Kronik

Afgiften på Storebæltsbroen er en økonomisk mur, der deler Danmark i to

Der opkræves fortsat broafgift, hvis man vil krydse Storebæltsbroen, til trods for at brugerne allerede har betalt 20 mia. kr. mere end broens anlægsomkostninger tilbage. Det er diskrimination af regionens borgere og kvæler regionens udvikling og bosætning, skriver fynbo Lilli Wendt
Med betalingsafgift på Storebæltsbroen blev der skabt et monster, som deler landet i to dele. Har du penge, så kan du køre frit, men for den fattige er landet delt

Med betalingsafgift på Storebæltsbroen blev der skabt et monster, som deler landet i to dele. Har du penge, så kan du køre frit, men for den fattige er landet delt

Emilie Noer Bobek

26. marts 2019

Der blæser en kold vind ned gennem det store bælt, der deler Øst- og Vestdanmark. Koldt for dem, der ikke har råd til at færdes over broen, dem, der ikke bliver begunstiget af pendlerfradrag eller får broafgiften betalt af arbejdspladsen eller på anden vis.

Koldt for den fynske folkepensionist, der vil passe sine syge børnebørn på den anden side af broen, eller den datter, som har en syg, gammel far på Sjælland, der skal følges på sygehuset eller flyttes på plejehjem.

Det koster dyrt at færdes på tværs af landet, og med den manglende offentlige transport i de fleste yderområder i Storebæltsregionen er færdsel i egen bil en absolut nødvendighed for at kunne komme frem.

På trods af at den oprindelige hensigt med Storebæltsbroen var, at den skulle samle landet, er Danmark stadig delt i to. Det er en økonomisk mur, der deler landet i to dele. Den store toldmur, afgiften på Storebæltsbroen. Den deler effektivt landet for enhver, der ikke har råd til at betale, og den hæmmer udvikling og bosætning i regionen.

Broen er betalt

Oprindeligt lød anlægsomkostningerne på 21,4 mia. kr. i 1988-priser ifølge Storebælts egen hjemmeside. Selv med udgangspunkt i sideløbende vedligeholdelse og høje rentesatser, er det svært at tro på, at broen endnu ikke er betalt.

Når politikere alligevel fastholder dette, så skyldes de forlænger tilbagebetalingstiden igen og igen og skjuler behændigt for offentligheden, at broens oprindelige anlægsomkostninger faktisk er betalt for meget længe siden, hvilket bl.a. den tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet Knud Erik Andersen har gjort opmærksom på i Børsen.

At tilbagebetalingstidens forlænges skyldes, at der gang på gang bliver trukket penge ud af Storebælts billetkasse til andre infrastrukturprojekter og politiske aftaler. Det skete f.eks., da venstreregeringen indgik politiforlig med Socialdemokratiet, LA, DF og De Konservative i 2015.

Broen har ifølge tal fra Sund & Bælt medført indtægter på mere end 58 mia. kr. frem til i dag, hvilket langt overstiger de 38 mia. kr. (2018 værdi), broen kostede at bygge.  

Hvis man betaler af på sit lån nede i banken, og banken vælger at bruge pengene og ikke nedskrive den gæld, man betaler af på, har banken svindlet med de penge, der skulle afdrages på gælden. Så simpelt er det!

Når politikerne for mere end 20 år siden har indgået en aftale med brugerne om en afdragsordning på betaling af et stykke infrastruktur, og brugerne nu har betalt mere end anlægsbyggeriet kostede tilbage, og politikerne fortsat kræver penge, ja, så er der tale om overlagt politisk svindel. Om regulær og arrogant grådighed hos politikere, der mishandler og fattiggør en region og dens bosætning, dens samfærdsel og dens borgere.

Solidarisk finansiering

Der var en gang i dette lille land, hvor kloge statsmænd havde visioner om, at det skulle være let at færdes frit for både rig og fattig. Dengang, for næsten 100 år siden, i en tid med stor fattigdom og arbejdsløshed, i skyggen af Første Verdenskrig og på kanten til Anden Verdenskrig, da gik man sammen og tænkte stort og solidarisk, man tænkte på hele landet.

Årene var 1920-1935. Den gamle Lillebæltsbro, dengang en teknisk og økonomisk kraftanstrengelse, blev bygget med solidarisk finansiering på grundlag af politikernes visioner om at gøre Danmark til et land, hvor mulighederne var ens for alle borgere.

Alle delte regningen for den velfungerende infrastruktur, fordi en velfungerende infrastruktur var en absolut nødvendighed for udvikling, vækst, bosætning og samfærdsel.

Der blev bygget broer, tunneler og veje, og det gav et boost i landet og et tiltrængt løft i den mentale opfattelse af et sammenhængende land og solidaritet på tværs af landsdelene.

Princippet om solidarisk finansiering af infrastrukturprojekter er blevet fastholdt lige siden for samtlige trafikanlæg, broer, veje og tunneler, der alle blevet opført og vedligeholdt af fælleskassen. Således koster det kun det almindelige bidrag til fælleskassen at køre over Storstrømmen eller under Limfjorden. Ligeledes koster det ikke en klejne ekstra at køre på motorveje i Danmark.

Men da det gjaldt Storebæltsbroen, gik det galt for politikerne. I stedet for at sikre en solidarisk fælleskassebetaling for dette vigtige trafikanlæg, blev politikerne grebet af grådighed, regional kynisme og glemte alt om visioner for landet som en helhed.

