På overfladen ligner det en farce: Den 63-årige erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen vil i Folketinget. En mand, der er dømt for bedrageri og underslæb, i øjeblikket beværter et program på Radio24syv, som han kalder en »fredagsbar«, og tidligere har ageret Donald Trump i danskoversættelsen af reality-satsningen The Apprentice.
En mand, der blev ekskluderet fra Venstre i 1993 og fra Alternativet i 2015 – samme år som han angiveligt kurtiserede De Konservative. Nu hedder partiet naturligvis bare »Klaus Riskær Pedersen«.
Man må indrømme, at det hele virker lidt som en vittighed.
Men inden vi kommer for godt i gang med latterliggørelsen, er det værd at huske på, at der også ved det seneste folketingsvalg var et nyt parti, som blev hånet i offentligheden – og Alternativet endte med næsten fem procent af stemmerne.
På godt tre måneder har Riskær ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet indsamlet 15.156 vælgererklæringer af de i alt 20.109, som han skal indlevere senest 15 dage inden valgdagen, for at hans selvbetitlede parti bliver opstillingsberettiget. Holder han tempoet, har han dem altså hjemme inden for en måneds tid.
Til Altinget kalder valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, det »meget imponerende og uden fortilfælde, at det er gået så stærkt«.
Når først partiet er opstillingsparat, koster det i omegnen af 20.000 stemmer at vinde et mandat i Folketinget, og det er således langt fra usandsynligt, at Riskær rent faktisk lykkes med at snuppe sig en plads i parlamentet.
Og netop derfor bør offentligheden begynde at forholde sig seriøst til indholdet i hans politiske projekt. For selv om man er i sin gode ret til ikke at stole på den svindeldømte erhvervsmand, er der adskillige interessante elementer i dét, han indtil nu har fremlagt.
Oprør fra midten
Grundtankerne bag Riskærs politiske ståsted findes i hans bog fra 2014, Socialkapitalisme, som chefredaktør for Føljeton, Lars Trier Mogensen, i forbindelse med udgivelsen beskrev som »et originalt grundlag for en ideologisk tredje vej mellem markedskræfter og planøkonomi, som bør kunne tjene som inspiration til de hensygnende socialdemokratier i Europa«.
Riskærs politiske forestillinger blev tilmed sammenlignet med Oprør fra midten – Niels I. Meyers, Kristen Helveg Petersens og Villy Sørensens legendariske politiske manifest fra 1978.
Og Riskær befinder sig i al fald på midten, i den forstand at han skyder til både højre og venstre. Som man for nylig kunne læse i Berlingske, er beskeden til de »nyliberalistiske«:
»Klap i, og hold jer væk. I er ikke bedre værd. I er ikke kollektivister. I er ikke fællesskabsorienterede.«
Mens de røde partier betegnes som »klientbeskyttelsesorganisationer«, der ikke besidder »en intellektuel vilje til at ville forandre og forbedre tilværelsen for befolkningen«.
Selv kalder hans sig en »revolutionær konservativ«, der har som mål, at vi skal kunne »finansiere velfærdsstaten og klimaomstillingen«.
Hans første politiske mærkesag var en omlægning af skattesystemet, så det er ikke er formue og indtjening, der beskattes, men forbrug og transaktioner – en finte, der vil betyde, at en større del af skattebyrden bliver dækket af erhvervs- og finanssektoren.
Han vil også bryde de store banker op, så kundebanker, investeringsbanker og realkredit adskilles – og generelt tager Riskærs politiske pejlemærker sig ikke ud som højtsvævende hensigtserklæringer eller reklameagtige pyntetekster, men derimod som konkrete politiske forslag, der er lette at holde ham fast på. Og så virker de ret fornuftige.
Riskær er således transparent i sine hensigter, på en måde som gør det muligt senere at stille ham til ansvar. Hvilket er mere, end man i dag kan sige om de fleste politikere, der er bevidst vage og vævende.
Og som Trier Mogensen skrev i sin anmeldelse af Socialkapitalisme, er det »befriende at læse en hårdt sleben kritik af kapitalismen, som ikke blot er baseret på akademiske abstraktioner, men er funderet i konkret kendskab til pengeverdenen, og som samtidig udviser mod til at opstille opbyggelige alternativer«.
Lad os glæde os til at se Klaus Riskær Pedersen i partilederdebatterne.
Den gode sælger forstår intuitivt sine kunder, og fremfører på troværdig måde sine argumenter.
Se blot på Trump. Her er en anden fallent, der fortsat magter at sælg varen og fremstå troværdigt. Trumps troværdigheden er ganske vist ved at krakelere, men i lang tid lånte verdenspressen ham øre.
Riskærs holdninger er lånt gods. Det er bedre at stemme på den ægte vare, hvis man en ønsker en social retfærdig stat.
Der er ingen tvivl om, at det vil være en rigtig godt idé at udskifte Folketinget med folk, der er personligt opstillet i kredse og valgt på deres integritet, visioner og renommé - og dér synes jeg ikke, at Riskær helt passer ind.
Undskyld jeg er ikke helt med. Hvem var det der vandt danmarksmesterskabet i at tale pænt om hinanden, Lars Trier Mogensen, Klaus Riskjær Petersen eller Nikola Nedeljkovic Gøttsche? 3 flotte navne i det mindste!
"Riskær er således transparent i sine hensigter," - Ha ha! Sagt om en mand, der har været inde at sidde flere gange, og som har forsøgt at blive medlem at utallige partier.
Fortsæt endelig latterliggørelsen af Riskkær. Han er en opportunist, man slet ikke kan regne med. Han har jo kun lavet hans eget parti, fordi han fandt ud af INGEN andre ville have ham længere.
At stemme på en rigmand som Risskjær, fordi han på en eller anden måde skulle være løsningen på uligheden og et mere grønt Danmark, er lige så klogt som da Amerikanerne lod sig overbevise, om Trump var arbejderens og den fattiges talsmand.
Retorisk spørgsmål: Hvor mange gange skal man straffes af domstole, før vi borgere ikke længere føler en aspirerende politiker er kvalificeret?
Målt på medietid har Risskjær dog allerede lige så stor succes som Nye Borgerlige. Så hvis Risskjær rent faktisk bliver valgt, vil medierne have et kæmpe ansvar for at have frembragt ham.
P.S Revolutionær konservativ? Hvornår er det blevet et begreb, og hvad indebærer det?
Risskjær forsøger at kritisere alt og alle på begge fløje, for derefter at placere sig i "midten", som den eneste rigtige løsning - klassisk populisme. Det er set utallige gange før rundt omkring i verden, senest med Trump, Macron og Bolsonaro.
Artiklen er ikke en analyse af Risskjærs projekt, men nærmere en ukritisk hyldest.
Det burde give stof til eftertanke, for de siddende politikere,
at der bliver plads til flere og flere - Liste:"Alt muligt andet"...
Men, Leo Nygaard, det er bedre med et system, der udpeger repræsentanterne ved lodtrækning.
Altså... vi har vel alle lov til at blive klogere...?
Jeg har en god ven, som altid har stemt blåt. Nu er han i starten af 40-erne, og har forkyndt, at næste gang bliver han nødt til at stemme rødt.
Pga klimapolitik, skattepolitik, kvaliteten af den service, det offentlige kan tilbyde, mm.
Jeg går da ikke i små sko over alle de gange, hvor han har stemt anderledes end mig - jeg glæder mig blot over, at han har set et spadestik dybere end tidligere.
Jeg kommer ikke til at stemme på Klaus Riskær Pedersen. Men jeg ser gerne folk med praktisk erfaring på tinge. Ikke blot teoretikere.
Så jeg har skrevet under på hans opstilling. Og jeg er ikke bange for, han ender som en dansk enevældig præsident. Hvis hans “populisme” er uden indhold, så ryger han jo igen.
/P
Peter Andersen
Praktisk erfaring i dette tilfælde er mest af alt, hvordan man undgår loven og nogle gange bliver taget med fingrene i kagedåsen. Ellers tak!
At man skriver under på at et parti bør kunne stille op til valget, uden at man selv kunne finde på at stemme på det, finder jeg lidt mærkeligt.
I øvrigt er de positive af Riskærs synspunkter hverken nye eller revolutionære. De har eksisterede i mange år og er endda repræsenteret i Folketinget. Men ofte kun i princip programmer eller i valgkampe. At han om nogen skulle stå for et reelt opgør mod finanskapitalen og grøn omstilling er grinagtigt. Han ER finanskapitalen (endda en udpræget kriminel en af slagsen) og deres interesse er ikke en grøn revolution.
Men Riskær er ikke helt dum. Den kommende valgkamp kommer til at være en klimavalgkamp, og derudover vil vi skulle diskutere den uhørt høje grad af korruption og økonomisk kriminalitet i Danmark.
Så Riskær har klassisk populismen valgt at profilere sig to kæmpe temaer i den kommende valgkamp. Den tredje, han forsøger at vinde stemmer på, er at ligge til højre for midten men ikke være indvandre kritisk. Selvfølgelig gør man det som populist, hvis man vil lave et nyt party til højre for midten: utilfredsheden med afhængigheden af DF's integrationspolitik har aldrig været større i store dele af højrefløjens bagland.
Denne mand er varm luft og tomme løfter. Stem nu for hulen på nogle rigtige progressive kræfter!
Ida Larsson:
Jeg hører hvad du siger. Og er delvist enig.
Hvilke rigtige progressive kræfter ser du?
/P
Det ligner endnu en gang stemmespild pp højrefløjen, hvor Kristendemokraterne og muligvis også Nye Borgerlige er med til at stække Løkke, Pape og Samuelsen, så venstrefløjen får flertal.
Jeg hører af og til 'Fredagsbaren' på 24/7, først og fremmest fordi det, ud fra en social-antropologisk betragtning, er et interessant program, hvor allehånde fantaster, kværulanter og miskendte eksistenser har mulighed for at delagtiggøre lytterne i deres uforbeholdne meninger om dette eller hint.
Og faktisk vil jeg give Claus Riskær Pedersen så meget, at han ofte formår, at hæve samtalen op over det mest banale bodega-sludder. Han udfordrer gæsterne på en venlig men insisterende måde og kan være aldeles nådesløs når nogle taler fuldstændig sort. På den måde er han en god radiovært og bidrager til et underholdende radioprogram.
Men det mest bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er måske, når CRP føler anledning til selv at udlægge teksten. Det kan blive til meget lange ender, hvor CRP roder sig ud i endeløse rækker af inkonsistente og selvmodsigende rationaler og konklusioner.
Helt uanfægtet af hvad han rent faktisk siger, ruller han noget, der minder om et politisk manifest ud for lytternes ører.
Jeg har ikke læst hans bog, Socialkapitalisme, men bedømt på hans radio-programmer, forekommer der at være et stykke vej endnu.
Leo Nygaard..
Ja i hans bog på side 140 skriver han om et 'ressourcebaseret skattesystem' uden dog at definere hvad han mener med ressource,- og han bevæger sig behændigt uden om at svare i debatforum.
Men vi to kan jo hurtig blive enig om, at jord er den vigtigste ressource, nu mangler vi bare at Klaus Riskær siger - ja jord er en ressource og der skal opkræves grundskyld.
Han lægger jo ud med at få bankerne på nakke, så hvorfor ikke tage den fuldt ud.
Begynder at lytte til ham når han står på Folketinget´s talerstol.
Han vil blive en glimrende agent provocateur !
Asger Aamund er ved at være en gammel skid, så borgeskabet har brug for yngre enfant terrible m/k, der angiveligt har spændende ideer og indfald. Riskjær skulle så være én af slagsen.
For mig har han kun ét projekt: Sig selv og evig omtale i medierne, der må endelig ikke gå en dag, hvor han ikke glimrer i den dertil indrettede, som nu også omfatter Inf.
Socialkapitalisme - my foot - er det da ikke det, Socialakrobatiet har praktiseret i årtier?
Så ofte det er muligt hører jeg, fredagsbar.
Jeg har diskuteret modstandsbevægelsen med ham. Han ser de positive sider akkurat som størstedelen af befolkningen. Jeg har hele mit liv set bagsiden af medaljen med en mor, der gik på den franske skole. Hendes liv var ødelagt.
Nå, men dette for at udtrykke, at jeg absolut ikke er enig med ham i alt.
Alligevel overvejer jeg at give Claus Riskær min stemme.
Han formår trods lig i lasten, som han til forskel fra andre har taget sin straf for. Han har vel ikke forårsaget mere end de andre vi de sidste år har set rullet ud. Flere af disse kumpaner undgår straf pga. af en jura, som er kreeret til netop at frede disse snu chefer for virksomheder, som vi ikke kan undvære( siges der) Han formår, at sige sin mening uden omsvøb og en masse udenoms forklaringer.
Det er befriende, at høre en mand med både vrede, omsorg og viden i politik. Ikke skolet af spindoktorer og et parti apparat.
Jeg har hele mit liv stemt VS, Enhedslisten og en gang på Manu Sareen.
Enhedslisten skuffede mig fælt til kommunalvalget, og det kan mit rigide sind ikke ændre. Der er aldrig kommet en eneste plausibel forklaring redegørelse fra Enhedslisten over deres valg. Ville ellers ikke stemme mere, men det er svært for en gammel krikke.
Du er god og dejlig uden for skiven Claus. Og tak for det.
