Kommentar

32 landbrugsstuderende: Vores uddannelse skal ændres, så den lærer os at drive bæredygtigt landbrug

Det åbenlyse behov for et mere klimavenligt landbrug afspejles ikke i vores undervisning på landbrugsuddannelsen, som stadig fokuserer på en traditionel, klimabelastende praksis
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har udtalt, at der ikke findes nok klimavenlige måder at drive landbrug på. Heldigvis ved vi som landbrugselever, at det ikke passer.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har udtalt, at der ikke findes nok klimavenlige måder at drive landbrug på. Heldigvis ved vi som landbrugselever, at det ikke passer.

Sigrid Nygaard

7. marts 2019

I regeringens Klima- og Luftudspil fra oktober 2018 nævnes 38 tiltag, der antageligt skal sænke udledningen af drivhusgasser og sundhedsskadelige partikler. Tiltagene, som dækker over transport, bolig og landbrug, kommer desværre ikke omkring fremtidens uddannelser, der ellers er helt centrale for at løse vores klimaudfordringer. Det gælder ikke mindst landbrugsuddannelsen.

Som landbrugsstuderende erklærer vi os enige i det, som flere studerende allerede har udtalt i den offentlige debat, f.eks. da nogle aktive universitetsstuderende fra Studenterrådet ved KU skrev i en kronik den 19. januar, at vi »som studerende skal (...) kræve, at vores uddannelser ruster os til at forandre verden«.

Dansk landbrug står for 21 procent af udledningen af drivhusgasser i Danmark ifølge DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, men det åbenlyse behov for et mere klimavenligt landbrug afspejles ikke i vores undervisning på landbrugsuddannelsen, som stadig fokuserer på en traditionel, klimabelastende praksis. Med andre ord: Vi undervises i at fastholde og videreføre dansk landbrugsposition som klimasynder.

Hvis udledningen inden for landbrugssektoren skal formindskes, skal landbrugsuddannelsen ændres. Vores samfund bør forpligte sig på at undervise os i en landbrugspraksis, der er klimavenlig- eller klimaforbedrende, så̊ dansk landbrug kan bidrage positivt til Danmarks mål om at blive CO2-neutralt i 2050, og så̊ dansk landbrug ikke bliver ved med at være en klimabyrde.

Lærer ikke nok

I år skal vi fejre 50-året for den første bemandede månelanding – Apollo 11 i 1969. Første gang brødrene Wright fløj var bare 66 år inden månelandingen. 66 år efter den første vellykkede flyvetur, stod altså̊ det første menneske på månen. Men USA kom ikke sovende til månen. Præsident Eisenhower havde forinden månelandingen iværksat uddannelsesinitiativet National Defence Education Act – og sådan blev Sovjetunionen indhentet i rumkapløbet.

Apollo 11 er et klassisk eksempel på, at investeringer i uddannelse og forskning er vejen frem.

I bekendtgørelsen for landbrugsuddannelsen bliver ordet »bæredygtighed« nævnt tre gange. Første gang som en del af formålet for vores uddannelse. Anden gang som et ud af mange mål for den viden, vi skal tilegne os. Tredje gang, da det hedder, at vi skal kunne »inddrage viden om miljø, økologi og bæredygtighed ved udførelse af almindelige arbejdsopgaver i landbrugsproduktionen«.

Bekendtgørelsens ganske lille fokus på klima gør desværre, at vores studieordning hverken teoretisk eller praktisk sikrer os en undervisning, der giver os indsigt i, hvordan vi eksempelvis skal anvende vores maskiner, holde husdyr eller dyrke afgrøder på en klimavenlig måde. Men hvis ikke vores landbrugspraksis konkret beskrives klimavenligt, hvordan skal vi så̊ lære at drive et klimavenligt landbrug?

Nye metoder

CO2- koncentrationen i atmosfæren vil blive ved med at stige, så̊ længe vi udleder mere, end planter og træer i biosfæren kan optage og binde. Det betyder, at vi har to muligheder for at mindske problemets omfang: Vi kan sænke tilførslen af CO2, altså̊ brænde færre fossile brændsler af. Men vi kan også̊ tage mere CO2 ud af atmosfæren, og intet klarer det arbejde bedre end planterne og træerne.

Klimaet er klogt. 11 procent af de drivhusgasser, vi udleder, optager vores land. På land er det vores træer og planter, der varetager den livsnødvendige opgave at fiksere CO2 og frigive den ilt, vi indånder.

En metode, der kan få CO2- koncentrationen i atmosfæren til at falde, er derfor forvaltningen af træer og planter. Omkring 60 procent af Danmarks areal er forvaltet af landbruget. Vi har derfor en kæmpe uudnyttet mulighed for hurtigere at blive et klimavenligt land, hvis vi får fremtidens landbrug til at fiksere CO2 frem for at udlede det.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har udtalt, at der ikke findes nok klimavenlige måder at drive landbrug på. Heldigvis ved vi som landbrugselever, at det ikke passer.

Både udenlandske, danske, økologiske og konventionelle landbrug er rundt omkring begyndt at ændre de anvendte landbrugsmetoder til nogle, der fikserer CO2 og lagrer det i jorden. Den type landbrugsmetoder har nemlig den fordel, at det tilfører næring til jorden, og gør den mere frugtbar. En frugtbar jord er en god forretning, fordi afgrødernes kvalitet og ydelse øges.

Desværre er det ikke den slags klimavenlige og rentable landbrugsmetoder, landbrugsuddannelsens bekendtgørelse sikrer, at vi, fremtidens landmænd- og kvinder, undervises i. Bekendtgørelsen bør ellers sikre, at fremtidens landbrug ikke er en klimabyrde. Og derfor mener vi, at den skal ændres.

Landbrugsstuderende og aktive i Den Grønne Studenterbevægelse:

Anders Højlund Andersen, Dion Baadsmand, Kirstine Frida Rysbjerg, Freyja Sif Steinthorsson, Nanna Thomsen, Emma Bonven, Estelle Pierre, Laura Mathilde, Emilia Jensen, Giulia Norrland, Jakob Volf, Josefine Eilsø Mors, Jakob Engstrøm Nielsen, Morten Pedersen, Malik Riishøj, Rosanna Catterall, Simone Da Re, Lotte M. Hansen, Kirstin Sloth, Maarja Möls, William Aske Høyer Christensen, Klaus Vikkelsø, Nickie Sigurdsson, Andrea Sloth, Else Kettel Jacobsen, Kristoffer Bey Rask Hansen, Ida Dean Helmark, Dina Veronika Bjørn, Arturo Romera Figueroa, Fredrik Sahlin, Sigurd Holst, Rikke Stadsgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Carsten Mortensen
  • ingemaje lange
  • Britta Hansen
  • Flemming Berger
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben Skov
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Tanghus
  • Poul Erik Pedersen
  • Jeppe Poulsen
Morten Lind, Carsten Mortensen, ingemaje lange, Britta Hansen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Gert Romme, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Poul Erik Pedersen og Jeppe Poulsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad med at tænke selv?

Da jeg læste økonomi var jeg ikke tilfreds med en del af pensum i visse fag byggede på nogle liberale antagelser. Men man kan altså bruge sin sunde fornuft og tænke selv. Og matematikken fungere jo lige så godt på andre og mere kritiske antagelser.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Opløftende, at de unge landbrugsstuderende reflekterer over deres uddannelse og fremtidige rolle, ikke blot som producenter, men også som naturforvaltere. Og landbrugets klimabelastning er helt sikkert et afgørende og presserende emne at forholde sig til.
Blot kunne jeg ønske mig, at diskussionen blev bredt mere ud. For eksempel kunne jeg godt tænke mig at høre nogle kvalificerede svar på, hvordan vi kommer landbrugets omfattende miljøvandalisme til livs.
Det ville klæde de unge landbrugsstudernede hvis de anlagde et lidt bredere perspektiv og adresserede emner som fx produktionsvolumen, arealanvendelse, gyllehåndtering, udvaskning af næringsstoffer, den omfattende brug af pesticider og antibiotika, konstante naturmanipulationer og mangelfuld dyrevelfærd. For blot at plukke lidt i buketten.
Hvis der er noget vi trænger til - og længe har trængt til - er det en tilbundsgående diskussion om den moderne, højintensive danske landbrugsproduktion og alle de konsekvenser den har for vores land, for biodiversiteten, for herlighedsværdierne, for nationaløkonomien, for vores sundhed og for de millioner af dyr, der må lægge krop til.

Morten Lind, Niels Duus Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Christensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Henriette Sommer, Karsten Jakobsen, Hilbert Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Dina Hald, Helene Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Efter at have iagttaget en debat i dag på TV, må det være et must at nogle af de rigide folk i spidsen or landbruget må udskiftes med folk, der har fremsyn og overblik.

Torben Skov og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Men det bliver de ikke Anne Eriksen, for topfolkene i landbruget skal arbejde for deres medlemmer, hvoraf rigtig mange ejer landbrug så store og forgældede at de aldrig vil kunne blive overtaget af unge landmænd, men kun af fonde eller landmænd lige så store. De er ikke interesseret i ændringer, for deres fabrikker vil aldrig kunne fungere på f.eks. økologisk produktion, og hele deres eksistens er bygget på statstilskud og skattefritagelse grundet gæld. Gennemsnitsalderen på disse "godsejere" er 63 år, og der vil ikke med deres gode vilje ske nogen ændring, så længe de lever (af samfundet og andre folks penge).

Torben Skov, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Grethe Preisler og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

De 32 landbrugsstuderende, der har indsendt denne kommentar til Information, er jo netop nogle af dem, der tænker selv og finder andre kilder end dem, de bliver præsenteret for under uddannelsen.

At der ikke bydes på relevant stof for at foretage den nødvendige omstilling inden for landbruget er endnu et tegn på regeringens uambitiøse klimapolitik og den lobbyisme, der hersker inden for feltet.

Anne Eriksen, Torben Skov, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar