Klumme

Luk Klaus Riskærs program på Radio24syv – en folketingskandidat skal ikke lave public service radio

Selv om Klaus Riskær Pedersen nu er opstillingsberettiget til Folketinget, lader 24syv ham beholde sit eget ugentlige radioprogram. Det strider med det demokratiske princip om at behandle alle kandidater ens
Selv om Klaus Riskær Pedersen nu er opstillingsberettiget til Folketinget, lader 24syv ham beholde sit eget ugentlige radioprogram. Det strider med det demokratiske princip om at behandle alle kandidater ens

Philip Davali/Ritzau Scanpix

27. februar 2019

I søndags kunne man i TV 2’s Presselogen opleve den travle, prisbelønnede filminstruktør Mads Brügger i sin anden rolle som programchef for radiokanalen 24syv. Han skulle forklare og forsvare kanalens beslutning om at fastholde Klaus Riskær Pedersen som fast vært på et to timer langt fredagsprogram, selv om Riskær nu var blevet opstillingsberettiget folketingskandidat for sit eget parti.

Brügger kunne ikke se noget galt i, at en radiokanal, der er fuldt finansieret med licensmidler og – i modsætning til private medier – underkastet den overordnede public service-lovgivning, fortsatte med at give en nyslået partiformand fast sendetid.

Han havde dog, fortalte han, haft en snak med Riskær om, at denne ikke måtte promovere sit parti eller sit partiprogram i udsendelsen.

Vigtigst for Brügger var beskrivelsen i 24syvs sendetilladelse om, at kanalen skulle have stærkt profilerede, holdningsbårne værter. Som om denne bestemmelse kunne give en folketingskandidat frikort til massiv eksponering på en public service-kanal – bare han er underholdende, radioegnet og stærkt profileret.

Slog Vermund med længder

Vi ved alle, at det ikke nødvendigvis er politiske programerklæringer, der skaber en moderne kandidat. Karisma, retorisk dygtighed og evne til at underholde er helt centrale i en valgkamp. Medialiseret politik handler ikke kun om politik, men i høj grad om at være synlig i mediehavet.

Riskær er et perfekt eksempel. Uanset hans fortid – eller måske også på grund af hans fortid – er han gefundenes fressen for medierne. I den uge, hvor han præsenterede sig som godkendt kandidat, slog han Pernille Vermund fra Nye Borgerlige med længder i forhold til medieopmærksomhed.

Her skal så tilføjes, at en del af medieopmærksomheden med rette var kritisk med hensyn til hans gæld (omkring 167 millioner), hans boligforhold (han bor gratis i en fin ejendom på Gammel Strand, som hans søn ifølge BT købte ud af hans eget konkursbo) og hans forslag om at sløjfe borgernes gæld til det offentlige efter en periode. Et forslag, der sjovt nok også ville gøre Riskær gældfri.

Alt det må Riskær så ikke tale om i sit eget totimers fredagsprogram på 24syv ifølge Brügger.

Det må være en stor lettelse for Riskær, for emnerne ville formentlig være født til at mobilisere de kritiske lyttere, der kan ringe ind til det direkte radioprogram, hvor han kan profilere sig som en ikkepolitisk, underholdende og markant vært.

Fjern ham

Det hænger simpelthen ikke sammen. Selv om valgkampen ikke er skudt officielt i gang, har politikerne sat den i gang den. Kampen om at komme i medierne er en permanent tilstand, men den er tydeligvis blevet voldsomt intensiveret, fordi valget skal finde sted om mindre end fire måneder.

At statsministeren har varslet, at han venter med at udskrive valget, til der er kommet »lidt blade på træerne«, er en ren formalitet. Vi befinder os allerede i en hård valgkamp, selv om der endnu ikke er hængt valgplakater op.

Det er public service-radiostationen 24syv ligeglad med. Det var DR’s P1 ikke, da de i sin tid fjernede Naser Khader fra hans værtsjob for programmet »Arabiske stemmer«, det sekund han blev folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.

Det burde Radio24syv også gøre med Riskær i stedet for at sætte underholdningskravet over det indlysende demokratiske krav til en statsfinansieret radiokanal, som må være, at ingen politisk kandidat skal foræres indlysende mediefordele i forhold til andre.

Det skal ikke forstås som et latterligt matematisk krav om fuldstændig lighed i sendeminutter og spaltemillimeter, men om respekt for demokratiets spilleregler.

Private medier kan i princippet gøre, hvad de har lyst til. Hvis vi er utilfredse, kan vi lade være med at købe dem. Public service-medier som Radio24syv har vi allerede betalt for via licensen. Derfor må vi stille samme krav til til kanalen, som vi med rette stiller til andre public service-medier. Nemlig, at de i udgangspunktet skal behandle alle kandidater ens.

Det gør man ikke, hvis man giver en enkelt kandidat en fast særstilling i sendetiden. Uanset om han taler om politik eller ej.

Klaus Riskær kan få varigere politisk betydning, enten ved at bortøde et borgerligt flertal i stemmespild eller ved – efter et succesrigt valg – at bruge en Christiansborg-placering til at gøre sig interessant. Riskær er noget meget nutidigt: en ægte disruptionskraft, skriver Martin Bahn og David Rehling i en fælles analyse.
Læs også
»Nu er Riskærs gæld på 169 millioner kr., heraf fire til SKAT, peanuts i forhold til resultaterne af de seks konkurser, der marineret i lodret løgn, hovmod og brovtende pral alligevel landede Trump i Det Hvide Hus. Siden er Amerika gået i sort: Trump er bedst til alt, kan det hele, ved mere end udenrigs- og efterretningstjenesten tilsammen, har udrettet mest, arbejder hårdere end samtlige tidligere præsidenter og bedømmer verden efter rumlen i tarmsystemet (his guts).« skriver Georg Metz.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Carsten Mortensen
  • Henrik Brøndum
  • Marianne Stockmarr
  • Anker Nielsen
  • Hans Larsen
  • Malan Helge
  • Thomas Tanghus
  • Peter Beck-Lauritzen
  • ingemaje lange
  • Klaus Møller Kristensen
  • Henrik Leffers
  • Ida Larsson
  • Bjarne Andersen
  • Katrine Damm
  • Anne Eriksen
  • Rasmus Knus
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Ellen Jeppesen
  • Grethe Preisler
  • Jan Damskier
  • Morten Wieth
  • Maj-Britt Kent Hansen
Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Mortensen, Henrik Brøndum, Marianne Stockmarr, Anker Nielsen, Hans Larsen, Malan Helge, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, ingemaje lange, Klaus Møller Kristensen, Henrik Leffers, Ida Larsson, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Rasmus Knus, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Francisca Torrezão, Ellen Jeppesen, Grethe Preisler, Jan Damskier, Morten Wieth og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Man kunne i denne forbindelse så også spørge, hvorfor Henrik Sass Larsen fik et talk-show serveret af TV 2 News, hvor han skulle flette fingre med fhv MF og minister fra Venstre Søren Pind uden journalistisk indblanding?

Sass Larsen står formentlig også på stemmesedlen til det kommende valg, og efter Mette Frederiksens udsagn til en ministerpost hvis hun bliver statsminister.
(Det udtalte Mette F. efter der blev sået tvivl om Sass Larsens egnethed, efter han havde fortalt i Politiken, at han havde haft en depression, og at sygdommen var grunden til at han ikke havde deltaget i vigtige møder, selvom han officielt ikke var sygemeldt).

Tv 2 påberåber sig, at de er privat finansieret, og derfor har andre spilleregler end DR. De modtager nu stadig licenskroner alligevel.

Mogens Holme, Lars Jørgensen, kjeld hougaard, Hans Houmøller, Hans Larsen, Kim Houmøller, David Joelsen, Randi Christiansen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen og Pia Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vi skal pudse DF på radio 24/7 - så sker der i hvert fald noget.

Hans Houmøller, Peter Beck-Lauritzen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad med Anna Libak og David Trads, der optræder over alt som eksperter og kommentatorer? Er deres synspunkter mainstream nok, til at de kan finde nåde for Jensens bastante krav om spærretid for 'kendt fra medierne'-mennesker, der søger valg?

Marianne Stockmarr, David Joelsen, Randi Christiansen, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Hvad så søndage på radio 24/7 med Mads Fuglede og David Trads!!

Marianne Stockmarr, David Joelsen, Randi Christiansen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad så med DR? - Radio og TV er fyldt med politikere, så i den ene og snart den anden udsendelse 24/ 7!
Underholdning, debat og - snart hvad som helst...

Marianne Stockmarr, David Joelsen, Randi Christiansen, Torben Skov, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Torben

Det kan være det sker nu - hørte 'Huxi og det Gode Gamle Folketing' i går,
hvor Pia Kjærsgaard blev kraftigt kritiseret for hendes ageren overfor Pelle Dragsted.

David Joelsen, Randi Christiansen, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel . TV2 modtager ikke licens længere - det gør regional stationerne under TV2 til gengæld.

