Kommentar

Overvågningskapitalismen viser, hvordan det liberale demokrati kan ødelægge sig selv

Truslen mod det åbne samfund kommer ikke fra mænd med langt skæg, som råber på Allah. Det er Obamas rådgiver, liberale helte og beundrede it-genier, som vil forme vores begær, behov og billeder af frihed
Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter

Vi har været så optaget af det udefrakommende terrorangreb 11. september 2001, at vi har overset den samfundsødelæggende kraft, der er kommet inde fra vores egen verden i form af techgiganternes konstante overvågning af vores vaner og færden, mener Rune Lykkeberg.

Chao Soi Cheong (AP Photo)

16. februar 2019

Alle kender billederne af de to flyvemaskiner, som den 11. september 2001 fløj ind i de bygninger, som vi kalder Verdens Handelscentrum, World Trade Center. Og vi husker den vedtagne fortælling om, hvad der var sket: Terrorister havde udført et attentat på den frie verden. Ondskaben havde fået et nyt ansigt, Osama bin Laden, fjenden var defineret, terrorisme, og det etablerede trusselsbillede var, at det var de fremmede barbarer, vi skulle være bange for. 

Den amerikanske forsker Shoshana Zuboffs nye bog Overvågningskapitalismen genfortolker dette trusselsbillede for de vestlige samfund: Det er ikke de langskæggede terrorister, som råber, at Allah er stor, vi skal være bange for, men vores egne innovative genier og beundrede entreprenører.

Det er mænd som Googles forhenværende administrerende direktør Eric Schmidt, der fungerede som rådgiver for Barack Obama, da han blev præsident i 2008 og var med til at designe hans valgkamp i 2012. Eller Facebooks enevældige kejser Mark Zuckerberg, hvis succeshistorie er blevet genfortalt i tre forskellige Hollywoodfilm.

De hyldede demokratiet, det åbne samfund og den individuelle frihed. Og de har sammen med få andre techledere gennemført noget, som Zuboff kalder et »markedskup oppefra«. Det er ikke et statskup, for de har ikke brugt militære midler eller overtaget staten med tvang. Det er ’menneskene’, de har kuppet ved at udbyde noget, vi ikke kunne sige nej til.

De har tilbudt kommunikationsmuligheder, services og forbindelser, som gjorde brugernes liv lettere, sjovere og mere effektive. Og således rykkede de ind i vores liv og opsamlede data om, hvem vi taler med, hvad vi skriver, hvem vi tager billeder af, hvem vi mødes med, hvad vi køber, hvad vi læser, lytter til, og hvordan vi bevæger os. De overtager ifølge Zuboff »menneskelige erfaringer som gratis råmateriale, de kan oversætte til adfærdsdata«.

Frie valg

Det diabolsk geniale er, at de gennem borgernes frie valg som forbrugere skaber et overskud af viden, som de kan sælge videre til annoncører og producenter, der kender vores begær og behov bedre end os selv. De kan så tilbyde os produkter, oplevelser og services, som vi ikke var klar over, at vi havde brug for, men som bliver til nye behov, når de præsenteres for os.

Det betyder, at vi gennem vores egne frie beslutninger har givet dem en autoritet til at forme vores begær, længsler og behov. »Det er lykkedes overvågningskapitalismen at påberåbe sig frihed og viden,« anfører Zuboff, så overbevisende, at den frie verdens brugere fulgte efter. Og »det kaster os mod et samfund, hvor kapitalismen ikke fungerer som et middel til at skabe inkluderende økonomiske og politiske institutioner. Vi må i stedet forstå, at overvågningskapitalismen er blevet en dybt antidemokratisk kraft«.

Giganter som Google og Facebook påberåber sig det demokratiske samfunds idealer om åbenhed og ytringsfrihed, når de vil unddrage sig lovgivning. Og de bruger teknologiens vidunderlige fremtidsfortælling som argument for, at de ikke skal holdes tilbage af gammeldags lovgivning. Men de har udviklet deres egne enevældige strukturer, hvor ganske få aktionærer har indflydelse på virksomheden, og hvor de konsekvent nægter at lade sig drage til regnskab. De er lige så lukkede, som resten af verden er åbnet af søgemaskiner og social medier. Det er en kolossal ulighed.

Det er en for Zuboff afgørende historie, at techentreprenørerne troede på det liberale samfunds idealer i starten. De ville udvikle systemer, som skabte frihed og muligheder for brugerne. Men efter den 11. september blev det kollektive beredskab imod overvågning svækket. Statslederne satte sikkerhed mod terror over retssikkerhed for den enkelte. Og investorerne i de nye giganter begyndte at kræve økonomiske afkast. Og så ændrede techgiganterne strategi.

Det blev så stor en succes, at kravet om akkumulation fulgte naturligt. Det var således selve dynamikken i Verdens Handelscentrum, som skabte monstret. Vi var med andre ord så optaget af de onde flyvemaskiner, som kom ind i os udefra, at vi overså den samfundsødelæggende kraft i selve Verdens Handelscentrum.

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Læs også
Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Reinholdt
  • Alvin Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Brian Nocis Jensen
  • Stig Bøg
  • Søren Veje
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Espen Bøgh
  • Henrik Leffers
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ervin Lazar
  • Dina Hald
  • Bettina Jensen
  • Katrine Damm
  • Runa Lystlund
  • Bjarne Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, Brian Nocis Jensen, Stig Bøg, Søren Veje, Bjarne Toft Sørensen, Espen Bøgh, Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Dina Hald, Bettina Jensen, Katrine Damm, Runa Lystlund, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Adfærdsøkonomisk indoktrinering der drejer focus væk fra det væsentlige i en nøddeskal er hvad det er.
PS : Det er skidefarligt.

Anders Reinholdt, Curt Sørensen, jørgen djørup, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Berith Skovbo, Bettina Jensen, Runa Lystlund og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Rettidig omhu?

"For sen er anger på pungens bund
for loven om altings balance
og arbejdsiver ved aftenstund
og tak ved en kistes fjæl."
(Nis Petersen - digter, dranker og døgenigt)

Alvin Jensen, Henrik Peter Bentzen, Espen Bøgh, Ervin Lazar, Bettina Jensen, Runa Lystlund, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke om jeg umiddelbart ville forbinde techgiganterne med begivenhederne omkring 11. september. Men sandt er det, at det eskalerede graden af overvågning.

Mht. det frie valg, så har reklamen jo altid kunnet udnytte sjælens begær. Det nye er så nogle techgiganter qua indsamling af data næsten kender os bedre en vi selv gør. Og vi kan ej gennemskue den algoritme der bestemmer de fristelser vi får op på skærmen.

I de rette hænder kan kunstig intelligens bruges med magtfuld effekt.

Bjarne Andersen, Henrik Peter Bentzen, Anne-Marie Krogsbøll, Runa Lystlund, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selvfølgelig skal det bringes under offentlig kontrol i en eller anden form - eller reklamer for materielle produkter skal forbydes eller noget.
Men jeg er træt af, at pressen ikke tager tyren ved hornene, hvis de er så skræmte ved udsigten til økonomisk nedtur, og går sammen om at skabe deres eget sociale medie. Hvis Zuckerberg har gjort noget, er det at demonstrere, hvor let det kan gøres og udbredes, hvis det er godt nok.

Alvin Jensen, Jørgen Wentzlau, Arne Albatros Olsen, Henrik Peter Bentzen, Henrik Leffers, Torben K L Jensen og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar

Der er flere ulve i skoven end den umættelige kapital, som forstår at udnytte vore data. Der er også dem, der gør sig i stand til at lukke alt ned på et splitsekund - så 'vitale' samfundsfunktioner bryder sammen - betalingssysstemer, elforsyning og kommunikation for at tage et par eksempler. Digitalisering ses ikke desto mindre som nødvendig for videre 'fremskridt'. Vi er svært handicappede, når vi kun formår at koncentrere os om en ting ad gangen. Vi skal jo være opmærksomme på, hvad der bimler og bamler i baggrunden og hos vore nærtstående medmennesker. Kan vi måske bede pænt om en time-out? Svaret er: næppe

Alvin Jensen, Henrik Peter Bentzen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar

Heldigvis kan man jo lade være end at bruge Facebook og desuden findes der efterhånden ret effektive ad-blokere.

Reelt har Facebook peaket - væksten er aftagende og der er flere og flere, der fravælger Facebook.

Det mest irriterende er faktisk, at fx nogle aviser anvender log-in via Facebook. Nogle kan endda KUN tilgås via en facebook-konto. Men de må vel kunne se dumheden i det på et tidspunkt....

Anders Reinholdt, jørgen djørup, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Jensen, Jakob Silberbrandt, Olav Bo Hessellund, Torben Arendal, Henrik Brøndum, Per Torbensen, Ib Christensen, Rolf Andersen, Henrik Peter Bentzen, John Nielsen-lunde, Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Thomas Jensen, Samuel Grønlund, Runa Lystlund, Frank Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

I Kina og Rusland lukker de for de beskrevne store aktører. Om der er af angst for amerikansk indflydelse og overvågning, eller fordi de ønsker selv at kunne styre overvågning og reklamer, vides ikke. Når Kina skubbes ud af 5G opsætning i telebranchen skyldes det uden tvivl deres egen delvise lukning af f.eks. Microsoft, Google og Facebooks amerikanske IT baserede platforme. De har deres egen Facebook. Russerne er på vej til det samme.

Men vi ville kunne begrænse IT giganternes magt ad politisk vej og vi ville kunne lukke dem, hvis der var politisk vilje og vi ville selv kunne skabe et alternativ. Vi har givet dem lov til at blive for store og uden regulær konkurrence. Vi har ikke forstået udviklingen.

Jeg har fra tidlig start besluttet mig for, ikke at være på Facebook og alligevel ved Facebook meget om mig, bare ved at jeg bevæger mig ind på andres sider, eller opsnapper tilfældige oplysninger. Jeg ved det selvfølgelig ikke hvad de ved og kan ikke kontrollere det. Hvis jeg vil mine venner, inviterer jeg dem eller ringer.

Google og Facebook er ikke bare IT giganter med deres informationsfiskeri, overvågning og reklamer, de støtter også antidemokratiske kræfter og kriminalitet. De er selv blevet antidemokratiske alene ved deres størrelse. De er ligeledes det mørke net og en markedsplads for kriminelle. Nettet er et eldorado for antidemokrater, svindlere og kriminelle. Google understøtter derfor kriminalitet, givetvis uden at ville. Alene deres udbredelse og størrelse gør det. Deres mails er usikre og det virker, som de er mere interesserede i at at tjene penge, end at sikre deres brugeres oplysninger.

Vi burde derfor indføre brugerbetaling for deres ydelser. Derved kan vi kræve noget af dem.

Bjarne Toft Sørensen, Ib Christensen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er, om IT giganternes størrelse, ikke er vokset dem selv helt over hovedet. Vi har accepteret deres system, fordi det var gratis. De bruger så vores fælden til at tjene penge på.

De er blevet så store, at de er blevet en ukontrollabel verden.

Jeg er selv meget glad for at finde oplysninger, om nær alt på Internettet. Det kan gøre en klogere og bedre informeret, hvis man ikke lader algoritmerne styre.

Men det er ikke Google eller andre internetudbydere, der har skabt informationsmængden på internettet, det har millionvis af verdens bogere. Så hvem ejer internettet egentlig? Verdens befolkning. Hvem ejer reolen, det gør internetudbydere. Internetudbydere ejer en bogreol hvori de placerer vores viden.

Internetudbydere har skabt en slags gigantisk bogreol. Derimod har vi mennesker fyldt reolen op med oplysninger.

Denne bogreol og vores brug af den kan anvendes til både godt og dårligt formål.

Alvin Jensen, Steffen Gliese og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

Svar til Niels Duus Nielsen i en anden artikel, hvor han mener, at abonnent til IT giganter er forkert.

Mit svar.
Det er muligt, at du har ret. Men hvis hvert land Google er i kræver et ejerskab af Google, fordi de kun er bogreolen/systemet vi borgere placerer vores viden i, så er der en mulighed for at følge med i deres aktiviteter. De informationer, der er på internettet har verdens borgere givet Google, gratis.

En anden mulighed er, at Google betaler for de informationer de har adgang til.

Ingen information intet internet.

Dette er muligvis også en dårlig idé. Således bliver Internettet muligvis fyldt op af dårlig og muligvis farlig information, fra dem, der kan betale.

Der er nok kun en vej, kontrol af mediet fra fælles internationale enheder.

Lars Bækgaard

Hvad kan vi forvente, når vores (verdens) lovgivning er baseret på forældede ideer?

Patenter skulle beskytte den innovative opfinder. Nu beskytter de også ejere af digitale teknologier.

Ophavsrettigheder skulle beskytte den fattige forfatter. Nu beskytter de også ejere af digitala data og software.

Vi har tankeløst fastholdt sådanne ideer og lader dem være fundament for virksomheder, der opererer med digitale data og digitale teknologier.

En af de mange konsekvenser er, at de successfulde virksomheder kan bruge hele menneskeheden som deres modellervoks.

Som mangeartede blæksprutter kan de overvåge og påvirke alt.

De har via lovgivningen ret til dette.

Og beskyttet af lovgivningen og via digitale teknologier kan de lave mure omkring deres data og software og forhindre andre i at få adgang til deres data og de tilhørende kapabiliteter.

Vi skal have ændret det juridiske fundamenet for virksomheder, sætte grænser for overvågning og lade retten til at bruge data og software være tilgængelig for alle.

Ideen om patenter og ophavsrettigheder tilhører en tid, der for længst er ovre.

Torben K L Jensen

Det eneste man kan gøre for tiden er at forlange betaling for sine personlige data,men det kræver at man kræver de oplysninger de har tilbage slettet i første omgang med "delete.facebook" -proceduren.
Et helvedes arbejde - men det KAN lade sig gøre og det vigtigste : De er ikke mere tilgængelige på de såkaldte børser. Kom bare i gang.

Ete Forchhammer

Igen: 1-0 til Rune Lykkeberg.
Jeg husker ikke Information efter hin 11/9, men jeg husker at det var håbløst at minde de forfærdede i omgangskredsen om at kort forinden var 10.000 tyrkiske mennesker blevet dræbt under sammenstyrtede huse, brast sammen pga. byggesjusk og manglende fordyrende jordskælvsberedthed i et jordskælvsområde... det affødte hverken hjemlige love, øget hånd i hanke med finansverdenen eller mindegudstjenester...

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Verden er ond og vendt imod os.
Født i en bedre en af slagsen vågner vi så her.
Gid nufødte føler sig mere hjemme og gør verden bedre igen for os og de næste.

Jeg har købt en elcykel. Det ved Google godt, så nu ser jeg reklamer for den cykel, jeg købte og alle de cykler, jeg ikke købte. Genialt - for Google only.

jørgen djørup, Alvin Jensen, Torben Arendal, Anne-Marie Krogsbøll, Per Torbensen, Runa Lystlund og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Ja Peder Bahne.
Jeg købte tallerkner i Kvickly designet af Grethe Meyer. Nu ser jeg kun porcelæn.

Alvin Jensen, Torben Arendal, Anne-Marie Krogsbøll, Peder Bahne og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Ja kære Rune, og for den sags skyld også Shoshana Zuboffs og alle dens tilbud om at tilfredsstille vores behov, og behov vi ikke selv er klar over vi har.

Der er ikke blot tale om overvågning kapitalisme, ved salg af date om os, vores vaner mm. men i samme åndedrag også en reel økonomisk udplyndring årligt fra EU alene, og som for Amazons vedkommende androg knap 200 mia. der skattefrit løb ind på kontoen i banken på Bermuda til Jeff Bezos.

Sat i relation til andre "handelsplatforme" E-bay, Alibaba, så enten nærmer vi os eller har overskredet grænsen for mia. og er oppe i en størrelse der hedder billioner, - og det vel og mærke penge der suges ud årligt fra hele EU ubeskattet.

