Kronik

Theresa Scavenius: Hvor længe kan vi blive ved med at råbe hip hurra for det danske demokrati?

Demokratiet er et sårbart samfund, og vi er selv det eneste bolværk imod fascisme og totalitarisme. Så til jer, som har Danmark kært: Tag diskussionen om de totalitære tendenser seriøst, og tag ansvar for, at vores demokrati ikke går til grunde
Diskussionen om, hvorvidt i Danmark ser fascistiske træk, har fokuseret på indvandrings- og integrationspolitikken. Røster har eksempelvis kritiseret regeringen for at lave parallellovgivning, når den vil etablere tvangsvuggestuer for familier, der bor i ghettoområdet.

Diskussionen om, hvorvidt i Danmark ser fascistiske træk, har fokuseret på indvandrings- og integrationspolitikken. Røster har eksempelvis kritiseret regeringen for at lave parallellovgivning, når den vil etablere tvangsvuggestuer for familier, der bor i ghettoområdet.

Jens Dresling

8. februar 2019

Vi lever i et af de mest fantastiske lande på jorden, som man har lyst til at holde en ’hip hip hurra-tale’ om, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale. Samtidig pegede han på, at de store politiske fællesskaber rundt om i verden slår revner.

Det sker også her i Danmark. Der er slået skår i harmonien herhjemme.

Efter nogle opblomstringsperioder siden forrige århundredes verdenskrige, opgøret med kolonialismen i dens traditionelle form samt Murens fald, ser vi nu, hvordan de globale demokratier svækkes.

I visse lande er det meget tydeligt, hvordan liberale rettigheder og demokratiske institutioner bliver udfordret og tilbagerullet. Det gælder f.eks. Rusland og Tyrkiet.

I andre lande er det vanskeligere at beskrive det aktuelle værdiskred. For hvordan skal vi beskrive situationen i USA? Er Trump en autoritær leder? Det er ikke en præcis nok beskrivelse, da han stadig arbejder inden for en række demokratiske institutioner, som han godt nok udfordrer, men omvendt heller ikke helt kan undsige.

Kongressen er som politisk organ dysfunktionel i forhold til at levere operationelle svar på de politiske udfordringer og problemer, som det amerikanske samfund lider under.

Men det betyder omvendt ikke, at Trump har opløst Kongressen. Og særligt i forhold til det juridiske system er det tydeligt, at Trump ikke er en autoritær leder, som har kontrol over alle institutioner i landet. Det amerikanske juridiske system står stadig som et bolværk baseret på juridiske rettigheder og liberale principper.

Alligevel har en række amerikanske forfattere startet en debat om, hvordan vi kan beskrive den aktuelle politiske udvikling ved at hente eksempler fra historien.

Nogle af de begreber, der diskuteres, er illiberalisme, antidemokratiske, autoritære bevægelser, totalitarisme og fascisme. Kan disse begreber hjælpe os til at forstå den situation, vi står i nu, og måske forudsige, hvad der kommer til at ske fremover?

Mellemkrigstidens værdiskred

Diskussionen om demokratiets udfordringer er også nået til Danmark – blandt andet tog Uffe Elbæk (Alt) den op i et interview i Berlingske den 15. januar.

De fleste kommentatorer var hurtige til at dømme Elbæks forsøg på at starte en diskussion ude. Det var en fornærmelse at antyde, at det, som sker i Danmark lige nu, har paralleller til det, der skete i de fascistiske stater i det 20. århundrede, mente de.

Men det er for nemt bare at afvise, at der er noget om snakken. Og det er heller ikke dén diskussion, Elbæk gerne ville tage. Det er derimod diskussionen om, at vi lige nu er vidne til nogle af de samme værdiskred, der skete forud for det 20. århundredes rædselsregimer.

Hvis vi kan spore nogle af de samme tendenser nu, som man kunne i mellemkrigstiden, er det vigtigt at råbe vagt i gevær og kræve en debat om, hvorfor vi har gjort de politisk ekstreme synspunkter til de normale.

Ja, det er en vanskelig øvelse. Som Søren Kierkegaard sagde, så lever vi livet forlæns, men forstår det baglæns. Det er nemmere at forstå fortiden, langt vanskeligere at forstå samtiden, og hvor vi er på vej hen.