Det kan kun gå få langsomt med at lukke det program i øvrigt. Allerede nu vil ikke mindst Radio 24/7 have et kæmpe ansvar for, hvis KRP rent faktisk bliver valgt ind.

Marianne Stockmarr, Hans Houmøller, Jørn Vilvig og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at radio 24/7's sendetilladelse udløber til november. Til den tid bliver der flere 'kommunikationseksperter' end finansgeniet og speedsnakkeren Klaus Riskær, der må se sig om efter en et nyt 'speakers corner' i æteren - f.eks. teamet fra programmet 'Det vi taler om' hver søndag formiddag i kirketiden.

Hvad der så skal blive af 'dokumentaristen' og 'graverjournalisten' Mads Brügger, står indtil videre hen i det uvisse. Men han finder jo nok et par nye sponsorer med aktier i underholdningsindustrien, som er villige til at sikre hans fortsatte virke i folkeoplysningens tjeneste økonomisk, når nuværende kirke- og kulturminister Mette Bock forlader skuden til fordel for et job som EU-parlamentariker for LA, hvor hendes lillebror, nuværende udenrigsminister Anders 'trøffelsvin' Samuelsen er formand endnu ..;o)

Anne Eriksen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er altså lidt svært at sætte en grænse for hvornår valgkampen er gået i gang. Der er vel i princippet valgkamp hele tiden, året rundt, hvor vi gerne må diskutere politik.

Jeg forstår, at Radio24syv har lagt en spærretid fra det sekund, Lars Løkke trykker på knappen, og at også DR udelukker folketingskandidater fra forskellige quiz-shows fra samme øjeblik.

Man kan ikke lave en grænse, der f.eks. hedder to måneder før statsministeren måske trykker på knappen, for hvem ved hvornår det er.

Altså: spærretid i den officielle valgkampsperiode, og frit slag uden for.

Søren Jensen, Oluf Husted, Kim Houmøller, Randi Christiansen, Tonny Helleskov og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. Hvad skal vi i øvrigt med flere licensfinansierede debatprogrammer i DR, så længe vi har kommunikationseksperten Clement Kjersgaard - Duracel-kaninen på speed - der mere end rigeligt kompenserer for det hedengangne 'Højlunds Forsamlingshus' (af onde tunger kaldet Højlunds råbe- og galehus) og inviterer høje og lave fra samfundets top til samfundets bund i en pærevælling i studiet til benefice for oplevelses- og videnshungrede danske seere og lytteres behov for at engagere sig i den globale politiske debat i Lidenlund på 'højt intellektuelt niveau' ? ... :o/

Kristian Rikard, Nis Jørgensen, Anne Eriksen, Marianne Stockmarr, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Jens J. Pedersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Hvad skal vi så gøre med Klaus Riskær - hmmm...
Måske han selv kan finde ud af det, når journalisterne holder op med at spørge dumt.
Han kan jo altid fyre et par medlemmer, der er vel nok til et par?

Peter Beck-Lauritzen

Undrer mig over at radio- og tv-folk er "tonedøve" indenfor disse medier! Eller er det bare gode tider for høre-apparater? Udtalelser og fremvisning af personer, er at propagandere for deres synspunkter og fremme deres mål i samfundet/blive kendt og komme i Folketinget.
Gad vide hvorfor Clement spiller de øvrige deltageres tid og seernes, ved at "krydsforhøre" KRP i Debatten? Clement, det høre til et andet sted!

Randi Christiansen

Lasse, det er altså en ommer. Er skuffet over, at du på så uvederhæftigt grundlag (ref. rolf 12.54) nedlader dig til at deltage i klapjagten på krp.

Det er et udemærket og apolitisk program Klaus Riskær Pedersen begår på radio 24/7. Han er meget sober omkring sine politiske ambitioner, taler ikke om dem i sit program og afviser at tale om sin politik når en lytter ringer ind og spørger. Man kunne måske argumenter for at han får mere eksponering end de andre valgberettigede, men officielt så er valgkampen jo ikke gået i gang endnu og han fører bestemt ikke valgkamp i sit program, så lad ham beholde programmet frem til valgkampen.

René Arestrup

Det afgørende punkt i tiden må være når statsministeren trykker på knappen.
Derefter må de licensfinansierede medier nødvendigvis lukke ned for alle programformater, der giver politikere 'uimodsagt taletid'. Og det gælder naturligvis også for KRPs program på 24/7.

