viser os sin klimahave, der er tæt beplantet for at optage CO2. Han har selv lavet beregninger på haven, der kan inspirere andre haveejere til at plante træer og buske og dermed yde en indsats for klimaet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Engelholt
  • Britta Hansen
  • Anker Nielsen
  • John Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
Klaus Engelholt, Britta Hansen, Anker Nielsen, John Hansen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det ser fornuftigt ud.
Men hvorfor skal landmændene have økonomisk kompensation for at opføre sig klogt overfor egen bedrift og fremtid, med "mindre brug af sprøjtemidler, ingen forurenende erosion, betydeligt større dyrkningssikkerhed og sundere afgrøder." ?
Det er vel trods alt også i landmændenes interesse at klimaforandringerne bremses og at jorden fortsat kan føde mennesker.
Det provokerer mig, detder med mere støtte og kompensation. Landbruget er jo i forvejen ikke just underpriviligeret hvad støtte angår: https://politiken.dk/indland/politik/art5615412/Landbrugets-statsst%C3%B...

Hvad er det ved en omlægning til fornuftigt jordbrug som er så bekosteligt at landmændene skal have ekstra støtte og kompensation?

Tue Romanow, Helene Kristensen, Flemming Berger, Mogens Holme, John Hansen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ingeborg Hesselager

Det lyder jo alt sammen meget grønt og miljøvenligt, MEN I glemte jo at nævne, at metoden er afhængig af ukrudtssprøjtning, altså sprøjtning med herbicider. Ved læsning af dyrkningsvejledningen på jeres hjemmeside, nævnes Kerb , glyphosat(roundup) og jordmidler.

I en ikke meget fjern fortid blev markerne opdelt i 3-4 dele - tilsyneladende alt efter geografi og jordtype.

En del lå på skift brak uden at blive dyrket i et år, og kunne f.eks. anvendes til græsning for kvæg. Medens man dyrkede de andredele. Og året efter skiftede til til et andet område for braklægning.

På den måde kunne landbrugsjorden i fred og ro blive behandlet at orm og mikroorganismer, og blive frisket op.

Ukrudtbekæmpelse foregik mekanisk med en kombination af maskiner og håndredskaber. Men der kører faktisk maskiner, måske ikke i Danmark, men f.eks. i Forbundsrepublikken, der ved hjælp af censorer direkte og målrettet går på ukrudtsplanter og intet andet. På samme måde er automatiske robotredskaber, analog vores græsklippere, ved at vinde indpas hos de mere avancerede landmænd.

Og i øvrigt har man med held, også i Danmark, afprøvet rotor-jordbehandling i stedet for pløjning. Fordelen var bl.a. at jorden kunne få fred til at "sætte sig", samt at brændstofforbruget var markant lavere.

Så der findes faktisk mere avanceret jordbehandling, end man bruger i Danmark, hvor bønderne er meget traditionelt tænkende. Men skal man ændre noget radikalt, så kræver det nytænkning, forskning og politisk mod, og det har politikerne ikke.

Liselotte Paulsen, Per Torbensen, Kaare Skyum, Flemming Berger, Mogens Holme, Trond Meiring, John Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Nikolaj Lykke Nielsen

"Desuden ønsker vi også at få et økonomisk incitament til at lagre kulstof i jorden. Det kan for eksempel være i form af CO2-kvoter, som vi i relation til vores faktiske og målbare lagring af kulstof i jorden kan sælge til andre, der udleder CO2" - men hvis den CO2-udledning, man sparer på konservationslandbrug, bare bliver solgt og udledt et andet sted, så vil konservationslandbrug jo IKKE føre til mindre CO2.

Overskriften skulle vist have været "Hvis vi landmænd stopper med at pløje jorden, kan vi tjene peneg på at sælge CO2-kvoter".

Se dette, er en meget mere interessant CO2 debat end om kød er den store synder. Der er flere systemer som kan gøre landbruget CO2 negativt stedet for positivt. Landbrugsjord kan lagre lige så meget CO2 som skovplantning.