Derfor er det utroligt vigtigt at lære af historien. At være bevidst om, at Tyskland ikke fik et nazistisk regime på én dag, men at der var tale om en lang proces, som udfoldede sig i en kompleks dynamik mellem en kaotisk efterkrigsperiode og et svagt demokrati, der langsomt underminerede sig selv, fordi borgerne mistede troen på det.

Totalitære tendenser

Diskussionen om, hvorvidt vi i Danmark ser fascistiske træk, har fokuseret på indvandrings- og integrationspolitikken.

Røster har eksempelvis kritiseret regeringen for at lave parallellovgivning, når kriminelle nu får fordoblet deres straf for en forbrydelse, hvis den er begået i et ghettoområde. Den samme kritik har været rettet mod etableringen af tvangsvuggestuer for familier, der bor i ghettoområder.

Men vi ser også totalitære tendenser andre steder i samfundet. Det gælder særligt i flere politikeres liberale forhold til faktuelle kendsgerninger.

Viden kan ikke længere bruges som politisk argument. Man nedsætter den kriminelle lavalder, selv om samtlige kriminologer og børneeksperter siger, at det ikke gavner at fængsle børn.

Man gennemfører en landbrugspakke, selv om miljøeksperter og forskere siger, at det vil forurene vores grundvand. Og man nøler i årtier med at træffe effektfulde klimapolitiske tiltag, fordi man betvivler klimaforskningen.

Er dette forhold til ekspertviden udtryk for fascisme?

Er der tale om en totaliserende tendens, hvor politikerne forskanser sig på Christiansborg og ikke ønsker at inddrage andre vidensformer end deres egen?

Stresser de studerende og forskningsinstitutioner for at stække den frie, uafhængige forskning?

Skærer de i midler til folkeoplysning og public service for at gøre borgerne mindre oplyste og kritiske?

Er det derfor, at man indfører en offentlighedslov, som mørklægger store dele af centraladministrationens arbejde og gør det vanskeligere at arbejde som kritisk journalist i Danmark?

Fyrede de formanden for Klimarådet, fordi han var kritisk over for regeringens sorte klimapolitik?

Er det, fordi man ønsker at centralisere magten på Christiansborg, at man vil nedlægge regionernes demokratiske forankring?

Bolværk imod fascismen

Disse spørgsmål kan ikke besvares entydigt i dag. Men om 20-30 år vil historikere kunne se tilbage på de to første årtier af det 21. århundrede og bedømme, hvorvidt disse tendenser markerede begyndelsen på en afdemokratisering af Danmark.

Hvad vi som bekymrede borgere kan gøre i dag, er at tage diskussionen. At kigge på historien. Og forsøge at undgå at gentage historiens fejl. Vi ved nemlig, at værdiskred sker snigende og næsten uden, at man mærker dem.

Både os borgere og de ansvarlige politikere har et ansvar for at værne om det danske demokrati. Det betyder, at vi ikke skal acceptere parallellovgivning – uanset hvor opportunt, den kan forekomme i øjeblikket.

At vi ikke skal acceptere dæmonisering af enkelte samfundsgrupper.

At vi ikke skal acceptere, at der ikke bliver lyttet til eksperter og fagfolk, når der laves politik, og at magthaverne forsøger at fordreje sandheden i stedet for at lægge fakta frem.

Og at vi ikke skal acceptere, at demokratisk politik degenereres til tom populisme, som når magthaverne fører sig frem i grønne slips, mens de fremlægger en klimaplan, der mestendels er varm luft.

Vi skal have et oplyst demokrati med stærke og kritiske borgere, et demokrati, hvor viden og magt er spredt på mange forskellige institutioner, herunder uafhængige domstole, universiteter, mediehuse, foreninger og virksomheder.

Demokratiet er et sårbart, åbent samfund, og vi er selv det eneste bolværk imod fascisme og totalitarisme. Så til jer, som har Danmark kært: Tag diskussion seriøst, og tag jeres ansvar for, at vores demokrati ikke går til grunde.

Theresa Scavenius er klimapolitik- og demokratiforsker, Aalborg Universitet, og folketingskandidat (Alt.)