Med Storebæltsbroens afgift blev der skabt et monster, som deler landet i to dele. Har du penge, så kan du køre frit, men for den fattige er landet delt.

Malkebroen

Man kan indvende, at det også koster penge at sejle til Bornholm. Men der er tilskud fra fælleskassen til færgerne, og det er faktisk dyrere nu pr. km at køre fra Nyborg til Korsør end at transportere sig til Rønne. Og ja, stod det til mig, så blev alle færgepriser i landet sat ned, så de i pris pr. km modsvarede prisen for almindelig vejkørsel.

Det var da også dyrt, dengang man måtte tage færgen over Storebælt, ingen tvivl om det. Men det kostede også engang penge at sejle over Storstrømmen, men her har borgerne alligevel fået en gratis bro sponsoreret af fælleskassen.

Broen over Storebælt, den måske allervigtigste infrastruktur i Danmark, har ikke modtaget en eneste krone fra fælleskassen, tværtimod er brugerne blevet brandbeskattet og bliver det fortsat.

Malkebroen, kunne man kalde den – en pengemaskine for politikerne. En regional særskat af dimensioner. En overlagt diskrimination af en region, der kvæler dens udvikling og bosætning og fattiggør dens borgere.

Kan det virkelig undre nogen, at storebæltsregionale kommuner må stå med hatten i hånden og tigge sig til en smule kommunal fattighjælp, når politikerne årligt trækker milliarder ud af deres borgere og erhvervsliv til brug for andre regioners gratis trafikanlæg?

Kan det virkelig undre nogen, når bosætningen mangler, og boligsalget hænger fast i dyndet på trods af lave huspriser i udkanten af Fyn og på øerne? Eller når Sprognævnets medarbejdere siger nej tak til at blive flyttet til Bogense for ikke at risikere at blive underlagt toldmuren?

Udkantspolitik i Storebæltsregionen drejer sig tilsyneladende om at kvæle regionen mest muligt via Storebæltsafgiften og nedlæggelse af job, og herefter give almisser og lidt statslige småjob tilbage.

Fyn betaler gildet

Af regeringens & DF’s nye trafikplan fremgår det, at de endelig vil kaste lidt smuler til Fyn ved at udvide den fynske motorvej og lave lidt vestfynsk jernbane, så derfor mener de sig nu berettigede til igen at tage milliarder fra Storebælt. Og de vil tage rigeligt – tallet 7,9 milliarder er nævnt, og det betyder, at der nu frem til 2034 skal betales afgift. Oprindeligt skulle broen have været betalt og gratis fra 2022.

Politikerne vil også lave en tredje Limfjordsforbindelse og masser af jyske motorveje – betalt af fælleskassen, naturligvis. Her er der ingen smalle steder, de sender jo bare regningen til Storebæltsbrugerne.

Tilsyneladende er holdningen desværre, at Fyn skal betale alt selv og samtidig betale for alle andre.

Samtidig står det allerede tindrende klart, at Femern Belt-broen vil have afgørende indflydelse på, om politikerne nogensinde vil gøre det afgiftsfrit at køre over Storebælt, da storebæltsbrugerne minsandten også skal betale for den.

Den interne danske infrastruktur skønnes således af politikerne at være mindre vigtig end at gøre det muligt billigt at fragte varer fra Tyskland til Norge og Sverige. Det underliggende princip er således: Hellere et Danmark delt i øst og vest af en særtold mellem landsdelene end at lægge hindringer i vejen for Femern Belt.

Hvor er rimeligheden henne i alt dette? Hvor er solidariteten?

Hvor er de politikere, der har visioner for hele landet, for samfærdsel, for udvikling og bosætning?

Hvor er de politikere, der vil samle landet, så både rig og fattig kan færdes frit?

Lilli Wendt, efterlønner

Indtægterne fra Storebæltsbroen bruges– over til vedligeholdelse af anlægget og afdrag på gælden – også til andre infrastrukturprojekter. I 2009 indgik det som en del af et bredt trafikforlig, at A/S Storebælt frem til og med år 2022 skulle »udlodde« i alt ni milliarder kroner til Infrastrukturfonden.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Britta Hansen
  • Chris R. B.
  • Finn Jakobsen
  • Per Torbensen
  • Steen Bahnsen
  • Ervin Lazar
  • Kristin Marie Lassen
Carsten Mortensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, David Zennaro, Britta Hansen, Chris R. B., Finn Jakobsen, Per Torbensen, Steen Bahnsen, Ervin Lazar og Kristin Marie Lassen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Krogsgård

Formålet med betalingen på Storebæltsbroen var ikke kun finansiering af byggeriet, men også at sikre, at der ikke skete en voldsom vækst i biltrafikken til skade for miljø og klima. Det formål er desværre ikke blevet mindre aktuelt. Og prisen for bilisterne på Storebæltsbroen er i øvrigt blevet sat ned, samtidig med at priserne på den kollektive trafik kun er gået en vej, nemlig op. Hvis der skal sikres mobilitet for de mange, også de fattige, og hvis miljø og klima skal sikres, er det den helt forkerte vej at gå at gøre det billigere at køre i bil. Det, der er brug for, er bedre og billigere kollektiv trafik, også i yderområderne.

kjeld jensen, David Breuer, Thomas Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Peter Høivang, Bjarne Jørgensen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Anker Nielsen, Susanne Kaspersen, jens christian jacobsen, P.G. Olsen, Kim Houmøller, Jesper Sano Højdal, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Poul Erik Pedersen, Ervin Lazar, Fanny Læssøe Fauli, Birte Strandby, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Peter Beck-Lauritzen, Poul Anker Sørensen, Katrine Damm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Afgiften burde fjernes fra togforbindelsen over Storebælt, for det er vil gavne miljøet og den kollektive trafik, samt give mindrebemidlede bedre råd til rejsen.

kjeld jensen, David Breuer, Steen Meyer, Vibeke Hansen, Thomas Jensen, Troels Brøgger, Henrik Rasmussen, Jan Weber Fritsbøger, Finn Egelund, Poul Krogsgård, lars søgaard-jensen, Jan Nielsen, Peter Høivang, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Gert Romme, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Jesper Sano Højdal, Torben Skov, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Poul Erik Pedersen, Steen Bahnsen, Bjørn Pedersen, Minna Rasmussen, Steffen Gliese, Birte Strandby, Marianne Stockmarr og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Nemlig Eva !
Og så skal prisen for bilisterne hæves markant, så prisen afspejler den reelle omkostning ved miljøbelastningen.

kjeld jensen, Steffen Gliese, Henrik Rasmussen, Jan Weber Fritsbøger, lars søgaard-jensen, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Poul Erik Pedersen, Birte Strandby, Marianne Stockmarr og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Poul Krogsgård

I yderområderne er kollektiv trafik al for dyr en løsning.

Løsningen på beboernes transportbehov ligger i eget køretøj med mindsket forurening -
f. ex. elbiler.

Det har aldrig været en del af begrundelsen for broafgiften, at togpassagerer eller bilister skulle presses fra at køre over Storebæltsbroen - begrundelsen har altid været, at brugerne selv skulle finansiere broen.

Broen er allerede betalt af brugerne; men som forventet kan politikerne ikke lade være med at bruge indtægterne fra broafgiften til alle mulige andre formål - f. ex. ved at udlodde udbytte selvom Staten aldrig har investeret så meget som een krone i A/S Storebælt.

Søren Knudsen, Tommy Gundestrup Schou, Erik Vindbjerg, Peter Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Jens Kofoed og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Birte Strandby

Udkanten kan man gøre noget for ved at bevare/etablere sygehuse, statslige institutioner, uddannelser og god kollektiv transport - gerne suppleret med skattenedsættelse for virksomheder og private i særligt udsatte områder.

kjeld jensen, Susanne Kaspersen, Poul Erik Pedersen, Steen Bahnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, man burde reelt aldrig have finansieret den på anden måde end som tilforn - det samme gælder de de senere og kommende forbindelser, for det er i vores samfund reelt kun et greb i lommen at betale i løbet af anlægstiden. Når det kommer til Fehmern, der gerne skulle komme i gang 'lige om lidt', burde det samme gælde: det vil være 5-7 mia om året ud af et offentligt budget på 1.100, men det vil jo samtidig give et bemærkelsesværdigt løft i BNP.
Og for Lolland-Falster og Sydsjælland vil det i hvert fald for en tid genoprette 'de gode, gamle dage' med højt aktivitetsniveau og en bedre balancerende økonomi.

Søren Kristensen

Hvis målet med afgiften er at dæmpe biltrafikken, kunne man vel bare have bevaret færgeforbindelsen?

Søren Knudsen, Sven Elming, Flemming Berger, Gert Romme, Helene Kristensen, Britta Hansen, Per Torbensen, Steen Bahnsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Helle Degnbol

En god og øjenåbnende kronik, tak, Lilli Wendt.

John Poulsen, Søren Knudsen, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Per Torbensen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Ja, vi skal alle sikre klimaet bedst muligt.... det kan vi godt blive enige om. Men rent faktisk så er alle andre trafikanlæg i landet gratis for brugerne.... så hvorfor er det kun lige Storebælt, som brugerne selv har betalt, der skal betragtes som klimasynder...? Hvad med Køge Bugt motorvejen, Holbækmotorvejen, Hørsholmmotorvejen, Sjællandsbroen, Langebro, Knippelsbro, Limfjordsforbindelserne, Storstrømsbroen og Farøbroen, etc. etc. ...? Der mangler i den grad offentlig transport i yderområderne, så folk er nødt til at have en bil. Det er så fint med hurtigdrift mellem de tre store byer, men at komme til og fra de store byer kan tit kræve overnatning på en busholdeplads, for busser og tog forbindelserne er så ringe, at man skal af sted dagen før, for at nå at være fremme næste formiddag....

Politikerne synes, at Storebæltsregionens borgere skal betale for Molslinjen - en færge mellem Sjælland og Jylland, som fynboere og andre borgere i regionen aldrig bruger...Hvor er rimeligheden i det? Hvis Molslinjen skal forkæles, bør det så ikke være en solidarisk opgave for hele landets borgere...?

Politikerne synes at alle andre i landet skal have glæde af gratis kørsel - bare ikke brugerne af Storebælt.... fynboere trynes og skal åbenbart være så lykkelige over broen, at de i al evighed skal betale for alle andres gratis glæder...

Andre steder har folk tilsyneladende - ligesom Jesus - været i stand til at gå på vandet, siden de ikke skal betale ekstra, men i stedet kan sende regningen til Storebælt... Hvor mange gratis forbindelser andre steder skal betales af Storebæltsregionen....?

Der er tale om overlagt politisk ønsket konkurrenceforvridning og særligt gunstige erhvervs og bosætningsstøtte for resten af landet, når man lægger særtold i en enkelt særlig region i årevis og friholder andre regioner.....

