Klumme

Der bliver stadig færre journalister til at løfte oplysningsopgaven

De seneste knap 30 år er 65 procent af alle journalistjob i USA forsvundet. Det skyldes både hæmningsløse investorer og techgiganternes mere eller mindre målrettede svækkelse af konkurrenterne i de traditionelle medier
Redaktionen på Chicago Tribune i 2000.

Redaktionen på Chicago Tribune i 2000.

Jeff Haynes

13. februar 2019

Året 2019 er kun 43 dage gammelt, men det tegner allerede nu til at blive et af de blodigste for amerikansk journalistik.

Siden nytår har mere end 2.000 journalister mistet deres arbejde, og på de seneste knap 30 år er 65 procent af alle journalistjob i USA forsvundet. Procentvis en større nedskæring af arbejdspladser end i stål- og kulindustrien.

Præsident Trump tweetede forleden triumferende, at »Fake News og dårlig journalistik er skyld i en stor nedtur«.

 Mindre clickbait?

Den nye og tiltagende nedtur har intet med kvaliteten af journalistikken at gøre. Det er ikke derfor, at læserne – og annoncerne – forsvinder fra dagbladene.

Nedturen handler i høj grad om, at digitale nyhedsmedier som The Huffington Post og BuzzFeed, der de seneste uger har nedlagt redaktioner, fyret medarbejdere og dermed reduceret nyhedsdækningen, er ofre for en annonceflugt til giganterne Facebook og Google. Men den skyldes også en ændring i Facebooks algoritmer, der over det seneste år har reduceret de nye nyhedsmediers læsertal med op til 90 procent.

BuzzFeeds strategi var i høj grad baseret på det, som stifteren Jonah Peretti beskrev som at »fiske efter øjnene i andre folks floder« – med andre ord at bruge tjenester som Twitter, Pinterest og ikke mindst Facebook til at tiltrække brugere.

Det britiske fagmedie DigiDay har beskrevet, hvordan historier, der tidligere bragte 200.000 læsere til BuzzFeed via ikke mindst Facebook, nu læses af 20.000. Officielt var formålet med Facebooks algoritmeændring at begrænse falske nyheder og forstærke dialogen mellem ’venner’. Men virkningen var også, at eventuelle konkurrenter blev svækket.

Udviklingen i konkurrenceforholdene i den digitale journalistiske verden sker så hurtigt, at nye tiltag bliver forældede på meget kort tid.

BuzzFeed og andre nye medier opfandt nærmest det fænomen, som nogle kaldte ’den metriske model’. De var de første, som opstillede store skærme på redaktionen, der minut for minut viste, hvordan enkelte historier tiltrak kliks og læsetid fra brugerne, og hvordan sociale medier som Facebook var lokomotiv for brugertallene.

De viste også, hvordan skarptskårne overskrifter og historier (såkaldt clickbait) fik tallene til at stige. Forleden mente Mathew Ingram, der er digital redaktør på Columbia Journalism Review, at nedskæringerne på BuzzFeed kunne betyde enden for ’den metriske model’.

Hvis det fører til bedre journalistik, er det en fremgang, men spørgsmålet melder sig, hvordan den kan laves med færre og færre journalister?

Google og Facebook vinder

På de amerikanske lokalaviser er den store dræber ikke så meget de sociale medier, men hæmningsløs grådighed hos de kapitalfonde og andre investorer, der løbende har opkøbt aviserne, skåret ned, solgt værdier, fjernet papiraviserne og erstattet dem med billigere digitale udgivelser.

I år alene er det gået ud over aviser i Dallas, Knoxville, Phoenix og delstaten New Jersey. Dermed er dækningen af delstatsregeringer, byråd og regionale og delstatslige forvaltninger nogle steder helt forsvundet og de fleste steder afgørende svækket.

Diskussionen om journalistik i USA handler oftest om de nationale mediers dækning af Det Hvide Hus, ikke om opsynet med et halvt hundrede politisk valgte guvernører, og tusinder af borgmestre, selv om det er mindst lige så vigtigt måske vigtigere.

Præsident Trump kan gnide sig i hænderne. Hans sympati for vrede og bitre fyrede arbejdere gælder ikke fyrede journalister. Tværtimod tweeter han med slet skjult tilfredshed om den nye journalistiske krise.

Men de største vindere af det nye slag i krigen om journalistikken er – igen, igen – de store techselskaber Google og Facebook, der støvsuger annoncemarkedet og ikke tøver med at anvende midler, der får Falck i Danmark til at ligne en søndagsskole.

Det handler ikke kun om annoncekroner, men om de samme firmaers globale overvågning og indsamling af personoplysninger, som den amerikanske professor Shoshana Zuboff fortalte i Information den 8. februar og i Politiken den 12 februar. Det får Stasi til at blegne og er en af de største samfundstrusler overhovedet.

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Bjarne Andersen
  • Oluf Husted
  • Runa Lystlund
  • Thomas Tanghus
  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Johnny Christiansen
  • Christian Estrup
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Poul Erik Riis, Bjarne Andersen, Oluf Husted, Runa Lystlund, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen, Gert Romme, Johnny Christiansen, Christian Estrup, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilket jo taler for, hvor lidt vi kan bruge de beundrede amerikanske medier til ret meget. Trist for amerikanerne, at de mister de medier, der skal kontrollere magthaverne, men læserne/forbrugerne vælger jo selv, at det skal være sådan.
Tilbage i 60'erne og 70'erne - dvs. inden den totale apati tog over - da vrimlede det med undergrunds-medier af enhver slags. Tiden er nok ved at være moden til den slags igen.

Flemming Berger, Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Arne Lund, det vrimler allerede med undergrundsmedier af enhver slags, journalisterne har bare ikke opdaget det, de tror, at det hele foregår på twitter, hvorfor de går helt glip af de ofte timelange analyser af den politiske situation, som det kræver kørekort til en søgemaskine at finde på nettet.

Ikke engang de mange forsøg på at censurere nettet har givet pote, hver gang det provatiserede censorkorps skærer et hoved af, vokser der syv nye frem.

Flemming Berger, Jørn Andersen, Jens Jensen, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Fra journalistik til nyhedsproduktion - fra journalister til nyhedsproducenter. Intet under at også journalistfaget lider. Alle fag lider under neoliberalismens psykose; dens økonomiske totalitarisme.

Hér er et eksempel på en utidssvarende, uafhængig journalist, som fokuserer på ét af hovedproblemerne for vor samtids journalistik og oplysning: https://vimeo.com/67739294

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Også på anden måde reduceres antallet af journalister. Og man kan fastslå, at demokrati og retssamfund både er truet og reduceret over hele verden - også i Europa.

For ikke alle magthavere bryder sig om journalister. Og i 2018 dræbtes journalister i følgende lande:
- Afghanistan, 15 journalister.
- Syrien, 11.
- Mexico, 8.
- Yemen, 6.
- Indien, 5.
- USA, 5.
- EU, 2 (3).

Desuden er der mindst 251 journalister bag tremmer for at passe deres arbejde.

Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Jens Jensen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

"Præsident Trump tweetede forleden triumferende, at »Fake News og dårlig journalistik er skyld i en stor nedtur"
Han har sat det på en spids, men ja han har ret.

"løfte oplysningsopgaven" Det er okay, at et avis"medie" har en profil/ideologi. Men dette skulle helst KUN påvirke deres valg af artikler og ikke, hvordan de får nyheden til at fremstå. Når de udelukker fakta og laver så farvede artikler, så er det fake news.

Sandheden er at forsøge at give et retsvisende billede af tingene, og det kan man ikke ligefrem påstå, at vores medier gør i dag. Tillid til aviser er i bund, og det er med god grund.
De sælger meninger og underholdning, og fakta og sandheder hører ikke under dette.

