Læserbrev

Baby i folketingssalen: Det grænseløse arbejdsliv har fået en afløser: Det grænseløse familieliv

Pia Kjærsgaard handlede tilsyneladende i trit med folkestemningen, da hun forleden sendte Mette Abildgaards baby ud af folketingssalen, men vi er nødt til at lægge den slags antikverede holdninger på hylden, skriver direktør Lisbeth Odgaard Madsen i dette debatindlæg
26. marts 2019

Da Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, sendte Mette Abildgaards baby i armene på en folketingsbetjent uden for folketingssalen, meldte den politiske kommentator Henrik Qvortrup, at Pia Kjærsgaard for alvor havde mistet forbindelsen med befolkningen.

Men det har hun slet ikke.

Skal man tro de afstemninger, som flere medier efterfølgende har gennemført på deres respektive hjemmesider, falder opinionen i høj grad ud til formandens side. Op til halvdelen af dem, der svarer, mener, at det er helt i orden og tilmed forståeligt, at Mette Abildgaards baby blev sendt uden for døren.

Det er dermed ikke kun Pia Kjærsgaard, der har en antikveret forståelse af kombinationen af arbejdsliv og familieliv.

Det er en generel samfundsholdning, at vi har svært ved at rumme, hvordan ’det grænseløse arbejdsliv’ nu får en efterfølger: ’Det grænseløse familieliv’.

I mit arbejde som barselsrådgiver for arbejdspladser oplever jeg stor berøringsangst fra virksomhederne i forhold til at arbejde aktivt med barsel og familiestiftelse. De barslende medarbejdere bekymrer sig samtidigt over at blive ekskluderet fra arbejdslivet, når der er en baby på vej.

Håndteringen og den efterfølgende polemik omkring Mette Abildgaard og hendes baby viser med al tydelighed, at bekymringen er reel. Både for arbejdspladserne og deres medarbejdere.

For det viser, hvorfor en voksende gruppe af kvinder og mænd bekymrer sig voldsomt for deres professionelle liv, når de stifter familie.

Det viser, hvordan vi går glip af en masse produktivitet på arbejdspladserne og i samfundet generelt, hvis vi dømmer folk ude, når de ønsker fleksibilitet til at integrere familielivet i arbejdslivet.

Det er en skam. For at arbejde aktivt med netop barsel og familiestiftelse på arbejdspladser kan frembringe nye løsninger til problematikker som kvinder i ledelse, psykiske diagnoser, kønsstereotyper og ledelsesværdier. Løsninger, som vi tørster efter, både som samfund, arbejdspladser og individer.

Lisbeth Odgaard Madsen er adm. direktør i Potential Co.

Mette Abildgaards datter Esther Marie blev i denne uge smidt ud af Folketingssalen af Pia Kjærsgaard
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Hvis det, vi er på vej ind i, er det grænseløse familieliv, er det vist kun godt, der bliver sat nogle grænser.

Dorte Sørensen

I mine øre lyder et grænseløst familieliv meget bedre end et grænseløst arbejdsliv.

Thomas Tanghus, Ole Henriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar