Klumme

Stresspanelet skaber det samme som Forældreintra – for meget snak om ligegyldigheder

Stresspanelets første forslag om at lukke Forældreintra vidner om noget virkelig stressende: at vi bruger alt for meget tid på ligegyldigheder. Men uden en eneste stressforsker i panelet er det måske ikke så underligt, hvis forslagene mangler tyngde
Stresspanelets første forslag om at lukke Forældreintra vidner om noget virkelig stressende: at vi bruger alt for meget tid på ligegyldigheder. Men uden en eneste stressforsker i panelet er det måske ikke så underligt, hvis forslagene mangler tyngde

Kristian Djurhuus

5. februar 2019

»Formanden for Stresspanelet føler sig ramt af urealistiske forventninger«, lød en overskrift i Jyllands-Posten i sidste uge, efter at stresspanelet – der blev nedsat af regeringen i 2018 – havde præsenteret sit tredje forslag om at sende ledere på trivsels- og stresshåndteringskurser.

Reaktionerne på Stresspanelets første forslag om at lukke Forældreintra og erstatte den med en god gammeldags kontaktbog havde sat gang i en heftig debat. Så heftig, at formanden for stresspanellet, forfatter og foredragsholder Anette Prehn, lyder, som om hun er blevet lidt småstresset.

Men når Stresspanelet vælger at gå ud med en kioskbasker om at lukke Forældreintra, samt et forslag om at lægge et loft over antallet af forældrearrangementer i skolen, bidrager de til en af tidens mest stressende tendenser: at vi bag vores skærme både på arbejdet og i fritiden let kommer til at bruge utroligt meget tid på ligegyldigheder.

Panelets formand kaldte problemet for meddelelsesforurening, da stresspanelet lancerede forslaget om nedlæggelse af Forældreintra. Og panelet bidrager til selv samme forurening – i hvert fald hvis det skal handle om en seriøs debat om stress.

For selv om de fleste forældre elsker at hade Forældreintra, og alt for mange forældrearrangementer i en travl hverdag bestemt kan være pisseirriterende, så er det ikke det, der får folk til at bryde sammen og blive rigtig syge af stress.

Men uden en eneste stressforsker i panelet er det måske ikke så underligt, hvis panelets forslag kommer til at handle mere om nogle medlemmers kæpheste, end om de egentlige og mere systemiske årsager til stress.

Når godt 38.000 danskere hver dag er sygemeldt på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og der årligt er ca. 30.000 hospitalsindlæggelser på grund af stress, står vi med et alvorligt samfundsproblem, som ikke handler om Forældreintra og for mange arrangementer efter skoletid.

Mere seriøst

Stresspanelets nyeste forslag om, at ledere skal blive bedre til at håndtere og forebygge stress, er heldigvis mere seriøst. Også panelets forslag om at afklare, hvor meget ledere kan forvente, at medarbejderne er tilgængelige efter arbejdstid, er langt mere interessant end det første forslag.

Problemet er imidlertid, at panelets sammensætning af et par foredragsholdere, en operasanger, en frivilligkoordinator – men uden stressforskere – gør det svært at tage panelet seriøst. Derfor er det meget let at tale deres forslag ned.

»Ledere bliver allerede uddannet i ledelse. Vi skal ikke gøre dem til læger. Så jeg ser frem til at høre, hvad det egentlig er, Stresspanellet vil uddanne dem i,« som arbejdsmiljøchef i Dansk Industri, Anders Just Pedersen sagde til Jyllands-Posten om forslaget.

Det er tvivlsomt, om panelet kan give et mere præcist svar, for de mangler ekspertisen. Og endnu mere tvivlsomt om ledere i det private eller offentlige egentlig gider bruge tid på trivselskurser, hvis der ikke kommer mere hardcore facts på bordet.

Heldigvis har en gruppe af stressforskere for nylig skabt Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv som en reaktion på den manglende forskerrepræsentation i panelet. Her vil stressforskerne løbende komme med bud på ændringer, der er forskningsmæssigt belæg for, kan reducere stress i samfundet.

Og tak for det. Spørgsmålet er så, hvad vi skal med et stresspanel, som er sat i verden »for at kaste bolde op« og ikke må komme med forslag, der koster det store eller kræver større ændringer.

Det er ikke panelets fejl, men siger noget om, hvor seriøst vore politikere tager det faktum, at hver fjerde dansker ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 kæmper med et højt stressniveau.

Så måske hensigten med panelet netop er, at vi helst bare skal snakke om småting og ikke for alvor gøre noget ved, at så mange danskere bliver syge af den måde vores uddannelsessystem, arbejdsmarked og samfund fungerer på.

Stress og de sygdomme, der kan følge med, er et komplekst problem, som kræver andet end skæve bolde og sniksnak om Forældreintra. Det kræver evidensbaseret viden om, hvad problemet er, og hvordan vi kan løse det. Den får vi næppe fra fire møder og tolv forslag fra et stresspanel uden en eneste stressforsker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Christensen
  • Peter Knap
Per Klüver, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Christensen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Ja, lad os endelig få noget mere forskning på området. Det undrer mig blot, at man, inden denne forskning foreligger, tilsyneladende allerede har konkluderet, at det er arbejdet, der gør folk stressede. Arbejdet har ændret karakter over den sidste generation, der er kommet mere tryk på, men det kan i endnu højere grad siges om den tid, der ligger uden for arbejdet. Måske skulle man udvide søgefeltet lidt.

Frode Sørensen

Regeringen nedsatte 2 såkaldte ekspertgrupper, da det viste sig i 2017, at 2 ud af 3 indsatsområder i det nuværende arbejdsmiljøforlig gav en ca. 20% forværring. Ekspertgrupperne må kun komme med udgiftsneutrale forslag.
Samtidig har regeringen en fond på 1,25 mia. kr til et bedre arbejdsmiljø, som den ikke vil anvende til formålet.
Det siger noget om intentionen.
Ifølge ILO dør der årligt 2000 i Danmark af snigende sygdomme pga dårligt arbejdsmiljø. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der årligt 1600 tilfælde af arbejdsbetinget kræft.

Lise Lotte Rahbek, Steen Obel, Trond Meiring, Per Klüver og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar