Kronik

Danmark bør lukke grænsen for flygtninge og træde ud af Flygtningekonventionen

Flygtninge er belastende for dansk økonomi, og Støjbergs stramninger er blot lappeløsninger. Danmark bør gøre som Japan og lukke grænsen. Vi bør også træde helt ud af FN’s Flygtningekonvention
Flygtninge er belastende for dansk økonomi, og Støjbergs stramninger er blot lappeløsninger. Danmark bør gøre som Japan og lukke grænsen. Vi bør også træde helt ud af FN’s Flygtningekonvention

Emilie Noer Bobek/illustration

4. marts 2019

De seneste år har vores udlændingepolitik i Danmark trukket overskrifter i medier verden over. Ikke fordi vi er det land i verden, der er mest økonomisk belastet af flygtninge. Heller ikke fordi vi bruger næsten tre gange så mange penge pr. flygtning som vores svenske naboer.

Nej, det er tonen og symbolpolitikken, den er helt gal med.

Medier som New York Times og CNN har tegnet et billede af os som et racistisk land. The Guardian fortsætter i samme spor og mener, at »dansk politik har været præget af en fremmedfjendsk og nogle gange racistisk tendens i efterhånden flere årtier«.

Ifølge dem kan vi tydeligvis ikke gøre noget rigtigt. Men det er patetisk at kalde os racistiske. Vi er et af de lande i hele verden, der har gjort mest for flygtninge.

Kritikken kommer også af, at Danmark har strammet udlændingepolitikken til kanten af FN’s Flygtningekonvention fra 1951. Men jeg synes ikke, politikerne har gjort nok. I stedet for deres lappeløsninger må Danmark udtræde af konventionen.

Dyr konvention

Konventionen har skadet vores nationale interesser i flere årtier. Danmark har i de seneste år brugt 1,67 procent af bruttonationalproduktet, BNP, på udlændinge- og flygtningeområdet.

Målt på BNP er intet andet land i verden lige så flygtningebelastet som Danmark. Vi er det værste offer for Flygtningekonventionens konsekvenser.

De samlede udgifter for flygtninge og ikkevestlige indvandrere er på ikke mindre end 33 mia. kr. ifølge beregninger fra Finansministeriet. Det er ikke bare i år. Det er hvert eneste år frem mod 2100.

På trods af at Sverige modtog markant flere asylansøgere i 2015, brugte landet kun 1,35 pct. af deres BNP på samme område, ifølge Sveriges Rigsrevision.

Forklaringen på forskellen overrasker mig ikke. Mens svenskerne årligt skal smide 85.000 kr. efter hver asylansøger, bruger vi mere end 220.000 kr. pr. asylansøger, der krydser vores grænse, ifølge en beregning af finanslovsforslaget 2016.

Mediernes kritik rammer altså helt ved siden af, når de kritiserer os for at være racistiske. Vi er bare økonomisk uansvarlige.

Ikke god arbejdskraft

Et velkendt argument for at modtage flygtninge er virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Flere argumenterer for, at de nytilkomne kan være løsningen på erhvervslivets problemer med flaskehalse.

Men flygtninge er ikke løsningen. Kun 57 pct. af de mandlige flygtninge, der har været i Danmark i tre år, er i arbejde. Oven i det er mange nytilkomne både nedslidte, udsatte og oppe i årene. Gruppen bliver aldrig et økonomisk levedygtigt svar på virksomhedernes mangel på arbejdskraft.

Virksomhederne skal ikke bruge flygtninge til at dække sig ind på den front. De skal indhente kvalificeret arbejdskraft fra udlandet efter behov.

Regeringen må skabe rammerne ved at lempe beløbsgrænsen for, hvor meget udlændinge skal tjene for at få adgang til Danmark. Måske man også skulle overveje at genindføre en bedre udgave af Greencard-ordningen, man selv afskaffede tilbage i 2016.

For de økonomiske omkostninger ved at modtage flygtninge er meget større end gevinsten.

Støjberg duer ikke

Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), har ikke lagt skjul på, at hun vil gøre sit for at forskrække flygtninge fra at vælge Danmark til. Og man må give hende, at hun har gjort et forsøg.

Først ville hun gennem annoncer i arabiske aviser fortælle flygtninge i Libanons flygtningelejre, at Danmark ikke var et godt land for dem. Herefter besluttede hun at indføre smykkeloven. Konfiskere flygtninges værdifulde smykker og andet, der kunne finansiere de nytilkomnes ophold i landet. Begge dele var et forsøg på at få flygtninge til at slå sig ned i et andet land.

