Læserbrev

Trist at Folketinget affreder natur blot for at betale gæld

At affrede et naturområde ved lov alene for at skaffe penge til offentlig gæld danner en trist og ubehagelig præcedens – for hvad har vi så Fredningsnævnet for?
27. februar 2019

Københavns sidste erhvervsfiskere er nu truet af den gældsdrevne byfornyelse.

En af dem sejlede fredag den 9. februar mod Christiansborg i sin lille kutter fra Sydhavnen i et sidste forsøg på at protestere mod den tvangsaffredning af Stejlepladsen ved Fiskerhavnen, som Folketinget har tænkt sig at gennemføre uden om Fredningsnævnet for at skaffe penge til det gældsplagede metroselskab og de italienske entreprenører. Med sig bragte han 17.287 underskrifter indsamlet af Fiskerhavnens Venner.

Ud over at vi mister et dejligt stykke natur, som lige nu er til glæde for alle i København, så er fiskerne truede, fordi de tørrer deres garn og opbevarer bundpælene på det stykke fredede natur, som politikerne nu vil sælge til bebyggelse.

Deres naturskånsomme og bæredygtige, kystnære bundgarnsfiskeri er forbilledligt og burde få politikernes hyldest og beskyttelse i stedet for det modsatte.

At affrede et naturområde ved lov alene for at skaffe penge til offentlig gæld danner en trist og ubehagelig præcedens – for hvad har vi så Fredningsnævnet for?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Knus
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Svend Erik Sokkelund
Rasmus Knus, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Sådan gør gældsplagede politikere (tænk bl.a. på den lille svindler!), når de uforstandigt disponerer udi i mia. Om få år, skal området velsagtens re-etableres, når bæredygtigheden i dette åndehul af et fisker samfund er forstået af politikerne. Pt. er det uinteressant, for kvotekongerne er ikke interesserede og vil ikke bidrage til Lykkefonden, for det "ka' æ' svar' sig!"