Kronik

Vi skal turde favorisere eliten, hvis Danmark skal have nobelpriser

Danmark har ikke fået en nobelpris i 21 år, for det kræver, at vi sprænger tankesættet om, at alle skal være lige. Vi skal spotte de åbenlyse talenter og give dem de bedst tænkelige forhold, også selv om det bliver på bekostning af andre
22 år. Så længe er det siden, at Jens Chr. Skou i 1997, som den seneste dansker, modtog en nobelpris.

22 år. Så længe er det siden, at Jens Chr. Skou i 1997, som den seneste dansker, modtog en nobelpris.

Anders Wiklund

28. februar 2019

Nobelprisen tildeles nulevende personer, som i deres forskning har gjort exceptionelle opdagelser med meget stor betydning. Den anses som den mest prestigefyldte æresbevisning inden for områderne litteratur, medicin, fred, fysik, kemi og økonomi.

Danmark har hentet 13 nobelpriser gennem årene, primært inden for det medicinske område. Den seneste blev givet i 1997 til Jens Christian Skou for hans forskning tilknyttet Aarhus Universitet, og den seneste til forskning tilknyttet Københavns Universitet blev givet i 1984 til Niels K. Jerne.

Så hvorfor har Danmarks topuniversiteter ikke kunnet tiltrække en nobelpris de sidste henholdsvis 21 og 34 år?

Jeg har gennem en længere årrække haft den store ære at nominere personer til prisen i medicin, og processen foregår ved, at en udvalgt skare af personer verden over bliver bedt om at indstille værdige prismodtagere, som så efterfølgende vurderes i detaljer af priskomiteen.

Processen er selvfølgelig fortrolig, og de nominerede personer (som ikke har fået prisen) skal holdes hemmelige i 50 år ifølge Nobelkomiteens regler.

De, der vinder Nobelprisen, er typisk særdeles geniale personer, som på deres universiteter rundt i verden har fået særligt gunstige arbejdsvilkår med ubegrænset tid til dedikeret forskning og ofte med meget store bevillinger til at understøtte deres arbejde.

Det er tydeligt, at der ikke er tale om den jævne danske universitetslektor eller professor, som typisk bruger halvdelen eller mere af sin arbejdstid på studenterundervisning og administration.

Den typiske forsker på et universitet i Danmark skal ofte selv skaffe eksterne midler til den helt basale drift, og der går således enorme mængder tid bl.a. til udfærdigelse af fondsansøgninger. Hertil skal lægges en væsentlig undervisningsforpligtelse.

Vi skal turde sige ’elite’

Hvis vi skal markere os internationalt, og det skal vi selvfølgelig, så skal vi turde sprænge det klassiske tankesæt, hvor alle skal være lige. Det går simpelt hen ikke i forskning på topniveau. Derfor skal vi spotte de åbenlyse talenter og give dem de bedst tænkelige arbejdsforhold – også selv om det bliver på bekostning af andre.

Universitetsmiljøerne skal hente inspiration udefra for at vokse, og det gælder for alle fagområder. Det er i dag næsten umuligt at skabe plads til en såkaldt postdoc, dvs. en forsker, som befinder sig efter disputats eller ph.d.-grad, men før professorstillingen. Vi bliver nødt til at sørge for vækstlaget.

Vi må allokere forskningsmidler til disputatsforløb, og så går det nok, at der gennemføres lidt færre ph.d.-uddannelser i Danmark. Der kan være plads til begge dele, men vi skal have flere disputatser for at fremdyrke den sublime og enestående forskning, som bringer videnskaben et væsentligt skridt videre.

Vi bliver nødt til at hæve os over et fælles bundniveau, så vi kan skabe de bedst tænkelige forskningsmiljøer, som kan tiltrække også udenlandske talenter. Kodeordet skal være ’elite’. Vi skal turde sige det og udleve det.

Det kræver en bevidst strategi. Vi må have delestillinger og postdocs. Inden for særlige områder, som f.eks. business, er det oplagt, at underviserne og forskerne kan drage fordel af en vis tilknytning til erhvervslivet, så delestillinger er her oplagt. I de naturvidenskabelige områder er det et sjældent særsyn, men kunne det ikke være gavnligt at tænke lidt ud af posen her også?

Forskning skal kommercialiseres

Man taler også om, at forskningen på universiteterne alt for sjældent omsættes til kommerciel værdi. Der er dog sket en del i de senere år med oprettelse af enheder, som kan støtte forskerne med patentering og oprettelse af såkaldte spin-out virksomheder. Vi er dog meget langt fra målet.

Jeg var selv involveret i en opfindelse for nogle år siden, men måtte opgive at gå videre med patentering og virksomhed. Det krævede alt for meget af mig, og den potentielle økonomiske gulerod var ubetydelig, efter at hospital og universitet havde taget deres andele.

Kun enkelte steder i Danmark er det velset, at man ved siden af sin universitetsansættelse også driver en privat virksomhed, hvor der kan være gensidig glæde og udbytte af den dobbelte tilknytning.

Dette fænomen med en fod i begge lejre kendes fra en del steder i udlandet, hvor forskere på f.eks. store amerikanske private universiteter sagtens kan eje utallige patenter og være involverede i spin-out virksomheder baseret på deres oprindelige universitetsforskning, uden at universitetet eller andre løber med hele den potentielle gevinst.

Det er klart, at universitetet må have noget for deres udgifter, men der skal være rimelighed i tingene. Ellers mister forskerne gejsten til at medvirke til en kommercialisering, og der bliver ingen kommercialisering uden forskernes ekspertise. Det er givet.

Private universiteter

Til sidst er der muligheden for private universiteter. Allerede i 2009 luftede daværende videnskabsminister, Helge Sander (V), tanken om at tillade private universiteter i Danmark. Oplægget var imidlertid, at et privat universitet skulle modtage støtte fra det offentlige og derved indirekte tage midler fra de offentlige universiteter. Dette skabte forståeligt nok en del uro.

Et privat universitet bør ikke modtage støtte fra staten, men udelukkende finansieres af studenternes egenbetaling og af midler fra sponsorer, kontraktforskning m.v. Denne model kendes fra mange højprofilerede udenlandske universiteter, som klarer sig fænomenalt, bl.a. med produktion af en lang række nobelprismodtagere.

Den sædvanlige kritik i Danmark er, at så er alle ikke lige, dvs. kun de rige har råd til at gå på et privat universitet. De skal dog ses i et helt andet lys, nemlig som et supplement til vores i øvrigt fremragende offentligt finansierede universiteter.

Formålet er netop at øge mulighederne for en universitetsuddannelse for dem, der måske ikke lige passer ind i det nuværende system. Det skal være et supplement for at øge mulighederne og derved øge den personlige frihed til at vælge den uddannelse, man drømmer om.

Et land som Singapore har ligesom Danmark et stolt lokalt universitetsmiljø med seks offentlige universiteter, men alligevel har de inviteret en række store og berømte udenlandske universiteter til at slå sig ned hos dem. Dette er jo ikke for sjov, men netop fordi de kan se en synergieffekt og et positivt udbytte for deres eget land.

Hvorfor gør vi ikke det samme? Det betyder ikke, at vores egne offentlige universiteter skal laves om til private institutioner – slet ikke. De bør forblive offentligt finansierede institutioner med gratis undervisning til dem, der slipper igennem nåleøjet og kommer ind.

De udenlandske topuniversiteter kan være et supplement og give mulighed for, at danskere såvel som udlændinge kan tage en uddannelse med brugerbetaling, hvis man ikke kan komme ind på et af de offentlige universiteter i Danmark. Det skal ses som et supplement til det, vi har i forvejen.

Hvorfor inviterer vi ikke de store berømte universiteter med utallige nobelprismodtagere? Det kunne jo være, at vi kunne lære noget.

Jacob Rosenberg er professor, overlæge og dr.med. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

I en situation hvor der skæres brutalt på undervisningssektoren, år for år, er det langt fra en selvfølgelighed at vi bør gå efter at opdyrke stjerneforskere på det bredere, undervisningsorienterede forskningsmiljøs bekostning.

David Zennaro, Søren Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Signe Hansen, Estermarie Mandelquist, Troels Kjær, Christina Petterson, Kim Strøh, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jens Christian Schou gjorde opmærksom på, at det vigtigste grundlag for at skabe gode resultater er den tilsyneladende ofte lidt tilfældige grundforskning, hvor man ikke SKAL forfølge et bestemt resultat, men så at sige lade de løbende resultater styre forskningforløbet. Rigtigt mange opdagelser er kommet, mens man egentlig var på vej til et helt andet resultat Tilfældigheder spiller en stor rolle - men det kræver intelligens at opdage det tilfældige resultats potentiale - og intelligens, flid og arbejdsro at forløse det.

David Zennaro, Gitte Runge, Bjarne Bisgaard Jensen, Vibeke Døssing, Anders Reinholdt, Else Marie Arevad, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Steen Sohn, Eva Schwanenflügel, Tom Andreæ, Troels Ken Pedersen, Anne Eriksen, olivier goulin, Ete Forchhammer , Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Singapore er da et gennem-kommercialiseret land, men det har aldrig fostret én eneste nobelpristager, i modsætning til Danmark(13 stk.).
Fra 1943 til 1975 gik der heller ikke nogle videnskabelige nobelpriser til Danmark.
Jeg ser mest kronikken som et led i den serie af CEPOS-borgerlig/liberale indlæg Information har været spækket med, her på det sidste.

David Zennaro, Gitte Runge, Søren Andersen, Martin Clante, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Vibeke Døssing, Estermarie Mandelquist, Nils Lauritzen, Kim Strøh, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek, Hanne Ribens, Nis Jørgensen, Erik Boye, Torben K L Jensen, Jørgen Tryggestad, Pia Nielsen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Gert Romme, Steen Sohn, Curt Sørensen, Lars N. Jensen, Jens Erik Starup, Eva Schwanenflügel, Martin Rønnow Klarlund, Anne Eriksen, Nille Torsen, Torben Bruhn Andersen, Ib Christensen, Minna Rasmussen, John Andersen, Samuel Grønlund, Torben Skov, Peter Marckwardt, Steffen Gliese og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu er det jo sådan, at de danske universiteter spejler universiteterne i de 47 lande eller mere, der er underlagt den systematiske forringelse af den frie forskning og uddannelse, kendt som Bolognaprocessen.
Det er rigtigt, at argumentet for denne skamplet på tusind års europæisk akademia, er, at vi nu har masseuniversiteter, og så kan man ikke give den enkelte de samme muligheder og den samme frihed, som tidligere blev en lille elite til del.
Men selvfølgelig kan man det! Og selvfølgelig skal man det.

Jørn Andersen, Else Marie Arevad, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Minna Rasmussen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Vi skal turde leve uden nobelpriser, hvis nogle skal ofres for at få dem.

David Zennaro, Søren Andersen, Signe Hansen, Estermarie Mandelquist, Troels Kjær, Christina Petterson, Kim Strøh, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Nis Jørgensen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Ib Gram-Jensen, Curt Sørensen, Lars N. Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Steffen Gliese, Palle Raabjerg, Martin Rønnow Klarlund, Minna Rasmussen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

Privatiseringer er med til at accelerere uligheden, uanset om det handler om hospitaler eller uddannelsesinsitutioner. Hvis det velhavende segment/eliten kan sikre sig en elitær behandling på private hospitaler eller uddannelsesinstitutioner forsvinder det segment, der stiller krav til kvaliteten på offentlige institutioner. Samtidig mister dette velhavende segment interessen i at bidrage økonomisk til de offentlige institutioner og kvaliteten vil uundgåeligt falde. På sundhedsområdet ses denne tendens tydeligt, hvor elitens krav om skattelettelser finansieres med besparelse offentlige hospitaler, plejehjem og hjemmehjælp.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Kim Strøh, Lise Lotte Rahbek, Hanne Ribens, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke toppen man nurser, men man sørger for en hel underskov af tallenter på vej op. Den der så viser tallent nok kommer til toppen alligevel.

