Læserbrev

Som akademiker krummer jeg tæer over mine fagbossers modstand mod differentieret pensionsalder

Ingen har nogensinde påstået, at differentieret pensionsalder kan eller skal stå alene. Men hvorfor ikke se det som et første skridt på vejen, der skal følges op af forslag, der sikrer større fleksibilitet, bedre seniorførtidspension og flere investeringer i fysisk og psykisk arbejdsmiljø?
4. marts 2019

Selv om reolen bugner af bøger, man elsker jobbet bag skrivebordet og tænker nostalgisk på de gode år i universitetets fredagsbar, så kan man sagtens støtte tidligere pension til dem, der kom tidligst på arbejdsmarkedet, og i dag er mest nedslidte.

Jeg tror, de fleste af os med lange uddannelser – ligesom flertallet af befolkningen og de lokale arbejdsgivere – støtter ideen om en differentieret pensionsalder. Alligevel får man som akademiker røde ører og må krumme tæer, når man hører fagforeninger som Djøf og Magistrene, der sammen med hovedorganisationen Akademikerne nonchalant skyder ideen ned.

Ingen har nogensinde påstået, at differentieret pensionsalder kan eller skal stå alene. Men hvorfor ikke se det som et første skridt på vejen, der skal følges op af forslag, der sikrer større fleksibilitet, bedre seniorførtidspension og flere investeringer i fysisk og psykisk arbejdsmiljø?

Efterlønnen – som de nedslidtes sikkerhedsnet – var en forudsætning for at lade pensionsalderen skyde i vejret. Men når efterlønnen de facto er afskaffet, så kræver det nye løsninger.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog, når det handler om levetid, behovet for smertestillende medicin og antallet af arbejdsskader. En byggearbejder rammes hårdere end en fuldmægtig. For at give folk lige muligheder i vores samfund er vi nogle gange nødt til at behandle dem forskelligt. Det er forskellene i vores arbejdsliv og vores tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet et godt eksempel på. Samme regler skal ikke altid gælde alle.

Der bliver hurtigt råbt højt om ’akademikerbashing’, men det her handler om at finde løsninger på et meget virkeligt problem. Udenomssnak løser intet. Som fjerdegenerationsakademiker er jeg forundret over akademikerfagforeningernes position. Jeg mener, at det er på tide at se ud over egen næsetip.

Jeg kan ikke se, hvad akademikerne skulle tabe på, at man indførte differentieret pension til glæde for en nedslidt slagterimedarbejder eller social- og sundhedsassistent.

Jeg er generelt glad for min uddannelse og glad for vores fagforeninger, men kunne vi ikke godt strække akademikersolidariteten til at række lidt længere?

Jens Jonatan Steen er folketingskandidat (S) i Fredericia

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Werner Gass
  • ingemaje lange
Anker Nielsen, Werner Gass og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det ville hjælpe meget allerede, hvis vi fik et ansvarligt dagpengesystem og efterlønnen tilbage - og i den anden ende tjenestemandssystemet med en forudsat pensionsalder på 70.

Krister Meyersahm

Bland ikke alderspension sammen med hjælp til nedslidte. Tag folkepensionen fra borgere der selv har en arbejdsmarkedspension.

Hvorfor skal borgere med egen stor pensionsopsparing automatisk have folkepensionens grundbeløb? Er det rimeligt? Er det da ikke underligt, at vi altid tudes ørene fulde med, at de velstående ikke bidrager med tilstrækkelig skat og samtidig synes ikke en kæft, at ville sætte stop for statslig pension til de samme?!

Vi bør derfor snarest indføre tvungen pensionsopsparing som vi kender det fra ATP, for alle der arbejder, med et eller andet minimum af indkomsten, der dækker bortfaldet af indkomst i pensionistlivet. Herefter kan kun borgere der ikke har arbejdet eller arbejdet med mindre styrke, på grund af særlige begrænsninger, få pensionshjælp fra staten.

Steffen Gliese

Du har mange gode ideer altid, Krister Meyersahm, men du synes ikke ganske at forstå de principper, vores demokratiske samfund bygger på.

Krister Meyersahm

Steffen Gliese.

Jeg fornemmer at Du ikke bryder Dig om dette med, at tage folkepensionen fra de "rige"? Men jeg følger blot ånden i Grundloven og her er det bestemt (§75), at kun borgere der ikke kan klare sig selv er berettigede til offentlig hjælp.

Rikke Nielsen

Jeg har virkelig svært ved at se problemet i, at det er de virkelig trængende, der får muligheden for at gå tidligere på pension - ligegyldig hvilken uddannelse, fagforening, køn, etnicitet, religion... de har.

Det kan virkelig ikke være svært at vurdere på individniveau, om en person er nedslidt og trænger til at trække sig tilbage.

Efterløn er oprindelig indført for at bringe ungdomsarbejdsløsheden ned - få de gamle til at overlade deres plads på arbejdsmarkedet til de yngre.