Kommentar

Tidligere overvismand Christen Sørensen: Der er ingen grund til at spare på velfærden, når Danmark har kæmpe overskud

Med vores store overskud på betalingsbalancen og høje beskæftigelse er det ikke nødvendigt med besparelser i det offentlige, men ingen økonomer tør tilsyneladende udfordre EU’s økonomiske spilleregler
2. marts 2019

Tak til og respekt for Rigshospitalets klinikchefer, der i et åbent brev i Politiken har gjort opmærksom på, hvad de tilbagevendende spareøvelser har betydet for den lægekvalitet – eller rettere manglen på kvalitet – de nu kan tilbyde befolkningen.

Som økonom er det et paradoks for mig, at den offentlige service bliver udhulet på trods af den almindelige velstandsstigning.

Vi bliver fodret med påstande om, at de gentagne spareøvelser er nødvendige på sundhedsområdet samt andre steder inden for den offentlige service som uddannelsesområdet. Det kan selvfølgelig være udtryk for en villet politisk prioritering, men den er desværre også udtryk for en total misforståelse af vores økonomiske muligheder.

Jeg kan bedst forklare denne misforståelse med en analogi til Kejserens nye klæder. Når væverne i Kejserens nye klæder har held til at bilde befolkningen ind, at kejseren har klæder på, skyldes det, at de påstår, at dumme mennesker ikke kan se de fine, nye, ikkeeksisterende klæder. Og ingen har jo lyst til selv at udbasunere, at de er dumme. Først da et barn råber sandheden, at kejseren ingen klæder har på, får bedraget en brat ende.

Overskud på betalingsbalancen

Danmark har en usædvanlig stærk samfundsøkonomi. Vi har siden 2010 haft et årligt betalingsbalanceoverskud på mere end 100 mia. kr. og i de seneste fem år endog over 150 mia. kroner i gennemsnit. Dette har ført til, at det kun er ét land i Europa – nemlig Holland – der har flere penge til gode i udlandet i forhold til deres bruttonationalprodukt, end vi har i Danmark. Ud over det har vi et meget højt beskæftigelsesniveau. Alligevel bliver offentlige spareøvelser begrundet med, at de er nødvendige.

Hvordan er det lykkedes at bilde politikere og beslutningstagere det ind? Og hvorfor tier de, der ved, at dette ikke holder stik?

Min forklaring findes i analogien. Der er tale om vævernes falske forklaring.

De overordnede økonomiske spilleregler i EU, som de kommer til udtryk i Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten, bygger på den falske præmis, at der helst skal være balance eller overskud på de offentlige finanser. Dette får politikerne i Danmark til at opfordre til, at man skal lave spareøvelser, selv om det ikke er nødvendigt. Og det kan ligefrem være skadeligt, som det fremgår af brevet fra Rigshospitalets klinikchefer.

Der findes nemlig ingen eksempler på, at lande, der har blot nogenlunde ligevægt på betalingsbalancen, er kommet i økonomisk uføre med intervention fra Den Internationale Valutafond, IMF. Og da slet ikke, når der som i Danmark er meget store og langvarige overskud på betalingsbalancen. For hvis der blot er ligevægt på betalingsbalancen, kan et offentligt underskud finansieres af et privat overskud.

I Danmark er det private opsparingsoverskud, blandt andet på grund af arbejdsmarkedspensioner, langt større end det offentlige underskud, fordi forskellen på de to netop svarer til overskuddet på Danmarks betalingsbalance. Og hvis man vil flytte noget af det private overskud til at dække det offentlige underskud, kan det for eksempel gøres ved arbejdsmarkedsafgifter. Dette vil både reducere noget af det uholdbart store betalingsbalanceoverskud og reducere presset på arbejdsmarkedet.

Tavse økonomer

Hvorfor tier alt for mange økonomer om alt dette? Er de som bedsteborgerne i Kejserens nye klæder bange for at blive kaldt uansvarlige eller ligefrem dumme, fordi det indebærer, at de grundlæggende økonomiske spilleregler i EU udfordres? Eller hvad er ellers grunden?

Kort sagt vil jeg som økonom gerne støtte opråbet fra klinikcheferne på Rigshospitalet ved at udfordre mine kolleger. Husk nu Johannes’ Åbenbaring:

»Efterdi du er lunken og hverken kold eller varm, vil jeg udspy dig af min Mund.«

Nu må I enten erklære jer enige i min analyse eller påvise, hvor jeg tager fejl. Handsken er hermed kastet. 

Christen Sørensen, fhv. overvismand 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Jens Peder Nielsen
  • David Breuer
  • Katrine Damm
  • Niels Bent Johansen
  • Malan Helge
  • Benny Larsen
  • Nikolai Beier
  • Anders Reinholdt
  • Flemming Berger
  • Thure Hastrup
  • Ivan Breinholt Leth
  • ingemaje lange
  • Rasmus Knus
  • Anker Nielsen
  • Henrik Rasmussen
  • Britta Hansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Henrik Brøndum
  • Michael Larsen
  • Gert Romme
  • Carsten Mortensen
  • Ejvind Larsen
  • Søren Andersen
  • Bjørn Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Estrup
  • Ebbe Overbye
  • Marianne Stockmarr
  • Poul Erik Riis
  • Herdis Weins
  • Henning Kjær
  • Eva Schwanenflügel
  • Marie Mollerup
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Olav Bo Hessellund, Jens Peder Nielsen, David Breuer, Katrine Damm, Niels Bent Johansen, Malan Helge, Benny Larsen, Nikolai Beier, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Thure Hastrup, Ivan Breinholt Leth, ingemaje lange, Rasmus Knus, Anker Nielsen, Henrik Rasmussen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Brøndum, Michael Larsen, Gert Romme, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Søren Andersen, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Christian Estrup, Ebbe Overbye, Marianne Stockmarr, Poul Erik Riis, Herdis Weins, Henning Kjær, Eva Schwanenflügel, Marie Mollerup, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"De overordnede økonomiske spilleregler i EU, som de kommer til udtryk i Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten, bygger på den falske præmis, at der helst skal være balance eller overskud på de offentlige finanser. Dette får politikerne i Danmark til at opfordre til, at man skal lave spareøvelser, selv om det ikke er nødvendigt. Og det kan ligefrem være skadeligt, som det fremgår af brevet fra Rigshospitalets klinikchefer."

Der var ingen god grund til at Danmark overhovedet tilsluttede sig de to pagter, eftersom vi jo ikke er med i Euro'en og har vores egen valuta.
Og her skal man så ovenikøbet læse at Christen Sørensen mener, at beslutningstagerne er for ukvalificerede (læs: dumme) til at føre en ordentlig velfærdsøkonomi, selvom det er muligt?

Personligt tror jeg det er helt bevidst, at 'væverne' (regeringen) putter os blår i øjnene for at underminere velfærdssamfundet.
Det harmonerer jo fint med den neoliberalistiske agenda og Minimalstats-teorien fra Anders Fogh Rasmussens lille bibel.

Poul Simonsen, Achim K. Holzmüller, David Breuer, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Young-suk No, Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, Malan Helge, Torben Bruhn Andersen, Holger Madsen, Marie Mollerup, Line Nielsen, Benny Larsen, Niels Bent Johansen, Helene Kristensen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Mogens Holme, Torben Jensen, Anne Mette Jørgensen, Thomas Jensen, Ivan Breinholt Leth, Carsten Wienholtz, Henrik Rasmussen, Susanne Kaspersen, Britta Hansen, P.G. Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Curt Sørensen, K Thomsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Søren Bro, Ellen Jeppesen, Minna Rasmussen, Gert Romme, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Kim Houmøller, jørgen djørup, Torben Arendal, Steffen Gliese, Steen Obel, Lise Lotte Rahbek, Ole Henriksen, Per Klüver, Torben K L Jensen, Mette Møhl, Ebbe Overbye, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Gustav Wegener Tams og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Det undrer virkelig også mig at der skal spares så meget når vi hele tiden får at vide at det går så godt. Det får også folk til at blive lede ved politikerne for de fleste vil nok vise samfundssind når det er nødvendigt at spare men så skulle det gerne give noget andet til befolkningen når det går godt

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Marie Mollerup, Helene Kristensen, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Søren Bro, Minna Rasmussen, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian Estrup

Glimrende indspark, Christen Sørensen!
Kun på et enkelt punkt er jeg nødt til at korrigere, for bedraget får faktisk ikke en brat ende, da barnet råber at kejseren ikke har noget tøj på. Kejseren ranker blot ryggen endnu mere, mens kammerherrerne bærer videre på slæbet som der slet ikke ér . . . !

Poul Simonsen, Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Torben Bruhn Andersen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Mads Bech Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Gert Romme, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Steffen Gliese, Steen Obel, Per Klüver og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Kejseren er i Klædeskabet og kammerherrerne tager slæbet

"Han har jo ikke noget på" råbte til sidst hele folket. Og det krøb i kejseren, for han syntes de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud".
Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrene gik og holdt slæbet, som der slet ikke var."

Poul Simonsen, Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Ellen Jeppesen, Ejvind Larsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Hvis det virkelig går så godt - men det gør det jo ikke, for arbejdsløsheden er stadigvæk alt for høj - så er det også rimeligt at spare til dårlige tider, som næsten med 100 procents sikkerhed kommer igen.
Jeg kan godt lide den "egern-økonomi", hvor der bliver samlet nødder ind til vinteren, så egernet overlever. Der skal derfor ikke spares i dårlige tider, som en vis Angela Merkel går ind for, men i gode tider, som Hausfrauen i Tyskland i generationerne over hende altid har dyrket. Det samme må vel gælde i Danmark.

Steffen Gliese

Jeg kan altså ikke komme fra at synes, at vi havde et langt bedre samfund, da vi ikke tænke i begærligt at rage til os, i 80erne, hvor arbejdsløsheden var håbløs, men hvor der blev levet og skabt og løst reelle problemer.

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Christian Estrup, Henrik Peter Bentzen, Torben Bruhn Andersen, Helene Kristensen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Minna Rasmussen, Steen K Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Danmark genererer en årlig værdi (BNP) på mere end 2.000 mia. DKK, og anvender omkring det halve på det danske samfundet - inklusive militær, politi og tilskud til erhverv og bedrestillede borgeres boliger.

Derfor er Danmark faktisk et meget velhavende samfund, der har råd til langt mere velfærd til gavn for borgerne, end man har nu.

Og så er det rigtigt, at arbejdsløsheden i Danmark fortsat er stor. Men den man jo løse ved at sætte den ugentlige arbejdstid ned med 1,5-2 % - eller forbyde al unødig overarbejde. Og så er det da korrekt, at Frankrig og Slovakiet har lavere ugentlig arbejdstid end Danmark, Men ser man på forskellene i opgørelses-metoderne, så har det faktisk ikke skadet Slovakiet, og Frankrig antages at have en mindre sort arbejdsmarked ved siden af det ordinære.

Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, jens christian jacobsen, Helene Kristensen, Anne Mette Jørgensen, Steen K Petersen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

Endelig en vismand der skriver så det giver mening - tak Christen Sørensen!

Olav Bo Hessellund, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, Malan Helge, Line Nielsen, Benny Larsen, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg forstår at der foreslås låneoptagelse? Det er jeg inderligt imod. Mangler der penge i kassen så sæt skatten op eller tag nogle ydelser fra borgere der godt kan undvære. Et eksempel herpå - hvorfor give folkepensionens grundbeløb til folk der har store og rigelige private pensionsordninger? Her ødsles et to-cifret milliardbeløb år efter år.

Udgangspunktet for et fornuftigt velfærdssamfund er, at hver generation betaler for egne udgifter.

men, men, så bliver der jo ikke råd til skattelettelser til de rige.....

Henrik Peter Bentzen, Benny Larsen, Helene Kristensen, Anne Mette Jørgensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

Er arbejdsløsheden høj?! I forhold til hvad? Hvor mange arbejdsparate kan ikke finde et job?

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Claus Nielsen, Benny Larsen, Anders Reinholdt, Ivan Breinholt Leth, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Jens Winther, Britta Hansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arbejdsløsheden er faktisk lavere end i 90'erne, hvor det boomede.

Men, men.. Der er kommet rigtig mange arbejdere fra udlandet - især Østeuropa - der bliver underbetalt. 3 F mener ihvertfald at arbejdsgiverne undlader at kontakte både fagforeninger og jobcentre, når de klynker over flaskehalse.

Derudover har arbejdsgiverne længe undladt at oprette praktikpladser. Produktionsskolerne, mange faguddannelser, gymnasier og universiteter er næsten sparet ihjel ved de årlige to procents nedskæringer.

Kontanthjælpsmodtagere og folk i ressourceforløb fastholdes i et evigt hamsterhjul af gratis virksomhedspraktikker uden løn. Fleksjobbere er blevet sociale klienter og løntrykkere efter reformen af førtidspension og fleksjob, der blev til under SSFR, og trådte i kraft 1. Januar 2013.

Og med den nye såkaldte 'paradigmeskifte-lov' bliver det endnu værre.
Op mod 10.000 offentlig ansatte i bl.a. daginstitutioner, sygeplejen, hjemmehjælpen og på plejehjemmene risikerer at få frataget deres opholdelsestilladelse, selvom vi allerede nu mangler kvalificerede medarbejdere i disse stillinger.

Med andre ord : den førte politik skaber en strukturel arbejdsløshed.

Poul Simonsen, Achim K. Holzmüller, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, David Adam, Christian Estrup, Bjarne Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Claus Nielsen, Benny Larsen, Herdis Weins, Helene Kristensen, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Ivan Breinholt Leth, ingemaje lange, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Den strukturelle arbejdsløshed skal opretholde et kunstigt arbejdsudbud på 4% - det indregner Finansministeriets modeller - og skabe et nedadgående pres på lønnen.
Ligesom iøvrigt beskæringerne på dagpengeområdet og kontanthjælpen, der også begrænser lønstigninger.
Det sker, altimens topchefernes lønstigninger, både i det private og offentlige, stiger helt urimeligt.

Poul Simonsen, Achim K. Holzmüller, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, David Adam, Henrik Peter Bentzen, Malan Helge, Claus Nielsen, Herdis Weins, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Gert Romme og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Den beskrevne falske ortodoksi burde være hovedtemaet i den kommende valgkamp!

Olav Bo Hessellund, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Line Nielsen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Ivan Breinholt Leth og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

At det er EU's Stabilitets- og Vækstpagt samt Finanspagten, som ligger bag ved sparehysteriet har jeg nu påstået i et par år - også i dette debatforum. Med det resultat, at jeg er blevet beskyldt for at være 'rablende gal' - også af personer med en økonomisk uddannelse. Det handler efter min mening ikke om Kejserens nye klæder, men om karrierer. Hvis man vil fremme sin egen karriere er man nødt til kritikløst at efterplapre de dogmer, som man får hældt i hovedet på økonomistudiet. Man kommer længst ved at hyle med de ulve, som man er i blandt. Økonomer som Christen Sørensen og Jesper Jespersen er i stand til at tænke og tale i mod strømmen, fordi de ikke længere har et karriereforløb at tage hensyn til. Jeg udtaler mig hermed ikke om, at Christen Sørensen selv har tilbageholdt 'sandheder' i sit tidligere karriereforløb, for det har jeg ingen mulighed for at vurdere. Jeg har stor respekt for Christen Sørensen, og jeg har læst hans bog 'Finanskrisen - kleptokratiets konsekvens' med stor interesse.
Christen Sørensen mangler dog noget i sin kritik - nemlig at staten ikke opkræver skat for at dække statens udgifter, men for at dæmpe inflationen. Staten skaber penge når den dækker sine udgifter, og der findes derfor ikke nogen statskasse, hvor skatteydernes penge strømmer ind og ud. Det største svindelnummer ligger derfor i, at politkere og økonomer ofte henviser til, at der ikke er penge i en 'statskasse', som ikke findes. Staten dækker en udgift ved at staten (eller Nationalbanken) taster et tal ind i et regneark. Tallet overføres til en konto i den bank, hvor f.eks. en statsansat har sin nem-konto. I det øjeblik den danske stat frigør sig fra EU's begrænsninger i forhold til at føre selvstændig finanspolitik, vil staten i højere grad kunne dække sine udgifter ved at skabe elektroniske penge - under hensyntagen til inflationen. Hvis statens pengeskabelse bliver for stor i forhold til værdien af den mængde varer, som produceres, kan det tvinge staten til at hæve skatterne for at dæmpe inflationen.
Men for at den danske stat kan genvinde sin pengepolitiske og finanspolitiske suverænitet er staten også nødt til at føre magten over pengeskabelsen tilbage til staten. P.t. skaber danske banker 95 pct af de penge, som er i omløb i økonomien. (Mod 88 pct i USA.) Der er derfor kun et råderum på 5 pct for staten til at skabe penge til at dække statens udgifter. Det tvinger staten til at låne penge i de private banker. Disse lån koster p.t. staten ca. 30 mia kroner om året. Histrorisk set er dette ikke noget alarmerende beløb. Jeg gætter på, at det netop skyldes de mange offentlige besparelser, at beløbet ikke er større. Men vi har altså en situation, hvor staten betaler ca. 30 mia kroner om året for at låne sine egne penge - så at sige. For selvom bankerne skaber penge i form af udlån, tilhører pengesystemet ikke bankerne. Det er staten, som garanterer pengenes værdi, bl.a. i og med at Nationalbanken fungerer som 'lender of last resort'. Det ses tydeligt, når krisen bryder ud. Så falder den private pengeskabelse (interbank markedet fryser til) og den statslige pengeskabelse stiger, når staten anvender store mængder penge på at bail out bankerne. Vi har altså en situation, hvor de private banker tjener meget store summer på et offentligt pengesystem. Bankerne opererer så at sige med en permanent statsgaranti for deres private pengeskabelse, som i øvrigt i meget stor udstrækning anvendes til spekulation. Knap 80 pct af de penge, som danske banker skaber flyder ind i boligsektoren - altså primært køb og salg af eksisterende boliger. Det har bevirket, at danske boliger er steget til ca. det dobbelte i værdi siden 1995, og den danske befolkning er nu verdens mest forgældede folk. (Ca. 340 pct af den disponible indkomst.)
Der er kun en grund til at bankerne kan lukrere på det offentlige pengesystem: At de folkevalgte politikere har givet bankerne lov til det. Foreningen gode penge arbejder på at gøre den danske befolkning opmærksom på dette. Jeg kan henvise til Rasmus Hougaard Nielsens, Ib Ravns, Jonas Jensens og Tune Revsgaard Nilsens bog 'Et pengesystem for alle'. Eller endnu bedre den australske økonomiprofessor William Mitchell's bog 'Reclaiming the State'.
Men tak til Christen Sørensen for, at han har taget det første skridt. Man kan kun håbe på, at de mange utilfredse læger, sygeplejersker og andre offentlige ansatte ved næste valg til Folketinget og til EU Parlamentet får øjnene op for, at Budgetloven stort set kun handler om, hvordan Stabilitets- og Vækstpagtens og Finanspagtens stramme finanspolitik implementeres på kommunalt og regionalt niveau, og at besparelserne ikke skyldes f.eks. 'ondskabsfulde' kommunalpolitikere, som forskellige Facebook-fora synes at mene.

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, David Adam, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Line Nielsen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Torben Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm
03. marts, 2019 - 09:28
Jeg har det lidt svært med talen om bortødsling af offentlige penge til pensioner, sundhedsvæsen og overførselsindkomster, når Skat netop har opgivet at opkræve 116 mia kroner.

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Malan Helge, Anders Reinholdt, Helene Kristensen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Korrektion. Det er ikke "80 pct af de penge, som danske banker skaber", men 80 pct af de penge , som bankerne udlåner, der går til køb og salg af boliger. 80 pct er det sidste tal, jeg er stødt på. En gang sidste år, læste jeg, at det var 70 pct.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Flemming Berger og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth, ja, staten kunne - teoretiske og på kort sigt - reducere beskatningen til fx 50% af det nuværende niveau (der ville ikke være en "statskasse", der løb tør). Men hvad tror du, der ville ske med inflationen? Stabilitetspagt eller ej, så bestemmes statens "behov" for at udskrive skatter af hensynet til inflationen. Hvis ikke staten gennem skatteopkrævning reducerer de privates forbrugsmuligheder, så der indenfor det samlede produktionsvolumen er "plads" til det offentlige forbrug, så galopperer inflationen. Stabilitetspagtens grænser er netop fastsat for at undgå inflationsspiraler. Enhver blot nogenlunde fornuftig og ansvarlig regering ville under alle omstændigheder holde sig tæt på stabilitetspagtens begrænsninger - uanset om de havde tilsluttet sig pagten eller ej. At grækerne ikke forstod det, kan man kun begræde - for deres egen skyld! Der er også en række sydamerikanske lande, som gennem tiderne har ment, at det var meget mere praktisk bare at lade seddelpressen køre (når nu risikoen for en tom "statskasse" er en imaginær størrelse). Man kan kun prise sig glad for, at almindelig fornuft og stabilitetspagten forhindrer, at Breinholt Leths tåbelige idéer kan realiseres.

