Kommentar

Når erhvervslivet rykker ind i undervisningen, er det en gevinst for læringen

I uddannelsesmiljøet mener mange, at enhver indblanding fra kommercielle interesser kun er af det onde. Men private virksomheder kan bidrage til at ruste vores børn og unge til fremtidens arbejdsmarked
Nye teknologier, som skal gøre vores liv nemmere, dukker op alle steder. Derfor bør vores børn og unge også rustes til en fremtid, som er endnu mere digitaliseret.

Nye teknologier, som skal gøre vores liv nemmere, dukker op alle steder. Derfor bør vores børn og unge også rustes til en fremtid, som er endnu mere digitaliseret.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

7. februar 2019

Der er en opfattelse i uddannelsesmiljøet af, at al indblanding fra erhvervslivet i undervisningen er et problem. At det kan udsætte vores små samfundsborgere for reklame, som hverken indeholder læringsindhold, der lærer vores unge mennesker nye vigtige kompetencer, eller gør dem til endnu bedre samfundsborgere.

Det er dog et meget forsimplet syn på konsekvensen af en større inddragelse af erhvervslivet i undervisningen.

Jeg vil tage fat i to eksempler på store internationale virksomheder, der bidrager i undervisningen, hvilket sikrer, at de unge mennesker bliver endnu dygtigere.

Microsoft lærer børn at kode

Nye teknologier, som skal gøre vores liv nemmere, dukker op alle steder. Derfor bør vores børn og unge også rustes til en fremtid, som er endnu mere digitaliseret. Hvis ikke det lykkes, bliver vores nye samfundsborgere ikke klar til en fremtid, som er gennemdigitaliseret, og hvor digitale og teknologiske kompetencer er afgørende for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet.

En af de virksomheder, der går forrest i udviklingen af vores børns digitale kompetencer, er Microsoft, der har udviklet undervisningsprogrammer, som lærer skolebørn at kode – en kompetence, der bliver uundværlig i en fremtid, hvor de fleste af de arbejdspladser, som vores børn skal bestride, ikke er opfundet endnu.

Her er altså en virksomhed, der er eksperter på området, og som tilbyder unik læring til skolebørnene. Læring, som vi var gået glip af, hvis Microsoft ikke kunne se perspektiver i at lære vores børn at kode.

Medicinsk entreprenørskab

Biofarmavirksomheden Bristol-Myers Squibb, BMS, har længe investeret milliarder i forskning, hvilket har været til gavn for os borgere, da BMS gennem deres forskning sikrer nyere og bedre behandlingsformer.

I 2018 gik BMS skridtet videre og indgik et samarbejde med Københavns Universitet, hvor de sammen med Fonden for Entreprenørskab vil undervise studerende i medicinsk entreprenørskab. Det skal lære de studerende at kommercialisere den forskning, de på sigt kommer til at bedrive.

Dermed løfter BMS med deres investering niveauet hos de studerende, der kommer til at arbejde med ny forskning. Det gavner de studerendes faglige udvikling og vores alle sammens helbred. En gevinst for både den enkelte studerende og samfundet.

Hvis erhvervslivet dømmes ude, taber alle

En gevinst man ikke får, hvis man insisterer på, at erhvervslivet ikke kan bidrage til læring i vores uddannelsesinstitutioner, og at enhver indblanding fra kommercielle interesser kun er af det onde. Så misser vi en masse central viden, der kan udvikle vores studerende og unge mennesker og ruste dem til et arbejdsmarked, som endnu ikke eksisterer.

Er al indblanding fra kommercielle interesser så af det gode? Nej. Der er ikke tale om en blankocheck. Jeg ville ikke anbefale, at McDonald’s eller Burger King skulle stå for madkundskab i folkeskolen.

Vi har derfor brug for en diskussion ude i kommunerne og på Christiansborg om, hvordan vi mener, at erhvervslivet i højere grad kan komme til at bidrage med unik viden i vores uddannelsesinstitutioner.

Der er som sagt ikke tale om en blankocheck, men jeg er sikker på, at vi alle ønsker det samme – nemlig undervisning i verdensklasse – hvorfor jeg håber, at politikerne vil inddrage fagbevægelsen, uddannelsesinstitutionerne og erhvervsorganisationerne i diskussionen af, hvordan erhvervslivet i højere grad kan bidrage til bedre læring i fremtiden. Det er i alles interesse.

Christian Thomassen, politisk konsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

I takt med eksistensgrundlaget svinder globalt og de menneskeskabte klimaforandringer skaber voksende folkevandringer, er det i stigende grad vigtigste, at håndtere de i kølvandet akutte opstående problemer. Det er først og fremmest vedrøre fødevare sikkerhed og sundhed.

Det vil være godt, hvis erhvervslivet kunne ruste de unge til dette.

Climate Change & Anthropocene Extinction:
On 65% Earth surface biodiversity is beyond safe limit.

“Climate change is one big culprit of ‘geographical extinctions’ due to large-scale biome change.
Climate change is one very important driver of this geographical clean-sweep of the planet because it drags ecosystems and habitats away from their respective climate zones. We recall from an earlier NASA study (from 2011) that the migration of climatic zones during the 21st century could force a staggering 40 percent of Earth’s biomes to flip state (for instance rainforest to savannah, savannah to desert, taiga to tundra) with an almost unimaginable forced species migration that can only lead to massive extinctions and other ecological disruptions.”

Link: http://www.bitsofscience.org/anthropocene-extinction-insects-germany-dec...

Philip B. Johnsen

PS. Det haster!

Sustainable Development Goals is dependent on what we do in the next 10 years.
“The IPCC report highlighting that the impact on the agriculture sectors will be worse with an increase from 1.5 to 2 degrees.

According to the report, if temperatures rise to 1.5°C, 122 million additional people could experience extreme poverty by 2030 mainly due to higher food prices and declining health.

The report also makes it clear that reaching the Sustainable Development Goals is dependent on what we do in the next 10 years.

It represents a universal alert for action that needs to not only happen now but transform the way we live and interact with our planet and the limited resources it provides.”
Link: http://www.fao.org/climate-change/news/detail/en/c/1158905/

Lise Lotte Rahbek

Der er som sagt ikke tale om en blankocheck, men jeg er sikker på, at vi alle ønsker det samme – nemlig undervisning i verdensklasse – hvorfor jeg håber, at politikerne vil inddrage fagbevægelsen, uddannelsesinstitutionerne og erhvervsorganisationerne i diskussionen af, hvordan erhvervslivet i højere grad kan bidrage til bedre læring i fremtiden.

Undervisning og læring er ikke det samme og hverken kan eller bør sammenblandes.
Hvilket måske kan ses som en indikator for, at politiske konsulenter bør konsultere fagfolk eller et opslagsværk for uddannelsessektoren, inden de udtaler sig.

Steffen Gliese

Man behøver ikke Microsoft for at lære børn og unge at kode. Man behøver slet ikke et medicinfirma til at lære fremtidens universitetsforskere at drive virksomhed, da forskningen i langt højere grad skal ses i form af samarbejde og delte resultater mellem institutioner.

Christian Estrup, Nis Jørgensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Fantastisk! Tænk hvilken magt lærerne har, at de kan sikre nationens trivsel gennem deres virke. Er de mon skattet og værdsat højt nok? Som erhvervsforstående konsulent ved Christian Thomsen selvfølgelig at det drejer sig om lønninger i sværvægtsklassen og aftrædelsesordninger.
Der er en hage ved drømmesynet om de unge entreprenører. Alle forsøg på determineret undervisningsforløb har lidt skibbrud. Den eneste vej til fremtidssikre undervisning en personlig udvikling på alle planer. Det gamle "man skal lære at lære" er nok det bedste pædagogisk fyndord, der er fremsagt.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Peter Knap
‘Når erhvervslivet rykker ind i undervisningen, er det en gevinst for læringen.’

Erhvervslivet kan forklare om den såkalte frihandel, der sikre indtjening til de multinationale offshore selvskaber ved, at sende halvfabrikata rundt om jorden fire gange, til forskellige slave-lande for at holde omkostningerne nede.

Shipping globalt svare svare alene til verdens ‘sjette største lands’ CO2 udledning, hvor Danmark i øvrigt er verdens ‘syvende største CO2 shipping udleder globalt’.

Denne såkalte frihandel der bygger på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang medregnet i de 1,5 graders målet i Parisaftalen, det er et mørketal.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som forbliver et mørketal.
Så har mangler stadigvæk luftfart, pointen er, at vores folkevalgte, har ikke fattet en brik af det hele.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”

Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

De multinationale offshore selvskaber kan lære børn om vigtigheden af liberalisering af finanssektoren, et Laissez-faire systemet udenfor demokratisk kontrol.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Citat Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Citat Bjarne Corydon

Den politiske magtelite beskytter lovgivning, der sikre de riges skattefusk.

Offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse.

Lovligt eller ulovligt!

Uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

‘Når erhvervslivet rykker ind i undervisningen, er det en gevinst for læringen.’
Yeah Right!

Nis Jørgensen

Det ville være rart at vide, hvem Christian Thomassen er "konsulent" for pt. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige at det er mangel på rettidig omhu, når Information ikke af egen drift har krævet svar på det, inden de bragte hans "debatindlæg".

Nogle dage behøver jeg kun at læse et par linjer....så ved jeg, det er en DJØFer med en eller anden skjult agenda. Som her.

Hvor blonde tror Christian Thomassen egentlig Informations læsere er: At Microsoft, kongen af lukkede software-systemer, skulle være interesseret i at lære unger at kode ...med mine ungers ord: Episk faceplant.

Peter Knap, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar