Kommentar

Det er alt for langsommeligt og usikkert at satse på atomkraft

Spørgsmålet om atomkraft er blusset op igen, i takt med at klimakrisen skaber frygt og forvirring. Men Danmarks beslutning fra 1985 om at gå udenom atomkraft er lige så rigtig i dag, som den var dengang
Atomkraftværk i Bayern. 

Atomkraftværk i Bayern. 

Michael Eichhammer

27. februar 2019

Aviser giver plads til mange synspunkter, også om atomkraft, som f.eks. kronikken den 16. februar fra Thomas Grønlund Nielsen, formand for Reel Energi Oplysning (REO).

Man kunne mene, at spørgsmålet om atomkraft var afsluttet for Danmarks vedkommende i 1985 efter den mest omfattende offentlige debat om et svært og teknisk emne nogensinde. Men det er, som om klimakrisen ikke bare skaber frygt, men også forvirring.

Det danske samfund har haft stor glæde af Folketingets beslutning i 1985 om, at vi ikke skal have atomkraft.

Det var både en rigtig og modig beslutning, der gav en retning for dansk energipolitik og en plads til den vindmølleindustri, som blev førende på verdensplan, og til de mange decentrale kraftvarmeværker, der nu gør omstillingen til fossilfri energi lettere, da meget gaskraftvarme kan erstattes med varmepumper og nogle steder biogas.

Vi er begyndt på en hurtig omstilling til vedvarende energi af el- og varmeforsyningen.

En lang række studier viser, hvordan vi kan dække over 90 procent af dansk elforsyning med sol- og vindkraft med en meget høj stabilitet i elforsyningen, samtidig med at vi bruger meget af strømmen til varmepumper og til at erstatte fossil energi i transport og produktion.

Nejet til atomkraft betød også, at vi er sluppet for en dyr energikilde med både sikkerhedsproblemer og uløste affaldsproblemer.

Ikke billigt

Når REO’s formand alligevel slår til lyd for atomkraften er hans første argument, at fysikere, der uddannes fra Niels Bohr Instituttet, ikke kan finde arbejde med atomkraft i Danmark.

De er derfor nødt til at arbejde med måske samfundsskadelig virksomhed som udformning af tvivlsomme investeringsprodukter! Det er jo beklageligt på det personlige plan; men der er faktisk god brug for fysikere til meget andet end atomkraft.

Indenfor omstillingen til vedvarende energi kan dygtige fysikere bidrage til at gøre omstillingen nemmere og billigere på en række områder med f.eks. bedre batterier og nye supermagneter. Så kære fysikere: Slut op om de bæredygtige løsninger, og brug jeres kundskaber der.

Et andet argument er, at atomkraftens farer er overvurderede.

Her bruger Nielsen Fukushima-ulykken som eksempel: Der døde ikke ret mange. Men det var kun ved en massiv indsats fra det japanske samfund med masseevakueringer, forbud mod fiskeri og meget andet, at befolkningens udsættelse for radioaktiv stråling blev begrænset efter nedsmeltningen af de tre reaktorer og radioaktivt udslip til luft og vand. Det var og er meget dyrt.

Et tredje argument er, at strømmen i Frankrig, der har meget atomkraft, er billig sammenlignet med Tyskland. Men prisstatistikkerne viser, at det kun gælder el til husholdninger.

Ser man på prisen for el til større erhvervsvirksomheder ekskl. afgifter og moms (altså den rå betaling til elforsyning), er forskellen kun fem procent mellem Tyskland og Frankrig, mens elprisen i Danmark ifølge Eurostat ligger 20 procent under Frankrigs.

Samtidig er den franske elforsyning med Electricité de France dybt forgældet, så den billige elpris for husholdningerne er ikke økonomisk bæredygtig. Tysk elforsyning betaler ovenikøbet jordleje til kommunerne, og danske husholdninger betaler en ret høj statsafgift på el.

Ingen grund til ny kurs

Endelig argumenterer Grønlund Nielsen for at bruge thorium til atomkraft frem for uran. Teknologien skal bare udvikles først, hvilket det lille danske selskab Seaborg Technologies gerne vil tage sig af med tilstrækkelig økonomisk støtte.

Desværre for Nielsen og for Seaborg er der meget langt fra at konstatere, at man principielt kan bruge thorium til atomkraft, til man har et anlæg, der kan producere billig og stabil el. Efter alt at dømme er det årtier ude i fremtiden, hvis det nogensinde lykkes.