De går efter de "gode" overskrifter og sætter ting på en spids og gør tingene ekstreme, "breaking news". Bare så længe det giver klik og har en overskrift, der gør det nemt at dele på de sociale medier.

Vores medier er så fløjbaseret, at hvis jeg vil vide sandheden om, hvad der sker på den ene side, så skal jeg gå til den anden side for at høre sandheder (Selvom de jo er bias imod den anden side), og det skaber et problem. For hvordan kan man stole på nogle af siderne, når de cherrypicker og undlader fakta for at vinkle ting...

Jeg selv får en del af mine nyheder fra youtubere, der sætter tingene i perspektiv og tager flere kilder og berører flere emner, som de offentlige medier ikke vil røre ved, eller som viser, hvor bias/ideologi baseret og falske vores offentlige nyheder i virkeligheden er i deres jagt på klik

Hvis du ikke læser nyheder, så er du uinformeret, og hvis du læser nyheder, så er du misinformeret

KÆRE AVIS LAD MIG DANNE MINE EGNE MENINGER OG BARE GIV MIG FAKTA...

Egon Stich, Jørn Andersen og Harald Strømberg anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Journalistik er - i sin reneste form - at sætte spørgsmålstegn ved magten, at dyrke det, magthaverne helst vil fortie eller holde skjult for derefter at formidle historien så flest mulige læsere, lyttere eller seere forstår en given sammenhæng.
Det er en ekstrem vigtig funktion i et hvilket som helst demokrati.
Derfor er det forstemmende, når nogle, med henvisning til slap journalistik eller tendentiøs ensidighed - og over en kam - afskriver de traditionelle medier som irrelevante levn fra fortiden.
Jeg er helt overbevist om, at de fleste chefredaktører i Danmark er deres publicistiske ansvar bevidst og at langt de fleste journalister udmærket ved, hvorfor de valgte netop den karrierevej, de valgte.
Ja, de fleste medier er holdningsbårne og en del medier er eksponenter for fuldkommen irrelevant underholdning. Men pluralismen giver trods alt mulighed for at orientere sig bredt.
Og det er under alle omstændigheder en fejlslutning, at tro, at man er velorienteret fordi man er på Facebook eller Youtube.

Alf Bjørnar Luneborg, Bjarne Andersen, Kristian Rikard og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Arne Lund, her er nogle amerikanske nyhedskanaler som i sagens natur beskæftiger sig meget med amerikansk indenrigspolitik, men især de to første, Real News Network og Democracy Now! har også glimrende analyser af internationale begivenheder. Fælles for disse kanaler er, at de bekender sig til et overordnet ideal om objektiv journalistik, som de så kombinerer med mere subjektive politiske analyser af:

https://www.youtube.com/channel/UCrmm_7RDZJeQzq2-wvmjueg

https://www.youtube.com/user/democracynow

https://www.youtube.com/channel/UC1yBKRuGpC1tSM73A0ZjYjQ

https://www.youtube.com/channel/UCoJTOwZxbvq8Al8Qat2zgTA

https://www.youtube.com/channel/UCNiXhsI4QtmQaeICpT-k7BQ

De følgende kanaler er ikke så meget nyhedskanaler som kommentarkanaler, hvor studieværten giver sin subjektive udlægning af begivenhederne:

https://www.youtube.com/channel/UC3M7l8ved_rYQ45AVzS0RGA

https://www.youtube.com/channel/UCo9oQdIk1MfcnzypG3UnURA

https://www.youtube.com/channel/UClvD6c1VI75QZWJjA_yiWhg

Og endelig er der jo rt.com, som er en blanding af uafhængig kritisk journalistik (Chris Hedges, Max Kaiser, Larry King m. fl.) og mere traditionelle gengivelser af det russiske synspunkt på verdensbegivenhederne; aljazeera.com, som ligeledes er en blanding af uafhængig kritisk journalistik og mere traditionelle gengivelser af det arabiske synspunkt, og xinhuanet.com, som formidler det kinesiske synspunkt. Endvidere er der asiatimes.com (Indien, Sydøstasien) og scmp.com (Hong Hong, Sydøstasien).

Jeg har mange, mange flere, men disse er alle engelsksprogede, og skulle være let tilgængelige.

PS til Rene Arestrup: Du kan finde langt de fleste mainstreammedier på youtube, så du tager faktisk fejl, hvis du tror, at man ikke er velorienteret, hvis man er på youtube - tværtimod er man mere velorienteret end de fleste. De fleste store internationale begivenheder har jeg allerede kendt til i flere dage, før jeg læser om dem her i Information. Men jeg læser så heller ikke Information på grund af nyhederne, men mere på grund af analyserne.

Mikael Velschow-Rasmussen, Michael Waterstradt, Harald Strømberg og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Uanset hvad og hvilke medier, man 'er på', er man ikke velorienteret før man krydstjekker kilder til diverse informationer. Man er heller ikke velorienteret, blot fordi man kan lire nogle relativt indlysende og umiddelbart verificérbare informationer af sig; der skal viden i både dybde og bredde til. Man skal tage sig, og dermed have, tiden, til at orientere sig grundigt, før det er vel. Og man skal turde kritisere sine egne, umiddelbare antagelser.

Jens Jensen, Niels Duus Nielsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Bettina Jensen: "Man skal tage sig, og dermed have, tiden, til at orientere sig grundigt..." og det er netop det, der er hovedproblemet med fake news: De fleste har ikke tid, og vælger derfor blot at mistro medierne. Det kræver ingen tid at konstatere, at medierne fylder os med løgn, og at de fleste nyheder kun er fordrejede halve sandheder, er så tydeligt, at enhver kan se det uden at være i besiddelse af en universitetsgrad i kildekritik. Undtagen selvfølgelig de mennesker, som gerne VIL tro på disse skævvredne nyheder, fordi de bekræfter deres verdensbillede.

Mads Vestergaard og Vincent Hendricks beskriver konsekvenserne af denne nye opmærksomhedsøkonomi i deres bog "Fake News", hvori det konstateres, at opmærksomhed er en knap ressource, og at et minut spildt på en falsk nyhed er et minut, der ikke bliver brugt på en sand nyhed.

Udfordringen/problemet nu i forhold til "gamle dage" er vel primært, at vi nu aktivt skal søge efter journalistik ude i det kæmpestore mediehav, mens underholdningen kommer til os, næsten uden at vi behøver at røre en finger. Det hele er, som Niels Duus Nielsen rigtigt skriver, en kamp om vores tid. Og så også lige den store detalje, at god journalistik koster mange penge og ikke mange er villige til - eller i stand til - at betale, hvad det koster. Og indkomsterne fra annoncer er støt dalende, fordi de store tech-virksomheder dræner hele systemet.

Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lasse Jensen, de "nye" journalister lever af crowdsourcing, som på den ene side giver en vis garanti for uafhængighed, da publikums donationer er mange, små og anonyme, og derfor ikke kan påvirke journalisten i nogen bestemt retning, således som fx AIPAC og andre lobbyvirksomheder for specialinteresser kan.

Omvendt gør denne finansieringsform journalistens job prekært - hvilket både er godt og skidt: Godt, fordi de "nye" journalister dermed er i samme båd som flertallet af deres læsere, hvilket gør dem i stand til at skrive om netop de problemer, som de har fælles med det øvrige prekariat, og som mere traditionelle og vellønnede journalister ikke på samme måde mærker på egen krop. Skidt, fordi ingen burde tvinges af pekuniær nødvendighed til at være medlem af prekariatet - det burde være en menneskeret, også for journalister, at man ikke behøver at bekymre sig om, hvor det næste måltid skal findes.