Læserbrev

CEPOS: Virkelighedens fattigdomsniveau fremgår af regneark, ikke anekdoter fra pædagoger

Regnearket er og bliver en stor hjælp, hvis man vil forstår, hvordan virkeligheden reelt er. Fattigdomsniveauet kan ikke fastsættes ud fra mavefornemmelser, og regnearket fortæller os altså, at flere i dag har råd til basale ting som regn- og vintertøj
6. marts 2019

Som økonom får man ofte at vide, at man skal kigge op fra regnearket og se virkeligheden. Jeg oplevede det senest i en debat om en undersøgelse fra BUPL, som viste, at »konsekvenserne [af kontanthjælpsloftet], er meget synlige ved f.eks. manglende tøj, og usund kost« – en konklusion BUPL i øvrigt efterfølgende har trukket tilbage.

Det kan godt være, at et udsnit af BUPL’s medlemmer har den opfattelse, men data fra Danmarks Statistik (DST) viser et andet billede. Alle indkomstgrupper har nemlig oplevet en indkomstfremgang fra 2007 til 2017, hvis man fraregner studerende. Det viser Cepos’ analyse på baggrund af DST’s personregistre.

Pædagogernes opfattelse var dog, at mange »ikke har råd til at købe basale ting som regn- og vintertøj«. Men hvad havde pædagogerne egentlig svaret, hvis vores rapport om det faldende antal absolutfattige børnhavde fået lige så meget omtale, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse om det stigende antal relativtfattige børn?

I vores beregninger fastholder vi fattigdomsgrænsen fra 2000, som vi løbende korrigerer efter udviklingen i forbrugerpriser. De beregninger viser netop, at flere kan købe regntøj til børnene i dag end tidligere. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortæller os derimod bare, at uligheden er stigende, hvilket ikke siger meget om, hvor mange der har råd til regntøj.

Nobelprismodtageren Daniel Kahneman sagde, at »nothing in life is as important as you think it is while you are thinking about it«. Og det er bl.a. problemet ved ikke at kigge i regnearket: Du ser kun et lille udsnit af virkeligheden, som du har tendens til at overvurdere betydningen af.

Heldigvis havde Kahneman også en løsning på problemet: regneark. Når man ikke kan stole på folks opfattelse, må man bruge objektive data, som f.eks. data fra Danmarks Statistik behandlet i et regneark.

Selvfølgelig kan man ikke se virkeligheden, hvis man kunkigger i regnearket. Man bør altid spørge sig selv, om resultaterne nu også kan passe i forhold til det, man ser ud af vinduet. Men regnearket er og bliver en stor hjælp, hvis man vil forstå, hvordan virkeligheden reelt er.

Og regnearket viser altså, at flere i dag har råd til basale ting som regn- og vintertøj.

Jonas Herby, specialkonsulent, Cepos

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Nielsen
Claus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Lauritzen

Jeg er snublende tæt på at opsige mit abonnement af Information!

Hvis jeg savnede daglig propaganda fra en ultraliberal og unuanceret afsender, ville jeg abonnere direkte på et nyhedsbrev fra en af CEPOS' trolde.

Hvorfor Information, hvorfor ?

Signe Hansen, Martin Rønnow Klarlund, Dennis Tomsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Hans Larsen, Rasmus Knus, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Sohn, Søren Andersen, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, regneark er en afsporing, først og fremmest fra at udvikle politik, der forholder sig til faktiske problemer i virkeligheden og deres løsning.

Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Andersen, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Hvad viser regnearket om indkomstudviklingen i de mest udsatte familier?
For tiden er verdens økonomi i nogenlunde fin form, men hvad viser regnearket om indkomstudviklingen i samfundet generelt? Er lønstigningerne fulgt med for alle?
Hvad viser regnearket, hvis man vælger andre metoder at skaffe datasæt på? Eller sagt på en anden måde, er regnearket uafhængig af dataindsamlernes verdenssyn?

Flemming Berger, Claus Nielsen, Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Som i 1970érne hvor man begyndte på de økonomiskemodeller med regneark - blev de set som en hjælp med alle de fejl , der lå i at resultaterne med hvilke ting der var taget med og ikke var taget med og at "man" altid skulle tage forbehold for disse mangler. Med andre ord modeller og regneark var et hjælperedskab og ikke den "skinbarlige" sandhed.

Er problemet i dag ikke mere, at politikere og "andet godt folk" tager resultaterne for sande eller får beregninger gjort "sande" fordi de tager de ting med , der kan give et på forhånd ønsket resultat.

Egon Stich, Kristian Rikard, Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver, Steffen Gliese, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Man kunne bede de frysende børn om at iklæde sig regnearket.

Britta Hansen, Elisabeth Andersen, Per Klüver, Steffen Gliese, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Eller de kunne få regneark med i madkassen.

Ulla Nielsen, Elisabeth Andersen, Per Klüver, Steffen Gliese, Søren Andersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg vælger at tro - håbe at denne linde strøm af indlæg fra CEPOS, andre ultraliberale typer og artikler om/med/af fremmedfjendske politikere er led i en bevidst strategi fra Informations side, altså at udstille disse typer. Ik'å Inf?

Men medgiver at det er begyndt at blive (voldsomt) anstrengende og springer en del over.

Flemming Berger, Mogens Holme, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen, Steen Sohn og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Katrine Damm, bær over med dem, det er de sidste krampetrækninger, inden de igen for en tid - men desværre nok ikke, som vi kunne håbe på, for altid - skubbes ud i mørket, hvor de hører til.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

Er det, det samme regneark som viser at 8 mennesker ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning..?

Fattigdom handler om rigtigt meget mere end regntøj. Det handler også om socialt overskud og social mobilitet...

Måske handler det for CEPOS mere om at kigge ud over egen næsetip (læs: egoisme) end at kigge op fra regnearket..?

Steffen Gliese, Katrine Damm, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

En stor tak til Information for at bringe dette ligegyldige (fordi helt igennem redundante) indlæg som et læserbrev - for CEPOS er jo blot en privat interesseorganisation, som forsøger at påvirke den offentlige debat. Alle vi andre får ikke taletid i pressen (bortset fra her i disse kommentartråde - tak for det også), så at CEPOS nu endelig er blevet degraderet til en almindelig interesseorganisation, og ikke det orakel, de opfatter sig selv om, er da glædeligt.

Steffen Gliese, P.G. Olsen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Torben Skov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Cepos tgaer udgangspunkt i år 2000; kigger man ud fra det udgangspunkt er alle i DK jo blevet rigere; det er bare ikke som der er det interessante her; det er, hvor meget mere end person, der tjente f.eks. 200.000 kr. eller 400.000 kr. er blevet rigere i år 2019 sammenlignet med år 2000 - her bruger man rent statistisk ofte indeks 100 for år 2000; så kan man nemlig sammenligne; det der også er interessant er, hvor meget rigere en rig person er blevet i de 19 år sammenlignet med en person på kontanthjælp i år 2000.

Og selvom man i regnearket i Cepos's stue kan se, at alle nok har råd til at købe vintertøj, støvler mm. så må vi aldrig glemme, at regnearket, i sig selv, også er en model af virkeligheden; det viser tendenser, men aldrig hele virkeligheden, dermed viser det en model af virkeligheden, en symbolsk repræsentation, om man vil....

Og det som Cepos bare lige glemmer her er det her: 1000vis af indvandrere og flygtninge er i dag på integrationsydelse (eller hvad den nu hedder lige for tiden); de får (meget) mindre end danskerne får i kontanthjælp; netop derfor har de ikke råd til hverken vintertøj eller vinterstøvler mm. til deres børn.

Uanset hvad regne-arket i lampe viser hos Cepos!

Regneark og statistik fremføres ofte som endegyldige sandhedsbeviser, men så glemmer man bare, at der altid skal være kritisk opmærksomhed på, om tallene overhovedet er dækkende og relevante, for de fremførte påstande. Man kan f.eks. erindre om Anders Fogh Rasmussens søn, der forsøgte sig med påstande om, at USA's fattige er bedre stillede end danske, fordi de f.eks. har flere mikrobølgeovne, eller noget i den stil. Man kan "bevise" ethvert standpunkt ved omhyggeligt at udvælge de rigtige tal.

Angående CEPOS, så har de selvfølgelig ret til at ytre sig som alle andre, men da man jo ved på forhånd, at de konsekvent kun fremsætter tal og fortolkninger, der understøtter deres synspunkter, bør det naturligvis altid læses på denne måde. Medierne bør derfor efterhånden lære, at deres indlæg skal betragtes som opinionsstof, og ikke som analyser. Der er jo i praksis ikke nogen forskel på, hvorvidt diverse fortolkninger og påstande fremsættes af CEPOS, eller Liberal Alliance. Men ikke desto mindre, bliver CEPOS "analyser" ofte videregivet, som om det er sagkundskaben der taler. Muligvis skyldes det dovenskab, eller manglende ressourcer, eller evner, til kritisk journalistik.

Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, P.G. Olsen, Peter Knap, Katrine Damm, Claus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Når man vælger at livet i et regneark som er designet som en slags lykkedrop for neoliberalister er bedre, sandere og vigtigere end livet IRL, som det hedder, så er man altså ikke værd at tage alvorligt.

Mon ikke det vil være på sin plads at irettesætte CEPOS opfattelse af elektroniske regneark, som gudeligt sandhedsværktøj, for sådan forholdet det sig ikke, - og dertil også erindre om tidligere fejl i forbindelse med Danmark Statistik, - senest opgørelsen af overskud på handelsbalancen, så vidt jeg husker var det sidste år, den rettelse kom!

Regneark er skam et udmærket værktøj med mange fordele indbygget, - men desværre kommer regnearkene ikke med fejlmeddelelser når der tastes forkerte tal ind i dem, og ligeledes melder de heller ikke forkert valgte regneprocesser undervejs, - uagtet om det er sket ubevidst eller bevidst.

Man kan sige det samme om regneark, som om sælgeren af elastik i metermål; "der skal en særlig ærlighed til at sælge elastik i metermål"(!), og det gælder også med regneark.

Til sammenligning kan man pege på Finansministeriets modeller(DREAM-modellen og ADAM) for den danske økonomi, - der som bekendt ikke er uden en vis "slagside", der tilgodeser bestemte liberale forståelsesnormer på bekostning af en mere sund normal økonomisk opfattelse.

Med Kristian Jensen som Finansminister er der dertil kommet en slags "lykkehjul" model i anvendelse for den økonomiske udvikling i Danmark, - og den kom "over night" og har det prosaiske navn "dynamiske effekter" - uden forklaring på hvad det dækker over, og slet ikke på hvilke områder og hvilken indflydelse det har på økonomien.

Pludselig var der et økonomisk råderum på over 35 mia. i den danske økonomi - nærmest ud af intetheden, for måneder før var vi jo nærmest til fattiggården.

Ordspil og ordspind er der rigeligt af, - og samtidig skal der spares helholdsvis via effektiviseringer, og ellers med de sædvanlige 2 pct. i såkaldte omprioriteringsbidrag, hvorefter de samme penge igen bruges til såkaldte opnormeringer - altså guitar effekten, - vi tager med venstre hånd og giver med højrehånd, - så får alle mere er troen hos liberalisterne.

- Det er dog mere enkelt, som Storm P. viste det i sin tegning med manden, der fodrer hunden med sin egen hale!

Regneark er skam et udmærket værktøj med mange fordele indbygget, - men desværre kommer regnearkene ikke med fejlmeddelelser når der tastes forkerte tal ind i dem, og ligeledes melder de heller ikke forkert valgte regneprocesser undervejs, - uagtet om det er sket ubevidst eller bevidst.

Man kan sige det samme om regneark, som om sælgeren af elastik i metermål; "der skal en særlig ærlighed til at sælge elastik i metermål"(!), og det gælder også med regneark.

Til sammenligning kan man pege på Finansministeriets modeller(DREAM-modellen og ADAM) for den danske økonomi, - der som bekendt ikke er uden en vis "slagside", der tilgodeser bestemte liberale forståelsesnormer på bekostning af en mere sund normal økonomisk opfattelse.

Med Kristian Jensen som Finansminister er der dertil kommet en slags "lykkehjul" model i anvendelse for den økonomiske udvikling i Danmark, - og den kom "over night" og har det prosaiske navn "dynamiske effekter" - uden forklaring på hvad det dækker over, og slet ikke på hvilke områder og hvilken indflydelse det har på økonomien.

Pludselig var der et økonomisk råderum på over 35 mia. i den danske økonomi - nærmest ud af intetheden, for måneder før var vi jo nærmest til fattiggården.

Ordspil og ordspind er der rigeligt af, - og samtidig skal der spares helholdsvis via effektiviseringer, og ellers med de sædvanlige 2 pct. i såkaldte omprioriteringsbidrag, hvorefter de samme penge igen bruges til såkaldte opnormeringer - altså guitar effekten, - vi tager med venstre hånd og giver med højrehånd, - så får alle mere er troen hos liberalisterne.

- Det er dog mere enkelt, som Storm P. viste det i sin tegning med manden der fodrer hunden med sin egen hale!

Det er som en slags politisk retorisk hvidvask af regeringens politik, - men der er i virkeligheden blot at bruge de samme penge to gange, og samtidig fortælle historierne om hvor meget der er friske penge til alle områder i den statslige sektor.

Som Professor Tribini på bakken sagde det fra sit teltholder stade til publikum udenfor for at lokke dem ind; "Nu tror de mine damer og herrer det er det ren svindel og bedrag, - men NEJ, det kan jeg forsikre dem om det ikke er, det er derimod det rene humbug"!

Steffen Gliese, 07. marts, 2019 - 13:55

Hvordan måler man produktiviteten i folkeskolen, - for hvad er produktiviteten, antal lærertimer, den viden eleverne opnår indtil de går ud, - den udvikling eleverne gennemgår i uddannelsesforløbet???

Det minder om HR-metodikken om at afskedige ældre medarbejdere fordi de er for dyre omkostningsmæssigt, - ikke et ord eller en tanke om hvorledes de løser arbejdet på basis af den viden de har opnået igennem livet, modsat det unge der gentagne gange skal sendes ud og løse den opgave de ikke løste sidst.

- Årh ja, - kunden betaler, men rygtet lider sgu da ved det, men skidt med det kunderne er også dumme, så de finder sig i den nye regning for at få løst problemet.

Jeg synes det er super der er plads til schweizisk Folkeparti i debatten - for nu er de jo 2 ;-)
Men det bliver de ikke hverken dobbelte så gode eller dobbelt så relevante af - for de har stadig kun en tænketank - millionerne skal jo centraliseres og opgaven med at varetage deres tarv kan modsat børn fint klares af en robot eller et regneark (som i synkende skude -altså en vits).