Læserbrev

Det tager kun to uger for danske C25-direktører at tjene en hel årsløn. Det er helt skævt

Novo Nordisk har dermed skrevet sig ind i den grådighedskultur, vi ellers kun har set i bank- og finanssektoren
Debat
25. februar 2019

Over 80 procent er lønnen steget for topchefen i Novo Nordisk de seneste to år, og i andre dele af toppen af erhvervslivet ser vi stigninger på 40 procent. Det viser en undersøgelse, Børsen har lavet.

Novo Nordisk har dermed skrevet sig ind i den grådighedskultur, vi ellers kun har set i bank- og finanssektoren.

I den private sektor er lønningerne ellers kun steget med ca. to procent årligt, så man belønner altså direktørerne, uden at de ansatte får deres rimelige del af fremgangen.

Danske virksomheder er dermed godt på vej til at ligne virksomheder i udlandet.

I Brexit-ramte England viser tal fra The Global CEO Index, at direktørerne i de store selskaber kun er fire dageom at tjene det samme, som en gennemsnitlig lønmodtager tjener på et helt år.

Selv herhjemme tager det kun cirka to uger, før C25-direktørerne har tjent en hel årsløn. Udviklingen er sket hen over de seneste 30 år og hænger formentlig sammen med, at det er den periode, hvor man er begyndt at lette beskatningen af virksomhederne. I EU er den gennemsnitlige erhvervsbeskatning i perioden faldet fra 35 til 22 procent.

Når vi ser gule veste og brexiteers på gaden, er det altså en reaktion på den helt skæve lønudvikling, hvor almindelige mennesker ikke kan mærke fremgang i deres livsmuligheder.

Vi skal have en bedre fordeling af fremgangen i vores samfund, så folk igen kan se rimeligheden ved at lægge otte timers arbejde om dagen.

Jakob Thiemann er EP-kandidat (S)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her