John Poulsen, Søren Knudsen, Anne Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, René Arestrup, Per Torbensen, Steen Bahnsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

Interessant - personligt har jeg ikke været i Jylland i rigtigt, rigtigt mange år pga. den bro....den ligger der som en stor, stor hindring...færgen var i det mindste "hyggelig" at befinde sig på...

Torben Lindegaard

@Lilli Wendt

Du har ret ....
man kan sagtens understøtte trafik alle mulige steder; men det bør ikke være med broafgifter fra Storebælt, men over Finansloven.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Hver evig eneste gang jeg skal transportere mig fra den nordjyske hovedstad, Aalborg, og til hele landets hovedstad benytter jeg den kollektive transport - jernbanen. I skrivende stund koster den tur 876.- kroner, tur retur.
Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvor meget det koster at tilbagelægge samme strækning i bil - heri inkluderet afgiften for at benytte Storebæltsbroen. Nogen der har et bud på det?
mvh. poul.

René Arestrup

Rent logisk har Lilli Wendt helt og aldeles ret. Det er da absurd, at et af de absolut vigtigste infrastruktur-knudepunkter i DK skal være belastet af en betalingsmur - tilsyneladende i al fremtid...
Helt bortset fra klima-/trafik-diskussionen, giver det ingen fornuftig mening at save landet midt over og dermed hæmme udvekslingen mellem landsdelene og mellem danskerne.

John Poulsen, Per Torbensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Lilli Wendt og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Kommer skisme an på bilen og brændstofprisen. Uden rabatter af nogen art, koster det ca. det samme. Der er 400 km hver vej. Storebælt enkelt: 245,- kr. Hvis bilen køre 20 km/L,400 kr + 490 for storebælt. Godt det halve i en meget lille bil, under 3 m... ca. 560 kr.

Finn Jakobsen

God kronik. Jeg er enig med flere kommentatorer i, at det er en dårlig ide at tilgodese privatbilisme i for hold til kollektiv trafik - men det tema løses meget bedre gennem 'road-pricing' end ved den separate (og diskriminerende) særbeskatning af storebæltstrafikken.

Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Når støjen har lagt sig så tag en tur på de franske motorveje, så skal i bare se brugerbetaling.
Typisk lidt under 1 kr. pr. km.

Den kollektive trafik i yderområderne kan sikres hensigtsmæssigt på mange områder.

For mange år siden boede vi i en periode i Niederlandene, og i vores område havde man 2 telebus-ruter. Disse busser kørte en stor cirkel i landskabet, og samlede dem op, der stod ved stoppestederne og trykkede ind, hvor de skulle hen. Og derefter kom deres position og deres mål ind i "computeren", og bussen kørte den mest rationelle vej til næste, der skulle tages op eller sættes af. Og var der behov for skift til anden rute, mødtes 2 telebusser er sted, og passagerene skiftede.

Nu bor vi i 2 andre lande, Sverige og Hrvatska, der begge har meget spredt befolkning i landområderne. Og i begge vores områder har man faktisk hver sin udgave af dette koncept. - Altså hvor bussen kun kommer til stoppestedet, når nogen skal på eller af, og hvor der findes stoppesteder men egentlig ikke nogen fast defineret rute.

Vi har meget lidt erfaring med det, men så vidt vi ved, er det både hensigtsmæssigt, hurtigt og fleksibelt. Og i et af landene kan man i øvrigt ringe efter bussen hjemmefra.

Thomas Jensen, Steffen Gliese, Henrik Rasmussen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Lad os blive ved med at betale penge over Storebælt og broen kan blive vedligeholdt. Vedligehold af broen koster en formue hvert år. Omkostningerne vil så også formindske risikoen for at eventuelle medarbejdere fra radio 24/7 ville pendle til Jylland, hvis de vel at mærke bliver billigst. Det bliver alt for dyrt. Selv har jeg pendlet i en længere periode, hvor vores firma arbejdede sammen med et jysk firma.

Jeg begriber ikke, at der ikke er højhastighedstog i DK.

Desværre tror jeg ikke, at gratis adgang over broen ville kunne binde landsdelene bedre sammen, dertil føres der alt for megen jysk politik i Folketinget. Der er kommet for megen usund tale landsdelene imellem.

Interessant nok får f.eks. Jylland 4 politikere repræsenteret i Folketinget for 100.000 vælgere og hovedstaden får 3 politikere i Folketinget for hver 100.000 vælgere. Dette blev indført, for at tilgodese de mindre bebyggede områders indflydelse. Nu i dag bor vi så tæt, at tanken forlængst er blevet forældet.

Nu i dag, har denne fordeling udviklet sig til en usund konkurrence.

Vi bør snart stoppe med at sende udligningsmilliarder til provinsen, for snart er ejendomsskatterne i hovedstaden blevet hævet så voldsom, af vores jydske folketingspolitikere, at kun velhavende mennesker har råd til at bo i København. Skattemillionerne tilfalder så provinsen i stor grad. Almindelige mennesker, der tjener mindre, skal pendle langt for at komme på arbejde.

Jyder hader simpelthen København. Misundelsespolitikken fra V og DF virker. Landet brækker i to dele deraf.

Vores regering og DF har for lang tid siden, splittet Danmark i atomer. For deres genvalg er vigtigere end landets balance. De fører ikke langsigtet politik, men politik, der får dem genvalgt til næste 4 år. Således er visionen kun bygget på 4 år.

Efterfølgende har jeg valgt nyheder fra sidste uges aviser og her kommer det første eksempel.

