Kommentar

Tag opgøret med Facebook og Google – indfør en annonceafgift

Techgiganterne presser vores traditionelle samfundsoplysende medier på indtægten fra annoncer uden selv at bidrage til oplysningen. Samtidig vier de uden om at betale skat i Danmark. Vi må gribe ind
Techgiganterne presser vores traditionelle samfundsoplysende medier på indtægten fra annoncer uden selv at bidrage til oplysningen. Samtidig vier de uden om at betale skat i Danmark. Vi må gribe ind

Dado Ruvic

14. februar 2019

Det startede godt. Facebook tog danskerne med storm tilbage i 2008. Det blev sagt, at Facebook var demokratiet og samtalens nye højborg, der ville revolutionere vores medieforbrug, og hvordan vi interagerer med hinanden.

Fast forward. Her ti år senere har Facebook, Google og de andre sociale medier revolutioneret vores medieforbrug, men desværre med store utilsigtede konsekvenser. Fake news, ulovlig overvågning og demokratifjendtlig adfærd har præget platformene det sidste årti.

Facebook og Google er gået fra at være innovative iværksætterprojekter, der har forenklet vores liv, til multinationale virksomheder, hvor førstnævnte er under anklage for skatteunddragelse flere steder i verden.

De har vokset sig så store, at de for alvor presser vores traditionelle medier på indtægten fra annoncer og reklamer. Konkurrence på markedet og i vores samfund er godt – det er tilmed sundt. Men når monopoler som Facebook og Google presser samfundsoplysende medier økonomisk uden selv at bidrage til den almene oplysning, så må vi gribe ind.

Derfor bør vi i EU oprette en annonceafgift på Facebook, Google og andre sociale medier. Hver gang der købes annoncer til 100 kroner, bør der være en afgift på ti procent. Indtjeningen fra afgiften skal gå til de medier, der er indbefattet af mediestøtten, samt medlemmer af Pressenævnet.

Nul kroner i skat

Det er ikke, fordi Facebook og Google er fjender af vores samfund. De er en del af den teknologiske udvikling, og vi kan ikke afskrive dem – men de er blevet for magtfulde til, at vi kan lade dem operere i vores samfund uden at have muligheden for at regulere på dem.

I Australien har der siden august 2018 været en afgift på til procent på alle annoncekøb på Facebook fra australske brugere. Afgiften blev sat i værk, efter det sidste år kom frem, at Facebook havde opgivet misledende tal vedrørende deres australske omsætning i 2016. Omsætningen, som Facebook opgav for 2016, var på 1,7 milliarder kroner. Det korrekte tal var dog 4,1 milliarder kroner, da deres regnskaber blev set efter i sømmene.

Hjemme i Danmark har der endnu ikke været et opgør med Facebooks skatteangivelser. Ifølge en rapport fra konsulentvirksomheden PwC vurderes det, at danske kunder købte annoncer på Facebook for 717 millioner kroner i 2017. Af de indtægter betalte Facebook præcis nul kroner i skat til den danske statskasse. Det kan lade sig gøre, fordi Facebook rent teknisk slet ikke er til stede i Danmark, da alle danske transaktioner foregår direkte med Facebook i Irland.

Det er en besværlig proces at tvinge Facebook til at betale skat i Danmark, når de på papiret ikke er til stede, men det kan blive besværet værd. 

Man forudser, at den australske annonceafgift vil kunne indkræve 200 millioner australske dollar om året. I Australien er formålet med afgiften ikke kun at tvinge Facebook og andre sociale medier til at bidrage, men også at gøre de traditionelle medier samt andre udgivere mere attraktive som annonceplatforme.

Annonceafgiften vil ikke kun være et vigtigt middel til at støtte de samfundsoplysende medier, men også et essentielt værktøj til at få Facebook og de andre internetgiganter til at bidrage til de samfund, som de opererer i. 

Urent mel i posen

En europæisk annonceafgift vil kunne ses som en naturlig forlængelse af det opgør, der har været undervejs i både USA og EU mod Facebook og andre internetgiganter.

Erfaringer fra senatshøringer i Australien og USA samt EU-høringer af Facebook har lært os, at selv om Mark Zuckerberg og Facebook udadtil virker samarbejdsvillige, så er de blevet taget med urent mel i posen. Det gælder både i forhold til deres tvivlsomme skatteopgivelser, men også i forhold til deres kendskab til russiske trolde under det amerikanske præsidentvalg i 2016 og fremefter.

Facebook og Google har muligvis bevidst dækket over omfanget af russiske trolde og deres aktivitet på de to platforme. Derigennem har de været med til at spille hasard med det vestlige demokrati og muligvis indirekte hjulpet en fremmed magt med at kuppe et præsidentvalg. Det er alvorlige anklager. Anklager, som desværre lader til at være sande.

Derfor er vi nødsaget til at handle. En annonceafgift på de sociale medier kommer til at gavne de medier, der faktisk arbejder dag ind og dag ud på at oplyse os, og det vil være et værdifuldt værktøj til at regulere de stadigt voksende internetgiganter.

Simon Wincentz Heim, journaliststuderende

Mark Zuckerberg og hans kumpaner har gjort det bemærkelsesværdigt svært at tjekke endeligt ud af Facebook. Men umuligt er det ikke.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

En omsætningsafgift på 3% kan ikke være for meget. De nasser blllig strøm af borgerne, uden at bidrage med andet end beton bygninger i dansk natur.

