Kronik

Vi må ikke lade kvindernes revolution i Nordsyrien lide en stille død

I den autonome kurdiske region Rojava i Syrien har kvinderne i løbet af fem år vist, at et andet Mellemøsten, baseret på demokrati og kønsligestilling, er muligt. Vi har et moralsk ansvar for ikke at lade denne kvinderevolution gå til grunde, når USA trækker sig ud af området
I starten var det kun kurdiske kvinder, som var aktive i den væbnede politiske kamp mod IS og den ideologiske kamp mod den mandsdominerede verden. Men nu er det både kvinder fra andre etniske og religiøse grupper i regionen, som arabere og kristne, og kvinder fra hele verden, der slutter sig til dem.

I starten var det kun kurdiske kvinder, som var aktive i den væbnede politiske kamp mod IS og den ideologiske kamp mod den mandsdominerede verden. Men nu er det både kvinder fra andre etniske og religiøse grupper i regionen, som arabere og kristne, og kvinder fra hele verden, der slutter sig til dem.

Safin Hamed

6. februar 2019

Præsident Donald Trump erklærede til verdens store overraskelse, at USA vil trække sig ud af Nordsyrien (på kurdisk kaldet Rojava) inden april 2019. USA’s mulige tilbagetrækning fra området skaber store bekymringer hos befolkningen i området, hvor de fleste er kurdere.

De er folk, der har kæmpet hårdt og elimineret Islamisk Stat (IS) i Syrien, men nu oplever, at de bliver ladt i stikken.

Grundet Tyrkiets eget kurdiske mindretal er tyrkerne imod, at kurderne opnår en form for selvstændig stat i Syrien, hvorfor de ikke lægger skjul på, at de vil foretage en invasion af området efter USA’s troppetilbagetrækning. Assad ser også en mulighed for at generobre området med russisk og iransk støtte. Han har aldrig været villig til at anerkende det selvstyre, der er blevet oprettet i løbet af de seneste fem år, og som har gjort området til Syriens mest sikre og velfungerende område.

Hvis Rojava bliver invaderet af Assad eller tyrkerne, er det ikke bare et velfungerende selvstyre, der bliver elimineret. Men også en kvinderevolution, som er baseret på nye og anderledes værdier end dem, som vi typisk finder i nationalstaten.

Kvindernes revolution

I Rojava er militæret kontrolleret af kurdiske militser og deres samarbejdspartnere fra andre etniske og religiøse grupper i området. Det er ikke uden grund, at omvæltningerne i Rojava bliver kaldt for kvinderevolutionen. Dette oplevede jeg selv, da jeg var der sidste år for at indsamle data til mit igangværende ph.d.-projekt om kvinder, der aktivt deltager i politisk væbnet kamp.

I starten var det kun kurdiske kvinder, som var aktive i den væbnede politiske kamp mod IS og den ideologiske kamp mod den mandsdominerede verden. Men nu er det både kvinder fra andre etniske og religiøse grupper i regionen, som arabere og kristne, og kvinder fra hele verden, der slutter sig til dem.

Kvinderne indgår ikke alene som politiske aktører i den væbnede kamp, men også i opbygningen af det nye system. I alle råd, i politistyrken, lokalorganisationer, kommuner, kooperativer og græsrodsbevægelser er kvinder det dominerende køn i Rojava.

Det skyldes dels, at der er flere mænd, som vælger at deltage i hæren og derved falder i kamp, dels af kvinderne virkelig ser et håb for deres egen frihed i revolutionen, hvorfor de gerne vil være med til at gribe chancen.

Kvinderne er organiseret i hver eneste bydel og landsby i Rojava, hvor de blandt andet underviser lokalbefolkningen i at sige nej til tvangsægteskaber, børneægteskaber og flerkoneri. Det er især unge kvinder, som arbejder dag og nat for, at kvinders stemmer bliver hørt, og at de kommer ud af deres huse for at deltage aktivt i kampen mod de patriarkalske værdier.

