I al stilhed sker der i disse uger massefyring af 100 professorer, lektorer og administrativt ansatte på Aalborg Universitet. Forskerne fyres ikke på grund af pligtforsømmelse eller uduelighed. Årsagen er regeringens nedskæringer og deres lederes fejldispositioner.
De får ikke et trøstebolsje på et halvt års løn for 12-30 års tro tjeneste. De opsiges med seks til ni måneders varsel. I den periode skal de passe deres job. Og så er det ellers ud.
Det er en helt urimelig behandling set i lyset af, at vi hver uge hører om offentlige og private chefer, der går ud ad bagdøren med millionbeløb på trods af, at de er fyret for ikke at passe deres arbejde.
Øverst i rækken står Danske Bank-direktør Thomas Borgen, som slap afsted med 13-25 millioner kroner i gyldent håndtryk. Bestyrelsesformand Ole Andersen fik vel også sit.
I sidste uge var der sagen om chef i Kommunernes Landsforening, Arne Eggert, som er blevet fyret for upassende adfærd, da han har sendt upassende beskeder til flere kvindelige medarbejdere. Alligevel får han fuld løn og pension i 12 måneder, i alt 1,63 millioner kroner, skrev bl.a. Ekstra Bladet.
I sagen om a-kassedirektør Michael Valentin, som brugte penge på bl.a. en vinkælder, har der også været fyringer med fratrædelser »efter gensidig overenskomst«.
Listen fortsætter
Før jul blev Køges sygehusdirektør Henrik Villadsen fyret. Det skyldtes, at regionen havde rod i økonomien og måtte fyre 300-400 medarbejdere.
Villadsen fik et gyldent håndtryk på 2,9 millioner kroner. I 2013 blev samme Villadsen taget i ulovligt at hæve 1,5 millioner kroner på et bijob som hjertelæge, da han var direktør på Odense Universitetshospital. De penge fik han lov til at tage med til Køge. Med Lægeforeningens mellemkomst.
Peter Loft fik tre års løn med, i alt 5,5 millioner kroner, da han blev fyret i Skatteministeriet i 2016. Så fik han job som kommunalchef på Bornholm, men blev senere fritstillet med et gyldent håndtryk på to millioner kroner, da han ikke var ’den rette mand til jobbet’.
Samtidig fortæller Rigsrevisionen, at statslige chefer hæver store bonusser, selv om de ikke »målopfylder«, og Jyllands-Posten gravede før jul fem grove tilfælde frem.
Nu vil chefernes fagforening indvende, at ansættelseskontrakter med fratrædelsesordninger skal overholdes. Sandt nok, men vel ikke, hvis jobbet er misligholdt?!
Der er også hensynet til retssikkerheden, for misligholdelse skal jo bevises. Sandt nok, men det interessante er, at sager sjældent undersøges. Forinden er der nemlig ofte indgået et forlig med en fratrædelsesordning.
Ledelses safe space
Hvordan kan det være, at chefer får gyldne håndtryk, selv om de åbenlyst har misligholdt deres job? Det er stødende for retsfølelsen og moralen hos almindelige lønslaver.
Forklaringen er, at de er nået op i en privilegeret ansvarsfri elitezone. Det er et cheflag, hvor der hersker et slags uformelt logefællesskab med særlige standarder. Her er en gensidig forsikring om at værne om hinanden, da de andre logemedlemmers positioner og privilegier jo også er ens egne.
Har cheferne ikke åbenlyst stjålet eller voldtaget, så er de immuniseret mod strafforfølgelse. Problemer ordnes i mindelighed med en forflytning eller en fratrædelsesordning.
Strukturelt er cheflaget over et vist niveau vævet ind i hinanden, så flere bliver involveret i tjenstlige forsømmelser. Enten som medansvarlige eller som medvidere. I Danske Bank må der have været 100 af dem, nedenunder Borgen. I KL har sexchikanen angiveligt været kendt i længere tid. I a-kassen har der været folk, som velvilligt drak vin fra vinlageret.
Elitezonen har derfor en fælles interesse i, at der ikke rodes op i problemsager. Og fratrædelsesbeløb (med tavshedspligt) fungerer her som et effektivt holdkæftbolsje, der blokerer, at problemchefen sladrer om de andre.
Elitezonen har magtfulde interesseorganer. Ledernes Landsorganisation eller chefgruppen i Djøf skaffer elitezonens medlemmer kontrakter med gunstige fratrædelsesklausuler. De skaffer lønstigninger, der bruges som lønlokomotiv for andre i elitezonen. Og forhandler gunstige fratrædelsesvilkår hjem til problemchefer, så de kan komme (uplettet) videre til et nyt job i elitezonen.
Det siger sig selv, at i den slags forhandlinger sidder der medlemmer af elitezonen på begge af bordet, som kan værne om de fælles interesser.
Elitezonen er på den måde et safe space for de udvalgte. Dette safe space er de fyrede på Aalborg Universitet ikke i nærheden af.
Jørgen Øllgaard er sociolog og journalist
Beskæmmende!
Da Ninn Hansen skvattede i Tamilsagen, fratrådte han med alle politiker-privilegierne og departementchefen, penneføreren for hele moradset, blev forfremmet til chef for fængselsvæsenet, på den dørside, med nøgle og håndtag. Sådan har det været, før og lige siden. Få "idioterne" ned på almindelige vilkår, de er bare samfundsnassere!