Steen K Petersen, Gert Romme og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Det er utroligt, at Information kan fortsætte med, at beskylde Rusland for manipulation vha. Facebook! -Dengang Cambridge Analytica skandalen ramte medierne, skrev jeg en kommentar, som jeg vil gentage her: "Jeg har undret mig over, at ingen fokuserer på, hvem der købte "ydelserne" af Cambridge Analytica. Det er der historien ligger, men selv i Information har det overhovedet ikke været nævnt!" -Og vil bare konstatere, at der nu, næsten 1 år efter, stadig ikke har været noget som helst i de danske medier, om hvem der købte "ydelserne"...

Steen K Petersen, Gert Romme og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Et lille opråb imod reklamer:

Man kan være kreativ, og det er godt, men hvis man er for kreativ, så er man nok på grænsen til det kriminelle, og så kan man være kreativ på andres vegne, hvilket de fleste af os nok er i større eller mindre udstrækning, men dog mest i offeret rolle, fordi vi dagligt bliver udsat for en masse påvirkninger i retning af vi skal mene om dette og hint, og om hvad vi skal/bør købe og forbruge af den ene eller andet slags varer og andre tilbud.

Faktisk fylder det så for meget i dagens hverdag, og man kan dårligt nok åbne sin mobil eller sin pc uden at støde på en forslag fra aktører af den ene eller anden slags som tillader sig at være kreativ på din bekostning.
Samtidig ser de annoncerende aktører selv ikke dig som det hele menneske, du er, selv om de henvender sig til dig på yderst personlige og indsmirende måder.
For dem er du blot et byttedyr, som lige skal suges for nogle kontanter, og den nedlandende holdning er grundlæggende kynisk patroniserende.

Personligt har jeg altid været en arg modstander af reklamer, og gladelig smidt dem ud, når jeg kunne og iøvrigt ellers var irriteret ignoret dem.

Men når jeg ser det i lyset af det faktum at en masse aktører tillader sig at være "kreativ på mine vegne", og tapper små bidder af min opmærksomhed hle tiden, konstant og på hvilket som helst tid af døgnet, bliver jeg decideret vred.

Hvor ville verden god være et dejligt sted, hvis man grundlæggende respekterede at det enkelte menneske ret til at agere i forhold til dets egne behov, når de nu opstår.

Faktisk burde det skrives ind en opdateret version af menneskerettighederne.

Det ville dog kræve en grundlæggende ændring af vores samfund, og det værdisæt , vi er opvokset med, fordi det automatisk ville indebærer et forbud imod reklamer og marketing, som vi kender det.

Men når man herhjemme kan forbyde reklamer for cigaretter og spiritus, kan man vel også forbyde reklamer idet hele taget.

Det meste af den af den kommercielle verden ville øjeblikkeligt stå på bagbenene, og protestere med alt hvad de havde, med trusler om at landet ville være hovedkuls på vej imod økonomisk ruin og anden forarmelse og ramaskrigene ville ingen ende have.

Men det tror jeg ville være en stærk overdrivelse, fordi folk stadig ville agere udfra de behov de har, når de opstår, og intet ville stå i vejen for at de selv kunne søge information på nettet og andetsteds, når behovene skulle melde sig.

Men naturligvis ville væksten nok falde en smule fordi overforbruget vil være for nedadgående, men til gengæld ville virksomhederne spare en hel del på udgifter til netop marketing og reklame.

Og dette fald i væksten vil på nuværende tidspunkt være yderst gavnligt for planeten som helhed, og kommer ikke et sekund for tidligt.

Hvis man tænker lidt vildt og forestiller sig at der i nærmeste fremtid kommer et globalt forbud imod reklamer, så ville google og facebooks forretningmodeller øjeblikkeligt falde til jorden, og de og mange andre ville være nødt til at gentænke sigselv. Det ville sætte en stopper for en masse unødig overvågning af det enkelte mennesket profil og forbrugsmønster, hvilket igen vil frigøre og spare en masse energi, fordi al den oplagring a data nu ville være overflødigt
For alle disse datacentre har et enorm energiforbrug, og overfødiggørelse vill medvirke til at nedsætte co2 udledningen globalt.

Arne Albatros Olsen.
Reklamerne er med til at betale for avisen og avisens medarbejdere. I øjeblikket bliver der fyret flere og flere journalister i hele verden, fordi medier lukker eller indskrænkes.

I dag bliver aviser lukket, fordi de ganske enkelt ikke får reklameindtægter nok. Reklamerne er der, hvor kunderne er, og kunderne vil gerne have alt gratis, også nyheder, derfor flytter annoncørerne deres reklamer til Facebook og Google mm.
Andre steder bliver aviser opkøbt af ikke demokratiske ledere.

Google og Facebook tager reklameindtægterne fra de traditionelle aviser. De viser sågar avisernes nyheder på deres platforme. De "låner" nyheder fra aviserne uden at betale, de berørte aviser.

Det er vist på tide, at vi ser de store aktører efter i sømmene. Det er også på tide, at de betaler skat i de diverse lande.

De sælger vores data, de udleveret vores data og deres sikkerhed er ikke bedre end, at de giver kriminelle adgang til vores data.

Jeg mener ikke, at disse tjenester bør være gratis. Jeg mener, at vi bør betale for adgang til Google, Facebook, Twitter mm. Ved at betale for deres tjenester kan vi stille krav til deres ageren i vores samfund og vi kan kræve skattebetaling fra dem i de lande de bevæger sig i.

Ligeledes skal adgang til Facebook lukkes i en måned før et valg.

Vi skal ikke lade udemokratiske privatejede giga IT aktører til at bestemme over vores demokrati.