For nogle dage siden, kunne vi læse en artikel i en stor dansk avis, underskrevet af diverse politikere, borgmestre mm. og en enkelt tidligere universitetsansat, nu tituleret forfatter, alle medlemmer af foreningen "Balance Danmark": Artiklen er dateret 17.02.2019.

Overskriften er " Københavns succes er statistisk bedrag".

Danmarks Statistiks officielle tal viser, at ca. 50% af Danmarks eksport kommer fra hovedstadsområdet og, at en god trediedel af vores bruttonationalprodukt bliver skabt der.

Men de tal er misvisende skriver "Balance Danmarks" bestyrelse i en kronik i en landsdækkende avis. Underskrivere er efterfølgende:
Kim Ruberg, formand
Jesper Frost Rasmussen (V), næstformand og borgmester, Esbjerg Kommune
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
Erik Lauritzen (S) borgmester, Sønderborg Kommune
Ib Lauritsen (V) borgmester, Ikast Brande Kommune
Lars Erik Hornemann (V) viceborgmester i Svendborg Kommune
Michael Böss, som er tidligere underviser på et Universitet i Jylland, han benævner sig forfatter.

Alle disse herrer mener, at Danmarks Statistiks tal er forkerte eller fordrejede.

Der er meget disse herrer glemmer og det er blandt andet, at landets bioteknik og medicinalfirmaer er placeret i hovedstadsområdet. Der bliver bygget meget i hovedstaden for tiden, så som Metro, boliger, kontorer mm.
Turistindustrien i København giver mange penge og meget andet udføres i København.

Hovedstadsområdet sender milliarder af udligningskroner til diverse landsdel, hvor nogle af disse underskrivere repræsenterer. Det er de vel ikke kede af.

De glemmer også, at landbruget har en gigantisk gæld, ca 70 millioner per landmand i gennemsnit. Selvfølgelig ligger der mange driftige virksomheder i Jylland så som Vindmølleindustrien, Lego (noget nedadgående i øjeblikket) og Grundfos og mange andre.

Det er sørgeligt at læse en artikel som denne. Den giver et billede af et splittet land.

For nu så ikke at tale om tidligere sociolog Henrik Dahl, nu indtil videre folketingsmedlem, for Liberal Alliance, som ligeledes fortæller os i Berlingske, at jyderne er flittigere end mennesker i hovedstadsområdet og det skyldes blandt andet, at københavnerne er venstreorienterede og venstreorienterede er ligeglade og derved dovne.

Ydermere fortæller han, at fraværet i skolerne i KBH er større, fordi de børn også er mere dovne end deres kammerater i Jylland.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, at Henrik Dahl er jyde. Jeg er derimod tildannet københavner og jeg har altid arbejdet mere end Henrik Dahl. Det ved jeg, fordi jeg kender nogle af hans kammerater. Henrik Dahl har aldrig arbejdet meget, det viser hand kropsbygning, tydeligt.

Jeg tituleret Henrik Dahl som værende tidligere sociolog. Ingen veluddannet sociolog ville udtrykke sig som han gør. Han må hænge bagerst på krikken, med den slags udsagn.

Men vi landsmænd betaler gerne Henrik Dahls løn og har givet ham mulighed for at betale for et hus i Sønderjylland og en lejlighed i København. Siden han får løn fra København, burde han have råd til at holde sit ellers pæne hår fedtfridt. Hvis lønnen ikke rækker, sender jeg gerne et par håndøre til ham for shampo.

Allan Olsen den nordjyske troubadour (ikke fodboldspilleren), havde vovet sig over Storebæltsbroen. Her har vi endnu en jysk københavnerhader. Han nåede i farten, at skyde nogle bredsider af mod hovedstaden i flere aviser. En troubadour, som ikke kan synge mere, det gør ikke noget, for han har aldrig kunnet synge. Anledninger til at han led i nogle dage i KBH. var, at han havde udgivet en selvbiografi, nr. 2, oven i købet.

Her kan man læse, at han måtte forlade sine studier i dansk på Århus Universitet, fordi han ikke kunne holde ud, at skulle fortolke Trilles sangtekster. Sikke en skæbne og hvilket samfund er det, der har belastet ham så voldsomt. Nu var det heldigvis ikke København han studerede i, men Århus. Jeg i mit væsen som tildannet københavner, kunne aldrig tænke mig at høre nogle af hans sange, fordi jeg finder ham aldeles talentløs, kedelig og selvgod, derimod er der et hav af andre jyder jeg kunne tænke mig at høre. Jeg slukker min radio, hvis jeg hører ham. Beskedenhed er ikke Allan Olsens fornemste side.

Det er vist en skrøne, at jyder er mere beskedne end københavnere, hvis vi skal bedømme det udfra Allan Olsen og Henrik Dahl.

jens peter hansen

Een grund til prisen er angsten for at Fehmarnforbindelsen ikke ville kunne svare sig. Omtalte Knud Erik Andersen har påpeget at trafikunderlaget er for lille der. Hvis Storebæltsforbindelsen blev meget billigere, fordi den er betalt så ville hele beregningsgrundlaget for Fehmarnforbindelsen brase sammen. Omtrent 35 % af alle rejsende til Fehmarn rejser til nedsat pris for at købe sodavand og bajere i bordershoppen. Den trafik ville naturligvis standse hvis der blev en fast forbindelse til Tyskland, medmindre altså Fehmarnselskabet skal til at drive grænsehandel og de fleste ville køre en lidt længere tur over Storebælt der villr være nærmest gratis.