Thorium skal med radioaktiv stråling omformes til Uran-233, da thorium i sig selv ikke kan spalte med afgivelse af energi. Anlægget skal også håndtere Uran-233, der er langt mere radioaktivt end vore dages atombrændsel med Uran-235. Og der er mange radioaktive biprodukter og affaldsprodukter, der skal håndteres og bortskaffes.

Alt i alt vil det være en for langsom og usikker måde at gå til energi- og klimaproblemerne på at satse på en forskningsindsats for atomkraft.

Offentlige forskningsmidler bør bruges på hurtig omstilling til vedvarende energi, energibesparelser og reduktion af de resterende drivhusgasser. I Folketinget har en debat for nylig vist, at der er et flertal for at reformere eller afvikle Europæiske Atomenergifællesskab, Euratom, hvor Danmark bidrager med 150 mio. kr. årligt til forskning i atomkraft.

Grønlund Nielsens argumenter for atomkraft giver ingen grund til at opgive kursen i den danske energipolitik siden 1985.

Gunnar Boye Olesen og Palle Bendsen, hhv. politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi og talsperson, Miljøbevægelsen NOAH’s Urangruppe

Atomkraftværket i Gundremmingen i Tyskland.
Læs også
Den irrationelle og ideologiske kamp mod atomkraft udgør et historisk svigt, mener flere prominente klimaforskere. Atomkraft udleder ingen CO2 og kunne have været vores bedste kort i kampen mod klimaforandringerne. Omvendt tyder intet på, at atomkraft i dag er den snuptagsløsning på klimakrisen, som nogle hævder
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Randi Christiansen
  • Steffen Gliese
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Alvin Jensen
  • Torben Ethelfeld
  • Trond Meiring
  • Poul Erik Riis
Klaus Lundahl Engelholt, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Esben Lykke, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Torben Ethelfeld, Trond Meiring og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klimakrisen er dybt alvorlig, og når vi skal afskaffe atomkraft og kulkraft til fordel for vedvarende energi, må det rigtigste da være at afskaffe kulkraften med dens CO2-svineri FØR den CO2-fri atomkraft - og altså handle rationelt i stedet for emotionelt.
Det kunne være aktuelt for Danmark, som en svensk forsker hævder, angående to af Ringhals' atomkraftværker:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/svensk-ekspert-danmark-boer-overta...

Per Torbensen, Torben Skov og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Niels Kristian Jensen

Hvilke studier viser, hvordan Danmark klarer bare en uge med frost og svag vind om vinteren? Vi kan ikke oplagre energi, det er problemet. Afsnittet "En lang række studier viser, hvordan vi kan dække over 90 procent af dansk elforsyning med sol- og vindkraft med en meget høj stabilitet i elforsyningen" forekommer at være ønsketænkning.

Peter Høivang, Per Torbensen, Arne Thomsen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

Alt for langsomt og usikkert? Danmark kunne købe Ringhals 1 og 2. Så kunne vi leve op til vores 2030 mål allerede i 2020, og det ville endda koste os mindre end at lade være, da værkerne kører med milliardoverskud.

Peter Høivang, Søren Jensen, Per Torbensen, Henrik Brøndum, Arne Thomsen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, vi skal ikke have atomkraft, verden skal ikke have atomkraft. Der er masser af andre, uforbrugte muligheder for vedvarende energi, vi er således ikke kommet igang med vandkraft endnu, eller termisk energi, den potentielt mest potente energikilde af dem alle.
Slut. Jeg forstår ikke, at folk er så forhippede på at udfordre skæbnen med indbyggede fremtidige katastrofer.

Palle Jensen, Trond Meiring, Randi Christiansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Fordelen ved at etablere meget mere kernekraft nu er, at det ikke bliver os, der skal forsøge at rydde op, når værkerne er udtjente. Netop derfor - nej tak. Vi forurener allerede så rigeligt på mange andre områder.

Steffen Gliese, Palle Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Oprydning af ubrugt brændsel er ikke et problem, det skal enten opbevares sikkert som nu eller bedre endnu bruges til at udvinde energi fra.

Det ville klæde a-kraft modstandere at fortælle hvad der skal ske med udtjente epoxy vinger og kæmpe beton tårne fra møllerne.
Og hvad der skal ske med de cadmium og bly fuldte solceller der er udtjent. Der er nu mere end 250.000 tons yderst farlig affald fra solceller og man ved ikke hvad man skal gøre ved det.

Hvad mener akraft modstandere man skal gøre ved det? Når nu affaldsprodukter fra energiproduktion ligger dem sådan på sinde?

Atomkraftværker redder liv. Kernekraft er den sikreste energikilde der findes og så er den CO2 fri.

Der findes intet alternativ, medmindre man kan undvære strøm mår det ikke blæser!

Alle der gerne vil udstyre Danmark kan starte med at afhente det radioaktive affald vi har stående i Roskilde efter den eneste reaktor vi har haft. De kan passende opbevare det hjemme i privaten.

Der er hverken cadmium eller bly i normale solceller og den eneste mølle med betontårn i DK er nok den berømte i Tvind, så du vrøvler.

Så er der altså også den lille detalje ved atomkraft at der er tale om grundlastværker, hvilket vil sige at deres produktion i praksis ikke kan reguleres og derved kompensere for fluktererende produktionen fra vedvarende energikilder, de skal med andre køre fuld kraft hele tiden. Derfor passer de overhovedet ikke ind i et elproduktionssystem med stor andel af flukturende vedvarende energikilder.

Peter Høivang

@ Stig Larsen

Jeg vil da ikke have noget imod, at bo ved siden af et lager med atomkraft brændsel.

Ligesom der er folk der bor tæt på slagger bjerge fra kulkraft(som afgiver mere stråling) eller folk der bor på klippeøer med stor baggrundstråling.

Peter Høivang

@ Stig

Du har jo ret. Det koster co2 at bygge et værk, grave efter uran osv.

Lige så vel som at det kræver co2 at bygge alt, også vindmøller og solpaneler.

Så man skal selvfølgelig se på hele livscyklusen.

Her ligger vindmøller side om side med atomkraft - så det går lige op hvad angår at bygge værker og vindmølleparker.
Se evt. mere her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Life-cycle_greenhouse-gas_emissions_of_ene...

Peter Høivang

@ Peer

Du har ret. Vindmøller og solceller passer bare ikke godt sammen med nogle former for baseload værker.

Derfor har tyskerne været nød til at udbygge el infra struktur for mia. da de fik mange møller.

En ide kunne være, at droppe de uforudsigelige energikilder, vi vil jo gerne have strøm på en vindstille dag.

Hvad er det så lavet af?
De er lavet af alm. stålplade, som bliver genbrugt 1:1.
Det sidste link du kom med, fortæller intet om cadmium og bly. Derimod om sølv, som ikke er farligt men bliver en mangelvare. Jeg tror nu nok, at nye solceller klarer sig uden.

Peter Høivang

@ Palle
Ja, det er da rigtigt, det har jeg da selv set. Almindelig stål. Jeg tror jeg havde forvekslet det med de store store mængder beton der bruges til at forankre vindmøllerne ude på havet.

Den sidste artikel beskæftiger sig med problemstillinger for vindmøller, hvilket var forskernes mål. At journalisten kortvarigt kommer ind på solcellers forbrug af sølv, gør det jo ikke mindre rigtigt, at der bruges cadmium og bly, medmindre du har noget andet viden???

Jeg ved ikke hvor cadmiummen stammer fra, men blyet stammer fra gammel tid fra fremstillingen af vinduer. Man hældte flydende glasmasse ud over flydende bly, for at få en jævn overflade. Derfor er vinduesglas forurenet. Det er en glarmester der har fortalt mig det. På genbrugspladser må man ikke blande fødevareglas med vinduesglas, men det bliver altsammen genbrugt.
Solceller består mest af glas, som er lavet af sand og silicium, som også er sand, så jeg kan ikke se, at det kan forurene noget videre.

Jeg glemte vist helt at fortælle at cadmium og bly har været forbudt i EU siden 2006 sammen med en masse andre stoffer. At de stadig er tilladt i andre lande (læs USA) hjælper så ikke på miljøet. Men det er en rigtig dårlig ide at bruge US hjemmesider som bevis, da import af de giftige stoffer er forbudt.
Interesserede kan i øvrigt se reglerne for "RoHS" i wiki.

Peter Høivang

@ Palle

Tak for opdateringen. Hvor er det godt at de cadmium baserede solceller er ulovlige i EU, så skal USA bare ikke stille for mange solceller op. Hvis affaldsproblemet er en bekymring.

Men så er det jo ikke en hindring for brug af solceller i EU, så mangler vi bare, at solen skinner hele året.