Så frem med pengepungen og få så skub i uddannelser, skaf gode profesorer til landet og modige tænkere.

Mogens Holme, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Med alle de 12 taller der uddeles nu om dage, kan det da ikke vare længe før det vælter ind med nobelpriser

Minna Rasmussen, christian christensen, Herdis Weins, Morten Damborg, Else Marie Arevad, Kim Houmøller, jens christian jacobsen, Torben Skov, Frank Hansen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Steffen Gliese, Sven Elming og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Palle Raabjerg

Holder med Peter Knap.

Nobelprisen er også med rette blevet kritiseret for ikke rigtigt at være i stand til at anerkende realiteten at forskere i stor grad bygger på hinandens arbejde. At det er individuelle genier der laver alle de "store gennembrud" er en gammel og sejlivet myte. Forskningens grundsten er ikke konkurrence, men samarbejde!
Og jo mere vi sparker forskere til at være i konkurrence med hinanden, jo mere handicapper vi forskningen.

Søren Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Kim Strøh, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Nis Jørgensen, Jørgen Tryggestad, jens christian jacobsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det minder lidt om vores jagt på Michelin-stjerner. Dansk madkultur bliver provoveret til hele verden! Der er blot ingen danskere der kender til den mad de danske Michelin-restauranter serverer, men at arbejde gratis, for at få noget på CV'et, er af bagvejen blevet meget dansk.......

Mogens Holme, Michael Friis, Torben Skov og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det synes mig, at der mangler en forfatter-deklaration i kronikken.
Jacob Rosenberg er professor, overlæge og dr.med. står der.
Men han er også regionsrådsmedlem for partiet Liberal Alliance.

Ligesom Cepos vil LA jo dyrke eliten, så indlægget er ikke overraskende fra den kant.
Lidt "Good Will Hunting" virker umiddelbart sympatisk.
Men det skal dæleme ikke være på bekostning af de almene uddannelser.

David Zennaro, Jørn Andersen, Gitte Runge, Minna Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Vibeke Døssing, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Carsten Svendsen, Kim Strøh, Anders Reinholdt, Troels Ken Pedersen, Flemming Berger, Lars Løfgren, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Erik Boye, Søren Nielsen, Pia Nielsen, Steen Sohn, Jørgen Tryggestad, Steen K Petersen, David Joelsen, Michael Friis, Anne-Marie Krogsbøll, Jan Jensen, Grethe Preisler, Palle Raabjerg, jens christian jacobsen, Ib Gram-Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hahaaaa... Tak for det Eva. Det er meget vigtigt, at man kender den korrekte afsenderadresse.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jakkedi-jakkedi-Jak
Var der nogen, der sagde Milena Penkowa?

David Zennaro, Minna Rasmussen, Mogens Holme, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det er en vigtig debat, Jacob Rosenberg genrejser: bagsiden af ligemageriet og den altregulerende Velfærdsstat.
Debatten er imidlertid tabubelagt, hvilket kommentarerne her i strengen alene viser.
Der er blandt mange et nærmest religiøst ukritisk forhold til Velfærdsstatens lyksaligheder.
Det minder om, hvor svært katolikkerne har haft det med at tage hul på debatten om pædofili mv. i deres religion.

Man skal i hvert fald sikre fri forskning, og det er ikke, det man gør netop i disse år, hvor politikerne helst vil beslutte, hvad der skal forskes i og hvordan.

Omkring private elite-universiteter, for det er jo det, som politikerne gerne vil. Så kan det da godt være, at det på sigt fører til resultater. Men det kræver fortsat fri forskning, samt en sponsor der vil betale.

Moderne forskning er en gruppeindsat som ikke er afhængig af elitære individualister. Så når vi ikke får flere priser (som for øvrigt er stærkt overduverede, Einstein fik ikke prisen for den vigtigste opdagelse i fysikken og Stephen Hawking fik den aldrig), så er det fordi vi har slået den frie grundforskning i stykker. Fra forskning til faktura, bare for at nævne et af benspændende.

David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Tue Romanow, Runa Lystlund, Steffen Gliese, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

En forsker eller forfatter, der udmærker sig er en ambassadør for sit hjemland. Ligeledes for en dygtigt erhvervsmand eller kunstner. Danmark ville være fattigere både kulturelt og økonomisk uden de mange mænd og kvinder, der har sat Danmark på verdenskortet. Det burde vi værdsætte og være stolte over.
Tak til dem der stræber og dygtiggør sig, så Danmark dermed kan bevare sit velfærdssamfund. Flere af dem!

Grethe Preisler

Vås på stylter, Michael Friis,
Jeg går ikke rundt og føler mig stolt over at være landsmand til verdensberømtheder som Niels Bohr, Piet Hein, H.C. Andersen og Karen Blixen.

På den anden side føler jeg mig heller ikke tynget ved tanken om at være landsmand til celebriteter som Pia Kjærsgaard, Pernille Vermund, Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg og Martin Henriksen eller grundlæggerne af Carlsberg-bryggerierne, Lego-koncernen og A.P. Møller Mærsk.

David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Men du kender deres navne. Hvor mange kender dit eller mit? Og hvem husker os, når vi er borte? Meget få. Hvad er meningen med livet ud over at forbruge? Hatten af for dem, der gør en forskel.

Hvordan skal dem der aldrig har præsteret, anderkende dem der har? Der står så meget dansk misundelse og jantelov i vejen. Selv om deres maver måske endog mættes af andres vid og flid.

Morten Damborg

Jeg tror ikke, det er givet, at det giver flere Nobelpriser at løfte de ti procent dygtigste 50 procent i forhold til at løfte de 50 procent dygtigste ti procent. Hører gerne fra nogen, der har en kilde på det.

Minna Rasmussen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bliver Danmark et bedre land at leve i af at have flere nobelprismodtagere?

David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Herdis Weins og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

@lLise Lotte Rahbek
Der er vel noget branding i det, men et godt og komplekst spørgsmål! Lidt det samme, som når folk med forskellige synspunkter diskuterer kongehusets økonomiske værdi.

"Hvis vi skal markere os internationalt, og det skal vi selvfølgelig, "

Øøøh... Det skal vi da selvfølgelig?

Skulle vi ikke hellere selv finde fællesskab i noget der giver mening, uanset hvad omverdenen måtte mene eller give priser for?

Noget af det kunne jo være essentiel forskning og udforskning af vigtige emner. I den samme sammenhæng ville det i øvrigt være et godt signal at sende fra vores politikere, hvis de så også rent faktisk tog imod forskningen - selv når den udfordrer deres ideologiske tankegang og eventuelle landbrugspakker eller lignende.

Så må nobelpriserne komme eller lade være.

David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Michael Friis -
det der med at sætte Danmark på verdenskortet har alle dage været noget gevaldigt vrøvl !
Og de eneste virkeligt, virkeligt verdenskendte danskere er stadigt H.C. Andresen og Michael Laudrup.
Den eneste af vores nobelpristagere, der kan nærme sig lidt international kendistatus, er Niels Bohr - og det endda ikke på et helt folkeligt plan.
Det er også fuldstændigt bedøvende ligegyldigt, om folks navne bliver huskede i eftertiden, hvis ikke deres bøger bliver læst eller deres bedrifter kendt udover en snæver kreds. Kan du på stående fod svare på, hvem det lige var, der opdagede, at håndhygiejne var vigtig på et hospital og bl.a. kunne reducere barselsfeber betydeligt ? Du må ikke google det - og selv om DU kan, så er der mange der ikke kan. Og ja - alle kender navnet på Einstein, men hvor mange kender og forstår virkeligt hans realitivitetsteori ?

Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Sven Elming, Steffen Gliese, Torben Skov, Henning Kjær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Hej Eva.
Jeg havde ikke lige checked afsenderens sande ID.
Meeen! Hvor det da rart at vide, at intuitionen virker :o)

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er altid så sjovt med højrefløjen: det er ikke nok at tjene penge, de vil også roses og beundres.
Måske er det det, det hele går ud på - anerkendelse som den vigtigste drivkraft? Glimrende, så kan vi spare den materielle forskel.

Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Det er ofte svært at sige hvem, der faktisk har fundet på en original idé i videnskabens verden eller i formgivningen verden og mange andre steder. I Politiken i dag er der en artikel om en arkitekt, som har været en af mange partnere i firmaet Dissing + Weitling arkitekter a/s og han har haft med Storebæltsforbindelsen at gøre. Firmaet Dissing + Weitling færdiggjorde Nationalbanken efter Arne Jacobsens død i 1971. Hans Dissing var Arne Jacobsens tegnestuechef og Otto Weitling blev partner på Arne Jacobsens tegnestue. Begge dygtige designere og arkitekter.

Videnskabelige opfindelser og bygværker bliver skabt af et hold mennesker og slet ikke af enkeltpersoner.

Den første skitse af Storebæltsforbindelsen, som har været på plakater, T shirts og mange steder, ved jeg, at denne arkitekt ikke har udformet og tegnet, fordi det gjorde jeg, som ungt menneske, hjemme i min lejlighed, fordi vi havde travlt. Dermed siger jeg ikke, at jeg har tegnet broen, det gjorde et stort hold af engagerede ingeniører og arkitekter. Jeg formede også plancher og grafisk materiale, som blev indsendt til konkurrencens første trin. Den førnævnte arkitekt skrev teksten. Tegnestuen vandt opgaven. Billedmaterialet til konkurrencen byggede jeg op af materiale fra Hans Dissing og Otto Weitling tegnestues arbejder, hvor mange dygtige arkitekter har bidraget. Konkurrencen indeholdt en enkelt sort hvid grafisk og noget abstrakt skitse, som jeg udførte ud fra et stillads. Vi var heldige at vinde.

Jeg var lige startet på tegnestuen efter at have arbejdet hos Johan Otto von Spreckelsen med Kuben i Paris i flere år. Store konstruktioner var derfor ikke fremmede for mig. Desværre døde Spreckelsen af kræft året, som jeg startede hos D + W arkitekter og så aldrig sit storslåede værk færdigt. Den opgave var ingen dans på roser for ham og heller ikke for medarbejderne. 270-290 timers arbejdsuge var ikke ualmindelig. Entreprenøren viste sig at bruge billigere materialer og bygværket blev desværre dårligt udført og ikke som det skulle. Den bestilte marmor, blev erstattet af billig marmor af entreprenøren. Kvaliteten var så ringe, at beklædningen er allerede skiftet ud.

Så sig til jeres børn og børnebørn, at de skal tænke sig godt om, hvis de vil uddanne sig til arkitekt. Der er meget arbejde, meget bøvl med bygherrer og entreprenører og lønnen står slet ikke i forhold til arbejdsmængden.

Der var mange ingeniører på opgaven over Storebælt, der var mange arkitekter på opgaven og der var ligeledes mange landskabsarkitekter på opgaven. Landskabsarkitekterne arbejdede med broens tilknytning til land og forløbet på begge sider. Arkitekten fra Politikens artikel har udformet ankerblokkene på begge sider. Ankerblokkene er den blok kablerne fastgøres i. Ankerblokkene kunne han godt have arbejdet mere med, de er ikke harmoniske. Denne person modtog C.F. Hansen medaljen for sit arbejde med Storebæltsbroen. Det burde hele det hold, der arbejdede med broen have modtaget og ikke han alene.

Næsten alt er et holdarbejde, i hvert fald denne opgave. Produktdesign har oftere en enkelt formgiver.

Hvis vi nu tager Arne Jacobsens arbejde, så lavede han heller ikke bygværk og design alene. Han havde nogle af Danmarks dygtigste arkitekter ansat. Stjernearkitekter er dem, der kommer i fjernsynet og ikke nødvendigvis, dem der har fundet på, eller udarbejdet projekterne. Byggeri er et holdarbejde, videnskab er holdarbejde, og vi kan blive ved.

Derfor er chefers lønninger vokset fuldstændig urimeligt. Det er ikke kun dem, der slider og skaber resultater. Chefer bør derimod være de ansattes og firmaernes "tjenere."

Ingen får heller Nobelprisen i noget andet end litteratur helt alene.

Der bør ikke spares så voldsomt på uddannelser som tilfældet. Det er her vi finder fremtiden.

Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg får lyst til at minde om den tyske talemåde "Namen sind Schall und Rauch" - altså noget flygtigt.
Det vigtigste er værket, bedrifterne ...... what ever.

Runa Lystlund

Danmark er for lille land til private universiteter. Desuden kunne private universiteter risikere at blive fulde af studerende hvis forældre er rige.

Min erfaring som underviser er ikke, at originalitet skulle findes specielt hos velhavende studerende. Mange af dem er ligefrem hæmmede af familien eller berømte forældre. Nogle er hæmmet af den viden de har fået med hjemmefra og glemmer at tænke selv og tænke frit. Den frie tanke findes ofte hos den frie fugl, ingen nødvendigvis forventer noget af. Og at vælge dem ud for tidligt er heller ikke det rigtige. Mange blomstrer senere. Originalitet er et vigtigt element i alle gode opfindelser, design og alt andet, men vi kommer ingen vegne uden benhårdt arbejde.

0.001% er særlig begavelse, resten er knofedt.

For at finde på noget originalt, skal der oftest utallige forsøg til. Videnskabsmænd, filosoffer o.s.v. bygger også på andres erfaringer eller udgivelser og forsøg. Fejl, ferie og held har givet flere forskere fremgang, så som Alexander Fleming. Marie Curie var til gengæld noget særligt med sin hjælper. I dag er nærmest alt holdarbejde.

Nils Lauritzen

Aner man et navneskift ?
"ukritisk INFORMATION om højrefløjens ideologi" ;-)
- Så kan de mindste nøjes med det ringe...

Runa Lystlund

Signe Hansen.
Hvis det er min kommentar du referer til, så vil jeg blot sige. Du vil selv erfare, at du vil ikke komme nogen vegne, uden samarbejde i den virkelige verden.

Mange lever af deres Instagram/YouTube indput. Jeg betragter dem som dygtige sælgere, men ikke genier. Derimod har jeg respekt for musikere og andre kunstneriske personer, der banker igennem lydmuren ved egen kraft.

Jeg har selv en bror, som har modtaget Nordens største designpris. I hans tilfælde vil jeg sige, ingen bliver profet i eget fædreland. Misundelse har gennemsyret hans kollegaers syn på ham. Han kommer nemlig ikke fra en fin familie i et land (ikke Danmark), hvor neopotismen er som en ondartet svulst i landets, øverste lag.

Man kan for en stund tage æren fra andre, som chef, men grundlæggende ved medarbejderne, hvem der har lavet arbejdet i firmaet. Et firma er aldrig bedre end summen af dets medarbejdere.

De dygtigste studerende jeg har haft, havde ikke kendte forældre, men selvfølgelig kan børn med kendte forældre have et stort talent.

Derimod vil unge med forældre, hvor kontakterne er i top, selv om børnene ikke er særlig talentfulde, altid have en lettere gang på jorden, end dem hvis forældre er helt almindelige dygtige mennesker. Meget sker også, hvis selvværdet følger med. Det er vigtigt som underviser at underbygge selvværd hos de studerende og ikke bryde det ned. Nogle skal så mindes om en gang imellem, at de ikke nødvendigvis er Guds gave på jorden, for at vi kan holde dem ud.

Jeg tror ikke på private Universiteter i Danmark af førnævnt grunde. Penge er selvfølgelig alfa og omega i medicinsk og medicinforskning og det er vigtigt at pengestrømmen ikke gør universiteterne afhængige, som Gert Romme skriver.

Den danske stat burde give meget flere penge til forskning. Nu er det lykkedes australske forskere, at forandre CO2 til kul i katalysatorer med flydende metal under overkommelig varme og med en eller anden elektrolyse/andet. Spildprodukter bliver kul. Nu ved vi ikke endnu, om dette vi gavne os mennesker i længden, eller om de flydende metaller er for giftige, men spændende er det.

Talent kommer af en god og idérig hjerne og stor indsats på eget felt gerne i samarbejde med andre forskere og på baggrund af tidligere erfaring.

Runa Lystlund

Eva Schwanenflügel.
Vi skal have i tankerne, at ydmygelse er en af Liberal Ungdoms adfærd. Det skriver aviserne om for tiden. Her ser vi at i et ungdomsparti, hos forhåbentlig få mennesker, der ikke kender grænsen for almindelig anstændig affærd. Vi må håbe på, at det samme ikke udfolder sig i moderpartiet. De unge og nogle ældre tror, at de aldrig nogen sinde bliver gamle eller syge. De tror, de aldrig får brug for hjælp, som jeg har måttet i en sygdomsperiode.

Jeg finder det godt at vi har en stat, der støtter os, når vi får brug for den.

Jeg har igennem hele mit liv betalt ganske høje skatter og gør det med glæde, vel vidende, at vi ikke kan være på toppen hele vores liv. Jeg havde brug for velfærdsstatens i en drøj periode, hvor jeg havde en alvorlig sygdom inde på livet. Jeg vil også håbe på, at sygehusvæsenet forbliver så relativ godt, som da jeg havde brug for det. Jeg mødte en fantastisk venlighed og gør stadigvæk, når jeg skal tjekkes.

Så vil jeg heller betale lidt mere i skat til uddannelse, som vi taler om her og et sikkerhedsnet, som griber ind i tilfælde, at vi får brug for det.
Med venlig hilsen Runa

Runa Lystlund

Artiklens forfatter Jacob Rosenberg skriver efterfølgende.

"De udenlandske topuniversiteter kan være et supplement og give mulighed for, at danskere såvel som udlændinge kan tage en uddannelse med brugerbetaling, hvis man ikke kan komme ind på et af de offentlige universiteter i Danmark. Det skal ses som et supplement til det, vi har i forvejen."

"Hvorfor inviterer vi ikke de store berømte universiteter med utallige nobelprismodtagere? Det kunne jo være, at vi kunne lære noget."

Artiklens forfatter modsiger sig selv med ovenstående ord. Jeg gentager, "hvis man ikke kan komme ind på et af de offentlige universiteter i Danmark." Hvor kommer den overordentligt dygtige forsker ind i billedet her?.

Hvorfor ville superdygtige forskere ikke kunne komme ind på statslige danske universiteter?

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Runa Lystlund
01. marts, 2019 - 12:52

Runa, det er vist desværre ikke kun i LAU, der findes brodne kar.
Andre politiske ungdomsorganisationer har også været fremme med eksempler på seksuel chikane og magtmisbrug.
De er domineret af ambitiøse unge mænd, der nok lever op til den karakteristik du beskriver, overmodighed og dominans på andres bekostning.
Ikke særligt betryggende, når vi ved at det er fra disse ungdomsorganisationer fremtidens folketingspolitikerne bliver udklækkede..

Michael Friis, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar