Læserbrev

3F og NNF: Er det virkelig for dyrt at sikre en værdig pension for lønmodtagere, der har knoklet i 40 år?

Voldsomme besparelser på folkepension og efterløn er ikke – som ellers aftalt – gået til indsats imod nedslidning og udgifter til flere ældre, skriver Per Christensen (3F) og Ole Wehlast (NNF) i dette debatindlæg
26. marts 2019

I 2006 vedtog et bredt flertal en velfærdsreform med den målsætning, at danskerne i snit skulle have en pensionstilværelse på 19,5 år – inklusive fem år på efterløn.

Med Løkkes reform fra 2011 blev efterlønnen skåret til tre år, og modregningsreglerne blev strammet markant. De senere års målsætning er nu blevet 14,5 år, som er den forventede, gennemsnitlige tid på folkepension.

Løkkes reform blev båret frem på løfter om at fremtidssikre velfærden. Der blev da også frigjort hele 35 mia. kr. (omregnet til dagens samfundsøkonomi), som skulle bruges til bl.a. pleje og sundhed – i takt med der kommer flere ældre – samt ikke mindst en styrket indsats imod nedslidning på arbejdsmarkedet.

Men det er gået stik modsat: Bevillingen til Arbejdstilsynets (AT’s) kontrol med arbejdsmiljø er blev skåret med en tredjedel i 2018. Mellem 2014 og 2018 er antallet af tilsynsbesøg faldet med 40 pct., mens antallet af reaktioner fra AT over for virksomheder i samme periode er faldet med 27 pct.

Det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet i Danmark. Ifølge NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – stiger både andelen af psykisk overbelastede lønmodtagere og andelen med overbelastninger af muskler og skelet.

I stedet for at fremtidssikre velfærden er der blevet brugt over 50 mia. kr. på skattelettelser, der primært er kommet de bedst stillede danskere til gode. Samtidig er pensionister med arbejdsevne og godt helbred blevet belønnet med pensionsbonusser og skattefri præmier.

Det er på høje tid, at et flertal i Folketinget – også efter det kommende valg – tager skeen i den anden hånd. Alle lønmodtagerne har krav på en værdig tilbagetrækning og gode år på pension. Allerede næste år skal de danske politikere tage stilling til, om folkepensionsalderen skal hæves til 69 år fra 2035.

Derfor haster det med en troværdig plan for forbedring af arbejdsmiljøet, en lavere pensionsalder og værdige tilbagetrækningsmuligheder for dem, der har arbejdet længst tid med det hårdeste arbejde.

Når nogle påstår, at det bliver for dyrt at sikre hårdtarbejdende lønmodtagere, som har knoklet i over 40 år i fysisk belastende job, er det næsten ikke til at holde ud.

Per Christensen er forbundsformand for 3F, og Ole Wehlast er forbundsformand for Fødevareforbundet NNF

Socialdemokratiets forslag om ny ret til tidlig folkepension vil give anledning til evigt tovtrækkeri. I stedet skal vi få førtids- og seniorførtidspensionen til at virke efter hensigten, skriver Gunvor Auken i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Ole Henriksen
  • Frede Jørgensen
Dorte Sørensen, Ole Henriksen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Henriksen

Lad arbejdgiverne betale for nedslidningen, så bliver der råd til at alle kan få en værdig seniortilværelse, samtidig med at viljen til at sikre ordentlige arbejdsfohold bliver styrket.

Dorte Sørensen

Hvad med at folk med ingen eller lille uddannelse kan gå tidligere på pension , hvis de selv ønsker det. De har ikke kostet samfundet så meget i uddannelse osv. - ligeledes viser flere undersøgelser at mange af disse ikke lever så længe. Med andre ord hvis denne gruppe også MÅ få tid til at nyde "den tredje alder" så bør de kunne gå tidligere på pension end gennemsnitaldersberegningerne.

Men der BØR OGSÅ ændres i Førtidsreformen, så syge folk ikke skal trækkes igennem den ene arbejdsprøvning efter den anden. Reglen om at hvis folk selv mener de kan klare et arbejde og der er arbejdsgivere der er villige til at ansætte dem - skal igen være en mulighed og med ret til at få førtidspension , hvis arbejdet alligevel blev for hårdt. Hvorfor ikke udbytte denne mulighed i stedet for det "cirkus" med den ene arbejdsprøvning efter den anden.