Til alle dem, der mener, at Riskjærs kriminelle fortid taler imod ham:
Hellere en politiker-in-spe, der har udstået straffen for sine kriminelle handlinger
end en
kriminel-in-spe, der ikke har udstået straffen for sine politiske handlinger
Man kan sagtens underskrive uden at ville stemme på samme parti. Jeg har da skrevet under på lister trods jeg vidste at de ikke er min kop te. Derfor skal andres mening da have en mulighed. Det er da et trist scenarie hvis kun de tyrkertro underskriver. Desuden kan man jo heller ikke på forhånd vide med sikkerhed hvad de kan.
@Anne Mette Jørgensen - Den Franske Skole var efter Danske forhold en national katastrofe. Kendte en som gik på selvsamme skole, men pjækkede netop denne dag. Hvad tænker man som forældre, når noget så grusomt sker, og ens barn går fri?
Klaus Riskær Pedersen er stadig dybt højre-orienteret; om det kan man forvisse sig selv og andre, når han omtaler venstefløjen (inklusive S og R, vel), som nogle, der har klienter, og som nogle der sørger godt for deres klienter, altså det på den amerikanske ekstreme højrefløj hedder 'entitlements'; folk der tror, de har ret til ydelser fra samfundet, fordi de er fattige mm. og mv. Og i virkeligheden er Klaus Riskær Pedersen (KRP) jo bare en gammeldaws konservativ, der (også) lægger vægt på gode, gamle, konservative dyder som (folke)fælleskab mm. og mv. - altså en konservativ som de var i mine unge dage i 1970'erne og i 1980'erne, ellers er manden - som alle konservative - dybt højre-orienterede.
En skat på forbrug - hvem forbruger flest og mest af deres penge! de fattige....
Når Århus-komikeren Jacob Haugaard i 1994 kunne komme i folketinget som løsgænger opstillet af SABAE (Sammenslutningen Af Bevidst Arbejdssky Elementer), hvorfor skulle det så være umuligt for iværksætteren og finansjongløren Klaus Riskær at gøre ham kunsten efter i år, hvis hans fanskare er hurtige nok på aftrækkeren til at få registreret underskrifter nok til at opstille ham , før 'Lille Lars fra Græsted' beslutter sig for at tiden er inde til at udskrive folketingsvalg?
P.S. Selv kunne jeg ikke drømme om at skrive under på en stillerliste for nogen eller noget, jeg ikke ville sætte kryds ved, når jeg stod i stemmeboksen, men det er så en anden diskussion ;)
@Leo Nygaard,
Hvorfor ikke erhvervskvinden og iværksætteren Pernille Vermund?
Hun har jo allerede samlet underskrifter nok til at stille op som formand for 'Nye borgerlige', og så er hun da både yngre og kønnere at se på end Klaus Riskær ;)
tænk at nogen kan mene at der er brug for endnu flere højreorienterede politikere,
efter min mening burde de nærmest slet ikke findes, storkapitalen burde vel lige kunne klare sig uden tilskud og støtte fra resten af samfundet,
det burde vel være nok at deres ansatte bruger det meste af sine liv på at forsørge og berige dem,
det der er brug for er vel snarere politikere som sikrer at der er plads til alle i samfundet, at ingen skubbes til side og kasseres,
at infrastrukturen er velfungerende og vel vedligeholdt, at samfundet har et velfungerende sundhedsvæsen for alle, et skolesystem som sikrer at befolkningen bliver så dygtig som muligt,
men vi har jo set at borgerlige politikere nedbryder samfundet, skaber et elitesundhedssystem forbeholdt de få som man kan købe sig ind i, og så ellers skærer ned på alt det der er fælles, og river det sociale sikkerhedsnet væk under os, alt sammen for at skabe et klima hvos de grådige nemmere kan skabe hurtige formuer på bekostning af resten af samfundet,
vi skal altså ikke have flere borgerlige valgt ind,
nu er det på tide med politikere som kan vende udviklingen og genskabe det Danmark som sikrede et rimeligt liv til alle, og som vil mindske uligheden og lægge en dæmper på de mest grådiges fråden i den fælles kage,
og sidst men absolut ikke mindst sige nej til mere dansk aggression som USAs lille hjælper ( nyttige idiot ), og selvfølgelig også sige nej til natos oprustning.
i øvrigt har jeg gennemskuet Riskærs motivation til at ville i folketinget, en god løn og fine privilegier, plus en lukrativ pensionsordning, og masser af fritid, og så er der jo også en chance for at få en ministerpost i en eller anden regering som liige mangler et mandat eller 2, man er vel næsten idiot hvis ikke man forsøger at bruge sin kendisstatus på forsøget, især når man tænker på at samvittighed har vist sig slet ikke at være nødvendigt, bare se det folketing vi har lige nu.
ægte skønhed kommer indefra Pernille Vermund er virkelig grim !!