Det er undergravende for hele EU området, og på alle områder i hele EU, og betyder vores mulighed for at føre en selvstændig politik forsvinder, og overtages af den rå amerikanske liberalisme på kapitalens betingelser.

Samtidig er det undergravende for det politiske Amerika og dets handlefrihed, som til gengæld kun får smulerne fra de riges bord, - og bliver et ringeagtet vedhæng til kapitalen.

Når hele EU sådan udplyndres årligt skattefrit for billioner svinder mulighederne for, at føre en selvstændig økonomisk politik på adskillige kerneområder mere og mere, og giver samtidig endnu mere plads til kapitalismens udfoldelse på den dens egne betingelser.

Det undergraver vore muligheder for et selvstændigt forsvar, - som vi selv har betalt, og gør os i stedet mere afhængige af amerikanske "gaver" til forsvaret, men også på såvel det sociale område vil vi mærke en nedgang i vor anskuelse af de økonomiske begrænsninger dette lægger på vore politiske muligheder i den anledning.

"Gaver" om man har plyndret sig til via skatteunddragelse i de enkelte lande vel og mærke, - og som vi samtidig underdanigt skal være glade for, fordi Amerika har betalt dem.

Det begrænser samtidig vores udenrigspolitiske frihed til at tænke og handle ud fra andre præmisser end de amerikanske politiske doktriner om verdensbilledet.

Ligeværdigheden skrider således, ligesom vor egen frie muligheder til at føre en selvstændig politik for vore lande baseret på menneskelighed, beskyttelse af rettigheder overfor kapitalen i f.eks. handelsforhold nedbrydes ligesom arbejdsrettigheder nedbrydes.

Vores kulturelle, moralske og etiske ståsteder forsvinder ligesom vor viden langsomt også fratages os via vor udbredelse af viden på folkeligt niveau, - for den vil kapitalen også eje, og kun give os adgang til mod betaling, og det kunne være Google, der så udkonkurrerede Wikipedia som uafhængigt medie med fri adgang til oplysning.

- Det er ikke nok at eje for kapitalen, - den vil eje alt!

I den sidste ende vil vi blive frataget alt, - vores frihed, rettigheder, drømme, forhåbninger osv., - selv lykken vil de fratage os i det korte øjeblik vores drømme herom er til stede.

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Harald Strømberg, Bjarne Toft Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Og investorerne i de nye giganter begyndte at kræve økonomiske afkast. Og så ændrede techgiganterne strategi. ---- Det blev så stor en succes, at kravet om akkumulation fulgte naturligt. Det var således selve dynamikken i Verdens Handelscentrum, som skabte monstret".

Problemet med denne og lignende kommentar er, at de burde være skrevet for 20 år siden, som en advarsel om, hvad det var, der var ved at ske. Så kunne lovgivere og administratorer, nationalt som internationalt, have været på forkant med udviklingen, og f.eks. EU og nationalstaterne i Europa kunne være begyndt at forberede lovgivning, der begrænsede de uhyrlige konsekvenser af udviklingen. Problemet, som det har udviklet sig, kan nu sammenlignes med forsøget på at binde Fenrisulven i nordisk mytologi.

At det forholder sig som beskrevet i det citerede, har været en såkaldt "naturlig" udvikling i et kapitalistiske samfund, set på baggrund af en viden inden for områder som f.eks. samfundsøkonomi, medier, databehandling, marketing, reklame og segmentering.

Da de første anklager blev rettet mod Facebook, kunne det sammenlignes med, at folk blev overrasket over, at det begyndte at regne, selv om sorte skyer, torden og lyn for længst havde manifesteret sig.

Alvin Jensen, Torben Arendal og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Nielsen

Jeg købte nye guitarstrenge på et tidspunkt, og får nu reklamer for musikudstyr .... og så lige lidt Danske Bank.

Alvin Jensen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

For nogle år siden googlede jeg jævnligt på lingeri og fik derefter nogle særdeles dekorative reklamer at kigge på, men algoritmerne er for længst strammet til, så den slags narrestreger ikke lader sig gøre. Nu får jeg kun hvad der tilkommer mit køn, min alder og det segment mine faktiske køb afspejler. Hvilket selvsagt er uendeligt forudsigeligt og kedsommeligt. Hvis det fortsætter på denne her måde kan det være jeg melder mig helt ud. Som om man ikke tids nok kan møde sig selv!