Hvis man ønsker at Danmark på sigt skal brække over i et Øst og Vestdanmark (dem og os), en tendens der allerede er godt i gang, så skal man bare fortsætte med brotolden, så kan vi passende med tiden ende i to forskellige stater, det er måske også det bedste.

Eva Schwanenflügel, Runa Lystlund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Poul Erik Pedersen

FDM har lavet udregninger på hvad det koster pr. Km i forskellige typer biler. Udover brændstof/el pris er slid på dæk og bremser regnet med. Derudover også forsikring, finansiering og værditab.
El bilen var billigst. Med 3,02 kr. Pr km.

Der er ca. 417 km fra Aalborg til København. Det bliver 1259 kr pr vej.

Broen koster 245 pr vej.

Så tur retur bliver det 3000 kr.

https://fdm.dk/alt-om-biler/bilen-hverdagen/braendstof-forbrug/det-koste...

Runa Lystlund

Anders Skot-Hansen
26. marts, 2019 - 16:30
"Som vestjyde må jeg erkende, at min hovedstad hedder Hamborg."

Selvfølgelig er Hamborg din by. Mange i Jylland er af tysk afstamning.

I ved godt at en af grundene til, at vi fortsat har afgift på storebæltsbroen er at den på sigt skal være med til at finansiere alle mulige andre mega bilprojekter ikke?

Her kan som lysende nyligt eksempel nævnes Femern forbindelsen, som tyskerne næsten ikke betaler noget af. Til gengæld har politikerne allerede erklæret at storebæltsbroens indtægter skal være med til at finansiere Femern broen. Helt sikkert med håb om, at danskerne ikke skal forarges alt for meget over, at vi næsten betaler hele gildet for det åndssvage prestige projekt.

Steffen Gliese

Netop i dag har Lolland fået at vide, at Fehmern-byggeriet nu går i gang, for der er indgivet de nødvendige tyske tilladelser.
Uden at champagnepropperne ligefrem knaldede på torvet i Maribo, var glæden stor; men det ændrer ikke på, at vi er en del, der er utilfreds med den tåbelige finansieringsmodel! Selvfølgelig bør det være de almindelige skatteindtægter, der betaler infrastrukturen, som det altid har været meningen - og udgiften ville være yderst begrænset, fordelt over anlægsperioden. For en stor del vil det faktisk være opvejet af øgede skatteindtægter.

Runa Lystlund

Storebæltsforbindelsens afgifter vil blive brugt inddirekte eller direkte til at betale for Fehmarnforbindelsen og de undersøgelser, der er lavet side ca. 2000. Det første feasibylitistudie omkring Fehmarnforbindelsen blev lavet for ca. 20 år siden. Der er brugt et vist milliardbeløb på disse undersøgelser, eller nok ligefrem mere. Mange projekter er lavet for forbindelsen og lobbyarbejde er udført, for at få Tyskland med på ideen, for området ved Fehmarn i Tyskland er rigt af dyreliv. Der var/er ikke nogle motorveje på den tyske side , som kunne forbinde en eventuel bro med infrastrukturen i Tyskland.

Det interessante ved Fehmarnforbindelsen er, at den forbinder Sjælland, Falster og Lolland med Tyskland.

Fehmarnforbindelsen forbinder også Sverige med Tyskland. Sveriges store lastbilstrafik bliver forkortet en del. Således burde Danmark have lavet aftaler med Sverige om forbindelsen, for den gavner begge. Traffikken til Sverige vil også komme den vej. Forbindelsen vil gavne Lolland, Falster og Sjælland.

Siden begyndelsen af 2000 har der ligeledes været forslag til at bygge en bro til Jylland fra Sjællands Odde og nu sidst fra Kalundborg til området nær Aarhus. Denne idé er blevet og bliver modarbejdet af politikere og handlende på Fyn og i den gyldne trekant i Jylland. De frygter, manglende handel og manglende besøg i dette område.

Det de ikke forstår er, at sådan en forbindelse ville få flere fra Sjælland, Falster og Lolland til Jylland, det ville øge handelen og turismen i Jylland fra Sjælland, Falster og Lolland mm. og det ville bygge landsdelene sammen og bringe Nordjylland og Ålborg tættere på dem, der evt. skulle til hovedstadsområdet.

Denne forbindelse bliver modarbejdet af politikere og handlende fra Fyn, Sønderjylland og hele området op til Aarhus.

Fehmarnforbindelsen vil helt sikkert få mennesker fra Sjælland og øerne til at tage turen til Tyskland fremfor til Jylland. Det fremmer ikke ligefrem sammenholdet i landet.

Sjællendere og øboerne vil der helt sikkert heller bruge deres penge i Berlin end i Aarhus og Ålborg, når det bliver besværliggjort at komme til Jylland og fjendtlighederne mod hovedstaden bliver bygget op af jyske politikere, der helst ser Sjælland fjernet fra landkortet.

Det er akkurat det samme som med muslimer.

Demoniserer man en befolkningsgruppe eller et bestemt område, søger dette område væk fra kritikeren.

Dumme jyske politikere ødelægger sammenholdet i landet. De bruger gerne deres bopælspenge for at betale for boliger i KBH, for så at akkumulere endnu flere penge.

Det er dog interessant, at 17 DFere siddet både i Folketinget og i kommunalt regi, af 22 folketingsmedlemmer. Nu har de ligeledes fået bragt forbindelse til deres værtshuse eller deres hjem.

Hvor små kan politikere blive i forsøget på at berige sig selv.