Hvert område, sit kvinderåd

Kurdiske politikere i Rojava fremhæver, at undertrykte folkeslags selvstændigheds- og frihedsproblemer ikke skyldes statsløshed, men derimod fremkomsten af staten og den øgede nationalisme, hvor etnicitet, religiøse værdier og maskulinitet står centralt. De er derfor i gang med at danne et demokratisk system, som er decentralt organiseret.

Dette system er først og fremmest baseret på kvinders befrielse, økologisk økonomi og græsrodsdemokrati. Folket organiserer sig selv i form af kommuner og rådsforsamlinger i deres lokalmiljøer. Det er for at sikre, at alle individer og alle grupper – etniske, religiøse, sproglige, køns- og intellektuelle identiteter og tendenser – udtrykker sig frit og bidrager med mangfoldighed til nationen for at sikre dens demokratisering.

Kvinder organiserer sig autonomt i det nye system. I hvert lokalmiljø, som er mindre end Christiania, er der et kvinderåd bestående af kvinder, der bor i området. De mødes mindst en gang om ugen og drøfter deres aktuelle udfordringer. Det kan være alt fra vold i hjemmet til unge piger, der ikke får lov til at gå i skole. De prøver først selv at løse problemerne, men hvis det er en stor sag, kontakter de lokalrådet, hvor mænd og kvinder sidder sammen. Deres beslutninger bliver også accepteret af myndighederne og retssystemet, hvorfor der ikke er mange sager, som ender i retssalen.

En af Rojavas første kvindelige borgmestre fortæller mig, at takket være indsatsen i disse råd, sker der mindre misbrug og undertrykkelse af kvinder i Rojava i forhold til i andre områder i Syrien.

Svigt fra Vesten

Rojava er nu Syriens mest fredelige område, hvor fire millioner mennesker med forskellige baggrunde prøver at leve et almindeligt liv. Samtidig er det også en del af Syrien, hvor man har kæmpet bravt mod IS.

Dette kunne selvfølgelig ikke ske uden samarbejde med den internationale koalition mod IS. Men det er dog hovedsageligt kurdere og andre folkeslag, der ofrer deres liv i kampen mod IS, mens koalitionen støtter dem med luftangreb og logistik.

Alt tyder på, at IS er ved at bukke under, men IS er endnu ikke uskadeliggjort. Tværtimod, så har IS stadig kræfter til at udføre angreb og mobilisere nye krigere, hvis organisationen får mulighed for det.

Samtidig ser det desværre ud til, at Vesten er på vej til at anerkende Assad som Syriens legitime leder og bakke ham op i ønsket om, at Syrien skal være en samlet, homogen nation. Hvis det er tilfældet, så er spørgsmålet, hvorfor al den ballade blev sat i gang?

En borgerkrig, som kostede millioner liv. Et ødelagt land, hvis befolkning blev tvunget til at flygte til andre lande – som sagde, at de støttede deres kamp, men ikke ville tage imod dem som flygtninge. En opposition, som er demokratisk og sekulær, blev lovet af Vesten, at de ville blive støttet i kampen for at få en bedre fremtid. De bliver nu efterladt alene, og sandsynligvis knust enten af Assad, russere, tyrkere eller iranere.

Dette er desværre en gentagelse af, hvad der er sket i det såkaldte Arabiske Forår, som blev sat i gang med store forventninger, men endte med at være en fiasko for folkeslagene i regionen. Især for minoritetsgrupper og kvinder, som har næret store forventninger til fremtiden.

Vi har et moralsk ansvar

Vi må ikke lade Rojava og dens kvinderevolution opleve samme skæbne. Disse kvinder har på fem år vist, at et andet Mellemøsten, som er demokratisk og baseret på sekulære værdier og kønsligestilling, er muligt. Ikke kun at drømme om, men at få opbygget og etableret over tid.

Et af de vigtigste politiske statements, som jeg selv har oplevet i Rojava, er, at alle parti-, råd- og organisationsprogrammer fastslår en kvindekvote, som tilsiger, at kvinder skal være repræsenteret med 50 procent i bestyrelsen. Samtidig er der indført medformandsskab. Det betyder, at hverken en mand eller en kvinde sidder alene med magten. De skal deles om det. Opdelingen decentraliserer magten og styrker konsensus, samtidig med at den symboliserer harmonien mellem kvinder og mænd.

Vi i de vestlige lande er nødt til at tage ansvar og forhindre, at Rojava kommer under invasion. En sådan invasion vil få store konsekvenser for alle i Rojava og desuden medføre nye flygtningestrømme og fare for terrorhandlinger i Vesten.

Ikke alene står vi i gæld til de kurdiske kvinder for deres tapre indsats mod IS, vi er også moralsk forpligtet til ikke at lade en samfundsgruppe, der kæmper for demokrati, ligestilling og kvinders frigørelse, i stikken. Ansvaret for demokrati, ligestilling og frihed er stadig noget, vi alle skal og må tage på os, ellers dør kampen lige så stille, mens vi bare ser på.

Mustafa Kemal Topal er ph.d.-studerende ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nike Forsander Lorentsen
  • Erik Pedersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Flemming Berger
  • Gert Romme
  • Ole Frank
  • Erik Karlsen
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Trond Meiring
  • Svend Erik Sokkelund
  • Ervin Lazar
  • Viggo Okholm
Nike Forsander Lorentsen, Erik Pedersen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Gert Romme, Ole Frank, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Svend Erik Sokkelund, Ervin Lazar og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mustafa Kemal Topale

Hvordan forestiller du dig lige, at "Vesten" skal "tage ansvar og forhindre, at Rojava kommer under invasion." ??

Det lyder alt for meget i retning af udstationering af Nato-tropper i Rojava -
og det skal vi slet ikke.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

... og NATO-tropper er i det område tyrkiske (NATOs 2. største hær). Selvom man ikke kan andet end at nære sympati for de Rojava-kurdiske kvinders indsats og initiativ, så er det uoverstigeligt store problemer de står med, både internt blandt de forskellige Kurdiske befolkninger, der aldrig kan enes, såvel som eksternt, hvor de mangler adgang til havne (Middelhavet eller Persiske Golf) og er omgivet af fjendtligt sindede lande (Tyrkiet, først og fremmest, men også Irak og Iran), der ikke vil kurdernes selvstændighed. Det ender nok med status quo fra før borgerkrigen og en eller anden slags autonomi i det nordvestlige Syrien (er det ikke deres bedste "ven"?), hvorunder de så må forsøge at gennemføre deres fritænkning—Syrien bliver vel fortsat sekulært og med religionsfrihed, som før. Iøvrigt lader det ikke til at Tyrkiet får en fri hånd til at udføre deres planer? Vi må se hvad kurderne kan finde ud af med russerne (der ikke vil have nogen form for krig der)?

Det er en meget relevant artikel,som jeg deler på de sociale medier for om muligt at få fokus på denne problematik og faktisk gode historie.
Generelt kan jeg ikke hylde væbnet modstand uanset og er ikke så varm på skribentens beundring der,men kan sagtens se de betingelser der er. Om så Jakobs delvise optimisme holder har jeg intet svar på.

René Arestrup

Ja, perspektivet for kurderne forekommer ikke opløftende. Og det er begrædeligt. Af mange årsager. Men Mellemøsten er som Mellemøsten er, og hvis der er én lektie Vesten efterhånden har lært, så er det, at der stort set aldrig kommer noget godt ud af at intervenere militært, hverken i Mellemøsten, Nordafrika eller andre steder. Og det uanset hvilke hensigter, der ligger bag.
Det er en kynisk konstatering. Vesten kan ikke frelse kurderne. Det er helt op til kurderne selv.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, nils valla, Touhami Bennour, Mogens Holme, Torben Lindegaard, Jakob Trägårdh og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Først folkemordet på armenerne i 1915-1917 og godt 100 år senere kommer turen altså til kurderne.

Og imedens Natos største Europæiske hær på 1.040.000 arbejder, kigger vi i vesten blot den anden vej.

Erik Karlsen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Gert Romme
Ja, ja, nu er der jo ingen grund til at tage forskud på katastrofen. Måske vi (USA) endda kan lægge et vist pres på Erdogan...
Men jeg forstår fuldt ud din bekymring og de moralske anfægtelser, vi muligvis kan blive konfronteret med.
Blot har jeg svært ved at se hvad vi reelt kan stille op, hvis tyrkerne indleder en åben krig mod kurderne i selvstyreområderne. Våbenhjælp måske. Men mit gæt vil stadig være, at det udvikler sig til noget snavs, som vi ikke kan overskue konsekvenserne af. Og slet ikke, hvis vi involverer os direkte i endnu en mellemøstlig konflikt.
Jeg har dyb sympati for den kurdiske sag og jeg synes vi skal gøre alt hvad der står i vores magt for at stække tyrkerne/Assad/Iran. Blot ikke med militær intervention.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Flemming Berger og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Man kan med fordel læse tidl. Indiens ambassadør til Tyrkiet M. K. Bhadrakumars blog.

d.27/01-2019

«(Russian President Vladimir Putin (R) and Turkish President Recep Erdogan following joint press conference at the Kremlin, Moscow, Jan 23, 2019)

The much-awaited meeting between Russian President Vladimir Putin and his visiting Turkish counterpart Recep Erdogan in Moscow last Wednesday focused on the the withdrawal of US troops from Syria. The timeframe of the US drawdown or its scope and directions remain far from clear. Meanwhile, attention is riveted on creating a buffer zone in northern Syria, 32 kilometre wide along the Turkish border, which is under discussion presently between Washington and Ankara ...»

Læs videre her: https://indianpunchline.com/putins-firewall-around-russia-turkey-partner...

Jakob Trägårdh

Det tyske dagblad Junge Welt har en artikel d.30/01-2019 forfattet af Karin Leukefeld, der beskriver, at Den demokratiske føderation i Nordsyrien (DFNS) den 19. januar fremlagde en liste på ti krav til styret i Damaskus omhandlende en fremtidig autonomi i Syrien

«Die kurdische Nachrichtenagentur Anha veröffentlichte am 19. Januar eine Liste mit Forderungen, auf deren Grundlage die DFNS-Delegation mit der syrischen Regierung in Damaskus verhandeln soll. Die »Roadmap« sei Russland bereits Ende 2018 vorgelegt worden, berichtete die arabisch-englische Tageszeitung Asharq al-Awsat, die angab, eine Kopie der Forderungsliste erhalten zu haben. Russland soll demnach für die syrischen Kurden als Garantiemacht gegenüber der syrischen Regierung fungieren. Den Vorschlag habe Sipan Hemo, Oberkommandierender der Volksverteidigungseinheiten (YPG), sowohl Damaskus als auch Moskau vorgelegt.

Im Einzelnen heißt es, die »Einheit Syriens« werde anerkannt, Syrien solle eine »demokratische Republik« sein, zu der auch die »Autonome Verwaltung« gehören solle. Die »Autonomen Verwaltungen haben Vertreter im Parlament in Damaskus«, neben der syrischen Fahne solle es auch die »Fahnen der Autonomen Verwaltungen« geben. In Punkt fünf heißt es, dass »Diplomatie in den Gebieten der Autonomen Verwaltungen nicht im Gegensatz zu den Interessen des syrischen Volkes und der Verfassung« seien. Weiter sollen die »Syrischen Demokratischen Kräfte« Teil der syrischen Armee werden, die für den Schutz der Grenze verantwortlich sei. In Punkt sieben wird gefordert, dass die »internen Sicherheitskräfte in den Gebieten der Autonomen Verwaltung auf Anweisung der Lokalräte« operieren sollen, was nicht der syrischen Verfassung widerspreche. Punkt zehn verlangt, den »syrischen Reichtum auf gerechte Weise in alle Gebiete Syriens« zu verteilen.»