Lars Bækgaard

Klik på links der ikke interesserer jer.
1. Det skaber rod i de store databaser.
2. I får irrelevante reklamer, der ikke forstyrrer jer.

Arne Albatros Olsen

Som barn født og opvokset i midten af 50’erne husker jeg tydeligt de gamle eventyr , som blev fortalt og læst op for børn dengang.
Disse eventyr rummede altid eller for det meste store krukker af guld , sølv og ædelstene, hvis ikke ligefrem hele kister fulde. Skattene blev ofte introdukseret tidligt i historien, og derefter fulgte man spændt alle heltens genvordigheder igennem handlingen frem til guldet.
Bagefter var ingen af os børn i tvivl om, hvad tilværelsen gik ud på. Med tiden, som vi voksede op, fik vi dog et mere nuanceret syn på samme sag.

Som barn stiftede man først selv kendskab til pengene væsen ,udseende og realitet, når man blev sendt i byen for at købe ind for sine forældre eller bedsteforældre , og når man selv fik lommepenge om lørdagen, eller hvornår man nu fik dem. Så kunne man gå der med mønterne klingende i lommen og opleve , hvad det ville sige at være økonomisk potent.
Som barn varede denne oplevelse af økonomisk potent, ofte kun kort tid, for mønterne blev hurtigt omsat til slik, som igen ligeså hurtigt blev omsat til noget andet, vi ikke skal snakke højt om lige nu.

Men det var en dejlig konkret fysik oplevelse med de penge, som man kunne tælle igen og igen, lægge i forskellige bunker, bruge til at lære at regne med, ovs. Som teenager dengang i tresserne lærte man yderligere deres værdi at kende i kraft af sit eftermiddagsjob som bud for den lokale købmand, når man bragte varer ud til kvarterets kunder. Det gav lidt mere i lommepenge, og man kunne endda begynde at spare op til en knallert eller noget andet.

Jeg tror nok, at det var i midten at 1970’serne , at de fleste efterhånden begyndte at få sin månedlige lønudtalling via en overførsel til ens lønkonto. Ellers havde man tidligere klaret sig med lønningsposen, som for det meste var en brun konvolut, hvor den ugentlige løn befandt sig, og her var optalt til den mindste 25 øre ledsaget med en ugentligt lønseddel, som fortalte, hvormeget man havde betalt i skat, betalt i feriepenge, ovs. Fra min tid som arbejdsmand på brødfabriken Rutanna på Nannasvej ,så jeg frem til at få den ugentlige lønningspose i hånden hver fredag, frem for en seddel , som fortalte, at nu var lønnen sat ind på ens lønkonto i banken.Det var så dejligt konkret at modtage den pose efter en fysik hård arbejdsuge.

Livet var enkelt og abstraktionsniveauet endnu ikke så højt.

Sådan er det vist ikke helt mere.

I årene som fulgte, fastholdt jeg med næb og klør min bankbog, hvor man i det mindste sort på hvidt kunne se, hvad der altid var tilbage på kontoen. Jeg brugte aldrig kort men kun kontanter., og skiftede faktisk bank en enkelt gang, da Arbejdernes Landsbank i sin tid besluttede helt at droppe bankbogen, uanset ,hvad meget jeg brokkede mig og klagede. Det var selvfølgelig kun en stakket frist for år senere var den gal igen, da min nuværende bank sammen med resten af bankerne besluttede helt at droppe bankbogen,og gå over til kort. Jeg fik et hævekort , som jeg nu bruger til at hæve kontanter, for jeg nægter at bruge kort til daglige indkøb.
Det var på dette område at den elektroniske overvågning først i al stilfærdighed satte ind. Nu kunne man via kort registrere forbruget hos den enkelte forbruger og nu lave profiler over den enkeltes indkøbsvaner.
Man kan inddele hele den problematik i 3 dele. Den første er den overvågning som er kraftigt øget efter 9/11, den anden er den registrering der finder sted, og som er med til at tegne din forbrugerprofil, når du bruger betallingskort.

Den tredje er den overvågning som finder sted, når du bruger din smartphone eller laptop og bevæger dig på nettet. Her vil utallige tracking “cookies” følge din færd, som en flok usynlige stalkere, der vil registrere hver eneste bevægelse du foretager dig her.
Forestil dig at hver gang du går ud hjemmefra, så står der op til 30 personer, som går tæt efter dig, og noterer alt, hvad du foretager på dertil medbragte notesblokke. Dette sker hver eneste dag,og først når du kommer hjem om aftenen , forsvinder de igen.
Men nu er stalking i den fyske verden jo forbudt, og kan anmeldes til politiet. Men “stalking på nettet” er fuld lovligt, og udgør sammen med dine betallingskortregistreringer råvaren til det nye forretningsområde , som hedder Databroking. Med din affærd afgiver du uforvarende spor og oplysninger , som senere vil blive brugt imod dig. Det er jo fuldstændigt grotest.

En anden lille detalje her, er begrebet cookies, som optræder med 2 forskellige funktioner. Den ene slags øger brugervenligheden på den side, du er inde på, og den den anden sporer din affærd her og videre fremad. Men selv om at de er vidt forskellige, så hedder/betegnes de på samme måde, med ordet cookie. Det ville være lidt nemmere at skille dem ad, hvis de hed noget vidt forskelligt.
Men det er der nok ikke mange af de involverede parter som er interesset i.

Jeg undrer mig over, at ingen af de politiske partier endnu ikke er på banen mht. at ændre denne praksis med forslag om simpelthen at forbyde tracking cookies på danske hjemmesider. Naturligvis vil det blive pokkers besværligt, og en række udenlandske it firmaer og samarbejdspartnere vil opponerer kraftigt imod den slags lovgivning, og måske true med retssager i EU regi eller hvad ved jeg.
Men det forekommer ,som den eneste vej frem, hvis vi som mennesker skal respekteres som mennesker med klare frihedsrettigheder i privatlivet og på nettet, og ikke som en flok byttedyr, som skal forsøges udnyttet, hvorsomhelst og nårsomhelst.

Udviklingen tager ikke hensyn til de svage eller til civilisationkritiske individer som mig, men kværker bare sin egen dagorden igennem udfra hensyn om, hvad der på kortere og lidt længere sigt tjener de erhvervsinteresser, som igen styrer samme udvikling.

Her ligger et besynderlig paradoks skjult.

For med digitalisringen af samfundet, og med udvekslingen mellem penge, varer, og ydelser af den ene eller den anden slags forsvinder også store dele af den menneskelige kontakt, som tidligere var et dagligt mellemled, fordi procedurerne her er blevet automatiseret eller digtaliseret, som man siger. Alle de mennesker som tidligere var beskæftiget her med den menneskelige kontakt er blevet flyttet til andet arbejde , er gået på efterløn eller er blevet fyret. På nogle områder er det måske blevet lidt nemmere , men på andre er resultatet katastrofalt, hvis teknologien ikke lige fungerer, eller hvis det er umuligt at kunne få fat i et individ, som lige kan hjælpe med at servicere fra den anden ende af en telefon.

Med hensyn til frisætningen af resourcerne her, de menneskelige og økonomiske, så synes jeg ikke at de er kommet almenvældet til gode. Arbejdsløsheden er jo bare steget eller fastholdt på samme niveau, og de økonomiske besparelser, der hvor de findes har ikke resulteret i prisnedsættelser, og for det offentlige vedkommende ikke resulteret i flere varme hænder til at tage sig af de gamle og de svage i samfundet. Fremmedgørelsen er blot blevet en hel del større , og ansvaret kan nu ,i kraft af samme digitalisring, flyttes hurtigere rundt end en håndbold i en VM finale.

Harald Strømberg, Anne-Marie Krogsbøll, Finn Jakobsen, Alvin Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: det er ikke kun giganter som Google og Facebook mv. der bruger og opsamler denne viden. Hørte i P1, at kommunerne brugte folks indlæg fra Facebook mv. til at "bevise" at den og den var socialt bedrager. Ja det blev fortalt at kommunerne havde opdaget socialt bedrageri for ca en halv mia. Jamen dog - hvor meget har kommunerne brugt af "mandetimer" mv. og hvor meget mere kunne det offentlige ikke ha' fået ind ved en effektivt skatte inddrivning osv.

Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

synes virksomhederne er lidt dumme, jeg får primært reklamer som er inderligt ligegyldige,
jeg har købt en symaskine fint og hvad er så det allermindst sandsynlige jeg køber næste gang, er vel nok en symaskine da jeg jo har en helt ny !
hvor smart er det at annoncere når det er for sent,
men ok andre ting kunne man godt finde på at købe flere af især det der kan spises / drikkes, men det afhænger jo nok af om det smagte godt og ikke om jeg ser en reklame,

Rettelse.
De bruger så vores færden til at tjene penge på.

Lars Bækgaard.
Jeg ved ikke hvad du beskæftiger dig med, men jeg er i en branche, hvor man lever af at få ideer og lave design. Jeg har derfor sikret mine ideer mod andres kopiering af mit design. Det koster penge at udføre og sikre et design.

Det kan koste mange penge at udvikle et designobjekt. Det tager tid at finde på, lave modeller og prototyper, der skal laves tegninger og værktøjer til produktionen og så skal tingene produceres og derefter sættes til salg med alt, der hører til den process. Hele denne udvikling betaler diverse firmaer/enkeltpersoner selv for.

Ville du synes det var rimeligt, at du tog mine tegninger og fik produceret det jeg havde brugt lang tid på at udvikle, for din egen vindings skyld?

Nu taler vi ikke om arbejde udført på et uniiversitet, hvor idemanden bliver betalt af et offentligt eller privat universitet. Her ville ejerskabet oftest tilfalde universitetet, hvis ikke andet er aftalt.

Mener du, at du eller andre bør kunne tage mine tegninger for selv at kunne drage nytte af det jeg har brugt tid og penge på at udvikle?

Nu har jeg sådan set fået stjålet et design, hvor andre har fået fremstillet billige kopier fra Kina. Det er disse mennesker oven i købet så frække at annoncere for, i deres eget navn. Det kan desværre ofte slet ikke betale sig at lægge sag an.

Internettet gør, at menigmanden mener, at det står dem fri for at benytte andres design og meget andet, for egen vindings skyld. En ting er at lade sig inspirerede, en anden er at stjæle direkte.

Nike Forsander Lorentsen

Ha, tech giganter? Det klarer kommunerne så godt, kikker på folks konton hos sociale medier og bruker uventede hjembesøg.

Lars Bækgaard

Runa Lystlund.

Jeg oplever ofte modstand fra forfattere, designere, komponister, programmører mm., når jeg siger, at den nuværende lovgivning om intellektuel ejendomsret - patenter, ophavsretslove, mønsterbeskyttelse mm. - er forældet.

Jeg er stor tilhænger af, at belønning svarer nogenlunde til indsatsen.

Det gør den ofte ikke i disse tider, hvor en forholdsvis beskeden indsats kan føre til en gigantisk belønning.

Jeg er også stor tilhænger af, at viden skal være fri og til rådighed for alle. Den skal ikke monopoliseres af den, der skaber viden. I virkeligheden er skabelse jo ofte resultatet af et omfattende samarbejde, hvor eksisterende viden og ideer er basis for ny viden og nye ideer.

Hvem der er den egentlig skaber, er ofte særdeles uklart. Dette gælder også for mig selv, når jeg forsøger at bidrage via min forskning. Newton sagde vist, at hvis han havde set mere end andre, var det fordi han stod på skuldrene af kæmper. Det gør du også, når du designer.

Verden har i stigende grad brug for samarbejde og i faldende grad brug for konkurrence, hvis vi skal bevare kloden for kommende generationer.

Den nuværende lovgivning står i vejen for dette, og den skaber ufortjent rigdom.

Vi bliver nødt til at ændre lovgivningen.

Hvordan dette skal gøres, kan vi diskutere.