Når "Interbankmarkedet fryser til", så er det udtryk for, at begrebet modpartsrisiko aktualiseres. Og det er lige netop begrebet modpartsrisiko, der indebærer, at en privat banks mulighed for pengeskabelse ikke er ubegrænset (som du reelt påstår, Leth). Det er i øvrigt fuldstændig uproblematisk, at det er bankerne, der står for størstedelen af pengeskabelsen. Og det har det været i ca. 200 år!

At påstå, at den danske befolkning er verdens mest forgældende er totalt vrøvl! Er man forgældet, fordi man skylder kreditforeningen 5 mDKK? Næh, ikke hvis huset er 8 mDKK værd. I det tilfælde har man en formue på 3 mDKK. Det giver absolut ingen mening at tale om husholdningernes gæld uden at forholde sig til deres aktiver også. Og danske husholdninger er faktisk blandt verdens mest formuende - samtidig med, at de har en højere gæld end andre landes husholdninger. Der er bl.a. den strukturelle forskel, at Danmark har vel nok verdens højeste andel af selvejere (husholdninger, der ejer sin egen bolig). Hvis man reserverede lejernes huslejeforpligtelse, ville danske husholdninger ikke længere se mere forgældede ud end alle andre landes

Det er nok muligt, at boligpriserne er fordoblet siden 1995. Men hvad så, Leth? Forbrugerpriserne er mere end fordoblet siden 1995 (FPI 1995 ca. index 50 og 2017 ca. 102) - og lønningerne er steget endnu mere! Halloooo, hr. Leth: lønningerne er steget mere end forbrugerpriserne, som er steget mere end boligpriserne!

"Foreningen Gode penge" er bemandet af en flok naivister med sølvpapirshatte. Det er lidt ligesom med Hr Leth: han er lidt imponeret over, at han "har fundet ud af" at private banker skaber penge - og så tror han, at netop det er en giftighed, der er skyld i alverdens problemer. Han har ikke gennemskuet, at systemet faktisk har fungeret sådan i et par hundrede år. Og fungeret godt. Ja, der har været økonomisk/finansielle kriser, men det er på trods af systemet, ikke på grund af det. Andre former for pengeskabelse og andre pengesystemer indebærer ikke nogen større sikring mod finanskriser - tvært i mod.

@Erik Karlsen, der er noget, du har misforstået. Vi har gode tide NU - bl.a. er arbejdsløsheden historisk lav og velfærden historisk høj.

@Gert Romme, vi har mangel på arbejdskraft. At reducere arbejdstiden ville være helt galt. Vi burde tvært i mod øge arbejdstiden.

@Ivan Breinholt Leth, SKAT har ikke opgivet at inddrive de 116 miaDKK. Men det skal såmænd nok vise sig, at en væsentlig del af "tilgodehavendet" på de 116 miaDKK ikke eksisterer i virkelighedens verden, fordi der er indregnet uberettigede og ukorrekte skønsmæssige ansættelser, udokumenterede og umedholdelige skattekrav osv. Derimod kan man spørge hvorfor danske skatteborgere skal acceptere at SKAT frivilligt har udbetalt 13 miaDKK til udenlandske svindlere og at Britta har hævet 125 mioDKK ved selvbetjeningskassen. Begge dele tilsyneladende uden at nogen i det offentlige system har et ansvar for de absurde svigt. Og når ingen tilsyneladende har et ansvar for absurditeterne, kan de jo forventes at indtræffe igen - ja, det ville faktisk være mærkeligt, at netop de to tildragelser, som tilfældigvis er afsløret, var de eneste.

Det offentlige lider i den grad under manglende ansvarlighed. Selv de mest elementære sikkerhedsprocedurer findes ikke - hvilket der tilsyneladende heller ikke er nogen, der har ansvar for. Der er på den baggrund god grund til at forvente, at effektiviteten også er elendig.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
03. marts, 2019 - 20:39

Så kom Jens Winther – som forventet – på banen igen. Hver gang nogen udfordrer den kanoniserede lære, farer Jens Winther op som vred trold af en æske.

“Enhver blot nogenlunde fornuftig og ansvarlig regering ville under alle omstændigheder holde sig tæt på stabilitetspagtens begrænsninger - uanset om de havde tilsluttet sig pagten eller ej.” Det ved du ikke en pind om, Jens Winther. Værdien af den samlede produktion forandrer sig konstant, og det ville under alle omstædigheder være mere fornuftigt, at afmåle pengeskabelsen efter værdien af den samlede produktion, og derefter politisk at fastsætte en grænse for, hvor høj en inflation vi vil acceptere. I stedet for at fastsætte et vilkårligt og rigidt tal som i EU's pagter med absurde tilhørende bøder til i princippet suveræne stater. Det ville også sikre gennemsigtighed, for folk ville vide, hvorfor skatterne skal stige eller det offentlige forbrug nedsættes. Men jeg ved da godt, at dette er enhver neoliberals skrækscenarie, at politikere (dvs. folket) får reel indflydelse på økonomisk politik. Ifølge den ideologi, du dyrker, skal økonomisk politik i videst muligt omfang afskærmes fra politisk indflydelse. Det er derfor, at du og dine ligesindede er så antidemokratiske.

Private bankers pengeskabelse er ikke ubegrænset. Det er der ingen, der nogensinde har påstået. Jeg skrev ovenfor, at det er staten, som giver bankerne lov til at skabe penge. Staten sætter dermed også grænsen for den private pengeskabelse. Eftersom bankerne skaber penge i form af kredit, er pengeskabelsen begrænset også af efterspørgslen på og udbudet af kredit. At privat pengeskabelse har eksisteret i 200 år, har jeg svaret dig på for et års tid siden. Det er forkert. Privat pengeskabelse som kredit har eksisteret i ca. 5000 år. Læs David Graeber: 'Debt - the First 5000 Years'. Men hvis vi holder os til kapitalismens historie er 95 pct af pengeskabelsen (97 pct i UK) i den finansielle sektor tårnhøjt. Og efter min mening alt for højt, men det kan en bankmand, som lever af dette parasitære væsen naturligvis ikke være enig i.

“Er man forgældet, fordi man skylder kreditforeningen 5 mDKK? Næh, ikke hvis huset er 8 mDKK værd.” Det er jo til at le ad. Danskerne ejer ikke deres huse. Det gør danskernes kreditorer. Gennemsnitligt ejer danskerne 25 pct af danske boligers salgsværdi. Det er derfor, at danskerne har verdens højeste private gæld. Det er ikke noget, jeg griber ud af luften, men en OECD beregning. Du kan skælde ud, og kalde det vrøvl ligeså meget du lyster, for når du kun har skældsord som argument, opnår du intet andet end at gøre dig selv til grin. https://data.oecd.org/hha/household-debt.htm
OECD's beregning er baseret på forholdet mellem gæld og disponibel indkomst, fordi det er det, som tæller i enhver privat husholdning. Danskernes formue – f.eks. pensionsopsparing – indgår ikke i beregningen, fordi det ikke er likvide midler, Du kan ikke hæve din pensionsopsparing og bruge pengene til at betale af på din gæld. Endnu en finanskrise – som visse økonomer påstår kommer indenfor et år eller to – vil indebære, at et meget stort antal boligejere vil komme 'under vand'. Hvorefter den finansielle sektor endnu en gang vil komme rendende og bede 'barnepigestaten' om hjælp i form af statslig skabte penge, som den finansielle sektor arbejder på at få reduceret så meget som muligt.

Jeg beklager fejlen. Boligpriserne er steget mere end 100 pct siden 1995. Alene i perioden 2000-2007 udgjorde stigningen 85 pct. Derefter faldt boligpriserne som følge af finanskrisen, men stigningerne er nu oppe på samme niveau som før finanskrisen. Fra 1995 er landets gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerboliger steget fra 4450 kr i første kvartal i 1995 til 13640 kr per kvadratmeter i tredje kvartal 2018. En stigning på lidt over 300 pct. https://www.boliga.dk/boligpriser
Lønstigningerne er slet ikke fulgt med. Jeg nøjes med den private sektor. De private lønninger steg 1,3 procent fra 2005 til 2008, når man renser for inflation. Efter krisen er lønstigningen lidt under det halve. Hvis man måler i kroner og ører, har landets offentlige og private lønmodtagere haft den svageste lønfremgang siden 30erne. Kilde: Jyske Bank. (“Håndværkerne får den største gevinst i historisk sløjt opsving”. Temaanalyse 15. maj 2018)

Jeg er dybt beæret over, at du mener, at det er mig, som har opdaget, hvor stor den private pengeskabelse er. Giftighed eller ej, så kan det ikke være anderledes end at 95 pct privat pengeskabelse efterlader sølle 5 pct til staten, og det kan kun udgøre en væsentlig begrænsning for statens finansielle råderum. Du ser vel helst, at den private pengeskabelse bliver på 100 pct, så at statens renter til private banker bliver så høje, at vi ikke efterlades med andet valg end at afskaffe den offentlige sektor? “Ja, der har været økonomisk/finansielle kriser, men det er på trods af systemet, ikke på grund af det.” Det er præcist det, man lærer på økonomistudiet. I jeres økonomiske modeller eksisterer pengemængden ikke, og de som vil inddrage pengemængden som faktor, lider af 'pengeillusionen'. Når pengemængden ikke er en faktor, er finanskapitalen det naturligvis heller ikke. Systemiske banker og systemiske (finans)kriser findes ikke, og kriser skyldes udelukkende dumme politikere. Det sidste er dog korrekt til en vis grad, men politikernes dumhed består primært i, at de har afreguleret den finansielle sektor.

Sim sala bim! Systemiske kriser findes ikke, så derfor overspringer vi kriseteorier på økonomistudiet. Det gætværk mht. krisers årsager, som følger efter de kriser, som man ikke kan bortforklare er mildest talt latterlige. I 2008 spurgte dronning Elizabeth på et møde på London School of Economics direktøren for forskningsafdelingen - professor Luis Garicano – hvorfor der ikke var nogen økonomer, som forudså finanskrisen. Hun fik ikke noget svar.

Jens Thaarup Nyberg, Steen K Petersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og David Adam anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
03. marts, 2019 - 21:11

“Rigsrevisionen og EU-Kommissionen har bedt Skatteministeriet om at ændre posteringerne i statsregnskabet, så de 100 milliarder ikke længere fremgår, som penge, man regner med.”
https://www.jv.dk/indland/Danskerne-skylder-100-milliarder-Nu-opgiver-Sk...
Den neoliberale strategi er glasklar: Først udsulter vi den offentlige sektor med nedskæringer (1000 personer fyret i Skat siden 2015). Når den offentlige sektor derefter helt logisk bliver ineffektiv, har vi alle de gode argumenter for at privat er bedre end offentligt. Hvorefter vi privatiserer og udliciteter. Reagan kaldte strategien 'starve the beast'. Lars Løkke Rasmussen forsøgte sig med strategien som sundhedsminister.
“Begge dele tilsyneladende uden at nogen i det offentlige system har et ansvar for de absurde svigt.” Hvordan er det nu det går med at placere et ansvar for Danske Banks og Nordeas hvidvaskning af kriminelle penge? Og hvordan ligger det med en lang række bankers rådgivning til personer, som har anbragt omkring 200 mia kroner i skattely? Får vi snart placeret et ansvar? De eneste, som bliver draget til ansvar for kriminelle handlinger synes at være personer med muslimsk baggrund, men dem er der også langt mere mediefokus på end kriminelle bankfolk. Sidstnævnte får et gyldent håndtryk på mindst 10 millioner plus en side i glemmebogen.

Olav Bo Hessellund, Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Et alternativ til nedskæringspolitikken (austerity) vil være muligheden for at føre en ekspansiv finanspolitik, men det kræver et opgør med Budgetloven som er den lovgivningsmæssige implementering af Finanspagten i dansk lovgivning.

Som økonomen og Nobelpristageren Paul Krugman skriver, så er austerity forlængst blevet miskrediteret. Politikken virker ikke og de negative effekter rammer de svagsete i samfundet uforholdsmæssigt hårdt. Portugal er det empiriske belæg for påstandene.

https://www.nytimes.com/2011/03/25/opinion/25krugman.html?hp

Hvornår ser vi et dansk politisk parti argumentere for at hæve skatterne for, at fastholde og måske forbedre serviceniveauet i velfærdsstaten?

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Rasmus Knus
Det ærgrer mig i den grad, at der tilsyneladende er så få mennesker i Danmark, som har kendskab til Budgetloven. Mange Facebook grupper - som f.eks.Folkebevægelsen for social retfærdighed - synes ikke rigtigt at vide, hvem de skal rette deres vrede imod, og tit bliver det til nogle diffuse udsagn om kyniske socialrådgivere og kommunale politikere.
Mit hovedargument ovenfor var, at det langt fra er sikkert, at det er nødvendigt at hæve skatterne for at forbedre serviceniveauet i velfærdsstaten. Det drejer sig først og fremmest om at genvinde den danske stats finans- og pengepolitiske suverænitet bl.a ved at frigøre Danmark fra EU's Stabilitets- og vækstpagt og den efterfølgende Finanspagt, og ved at begrænse den private pengeskabelse. Dette løser ikke alle problemer og der vil stadigvæk være kriser, hvor nogle betaler en høj pris, mens andre går fri, men det er efter min mening forudsætningen for et opgør med austerity politikken. Jeg tolker også Christen Sørensens betragtninger, som et skridt i den retning..

Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Katrine Damm, Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ivan Breinholt Leth, du burde være finansminister. Og nej, jeg er ikke sarkastisk - jeg mener det sgu!

:-)

Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Boligpriserne er steget mere end 100 pct siden 1995. Alene i perioden 2000-2007 udgjorde stigningen 85 pct. Derefter faldt boligpriserne som følge af finanskrisen, men stigningerne er nu oppe på samme niveau som før finanskrisen. Fra 1995 er landets gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerboliger steget fra 4450 kr i første kvartal i 1995 til 13640 kr per kvadratmeter i tredje kvartal 2018. En stigning på lidt over 300 pct. https://www.boliga.dk/boligpriser"

Og bla andet takket været dette faktum er skatterne på boliger steget næsten 3 gange lønindexet i perioden.

Ivan Breinholt Leth

Niels Duus Nielsen
Jeg takker for tilliiden, men rollen som politiker tiltaler mig ikke. Tænk hvis jeg blev tvunget til at lyve af hensyn til den partipolitiske linje eller et eller andet taktisk spil. Der er f.eks. mange socialdemokrater, som har det skidt for øjeblikket pga. Mette Frederiksens taktiske forhold til DF.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth, dybt suk!

Jeg minder om, at det er de demokratisk valgte politikere, der har fastsat budgetreglerne og tilsluttet sig stabilitetspagten. Det er ikke særlig udemokratisk. Det er udtryk for sund fornuft! Se hvordan det går de lande, hvor man har et mere afslappet forhold til de ting. Og husk - eller sæt dig ind i, hvorfor Anker Jørgensen måtte træde tilbage som statsminister og overlade regeringsmagten til Schlüter uden udskrivelse af nyvalg.

Grænserne for private bankers pengeskabelse fastsættes af staten, Nationalbanken - og de andre banker (spørgsmålet om modpartsrisiko). Da finanskrisen brød ud, var det den gensidige disciplinering bankerne i mellem, der pludselig satte strammere grænser end reguleringen. Det var netop udtryk for en skærpet vurdering af modpartsrisikoen.