Mere her: https://www.jungewelt.de/artikel/348135.syrien-autonome-verwaltung-gefor...
Der henvises til det kurdiske medie https://en.hawarnews.com/ ... men linket virker ikke?

Touhami Bennour

Det er rene kynisme, Altså Irak er ikke nok, det skal "Rojova" til. Og hvor har nogle fra at araber vil kurdere ondt? Jeg synes det sidste 20 år viser at vesten der har problemer med krig, "! million af irakere er dræbt i krigen, staten er borte, tusindvis af beboelser er ødelagt."

Jeg kan kun se sådan: at i ikke kunne føre Irak tilbage til sten alder,Je frygter at nogle har tabt forstand. Syrien er de første land mennesker har bygget og er et gammelt land (flere tusinde år) så det er for sent Landet er i ruiner nu men det kommer op igen.

I øvrigt der vil ikke ske noget hvis bare de fjerner deres kvindelig soldsater så man kan tale sammen. Krig er ikke det første svar, det skal tales sammen først og i mange år og muligvis i FN. Jeg forstår ikke hvorfor nogle vil i krig har de en skjult dags orden? Det er en illusion.

En ny krig i Mellemøsten er umulig. da vesten ikke kan mere og ikke kan mere. I Mellem Østen næsten ingen taler om mere krig, selvom de er ikke ansvarlige for krigen. Alle ha lært at de skal klare sig selv uden hjælp uden fra.

Hvis "kvinde-revolutionen" går til grunde, er det fordi den lokale opbakning ikke er stor nok.
Europæiske/amerikanske kvinder kan/skal da ikke udkæmpe den revolution, lige så lidt som vores soldater kan/skal skyde sig til den vestlige "way of life" i den arabiske verden.

ps.
Herhjemme vil vi meget gerne have araberne til integrere sig i vores samfund på vores måde, vores værdier.
Skulle vi så ikke også prøve respektere araberne lever deres liv hjemme hos sig selv i arabien på deres måde.
At en mand "down there" må have masser af koner er måske kvalmt forstå for selvstændige danske kvinder, men for arabisk kvinde kan/er hele livet og fremtiden jo indstillet på netop det mønster og bliver således deres tryghed, sikkerhed for familie og mad på bordet.
Den arabiske verden må gennemgå deres egen udvikling og ingen garanti for de ender ved samme mål som os.
"Respekt for hinanden" betyder vi må acceptere det.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Touhami Bennour og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

@Nils valla tak for hjælp, jeg synes virkelig det er barnlig at tale "om kvinder i uniform laver en revolution og i mellem østen, ikke fordi de laver ikke politik, man skal bare følger med. Det er store folke bevægelse i Arabien. men det er barnlig og latterlig at tale om revolution lavet af kvinder i uniform. Jeg tror kvinder har andre problemer "arbejde og uddannelse" . Det er mand nok, det er dem der taler om krig. og fører krig.

Jakob Trägårdh

Her er DFNSs 10 forslag til Damaskus:

«Hawar news agency, has obtained, through private sources, some of the items prepared by the Democratic Autonomous Administration for submission during its negotiations with the Syrian regime, later on.

According to ANHA agency, among the items to be provided by the Autonomous Administration of the negotiations which will be hold between the representatives of the two parties are:

1.Unity of the Syrian land

2 The system in Syria is a democratic republic, and Autonomous Administration is part of this system.

3 Autonomous Administrations have representatives in parliament in the center of Damascus, through their representatives.

