Kommentar

Whistleblowerordninger kan ende med at beskytte de arbejdsgivere, der er skyld i ulovlighederne

Regeringen har besluttet, at staten skal have whistleblowerordninger, hvor ulovligheder og kritisable forhold kan indrapporteres anonymt. Det kan føre til, at kritikken bliver inden for murene i stedet for at nå offentligheden
28. februar 2019

Forudsætningen for en velfungerende retsstat er, at den offentlige debat hviler på et informeret grundlag, og uden en vis gennemsigtighed kan der ikke føres reelle demokratiske diskussioner eller træffes politiske beslutninger, som senere kan nyde befolkningens opbakning.

Men en lang række undersøgelser har de seneste år vist, at de offentligt ansatte, som er tættest på konsekvenserne af de politiske besparelser, omorganiseringer og reformer, ikke længere tør ytre sig af frygt for konsekvenser, eller ligefrem for at blive afskediget, hvis de påpeger kritisable forhold eller benytter sig af deres meddeleret.

Det er særligt bekymrende, eftersom selvcensur og tavshedskultur er forudsætningerne for, at der ikke bliver handlet med rettidig omhu, og en medvirkende årsag til, at vi ser den ene skandale efter den anden i den offentlige sektor i disse år.

Som en konsekvens heraf har regeringen derfor besluttet, at staten skal have whistleblowerordninger, hvor ulovligheder og særligt kritisable forhold kan indrapporteres anonymt.

Symptombehandling

Det er tilsyneladende fornuftigt set i lyset af udviklingen, men det er værd at bemærke, at whistleblowerordningerne blot er symptombehandling af, at offentligt ansattes ytringsfrihed er under et voldsomt pres, og at deres ytringsfrihed kan sikres forholdsvis let, hvis blot de får en bedre ansættelsesretlig beskyttelse.

Desuden kan whistleblowerordningerne i det værst tænkelige scenarie lede til det stik modsatte: at kritisable forhold eller ulovligheder, der er påvist af ansatte, tilgår enten direktionen eller bestyrelsen, så den ledelse, der har handlet ulovligt, skal kontrollere sig selv.

I dag er der 665 private virksomheder, der har registreret en whistleblowerordning hos Datatilsynet, og nu er der altså flere på vej i den offentlige sektor.

Men vi ved faktisk ikke, hvilke sager der rejses i de allerede registrerede whistleblowerordninger, og i hvilket omfang der er rejst sigtelser på baggrund af indrapporteringerne.

På grund af ordningernes karakter af intern ’krypteret kritisk trafik’, der for private virksomheder ikke er underlagt offentlig kontrol, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om private virksomheder har tilstrækkeligt incitament til at anmelde eventuelle ulovligheder og offentliggøre belastende sager, der kan skade virksomhedens omdømme og konkurrenceevne.

Dette skal ses i lyset af, at en lang række offentlige opgaver udliciteres til anden aktør, dvs. overtages af private virksomheder, der udfører opgaver for offentlige midler, ligesom Danske Bank f.eks. er statens bank.

Det står naturligvis stadig de ansatte frit for at gå til medierne, også anonymt, men vi ved ikke, om de vil gøre det.

Behov for tilsyn

Der er desuden grund til mistanke om, at ordningerne allerede på nuværende tidspunkt i højere grad er blevet et arbejdsgiverredskab, end det oprindelig var tanken, idet man søgte at skabe en ordning, der dels havde et mere demokratisk og offentlighedsrettet sigte, dels en ambition om at beskytte whistlebloweren, som typisk er arbejdstager. Det har forsker Erik Mygind du Plessis også tidligere påpeget.

Det vækker yderligere bekymring, at der ikke findes en større gennemsigtighed eller viden på området – især set i lyset af den finansielle sektors og andre samfundsbærende virksomheders størrelse har det potentielt betydelige konsekvenser for samfundet.

Som følge af den nye databeskyttelsesforordning fra 2018 ser det desværre ud til, at whistleblowerordningerne ikke længere registreres hos Datatilsynet, og det vil derfor ikke længere være muligt at følge udviklingen i antallet af anmeldte ordninger.

Nu kender vi endnu ikke regeringens konkrete udspil, men der er alt for mange advarselslamper, der blinker. Fortsætter udviklingen, risikerer vi et parallelt, krypteret system uden tilsyn.

Der er allerede behov for et tilsyn med både private og offentlige whistleblowerordninger, men der er i særdeleshed behov for at gennemtænke det mere udførligt, når staten skal implementere ordningerne.

Et sådant tilsyn kan forestås af Rigsrevisionen eller Ombudsmanden, men nok bedst af sidstnævnte, eftersom han har til opgave at sikre, at gældende lovgivning overholdes. Men hvad angår whistleblowerordningerne er det nok et spørgsmål, om det overhovedet vil være muligt at kontrollere, om gældende lovgivning overholdes, når der ikke er noget overordnet tilsyn og nogen åbenhed omkring ordningerne.

Kryptisk? Ja, men det vil være endnu værre, hvis vi får en ’krypteret offentlighed’, hvor whistlebloweren nok nyder anonymitet og beskyttelse, men hvor ulovligheder måske også tysses ned, hvis det skader den offentlige institution eller virksomheden.

For vi ved af gode grunde ikke, om de ansatte, hvis der ikke reageres fra ledelsens side, vælger at gå til medierne som en sidste udvej.

Rasmus Willig, ph.d., sociolog og leder af Center for Offentligt og Privatansattes Ytringsfrihed, Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ib Christensen
  • Oluf Husted
Lillian Larsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Maj-Britt Kent Hansen, Ib Christensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak! Rasmus Willig, for denne advarsel om: "Krypteret offentlighed"

Kunne whistleblowerens anliggende offentliggøres i anonymiseret form?
Med angivelse af, hvem der skal svare og hvornår? (fx. 14 dage)

Oluf Husted - SAS whistleblower, siden 1991

Maj-Britt Kent Hansen

I den bedste af alle verdener - ja! Men der befinder vi os vist desværre ikke.

Vigtigt, at Willig gør opmærksom på nok et problem ved whistleblowerordninger.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Fortæl os hvad du har opdaget og hvordan, så vi fremadrettet kan skjule det bedre og lære hvordan vi undgår at blive opdaget.

Jo bestemt en risiko!

Eva Schwanenflügel

"Der er allerede behov for et tilsyn med både private og offentlige whistleblowerordninger, men der er i særdeleshed behov for at gennemtænke det mere udførligt, når staten skal implementere ordningerne."

I virkeligheden er der behov for et fuldkomment uafhængigt Whistleblower-organ, der har magten til at indlede retssager.
På denne måde kunne vi også - som Olaf Husted foreslår - få anonymiserede data om indberetninger.

Men det er nok tvivlsomt, om der er opbakning.
Desværre har mange meget at skjule..

Lillian Larsen, Oluf Husted, Anne Eriksen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

I virkeligheden bliver intet ændret i så fald.
Bliver whistlebloweren beskyttet? - Næppe, måske sker der ikke noget med det samme, men på lidt længere sigt er det en anden sag.
Når der politisk sker så mange tiltag til kontrol og angiveri, så virker det usandsynligt.

Tilbage til den pensionerede, der via sin samvittighed og samfundsinteresse ønsker at videregive viden og erfaringer til alles bedste.