»Problemet er ikke bare de onde politikere. Eller djøf’erne. Eller københavnerne eller akademikerne eller muslimerne, eller hvem fanden vi ellers kan få til at være den store skurk i åbenbaringen. Problemet er os alle sammen,« Asser Amdisen, historiker.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Jes Enevoldsen
  • Carsten Mortensen
  • Esben Lykke
  • Ib Gram-Jensen
  • Lillian Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Gert Romme
  • Ken Sass
  • Poul Anker Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Anne Eriksen
  • Ebbe Overbye
  • Hans Larsen
  • Trond Meiring
  • Christian Mondrup
  • Jørgen Wassmann
  • Ervin Lazar
  • Ehm Hjorth Miltersen
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Tommy Clausen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Frede Jørgensen
Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Carsten Mortensen, Esben Lykke, Ib Gram-Jensen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Ken Sass, Poul Anker Sørensen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Hans Larsen, Trond Meiring, Christian Mondrup, Jørgen Wassmann, Ervin Lazar, Ehm Hjorth Miltersen, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Tommy Clausen, Lise Lotte Rahbek og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Der er ikke grund til, at lægge finger imellem.
Demokrati i verden er stjålet af den politiske og økonomiske magtelite, forsvinder i takt med isen smelter og vandet stiger i verdenshavene.

Det er panik før lukketid i kapitalismeland.
‘Kejserens nye klæder’, hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

Per Torbensen, Benny Larsen, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Arne Lund, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Frede Jørgensen, Mogens Holme, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Michael Waterstradt, Berith Skovbo, Bettina Jensen, Kurt Nielsen, Dina Hald, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Egon Stich, Jørgen Wassmann, Ervin Lazar, Tommy Clausen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Sen Neo- Libralismen kom til magten i 2001, er det med skiftende regeringer gået tilbage for demokratiet i Danmark. Banditter i habitter har pengerne, griskheden, og magten sammen med korrupte og indkompetente politiker. Derfor er brud på grundloven og internationele konventioner, hverdags mad. Det er kun uligheden der vokser hele tiden, samt alle skandaler, skat, skoler, miljø, militær, intergration, bankerne og sund fornuft. I dag har vi 1 dags demokrati hver 4 år, på valgdagen derefter er der 4 års folketings- diktatur.

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Jonna Jensen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Mette Møhl, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Johannes Lund, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Michael Waterstradt, Bettina Jensen, Kurt Nielsen, Ken Sass, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Egon Stich, Jørgen Wassmann, Ervin Lazar og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Super kronik. Ind i folketinget med Theresa.

Eva Schwanenflügel, Elisabeth Christiani, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Herdis Weins, Lillian Larsen, Poul Brandrup, Dina Hald, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Gert Romme, Søren Rønhede, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men hvorfor er alle de tiltag om forbyggende tilbageholdelse osv., stigende overvågning osv ikke med- sådanne tiltag kritiserede "vi" tidligere Østblokken for som meget udemokratisk.
Ligeledes virker "Mørklægnings/Offenlighedsloven" og alle de andre fordrejning "vi" får fra de siddende regeringer heller ikke særligt demokratisk.

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Anne Mette Jørgensen, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Bjarne Andersen, Jørgen Wassmann og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Wassmann

Er det ikke bare "enden" på demokratiet - as we know it ? Det bliver svært, at skulle "gå tilbage" uden samtidig at diskutere indhold, fremgangsmåde osv. Måske vi bare skal acceptere, at det er under udfasning, udskoling eller hvad vi kan kalde det, OG DET NÆSTE, der kommer, er så det vi skal arbejde med.
Demokrati v. 2.0 eller et andet navn.

Vi har levet udenfor Danmark i flere omgange og denne gang i en længere årrække. Og vi har oplevet, hvordan synet på Danmark - altså Danmarks image har forandret sig dramatisk gennem især de seneste 9-10 år.

Hverken Danmark eller det danske demokrati er noget, man ser op til, det gjorde man faktisk mange stedet tidligere. Og man skal ikke tro hjemme i Danmark, at det der foregår, ikke bemærkes udenfor landets grænser.

Tiderne skifter sammen med de politiske opfattelser, og mange af de lande, som man i Danmark har set lidt skævt til, har i dag ægte demokratier, som Danmark nok kunne lære lidt af.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Elisabeth Christiani, Arne Lund, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen, Touhami Bennour, Frede Jørgensen, Carsten Mortensen, Per Langholz, Kurt Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Husk at takke skiftende Venstre regeringer de sidste knapt tyve år.

Det gør jeg personligt, ved at tage forebyggende antiradikaliserende samtaler med individer som kunne tænkes, at stemme i den retning og også ved at oplyse venstrevælgere om alle de ulykker (bl.a. dem som oplistes af Theresa, men listen er alenlang) som V-regeringerne har påført landet.

Hvad gør du?

Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Mette Møhl, Carsten Mortensen, Michael Waterstradt, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tak for en tankevækkende artikel.
Som jeg er helt enig i.

Og det er klart hos mig, at vi er på vej ud ad en meget farlig tangent med vores burkalovgivning, vores krav til at give hånd, vores krav til den mad, der skal spises osv osv osv (læs artiklen)

Så kan nogle jo påstå, at det er tiltag, der kun rammer de få og derfor er ligegyldige i den store sammenhæng. Og det er præcis med dét argument, at demokratiet undermineres. For den dag, det er acceptabelt for den enkelte borger i et frit og demokratisk samfund, at visse samfundsgrupper skal behandles anderledes - mindre frit og mindre demokratisk - den dag har det frie og demokratiske samfund slået revner indenfra.

Den dag er den største trussel mod demokratiet dens indre fjender.

Den dag er nået og det er på tide, vi ser på, hvad konsekvensen af dette kan blive.

I mange totalitære samfund, blev de første skridt, at gå efter de intellektuelle - dvs. de kritiske forfattere og forskere. Den vej er vi også på vej ud ad med definitionen af nationale kanons og med afstandtagen til forskerbestandens berettigelse.

Ja, vi skal til at passe på vores lykkelige lille land, og det eneste sted vi kan gøre det er i stemmeboksen, hvor vi stemmer på politikere, der stadig går ind for det frie samfund - for alle.

Marie E. Rasmussen, Niels Møller Jensen, Erik Fuglsang, Lars Løfgren, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Frede Jørgensen, Steen K Petersen, Ken Sass, Carsten Mortensen, Ebbe Overbye, Poul Brandrup, Marie Jensen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi kunne jo indføre nogle regler, der kunne befæste demokratiske elementer. Nærliggende eksempler på forslag: 1. der skal et kvalificeret flertal til at gå i krig, 2. Inge Støjberg og andre påviseligt uvederhæftige elementer skal gennemgå en løgnedetektor, 3) offentlighedsloven skal ændres - hellere i dag end i morgen.
Dagens styreform tlinærmer sig flertalsdiktatur i faretruende grad. Det er gift for demokratiet, at flertalsrepræsentanter kan slippe afsted med hvad som helst af løgnagtigheder.

Egon Stich, Achim K. Holzmüller, Anne Mette Jørgensen, Kurt Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvilke lande er det som DK har set skævt til som nu er rollemodeller, Gert Romme?

Bettina Jensen

Som andre er inde på, giver neoliberalismens udvikling gode forklaringer på de alvorlige problemer vi har med at praktisere demokrati i Danmark. Neoliberalisme kan betyde to ting; et voldsomt ureguleret markedssamfund med minimalstat - eller en stærk stat med høj kontrol, som sikrer at staten fungerer på konstruerede markedspræmisser ... og Danmark er neoliberalt i sidstnævnte forstand.

I et neoliberalt samfund som det danske, og for så vidt også en lang række andre EU-lande, betyder neoliberalismen at staten kan kvalificere sine indgreb mod demokratiske rettigheder og processer med henvisning til bl.a. økonomi ... og sikkerhed, hvor allehånde afgrundsvisioner og konstruerede frygtscenarier/fjendebilleder kan nivellere befolkningernes overbevisninger, godt hjulpet på vej af en udvikling hvor mange mennesker dissocieres og stresses af et overstimulerende forbrugsmarked, et krævende arbejdsliv, selvrealiseringsmyter og kapitalismekulturelle megatrends.

Neoliberalismen tog fart under den socialdemokratisk ledede regering i 1992 og har først og fremmest med vore EU-traktater at gøre, dernæst med vore egne lovgiveres motiver/interesser ... herunder naturligvis erhvervslivet. Men det er værd at være stærkt opmærksom på at Danmark som stat har underlagt sig en virksomhedsudvikling, som faciliteres af EU's koncerner; hvis dette overses eller negligeres, så gør vi regning uden vært.

Men naturligvis har den over- og multinationale storkapital afgørende betydning; det er storkapitalens aktiviteter/motiver, som centrerer sig om kapital- og markedsakkumulering for enhver pris, der er hovedproblemet ... og i sammenhæng med/konsekvens af dette, klassesamfundets repressive dynamikker. Det er klasseforskelle i magt, som gør det muligt for den danske Etat at lyve offentligt - det er klasseforskelle i magt, som gør det muligt for vore politikere at både lyve, fordreje og undgå ansvar for kriminelle handlinger, mens man lovgiver og anvender betydelige ressourcer på at jagte småkriminelle og indskrænker almindelige menneskers retsstilling.

Lars Løfgren, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ja, Bettina Jensen, du har fat i den lange ende - men det er sikkert ikke nok.
Kapitalen, den har fået tillid i ubegrænset grad fra alt, hvad der ligger cirka en mm til højre for lyserøde socialister. Hvem solgte DONG for en slik til skattely mv? Hvem har tilladt ubegrænset eksport af skattepligtig kapital? Hvem har muliggjort dansk hvidvask af kriminel kapital i stor stil? Hvem har eroderet SKAT i en grad, så spekulanter kunne tilegne sig vores velfærdskapital?
Og hvem synes at systemet er stort set perfekt?

Egon Stich, Bjarne Andersen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Finn, ansvaret er vel mangesidigt, men givet er det at vore danske, folkevalgte konkurrencepolitikere har alt for stor magt - og de har ingen respekt for magtens tredeling. Måske (heller) ingen forståelse. Men masser af interesse(r) i at krydse alt efter forgodtbefindende.

Og hvis du spørger i EU, så gør Danmark generelt et godt job. Vi er på rette kurs.
Mangen EU-ekspert anslår da også at de danske lovudviklinger for mere end halvdelens vedkommende sker på foranledning af, eller i tilknytning til, EU-lovudvikling.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Vagn Buch-Pedersen

Tak for en god og tankevækkende kronik. Nu er jeg spændt på, om kommentariatet ligesom med Uffes advarsler om uheldige tendenser vil vælge igen at misforstå dette totalt og staks råbe op om, at vi hverken er på vej mod fascisme eller nazisme. Man kan måbe, at klågeågerne denne gang læser, hvad der rent faktisk står. Og som supplement husker på, at også despekten for demokratiske kontrolfunktioner som Ombudsmanden og Rigsrevisionen, der også står for skud i disse år, ligeledes er tegn på en uheldig udvikling - helt i tråd med mørklægningsloven og lignende. Eller fornægtelsen af at undersøge vored deltagelse i de seneste krige ude i verden. Det er da besynderligt, at der både i England og USA helt åbenbart var "noget at komme efter" i forhold til Irakkrigen, mens der herhjemme kun er "begået fodfejl". Men måske havde Anders Fogh Rasmussen bedre underretninger end sine nærmeste allierede??? Lad det komme frem i lyset, sådan som det er demokratiet værdigt - og også som en beskyttelse af vores sårbare demokrati. For nok er demokrati en forbandet besværlig styreform, der kræver daglig pasning og pleje. Men det er nu den bedste, vi har.

Lars Løfgren, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Gert Romme, hvilke lande er det du tænker på ? Hvilke lande er det DK har set skævt til og nu kunne lære noget af? Det må da være ganske let at fortælle.

Altid tankevækkende og interessant når de stærkt venstresnoede mener demokrati nærmest kan identificeres som værende deres egen holdning. Det er bare så underligt så, at det danske folk så til vores frie valg vælger en anden vej.

Touhami Bennour

Jens peter hansen
1) svar: Irak, men har ikke mere vælger eller er deprimeret. Undersøges kommission om Irak krig kunne forklare det.
"Den døde griber fat i den levende"(karle Marx)

-

"Er dette forhold til ekspertviden udtryk for fascisme?"

Næh tværtimod, det er et udtryk for en demokratisk beslutningsproces. Eksperternes opgave er at bidrage med rådgivning om baggrunde og konsekvenser, mens det er de folkevalgtes opgave at træffe beslutninger. De folkevalgte beslutter sig ikke alene med udgangspunkt i ekspertanalyserne, men også ud fra holdninger og afvejninger af forskellige hensyn. Men først og fremmest skal de gerne afspejle holdningerne i befolkningen som har valgt dem, og som de skal stå til ansvar for. I demokratisk forstand er de rigtige beslutninger alene dem der er flertal for. Hvis ekspertudsagn får en sådan autoritet, at de ikke kan modsiges, er det alt andet end demokratisk.