4 Along with the Syrian flag, there should be flags representing Autonomous Administrations.

5. Diplomacy in the areas of Autonomous Administrations does not go contrary to the interests of the Syrian people and constitution.

6 Syrian Democratic Forces are part of the Syrian army, which is responsible for protecting the Syrian border.

7. The Internal Security Forces in the areas of Autonomous Administration operate according to the local councils in a manner that does not contradict with the Syrian constitution.

8. Learning in the mother tongue is the basis of education in the areas of Autonomous Administration, and Arabic is the official language throughout Syria.

9. In Autonomous Administration areas, education in local languages is taught in faculties of history, culture, languages, literature and the like.

10. Distributing the Syrian wealth to the Syrian regions in a fair manner.»

Fra linket herover

Jakob Trägårdh

For mig at se, så er det status quo fra før krigen. Rojava skal være en del af Syrien med nogen regional selvstyre.

Jakob Trägårdh

Syrien er vel det arabiske land med størst ligestilling mellem kønnene og pkt.5 til 10. er der, hvor de kurdiske kvinder, til forskel fra andre arabiske lande vil få indflydelse, deltage aktivt. Det er i Syriens interesse at kvinderne er med i den offentlige administration, i hæren, kan undervise deres børn på deres eget sprog og får del i formuen, er økonomisk uafhængige.

Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg kender ikke tyrkiets plan for kurderne; jeg kender det arabiske samfund så godt at jeg tillader mig at sige, der er ikke forskel mellem Arabien og Europe generelt. Jeg siger generelt Araberne kender Fransmænd og englender og italienere. Der er tit kontakter med Arabien og disse lande, og studenter der læser der, her kan nævne USA og Canada også. Dette kenskab er meget gammel, og der har indvandret til nord Afrika og Egypten 1800 tallet, også mange indvandre fra Grækenland, Italien og Malta.Der var der dengang omvendt emigration. I går jeg har læst i en i arabiske magazin at det var 7000 malteser beskæftiet i fiskeriet,7000 der er meget for der kun 400 tuneser idag I øvrig den Tunesiske president er på besøg i Malta i disse dage nu. Alt dette kender danskere ikke, verden skabtes for 2 hundrede år måske mener de, en let mindre end Jesus, han mente verden var skabt for 5000 tusind år siden . danskere kender Coranen, jeg har ikke læst Coran siden barndom, Man lærer mere og meget ved at leve i samfundet. jeg synes er bedre at leve bland danskere end at bare læse aviser og meget andet. Desværre kolonialismen der begyndte sisdst i 1800 tallet har mange af de europeiske -indvandre samarbejdet med Frankrig i koloni tiden i Nord Afrika. Men de er naboer man er nød at samarbejde med ,og det gør man. og det er gensidigt.

Touhami Bennour

Danskere går højet oppe om kvinder, jeg ved ikke om det gør en forskel:; jeg kender arabiske historie noget. Jeg siger arabiske skal forstås Mellem Østen, mennesker er det samme, ligesom Vikinger og danskere. -

De Dronninger i Egypten i oldtiden For ex. ISIS Og der er mange kvinder malet på Piramydern
I Irak var en Gudende, der hedder "Ishtar", i Libanon hedder ashtarte, jeg tror "valentina fest" kommer fra henne, hun giver sig selv på tempel en gang om året til unge mænd , bare så". I nord Afrika kender jeg "al Kahena"hun ligner jeane d´ Ark, hun kempede imod Romer. og meget berømt bland arabere. Det er ikke kun Allah og Coran man skal vide.

Det islamiske samfund kender en del af hver, men det er andre tider nu. og muslimer har at slos med de problemer kolonialismen og imperialismen skaber for dem.

Nu har araberne en anden slags politiker, ikke som Saddam og Khaddafi, det var naive. men Den Saudiske leder både far og søn, er kynisk fordi har vokset op i en tid hvor var der meget besøg i Saudi Arabien, og de var med Diskussioner bland store mand. Al sisi også tilhører en anden generation. Det er ikke længe siden var student i USA.Han tilhører en generation der ikke er naiv. Jeg er sympatiserer ikke med deres politik, hvis han tør sige til en vestlig politiker, du vil dræbe en million af mine folk, ja siger han det bliver måske to millioner, og du får også problemer. Måske bliver som med Rusland ikke krig. Og det er genialt. vi vil få og se.

Jakob Trägårdh

Touhami Bennour 07. februar, 2019 - 14:53

Det gør en stor forskel med ligestilling, ikke sådan forstået, at kvinder gennem tiderne ikke har haft magt, men det gør en kæmpe forskel, at have samme rettigheder i det civile liv, i forhold til ejendom, uddannelse, politisk medvirke, demokrati, kulturel udfoldelse, de gamle familiestrukturer, patriakat etc. På alle måder, ligeværdighed. Oplagt at der er forskel på mænd og kvinder, ligesom der er mellem individer, man er skabt forskelligt, men på et samfundsplan, så er det fuldstændigt centralt, at man som menneske har de samme muligheder.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

@ Jakob Tragårdh. Religionen siger der er en kempe forskel mellem Paradise og helvede. Jeane d´Arc blev brandt på bålet, Ikke kun religion der talte om Paradis men filosoffer også siden Platon. Sartre sagde at existentialismen er humanismen, det mener han Paradis.

Hvordan løser man Jeane d´Arc tilfælde, Hun levede ikke i Paradis, men fosvandt ved brandt. for mig det er at skal vi finde en løsning for Jene d´Arc om hvorfor hun blev brandt? og det vi skal gøre at årsagen til brænding af kvinder skal findes. Filosofferne har fundet på "demokrati", og det har fået afskaffet årsagerne for afbrænding af kvinder. Det ser man ikke mere de slags tilfælde.Du sige ikke noget om demokrati, Det er en gåde for mig. Fordi vi kalder de vestlige lande for demokratiske lande. Ja selv Trump nævnte demokrati i forbindelse med "Venezuela"

Er der demokrati i dag i de vestlige lande eller ej. For mig vi ser ikke mere Tilfælde Jeane d´Arc ( ikke fordi hun gik ikke til Paradiset men fordi hun er brændt på Bålet..Men ligeværdighed og ligestilling ser jeg delvis reliseret , mest ført ud i livet for lokal befolkningen men man snyde hvad angår udlænding og speciel til folk fra mellem Østen og nord Afrika. Jeg har altid haft boppelt metode, en peger på teori og en anden peger på praxis. Og praxis sige at man snyder meget med muslimer men mindre med lokal befolknin. Danskere kan måske fosvare sig bedre.
Jeg talte om "Paradise" lige stilling men det interessere mig mest er demokrati. Der findes stor bevægelse
i de arabiske lande om demokrati. Mærkeligt du kender det ikke. Den 14 januar 2011 begyndte det "arabiske forår , som gik fra bord Afrika til hele Mellem Østen og Khashogi sag har at gøre med det "arabiske forår" . Diktaturet iEgypten har også at gøre med den samme folkebevægelse. Paradiset interessere mig ikke. mit problem er demokrati og hvordan det skal føres ud i livet men i bedre udgave end Danmarks: I danmark er der ikke respekt for alle. Jeane d´Arc tilfælde kan føre os til krige man har ført mod de arabiske lande. Det skal stoppes først før vi kommer til paradis,. Du siger ikke noget om, kommer ikke mere krige?

Jakob Trægårdh.
Om kvinder er ligeværdige er noget du afgør inde i dit hoved.
Om kvinder har/får samme muligheder bør ikke spille ind på det.
(men det er måske også hvad du mener?)

Jakob Trägårdh

Hej Touhami,
"Du sige ikke noget om demokrati, Det er en gåde for mig", men det gør jeg da. Vi kan også bruge de efterhånden glemte begreber for samme og lignende: Folkestyre og frisind. De ord "taler" mere klart og ligetil forståeligt. Skal vi bruge dem istedet? Der er meget jeg ikke kan få "nævnt" i en kort kommentar om et specifikt emne (DFNS krav til Damaskus), men jeg er meget modstander af krig. Særligt den slags, der er ulovlige ifølge FN og som "vi" i Vesten er så forbandet flittige med. Krig som sådan, hører fortiden til, vi har slet ikke tid og plads til den slags idioti. Jeg håber ikke, at vi skal til og have et Spansk/Portugisisk/Indiansk forår i Sydamerika, Venezuela på USAs foranledning.

Hej Nils,
Et menneskes værdighed, hviler i personen, ja, men vi kan godt befordre og beskytte værdigheden i lovgivningen, vi kan godt bevare en værdig tone og et værdigt sprogbrug på tinge mv.

nils valla, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Blot har jeg svært ved at se hvad vi reelt kan stille op, hvis tyrkerne indleder en åben krig mod kurderne i selvstyreområderne" skriver Rene Arestrup.

For en absolut kynisk og realistisk betragtning vil en sådan tyrkisk handling betyde, at NATO vil være afgørende og endegyldigt kompromitteret som forsvarsalliance. Så - igen for en meget kynisk betragtning - vil det måske ikke være det værste, der kan ske.

Touhami Bennour

Jacob trægårdh
Ok du er demokrat Jacob, men at du tage problemer så let for demokrati og sige "vi har ikke tid og plads for de idioti", viser at du ikke tage de problemer alvorligt. Jeg husker Irak krig og har haft mange diskussioner med danskere, og det var ikke shjowt, de var så glade at man skal banke på arabere . Jeg har opdaget en stor had fra mange dengang. Ma skal i princippet være imod krig men specielt at skulle vendt imod arabere og efte mohamed krisen det er ikke klogt. Derfra begyndte jeg at være kritiske på hvad der forgår i landet.
Min konklusion siger til mig at folk er ramt af en uhelbredelig hysteri imod araber. De følgende begivenheder, som krig i Syrien hele vejen, hvor landet er tavs og ved "det arabiske foirår, hvor jeg har mødt utrolig modstand og uinteresse af begivenhederne.
Demokrati har at løse mangel på respekt af andre folkeslag og deres kamp for et bedre liv. Den iver for kurdere og deres kvinder i uniform står i kontrast til jeg har oplevet om Mellem Østen i Danmark. De er bare forudfattet meninger og ukendskab til området gør nidkære til helte. Det bliver ikke Krig med kurdere og det vil få eller de har fået de ønsker. En ting er sikkert Tyrkiet akseptere ikke splittelse af landet, og ingen kan hjælpe her, men ellers alt andet kan diskuteres.
Politik er ikke sjwot, at sende en parade af kurdisk kvinder i uniform mod arabere, det err smart og det vil skabe stor diskussion i værtshuse. Se arabere bankes af kvinder, og det hævder samtidigt at de er for kvindernes rettiheder. Nej den comedie vil aldrig sker.

Jakob Trægårdh.
Man kan ikke lovgive sig til ligestilling.
Ligestilling er udelukkende noget som må ske inde i vores hoveder.
Vi er allerede ligestillet for loven, og måske det i virkeligheden flytter ansvaret fra det enkelte menneske til selv at skulle tage stilling ved flytte dette ansvar ned i form af nogle skrevne ord i lovgivningen.

Jakob Trägårdh

«Hej Nils,
Et menneskes værdighed, hviler i personen, ja, men vi kan godt befordre og beskytte værdigheden i lovgivningen, vi kan godt bevare en værdig tone og et værdigt sprogbrug på tinge mv.»
Ligeværdighed er, at den ene kan se den anden. At man kan respektere den andens værdighed.