At se på husholdningernes bruttogæld uden at tage husholdningernes finansielle og ikke-finansielle aktiver i betragtning er én-øjet. OECD har også opgivet tal for husholdningernes netto-formue (dvs. finansielle og ikke-finansielle aktiver minus gæld) og her ligger Danmark internationalt højt (både i absolutte tal og i pct. af indkomsten) - og her ser man endda bort fra de aktiver, husholdningerne har i pensionskasser, ATP osv. I Danmark er pensionssystemet endda mere kollektiviseret end i de fleste andre lande, hvorfor den andel af husholdningernes reelle aktiver, der ikke tages med i opgørelsen (indestående i pensionsordninger) er langt større end i andre lande. OEDSs opgørelse undervurderer således danskernes reelle nettoformue.

Du behøver ikke føle dig beæret - vi andre har i mange år været klar over, at den største del af pengeskabelsen sker i private banker. Det lyder derimod, som om du betragter det som noget særligt. Realiteten er, at det er en historisk norm (nu mener du så pludselig at det forekom før pengesystemets etablering) og er aldeles uproblematisk. Der er helt fin styr på pengemængdeudviklingen.

At pengemængden ikke skulle eksistere i den almindelige økonomiske videnskab er lodret vås. Men du kender jo tydeligvis heller ikke noget til økonomisk videnskab.

At Dronning Elizabeth heller ikke kender noget til økonomi er ikke overraskende. Det sædvanlige narreværk, med at spørge, om nogen økonom forudså finanskrisen er - netop - narreværk! Du bebrejder vel ikke din praktiserende læge, at han ikke kan forudse, hvornår du forstuver anklen, bliver forkølet eller får influenza!

At man forsigtigvis ikke i statsregnskabet medtager alle de milliarder, som SKAT mere eller mindre udokumenteret mener at have tilgode er da kun fornuftigt. Det afholder helt sikkert ikke SKAT fra at forsøge at inddrive den del af tilgodehavendet, som de kan dokumentere at have. Problemet er reelt det, at SKAT ikke har styr på tallene! Og det problem udspringer af slendrian og elendige IT-systemer - ikke af mangel på medarbejdere. Problemet er ikke, at der mangler medarbejdere, men at de afholder sig fra at tænke, at der er slendrian, manglende ansvarsfølelse, mangel på procedurer og mangel på ledelse. Både mangel på operativ ledelse og politisk ledelse. Hvad angår det sidste, så har de sidste årtiers skatteministre uanset partifarve været enten udtjente ringvrag eller ungdomspolitikere uden et minimum af erfaring med noget som helst og uden personlig autoritet. Og de røde af ministrene er blevet skiftet ud så hyppigt, at de næppe har nået at få et minimum af indsigt i området.

Det er fuldstændig utilstedeligt og bør straffes, at nogle banker tilsyneladende har ekspederet betalinger, som mistænkes at vedrøre hvidvask. Men den danske stat og danske borgere har ikke lidt tab i den anledning - det har vi derimod i forbindelse med SKATs velvillige refusioner af udbytteskat til udenlandske svindlere og direkte svindel mod statskassen (Britta-sagen). Bankerne kører der sager i mod. Sager, som forhåbentlig fører til dom. Og uden tvivl har bankerne (omend for sent) strammet væsentligt op. Derimod har såvel stats- som rigsrevisorer gentagne gange og så sent som fornylig gjort opmærksom på, at der stadig ikke er styr på tingene i SKAT - og man gør end ikke et forsøg på at placere et ansvar for rodet.

Ivan Breinholt Leth som finansinister? Hahahahahahaaaaa! De fleste finansministre har da i det mindste vist en vis ansvarlighed. Men det ville man jo ikke en gang kunne have forventninger om ville være tilfældet med Breinholt.

Den her indgangs vinkel falder helt til jorden med udtalelsen "høje beskæftigelse" . Jeg kender Christen lidt og ved han har styr på økonomi men at påstå at der er høj beskæftigelse er helt væk. Regeringens arbejdsløsheds tal siger 102.000 arbejdsløse. De 132.500 på kontanthjælp er altså ikke arbejdsløse. De 161.000 der er faldet ud af dagpengesystemet og kontanthjælp bliver nu kaldt selvforsørgenden. Vi har så hver 5 ung der hverken er i job eller uddannelse det giver så 170.000. Men hvorfor er det vigtigt at holde arbejdsløshedstallet nede-det er på grund af EU -men hvem snyder regeringen!

@Rene Rafn, jeg er sikker på, at det beroliger Christen Sørensen helt vildt, at du mener, at han "har styr på økonomi". Han er trods alt kun professor i økonomi og tidligere overvismand..

Faktisk har han så eget "styr på økonomi", at han kender til den faktiske situation på arbejdsmarkedet - i modsætning til dig. Vi har høj beskæftigelse!

Der var i 2017 70.600 ledige dagpengemodtagere, 21.000 ledige kontanthjælpsmodtagere og 25.000 i aktivering (dagpengeberettigede og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Siden da er beskæftigelsen steget - og arbejdsløsheden faldet yderligere. Der er i efterhånden mange brancher arbejdskraftmangel og stillinger, der ikke kan besættes (også ufaglærte). Samtidig arbejder der i Danmark ca. 200.000 udlændinge (vandrende arbejdstagere - hovedsagelig fra EU-lande). Og jo: de får overenskomstmæssig løn.

Mennesker, der får offentlig hjælp, og som ikke kan arbejde, er ikke arbejdsløse.

Det er både godt for borgerne og for samfundet, at beskæftigelsen er høj. At du ikke kan glæde dig over det, forstår jeg ikke