Vivi Rindom, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Tak for alle kommentarer. Min holdning er, at public service-stationer er forpligtet til ordentlighed og balance. Det gælder dem alle, uanset om de tjener deres egne penge (som TV2) er licensfinansierede (som DR, TV2-regionerne og 24syv) og uanset om de privatejede (som 24syv). De er alle - i modsætning til alle andre medier, undergivet regler og principper, nedfældet i en lovgivning, i en public service-kontrakt eller en sendetilladelse. De har altså et særligt ansvar. Jeg ser ikke noget problem i, at en station har debatprogrammer, hvor politikere (eller kandidater) fra forskellige partiewr debatterer med hinanden (som Sass og Pind eller Trads og Fuglede, fx. Jeg ser et problem i, at en enkelt person har sit helt eget, profilerende 2-timers program hver fredag. Riskjær fik lov at snakke løs, mens han samlede underskrifter. Hermed fik han da en fordel fremfor andre, der har gjort det samme. Han får lov at snakke løs to timer hver fredag samtidig med han driver valgkamp. Det er der ingen andre kandidater, der har mulighed for at gøre på landsdækkende public service-radio. Selvom Riskjær har fået at vide, at han ikke må snakke politik, er det da en helt unik profilering! I denne sammenhæng synes jeg ikke, at det er afgørende om valgkampen er "officiel". Det er min holdning og det er den, jeg giver udtryk for i klummen. En klumme er ikke en ledende artikel. Det er en personlig kommentar. Og jkeg står ved hvert et ord. Det handler ikke om jura, men om at være ordentlig.

Ida Larsson, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel og Anker Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Jo. jo Lasse Jensen, men det bliver f...... svært at håndtere i praksis, for hvornår er der valgkamp og hvornår er der ikke valgkamp?
Jeg er helt enig i at KRP har haft en ubetinget fordel i at have sit eget (politiske..) talkshow på 24/7. Det har på alle måder været en fantastisk platform at skyde sig selv af fra.
Men nu startede han jo ikke sin radiokarriere som folketingskandidat. Det var noget, han fandt ud af undervejs.
Jeg tror det vil være forkrøblende for den almindelige politiske debat, hvis man, af hensyn til en eller anden form for højere retfærdighed, indfører et rigidt regimente for hvornår - og hvordan - politikere og politikere in spe må optræde i licensfinansierede medier.

Rene Arestrup: Der findes faktisk et "rigidt regimente" for, hvordan politiske kandidater kan være værter (ikke optræde i debatprogrammer, interviews osv) i Public Service-stationer. Det håndhævede DR overfor Naser Khader, da han måtte forlade værtsjobbet i P1's "Arabiske stemmer", da han blev folketingskandidat for de konservative. Det er slet ikke svært at håndtere.

Ida Larsson, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Jørn Vilvig og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Men Lasse Jensen, hvor går grænsen så? Jarl Codura, som vist nok har indtil flere programmer på 24/7, er åbent og erklæret Venstre-mand. Han er ganske vist ikke folketingskandidat, men hvis man forfølger din logik helt til ende, kan man vel også argumentere for at der her er tale om favorisering af bestemte partipolitiske interesser - og at Jarl Codura dermed heller ikke bør være vært på 24/7. Eller hvad?

Eva Schwanenflügel

René, det at erklærede venstremænd eller andre partiloyalister er blevet politiske kommentatorer, eller at journalister går ind i politik (eller ud igen og tilbage i journalistik) er vel ingen nyhed?
Ellers ville der være sørgelig tomt i diverse klummer og debatprogrammer ;-)
Jarl Cordua er ikke opstillet til valget.

Forstår godt Lasse Jensens synspunkt om at partiledere ikke bør have deres egne programmer i medierne. Det er en uskik.

Men det er tillige faldet mig for brystet, at Sass Larsen fik sit eget talkshow med Søren Pind på TV 2 NEWS, når han højst sandsynligt bliver finansminister efter det kommende valg.

(I den forbindelse er det også kommet frem, at han ikke varetog sine forpligtelser som statsrevisor pga. sygdom. Men officielt var han ikke sygemeldt, og lønnen er altså på over 350.000 om året.
Samtidig deltog Sass Larsen i dette talkshow fra TV 2. Den slags var aldrig gået på en almindelig arbejdsplads, især ikke efter årtiers stramninger af kontrolregimentet overfor sygemeldte medarbejdere).

Randi Christiansen

Lasse@ - "Det håndhævede DR overfor Naser Khader, da han måtte forlade værtsjobbet i P1’s "Arabiske stemmer", da han blev folketingskandidat for de konservative. Det er slet ikke svært at håndtere."

Men hvad så med fuglede og trads? Hvis program det i øvrigt ville være ærgerligt at undvære.