"Hvor længe kan vi blive ved med ----" Temmelig længe, frygter jeg. Også den dag, hvor landets ledere har taget skråremmen på, da vil de fortælle hvor demokratisk det hele er. Se blot til Søren Pave, der stort set ikke bestiller andet end at udhule retssikkerheden, og alligevel fortæller at det hele er udtryk for "folevilje".
Demokrati (in casu: pøbelvælde) har aldrig været en hindring for at ondføre totalitære tilstand, og diktatur. Hitler fik 42 pct. af stemmerne ved det sidste alm. valg i Tyskland. Både Orban og Erdogan har markant flertal i befolkning, det samme i Polen, og Italien.
Så demokratiet i sig selv er ikke i stand til at beskytte mod diktaturer.
Måske burde man sande Lenins ord fra dengang han før 1. verdenskrig besøgte DK, og bl.a. hørte om Grundtvigs tolkning af demokratiet: "Frihed for Balder som for Loke, " hvortil Lenin svarer, om det nu ikke var at gå lige lovlig vidt. Er det?
Skal muslimerhetzerne i Dansk Folkefordummelse have lov til at udfolde deres skadelige virksomhed i ét væk? Eller skal demokratiet bruges som mindretalsbeskyttelse? - det sidste synes rent at være gået i glemmebogen.

Marie E. Rasmussen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Rikke Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Demokrati (in casu: pøbelvælde) har aldrig været en hindring for at ondføre totalitære tilstand, og diktatur. Hitler fik 42 pct. af stemmerne ved det sidste alm. valg i Tyskland."

Man kan vel sige at det deliberative, repræsentative demokrati, som vi kender til hudløshed i de markedskapitalistiske lande, traditionelt har vist sig som modtageligt og anvendeligt for totalitarisme- og fascismeudvikling, så i dén forstand er det korrekt at vores demokratiform er skrøbelig/sårbar ... mens det nok er temmeligt tvivlsomt om det er den bedste, der findes. Med andre ord er der klart brug for at vi udvikler et stærkere demokratisk fundament i ikke blot det danske samfund, men også globalt.

Og hvis vi skal fortsætte med læren fra både Første og Anden Verdenskrig, så er det også af meget stor vigtighed at vi forebygger social nød og elendighed, dvs. har et stærkt fokus på at skabe økonomisk og social lighed, fordi nød og elendighed kan (og vil) blive misbrugt politisk, bl.a. til udvikling af konflikter og krige med profit/vinding for øje.

Arne Lund, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Demokrati forudsætter en oplyst befolkning. Kampen står i disse år om retten til at definere termen "oplyst". Hvornår er en befolkning oplyst? Som minimum må vi vel kræve, at sandheder og kendsgerninger anerkendes som sådan, altså som sandheder og kendsgerninger.

Alle kan ikke vide alt, så vi må støtte os til hinanden, når vi afgør, hvad der er sandt, og hvad der er en kendsgerning. Men vi kan kun støtte os til hinanden, hvis vi har tillid til hinanden.

Tillid tror jeg derfor bliver den afgørende demokratiske parameter fremover: Hvis vi som demokrater nødvendigvis må forlade os på eksperters og specialisters skøn, er det vigtigt, at vi har tillid til disse eksperter og specialister.

Som medlem af den absolutte underklasse har jeg ingen tillid til fx regeringens eksperter - ikke fordi jeg tror, at de lyver, men fordi de opererer med forestillinger om, hvad der er "godt" for Danmark, hvilket for dem betyder, hvad der er godt for de herskende klasser. Omvendt har de herskende klasser ikke tillid til mine eksperter, da disse åbent tilkendegiver, at "godt for Danmark" betyder, at den herskende klasse må afgive en del af deres privilegier.

Kan "godt" indgå i en sætning om kendsgerninger? Er der noget, der er godt, uanset hvilken position, man indtager i samfundet? Eller er det gode - almenvellet - altid knyttet til en bestemt politisk position?

Jeg faldt i gryden som ung, så for mig er "det gode" nært knyttet til min stilling som medlem af arbejderklassen: Hvad der er godt for den arbejdende befolkning er godt for Danmark. Desværre ledes landet for tiden af mennesker, som bekender sig til maximen: "Hvad der er godt for dansk erhvervsliv, er godt for Danmark".

Hvem af os har ret? I et demokrati er det flertallet, der har ret i denne slags spørgsmål. Så hvorfor kæmper flertallet så ikke for at afskaffe nød og elendighed? Er flertallet virkelig købt og betalt som i en snylterstat? Er vi med andre ord fortabte, fordi vores ledere bestikker os med midler, som de akkumulerer ved at udbytte den arbejdende befolkning i de fattige lande?

Nationalstaten er med andre ord kun en begyndelse, hvis vi virkelig vil demokratiet. Som danskere tilhører vi i den globale sammenhæng en herskende klasse, som ikke har øje for den nød og elendighed, som vi fremelsker i de fattige lande, hvor vore luksusvarer produceres.

Med andre ord: Hvis vi virkelig er demokrater, som ser nød og elendighed som en fjende, der står i vejen for oplysning og demokrati, bør vi stemme imod vore egne umiddelbare interesser. Men er der så tale om demokrati?

Jeg har ikke svaret, blot må jeg konstatere, at "demokrati" som begreb er langt mere sammensat og modsigelsesfuldt, end det almindeligvis antages.

Arne Lund, Frede Jørgensen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Demokrati er ikke bare "procenter" det skal bedre opleves bland folk og i samfundet. Idet et samfund præget af "diskrimination" kan ikke være demokratisk. Måske folk havde dengang glemte den, måske almindelig mennesker på gaden brugte citater fra Hitler om "arier og andre racistisk udtryk, men mange var ikke opmærsom på. Valg og procenter er ikke altid udtryk for forandring.
Derfor jeg "synes ar arne lund skal tage en tour i Tyrkiet og leve bland folk der og være opmærksom på om det giver sig for diskrimination og andre udtryk mod menneske rettigheder. Tyrkiet har modtaget flere tusinde flygtninge fra Syrien hvor i Ungarn man bygger hegn mod flygtninge.: Erdogan har bare centraliset noget af den magt der er i systemet og der var et kup i landet. Tænk om hvad der skete da De Gaulle var i magten, der var en komplot imod ham , og en blev dømt til døden og henrettet, Frankrig er også meget centraliseret. At Arne lund "har noget mod muslimer uden at vide det", jeg kan ikke forstå demokratiet på den måde. De synlige og åbenbare tiltage, som ikke passer med demokratiet er politiet og hvad det bruges til; det skal man kunne undersøge. Jeg var indlagt på et hospital forleden dag, En dag finder jeg en ældre dame i min seng. hun ville ikke forlade min seng, jeg måtte søge forstærninger for at få hende væk. Tilbage til Hitler, hun kunne nemlig nemt være tilhænger af Hitler, hun er fuld af fordomme og vil også udnytte de fremmed sexuelt. Den bedste mode er at leve blandt de menneske der har stemt for Hitler og ser om det er diskrimination og fordomme.

Steffen Gliese

Repræsentativt demokrati er jo noget, man får, for ikke at få demokrati. Vi havde det næstbedste - et repræsentativt demokrati, der bekendte sig til brede løsninger på oplyst grundlag, en samfundsmæssig solidaritet - og et fokus på at ting skulle være nødvendige og anvendelige, før vi investerede tid og energi i dem. Det har bureaukratismen i de sidste 25 år vendt op og ned på - og hvor vi tidligere arbejdede langsigtet på at nedbringe arbejdsmængden og i hvert gøre arbejdet godt og sikkert, er vi i dag tilbage i den værste kapitalistiske udbytning af de brede masser.
Og nej, Michael Boe, der er ingen frihed i kapitalismen, kun trældom.

Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Egon Stich og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

Det er uden tvivl naivt at tro, at demokratiet kun tager gode beslutninger og derfor er godt, og at fascismen tager dårlige beslutninger og dermed er ondt.
Demokrati er et valg, som vi i Vesteuropa har taget, fordi alternativet var for skræmmende. (Med "alternativet" mener jeg fascismen, ikke partiet i folketinget.)