Runa Lystlund

"På trods af at den oprindelige hensigt med Storebæltsbroen var, at den skulle samle landet, er Danmark stadig delt i to. Det er en økonomisk mur, der deler landet i to dele. Den store toldmur, afgiften på Storebæltsbroen. Den deler effektivt landet for enhver, der ikke har råd til at betale, og den hæmmer udvikling og bosætning i regionen."

"Oprindeligt lød anlægsomkostningerne på 21,4 mia. kr. i 1988-priser ifølge Storebælts egen hjemmeside. Selv med udgangspunkt i sideløbende vedligeholdelse og høje rentesatser, er det svært at tro på, at broen endnu ikke er betalt."

Lilli Wendt.
Næsten hvert eneste offentlige anlæg bro eller hvad det måtte være, hvert eneste hospital eller andet, bliver underbudgeteret af politikere, for at bringe projektet igennem til godkendelse. Du kan læse en en artikel om emnet med en af vores tidligere trafikministre Sonja Mikkelsen. Jeg har ligeledes beskæftiget mig med emnet i mange herrens år.

DRs Musikhus, som sikkert mange kan huske, fik besparet det man kalder uforudsete udgifter, normalt 10-12% af den anslåede byggesum. Huset blev på et tidspunkt dobbelt så dyrt, som de bevilligede penge. Man skar ned og hermed blandt andet på de uforudsete udgifter. Det blev dyrt, for der blev uforudsete udgifter. Vi ser hvordan superhospitalet i Skejby blev beskåret og nu fungerer hospitalet ikke som ønsket.

DF er med til at skære ned, for så bagefter at stå og råbe op om hvor dumme besparelserne er, vel vidende at de selv stemte for besparelsen. Lise Lotte Blixt er et storslået eksempel på det samme. Så står hun/de gud hjælpe mig op og siger, at de ikke har forstået hvad det hele besparelsen gik ud på.

Skal vi have den slags politikere i Folketinget? Er de simpelthen intelligente nok?

Sundhedsreformen går ud på besparelser og besparelser igen. Når det sker, at landets beboere må føle det på deres helbred og ringe behandling på et lægecenter i stedet på et professionelt hospital, så råber fru Blixt igen, det var ikke sådan vi troede det skulle være.

Lilli Wendt, hvis du vil mere end din artikel, må du starte et lobbyarbejde for dine synspunkter. Du er efterlønner og du har bedre tid end før. Dette skal ikke opfattes som kritik. Der er kun en ting at gøre 1. Gå ind i politik, 2. Stem på nogen der vil som du. 3. Lav lobbyarbejde.

Vældig mange af de politikere vi har i Folketinget, er der kun for at være levebrødspolitikere. Hvor får en social og sundhedshjælper 1-2 millioner i løn, andre steder end i Folketinget. Selvfølgelig har vi et repræsentativt demokrati i Danmark og sosuer skal også være repræsenterede. Jeg mener hermed ikke at alle sosuer er dummere end andre politikere.

Problemet er, at vi også skal have politikere i Folketinget, der oprigtigt interesserer sig for landets ve og vel og har en minimumsintelligens. Det har vi ikke, vi har for mange politikere, der er så små og tænker så kortsigtet, at deres handlemåde gavner kun dem personligt og ikke landet som helhed. Se bare de veje DF har fået igennem. Dette hedder neopotisme. I virkeligheden er nogle af dem landsskadelige med hele deres handlemåde over talemåde eller simpelt hen for ubegavede.

jens peter hansen

Runa Lystlund, hvis det endelig skal være så er København formentlig den by i Danmark der har flest indbyggere med tyske aner. Indtil 1864 var skiltningen i byen på dansk og tysk. To tyske kirker, omgangssproget tysk i mange kredse, universitetet nærmest tysktalende, mens vi i det jyske bare talte dansk og vedblev at tale dansk. Ikke i Slesvig ganske vist hvor overklassen var godt i gang med det tyske og i Sønderjylland er der selvfølgelig en del med tyske aner, mens de fleste tysksindede, også kaldt hjemmetyskere, har lokale danske aner, men føler sig som tyske. Ud over en lille koloni oppe sydvest for Viborg, hvor kartoffeltyskerne blev narret til i 1700 og rødkål, er der færre med tyske aner i Jylland end i Hovedstadsområdet.
Masser af mennesker i det jyske flyver nu fra Hamborg, det er lettere og billigere end fra Kastrup. Men det gør jo ikke vi jyder til tyskere.

Trafikpolitikerne har lagt danskerne og sig selv i benlås.
Her er fejlene :
- Storebælts 16 kilometer koster, men resten af motorvejsnettet er gratis, helt fra begyndelsen.
- Femerntunnellen kunne ikke gennemføres i tysk og dansk enighed. Derfor tvunget til brugerbetaling, (om udlandske brugere bidrager til).
- Skulle Femern være gratis i dansk/tysk deling, skulle Storebælt gøres gratis.
- Storebælt kan ikke gøre gratis, fordi det ødelægger økonomien på Femern.
- Fyn - Als broen - det samme problem. Regeringen vil ikke aktualisere denne bro mellem Sjælland og Tyskland.
- Blev både Storebælt og en Fyn - Als bro gratis, ville Femern økonomien forringes.
- En Kattegat bro vil efter denne recept også blive brugerbetalt.

Det hele starter altså med 16 km´s fejlagtig motorvejsafgift !!!

"Formålet med betalingen på Storebæltsbroen var ikke kun finansiering af byggeriet, men også at sikre, at der ikke skete en voldsom vækst i biltrafikken til skade for miljø og klima. "

Nej. Formålet med betaling på storebælt var for at gøre projektet politisk spiseligt. I dag er det fordi det er med til at finansiere staten og andre byggeprojekter.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE9442668/staten-har-nu-tjent-42-mia...

"Det hele starter altså med 16 km´s fejlagtig motorvejsafgift !!!"

Og fortsætter med afgift over Roskilde Fjord og øresund. Men ingen afgifter i Jylland.

Det her handler reelt kun om 2 ting:
- Magtmisbrug
og væsenligst:
- Massivt løftebrud !! Må hellere gentage: Massivt løftebrud !
Politikerleden stortrives efterfølgende....

Alt det andet er vel kun snak.

Og Finn Jakobsen taler om road pricing.....jamen, det har vi skam allerede. Intet nyt under solen.

Runa Lystlund

Citat fra Jens Peter Hansen.
"Men det gør jo ikke vi jyder til tyskere."
Men det gør ikke os jyder til tyskere.

Nej det tror jeg heller ikke, men mange i grænselandet er af tysk/dansk afstamning. Jeg er ikke dansk, derfor har jeg ingen problemer med tyskere. Jyderne ser tysk fjernsyn og københavnerne svensk tv. Sådan har tæthed til et land også indflydelse på vores kendskab og derfor kan jeg godt forstå, at jyder kører til Hamborg.

Jeg er ikke Københavner med bor i København det meste af arbejdsugen.

Jeg er bare så endelig træt af dette regulære negative snak fra jyder om København. Jeg mener, at man som jyde, derved bliver pinlig og lille.

Runa Lystlund

Jeg må nok rette mit eget sprog, nu når jeg selv korrigerer.

Jeg er bare så endelig træt af denne negative snak fra jyder om København. Jeg mener, at man som jyde, derved bliver pinlig og lille.

Jeg tror, at det man som jyde og fynbo efterlyser, det er den opmærksomhed, fokus, omtale, investeringer og udvikling, som København og den såkaldte Øresundsregion har nydt godt af i de sidste årtier.

Personligt under jeg gerne Storkøbenhavn alt dette, men, jeg synes man glemmer de store visionerne og investeringer i resten af landet, og her kan et par motorveje hist og pist ikke hamle om med overstående, for man kan lidt vende og dreje tingene som man vil, men en Storebæltsbro, Øresundsbro og en Femernforbindelse plus alle de andre investeringer der er fokuseret i Øresundsregionen, det er, kogt ned, mest til fordel for det relativt lille område Storkøbenhavn udgør. Disse forbindelser m.v. vil komme til, at gøre en endnu større forskel i fremtiden, og hvis politikerne ikke beslutter, at gøre noget lignende visionært for andre områder i Danmark, så stikker Storkøbenhavn for alvor af i forhold til resten af DK, og her taler vi ikke kun økonomisk, men også kulturelt osv.

Man vil få en "bystats" kultur og en befolkningssammensætning, som er helt anderledes i forhold til resten af landet, og så er det ,at det for alvor kan begynder at knibe med fællesforståelsen, simpelthen fordi, at behov, agenda og interesser, udsyn osv. bliver nogle helt andre og anderledes, tendensen er der allerede, se bare ved sidste valgt og det "gule" Danmarkskort, der kom helt bag på... ja eliten i København, medier, politikere, borgere og andre godtfolk.

Derfor, jo mere vi kan komme hinanden ved, f.eks. ved fri passage over Storebælt, jo bedre, for det hjælper med at binde landet og den fælles forståelse sammen, samtidigt med, at man arbejder og bor på kryds og tværs af bæltet.

Indenlandske forbindelser og vejstrækninger bør være frie og betalt enten via skatten eller f.eks. benzinafgiften, for uanset, så kommer disse hele samfundet tilgode.

Udenlandske forbindelser som Øresundsforbindelsen og Femernforbindelsen, dem kan man så berettiget tage en afgift for, specielt når udlændingene passere dem, da de jo ikke har været en del af fællesskabet og dermed betalt til disse før.

"Jeg tror, at det man som jyde og fynbo efterlyser, det er den opmærksomhed, fokus, omtale, investeringer og udvikling, som København og den såkaldte Øresundsregion har nydt godt af i de sidste årtier."

Hvor mange afgifter er der på broer og veje i Jylland? Om 1/2 år er der 3 broer på Sjælland hvor er skal betales afgift. Eller er det fordi du gerne vil have broafgift på Vejlesund?

@Nils Bøjden

Nej, jeg ønsker at vejafgiften, den indenlandske toldmur over Storebælt fjernes, de to andre forbindelser til Sjælland er jo udenlandske forbindelser, og vil sandsynligvis hovedsagligt blive brugt af trafik i mellem Tyskland og resten af Norden, og her er det kun rimeligt med en betaling fra de udenlandske bilister, som ellers ikke vil bidrage til gildet.

Men jeg tror måske jeg fik formuleret mig for kringlet og ville sige flere ting på samme tid, så jeg beklager hvis mit lidt dobbelte budskab gik tabt.

Hovedbudskabet er, at vi bør komme hinanden lidt mere ved når muligheden nu er der, og derfor ikke begrænse den kunstigt med en indenlandsk toldmur.

Vi har over gratis bro over Lillebælt lige været 3 timer i Korsør af nødvendige grunde. Det kostede 500 kr ekstra. Bare een grund mere til at tvivle på politikernes forstand - eller mod.