Demokrati betyder bare, at vi har valgt at have det politiske slagsmål i et parlament (deraf navnet) i et civiliseret sprog i stedet for at slås, måske endda voldeligt, på gader og stræder om, hvem der har ret og hvem, der skal have magten.

Fascismen, som symboliseres ved et sammenbundet knippe af stokke (ensretningen) evt. med en økse i midten (diktatoren), er et alternativ, som mest er kendt syd og øst for Europa. Den politiske magthaver (præsidenten) styrer landet med hård hånd. Han hjælper dem, der støtter ham, og forsøger at udrydde dem, der ikke støtter ham. Og han vil helst blive siddende på livstid for på den måde at "redde" landet. Af de to muligheder har vi i Danmark valgt det forvoksede landsbyråd som styreform, fordi vi var trætte af diktaturet (enevælden). Og vi havde jo ligesom erkendt, at Kongen/Kejseren nok ikke var indsat af Gud selv. Nationalismen vandt frem efter Napoleonskrigene og gav befolkningerne i Europa selvtillid, og de fleste nationer valgte demokratiet. Men demokratiet kan indimellem synes kaotisk. Og derfor kan befolkningen til tider ønske sig en Guds overordnede orden over tingene. Det har været prøvet et par gange i Europa, men i foranderlighedens ulidelige tegn har diktaturene deres begrænsede tid.

Det vigtigste er, at befolkningen til alle tider har et valg. Til at tage dårlige valg. Og også til at rette op på tidligere tiders dårlige valg.

Bettina Jensen

Thomas T. Jensen, fascismen er historisk kendetegnet ved at udgå fra højretotalitære kræfter med en udpeget fører (dvs. alfahan; så ved vi ligesom hvilket udviklingsstadie, tingene foregår på), som i samarbejde med storkapitalen og erhvervslivet dikterer lovudvikling og magtudøvels i det givne samfund. For så vidt angår den europæiske historie er det væsentligt at gøre sig klart at de såkaldte demokratier i mange tilfælde har samarbejdet med fascister - sågar har der været udtrykt beundring for Mussolini og Hitler af mange notabiliteter og statsoverhoveder, vi i vores konsensuelle historieskrivning ellers betragter som navnkundige hæder- eller redningsmænd. Demokratiets støtter.

Det er også historisk påfaldende at vi har kunnet ruste og regere når truslen mod vores repræsentative demokrati kom fra socialistisk/kommunistisk eller anarkistisk hold, mens vi langt hen ad vejen har ønsket at, eller måttet? samarbejde, når den kom fra fascistisk hold.

Det er klart at man nogle steder i verden kan diskutere især højrefløjens forsøg på at indskrænke demokratiet.

Men i Danmark. At man indfører landbrugspakken og kriminaliserer mindreårige imod råd fra eksperter, må jo tilskrives midten i dansk politik - den ekstreme midte. Den midte som aldrig rigtig har fået fjernet diverse overvågningslovgivning, som blev indført efter 9/11. Som sidder fuldt og helt på alle medier i Danmark. Som fupper os i krig. Og ikke mindst har fået ført upopulære beslutninger ned i EU, så de fremstår som naturgivende når de bliver præsenteret for os borgere. I gamle dage talte nogle om et oprør fra midten. I dag må vi tale om totalitarismen fra den neoliberale midte.

Niels - Demokrati forudsætter en oplyst befolkning - det er derfor værd at lægge mærke til - lakmusprøven - hvordan det yderste højre bekæmper Oplysningstiden - Sorte Søren vil ligefrem skrue tiden tilbage før oplysningstiden for alvor satte ind. Til dengang præsterne havde uindskrænket magt over folk og fæ, og hvor dit svar skal være ja, ja og alt hvad der er der ud over, er af det onde.

Steffen Gliese,

Du vrøvler. Smarte befolkninger vælger det, som du kalder kapitalismen. Det gør de klogt i. Der er i kølvandet og samtiden kun fejlede socialistiske/kommunistiske stater at se. Intet andet. Man skal altså være blind på begge øjne for at leve videre i sine utopiske vrangforestillinger.

Niels Duus Nielsen,

Blandingsøkonomi er det bedste valg - det bliver vi hurtigt enige. Det forkommer mig, at det er hvad Hr. Gliese omtaler som kapitalisme.