Det har kun givet bagslag: Danmark er blevet til grin i hele verden, mens flygtningene ikke er blevet det mindste forskrækkede. Det har til gengæld forskrækket de højtuddannede udlændinge, der nu er blevet nervøse for at komme til et ’fremmedfjendsk’ land.

Støjberg påstår, at hendes stramninger har skræmt flygtninge fra at søge asyl i Danmark. Men i Tyskland og Sverige er antallet af nytilkomne faldet på samme måde som her. Andre landes asyltal kan Støjbergs indsats trods alt ikke tage æren for. Aftalen mellem EU og Tyrkiet har medført faldet i alle tre lande.

Ministeren står bag mere end hundrede stramninger på udlændingeområdet. Og selv om der er kommet en midlertidig pause i flygtningestrømmen, bliver det snart slemt igen. For flygtninge finder altid en vej ind. Lidt som menneske- og narkosmuglere. Lukker man en rute, finder de bare en ny.

En løsning på problemet

Ingen andre lande diskuterer udlændingepolitik lige så meget som Danmark. Politikerne har i flere årtier råbt og skreget uden at have bidraget med andet end en masse lappeløsninger.

Her er mit bud på, hvad man kan gøre for at løse problemet en gang for alle:

For det første kan vi lade os inspirere af Japans udlændingepolitik. Danmark er nødt til at afvise alle flygtninge ved grænsen.

Selv om mere end 5.000 syrere søgte om asyl i Japan, udstedte man blot 11 opholdstilladelser til syriske flygtninge. Det på trods af, at Japan også har underskrevet Flygtningekonventionen.

Den japanske premierminister, Shinzo Abe, er klar i sin holdning: Antallet af ældre er stigende, mens fødselsraten er konstant faldende. Staten må tage sig af de samme ældre, som har bygget Japan op.

I Danmark har vi samme problem med en aldrende befolkning og en lav fødselsrate. Derfor bør vi gøre det samme.

For det andet ønsker jeg et totalt stop for udstedelsen af permanente opholdstilladelser. Denne løsning er mulig uden at bryde Flygtningekonventionen.

Ifølge den har modtagerlandet nemlig udelukkende pligt til at yde flygtninge beskyttelse, så længe baggrunden for asyl er til stede. Det står sort på hvidt: »Konventionen giver ikke automatisk eller permanent beskyttelse.«

Fjerner regeringen retten til familiesammenføring, vil systemet blive endnu mere effektivt.

Den sidste løsning er hård, men nødvendig. Vi bliver nødt til at melde os ud af Flygtningekonventionen.

Formålet med den var at beskytte fordrevne mennesker inden for Europa. Konventionens geografiske begrænsninger blev dog ophævet i 1967.

Vidste de europæiske lande, hvad de ved i dag, er jeg sikker på, at de under ingen omstændigheder ville have underskrevet konventionen. Europa kan ikke håndtere en massiv tilstrømning udefra.

Konventionen har også et andet problem: Den hjælper de ressourcestærke, der kan betale menneskesmugleren for rejsen til Europa, men efterlader de svageste tilbage i nærområderne.

Usikkert paradigmeskift

Nogen vil argumentere for, at det såkaldte paradigmeskift løser vores problem. DF er optimistiske, for nu har de endelig skiftet integration ud med midlertidighed og hjemsendelser.

I praksis er paradigmeskiftets mål om hjemsendelser dog tæt på umuligt at få igennem. Man ved aldrig, hvornår flygtninges hjemlande bliver sikre. Man kan heller ikke bare hjemsende familier med børn og ældre personer med sygdom.

Og selv om Udlændingeloven tillader inddragelsen af opholdstilladelser, har politikerne ikke inddraget mange gennem tiden.

Derfor er en udtrædelse af konventionen stadig nødvendig. Den vil være en gevinst for alle involverede parter. Vi sparer de kolossale udgifter, der er forbundet med modtagelsen af flygtninge. Og vi kan så vælge at støtte flere flygtninge i nærområdet for markant færre penge, end vi bruger i dag.

Jeg er ikke i tvivl om, at mange lande vil følge i Danmarks fodspor, hvis regeringen viser mod til at gå foran. Ingen er nemlig tjent med den belastning, som Flygtningekonventionen er.

Obaidul Karim Khan er selvstændig businesskonsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Pedersen
  • Per Torbensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Gert Romme
  • Hans Aagaard
June Pedersen, Per Torbensen, Kim Folke Knudsen, Gert Romme og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hmmm... Japanerne er der ikke kø for at bashe. Hvor er logikken i det? De gør jo det Martin Henrikzen (stavemåde tillært herinde i kommentarsporet) og alle de andre fæle typer bare kan drømme om. Er det kulturrelativismen der står i vejen her? Er det bare lettere at hade sig selv (flertallet af sine landsfæller) og sin egen kultur?

Henrik Plaschke

René Arestup

Tak for svar og henvisning. Det er nok rigtigt, at du ikke har brugt udtrykket den samlede samfundsøkonomi, men du har talt om nettoomkostninger for det danske samfund. Og forskellen er vel ikke så stor. Det må i alle tilfælde klart betyde mere end omkostninger for de offentlige finanser. Og det kan du vel heller ikke være uenig i.

De ikke-vestlige indvandrere og flygtninges påvirkning af de offentlige finanser – og hermed også den kilde, du citerer - siger ikke meget om nettoomkostningerne for det danske samfund af indvandrere og flygtninge.

Jeg har i mit tidligere indlæg skitseret, hvorledes udviklingen i indvandreres aktivitet i den private sektor påvirker samfundsøkonomien, og hvordan denne påvirkning ikke registreres i påvirkningen af de offentlige finanser. Hvor stor denne påvirkning er, har vi vist ingen tal for, men vi kan roligt gå ud fra, at den er ganske betragtelig. Alle de flygtninge og indvandrere, der er ansat i den private sektor (virksomheder, forretninger osv.) påvirker det danske samfunds økonomi positivt uden at indgå i den opgørelse, der kun måler påvirkninger af de offentlige finanser. Der gør utvivlsomt en meget stor forskel.

Men der er også problemer i målingen af, hvorledes tilstedeværet af flygtninge og indvandrede påvirker de offentlige finanser. Et enkelt eksempel:

Kigger man således på Finansministeriets beregning af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres påvirkning af de offentlige finanser, får vi en anslået effekt på 33 mia. kr. for 2018. Halvdelen af dette beløb skyldes indvandrere og halvdelen efterkommere. Men her slår man to meget forskellige størrelser sammen, hvilket er problematisk.

For indvandrernes vedkommen afspejler det negative bidrag til de offentlige finanser primært en lav erhvervsdeltagelse, der kan have mange årsager, og som kun i nogle tilfælde vil ændres over tid (her skal vi nok passe på med at generalisere). I den udstrækning erhvervsdeltagelsen forbliver lav, vil det påvirke de offentlige finanser negativt, den påvirkning er varig, og det giver mening at tale om en udgift (til gengæld har det danske samfund ikke haft udgifter på børnepasning og uddannelse til indvandrerne, hvis de er kommet hertil som voksne).

For efterkommernes vedkommen afspejler det negative bidrag til de offentlige finanser derimod et helt andet forhold: gruppen primært består af børn og unge, som trækker på børnepasning og uddannelse, og som ikke betaler skat i noget videre omfang. Præcis ligesom de jævnaldrende etnisk-danske børn. Børn og unge koster penge! Men de ressourcer, samfundet vælger at bruge på børnepasning og uddannelse, bør vel snarere ses som en fremtidsinvestering end som blot og bart en udgift. Og der er ikke noget, der tyder på, at børnepasning og uddannelse for efterkommere skulle være specielt meget dyrere end børnepasning og uddannelse for etnisk danske børn. Denne påvirkning af de offentlige finanser er ikke varig: når efterkommerne forlader uddannelsessystemet, vil mange komme i beskæftigelse, hvorved de også vil komme til at forbruge færre sociale ydelser og betale mere i skat – indtil de går på pension. I den sammenhæng er det også værd at fremhæve, at der blandt ikke-vestlige efterkommere er en markant vækst i andelen af unge i uddannelse eller beskæftigelse (f.eks.: http://uim.dk/nyheder/integration-i-tal/integration-i-tal-nr-2-24-maj-20...), hvilket trækker i retning af et fremtidigt voksende positivt bidrag til samfundsøkonomien (såvel den private som offentlige sektor). En effekt som de finansministerielle fremskrivninger formodentlig undervurderer.

Martin E. Haastrup, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

Ok - sikken en gang sludder. Ting tages ud af sammenhæng sammenlignes med ander taget ud af andre sammenhænge. Det er jo ikke et oplæg til debat, men et eksempel på hvordan man taber en debat.

Eva Schwanenflügel

Har man en bestemt agenda, skal der blot drysses med en smule talmagi.
Så har man en god og nærende kost for alle de som føler sig forfordelte, misbrugte, hadefulde og magtesløse i NPM-Danmark.

Bjørn Pedersen

@Michael Boe, 5.marts, 16:31:
Jeg tror du skal slå ordet "kulturrelativist" op. Lad os bare sige, at det ikke handler om at "hade sig selv". Tværtimod handler det om at anerkende at kulturer er forskellige, og at værdier ikke er universelle. Det er ikke ensbetydende med at ens egen kultur ikke skulle have værdi, tværtimod. Det er netop anerkendelsen af, at "de kan gøre i deres lande og kulturer, det der passer til deres samfunde, og vi gør det der passer til vores".

Mit hjem er Danmark. Derfor er jeg sjovt nok mere interesseret i, mere indlejret i, mere integreret i, og størrere tilknytning til Danmark end alle mulige andre lande, Japan inklusive. Det vil være en logisk fejlslutning, af typen "whataboutisme" som det kaldes på engelsk, at argumenterer for at det skulle være "ok" at vi indfører en japansk immigrationspolitik fordi Japan gør det. Japan er Japan. Danmark er Danmark.

@Bjørn Pedersen,
Nu har jeg gået rundt og haft det utroligt svært ved at forstå det enorme forsvar jeg ser nogle stable på benene for NOGLE folk i DK fra andre kulturer, der mener, siger og gør ting, der vil være absolut helt forbudt for en hvid dansker. Da jeg så fik slået kulturrelativisme op (!), så hang det bedre sammen. Det var da en forklaring på den underlige opførsel. Man må ikke "hade på andre", som detaljeret faktuel kritik jo i dag undertiden kaldes. Derimod er der åben jagttid hele året på uslinge (Henrikzen og slænget..) fra egen kultur. Jo, jo det handler fint om, at det er ok og nærmest et adelsmærke at hade sig selv som god progressiv dansker, i stedet for som japanerne (og uha uha DF) at være stolte af sin kultur og værne om den. Kan du se det nu?

Runa Lystlund

Jeg har til lyst til at stille artiklens forfatter et ganske enkelt spørgsmål. Hvorfor ønsker han at stoppe for indvandring præcist nu? Han er selv indvandrer. Er det ikke lidt usolidarisk i forhold til andre mennesker i nød? Jeg formoder, at han eller hans forældre er kommet hertil af nød. Kan det tænkes, at indvandrere, der har fået opholdstilladelse og eller er blevet danske statsborgere, frygter for store omkostninger, ved at Danmark bliver ved med at holde internationale aftaler og tager imod flygtninge fra diverse krigsområder og der derved bliver sparet på de indvandrere, der allerede bor i landet?

Har artiklens forfatter forsikret sig at udregningen af omkostninger, henholdsvis i Danmark og Sverige er bygget ens op og, at de beregninger kan sammenlignes?

Hr. Plaske du har sikker ret i dine argumenter. Jeg har lidt travlt, skal aflevere et projekt i morgen. Argumenterne må styrkes en anden gang.

Runa Lystlund

Er dit forslag ikke lidt usolidarisk i forhold til mennesker i nød. Det du foreslår er som en stoleleg. Jeg ved ikke om du kender den. Du kan google den.

Det er muligt, at Danmark kan skære endnu mere ned på flygtningers levevilkår, eller helt at fjerne tilskuddene. Det vil de gerne i DF og Nye Borgerlige.

Fattigdom avler fattigdom, derfor tror jeg ikke på en reduktion i ydelser.

Jeg kender Sverige ud og ind, derfor har jeg hørt helt andre tal end det du nævner. Er du sikker på, at metoden til udregning af ydelser, henholdsvis i Sverige og i Danmark er den samme og de to beløb kan sammenlignes helt.

Bjørn Pedersen

@Michael Boe
Jeg tror desværre ikke du forstod definitionen på kulturrelativisme i ordbogen, eftersom du bliver ved at tage udgangspunkt i et falsk præmis om at det har med "kulturelt selvhad" at gøre. Det er noget vrøvl. Jeg er ikke en af de selverklærede "hvide danskere", jeg er blot dansker, og så er jeg sådan set heller ikke progressiv. Det er mit også indtryk at de fleste progressive, oftere er tilhængere af, eller tror på, universelle værdier. I modsætning til netop kulturrelativismen.

Ser du, jeg tror godt jeg kan forstå hvad du prøver at sige. Du antager/formoder, som en selvfølge, at folk ikke kritiserer Japans immigrationspolitik fordi de er fintfølende, super-progressive, SJW-typer, der er bange for at blive kaldt racister. Korrekt forstået? Ok, så. Din formodning er hermed noteret og modbevist, for jeg er ikke en progressiv SJW-type og jeg er ligeglad med om Japan har en stram immigrationspolitik. Jeg. er. ikke. japaner. Det er ikke min stat, ikke mit samfund. Det er det danske, derimod. Er det virkelig så svært at forstå at det er vigtigere for en dansker at bekymre sig om det danske samfund, det nærmeste, end at gå op om en fjernøstlig ø-stat har en strammere indvandringspolitik.

Den ene ting jeg er enig med Obaidul i, er at vi bør træde ud af Flygtningekonventionen fordi den ikke er tidssvarende længere. Der hvor jeg er uenig er at det bør lede til at vi lukker grænserne for alle flygtninge. Antstændighed bør være af fri vilje og ikke et statsligt eller mellemstatsligt lovmæssigt krav.

Kenneth Krabat

Det er paradoksalt at anklage ankomne flygtninge for manglende uddannelse og/eller begavelse, da fokus i Danmark pt. er at lukke bredden i alle uddannelser - og SÅ ønske sig udlændinge importeret, som præcis opfylder positioner i det danske erhvervsliv, som danskere enten mangler kvalifikationer til eller savner incitament til, om det nu er den lave løn, ringe arbejdsvilkår eller andet. Det ligner ganske enkelt bare forsøg på kontrol. Generel fordummelse, så manglende evne til kritik opstår, og fastholdelse af importarbejdskraft, som man kan sende hjem igen, når de ikke længere behøves. Grænsekrydsende livegne, snart uden national tilknytning noget sted. Nogle kalder det “arbejdskraftens frie bevægelighed”. Hvor jeg kommer fra hedder det bare slaveri.

Det er også paradoksalt at anklage de flygtninge, som når til nordEuropa for at være "bekvemmelighedsflygtninge med penge", når fokus i Danmark pt. handler om, hvor mange penge talentfulde kan rage til sig på bekostning af andre. Netop viljen til at nå et mål ved at bruge AL opsparing & gældsætte sig på at nå frem, samt vedvarende ressource-styrke til at overkomme at miste alle midler under grænsekrydsningsforsøg på igen og igen at blive tilbagevist til oprindelseslandet, er jo netop den slags mennesker, som kan holde et mål for øje, og investere, og være kreativ, og skabe netværk. Og modtog man dem med åbne arme, ville man kunne lave sig en programmeret robothær af arbejdsvillige og forbrugsvillige. Præcis som man ønsker sig alle danskere skal være.

Det går galt, hvis man ser på pengene. Ingen ønsker at arbejde for pisk og trusler om flere pisk. Alle vil gerne lave deres egne penge med glæde og begejstring og en følelse af værdighed, respekt og nytte. Hvor svært er dét at forstå?

Nej, vent. Vent.
Det er egentlig bare et spørgsmål om religion, er det ikke? Og kun dét.

Runa Lystlund

Obaidul Karim Khan.
Til at begynde med, da jeg læste din artikel, tænkte jeg, manden er ironisk og gør grin med os. Uanset formålet med artiklen, har du ikke været i stand til at svare på mit spørgsmål om omkostninger vedrørende indvandrere/flygtninge i henholdsvis Danmark og Sverige, er direkte sammenlignelige og bygget op på samme regnemetode.

Du har ikke svaret på m

Runa Lystlund

Obaidul Karim Khan.
Til at begynde med, da jeg læste din artikel, tænkte jeg, manden er ironisk og gør grin med os. Uanset formålet med artiklen, har du ikke været i stand til at svare på mit spørgsmål, om omkostninger vedrørende indvandrere/flygtninge i henholdsvis Danmark og Sverige, er direkte sammenlignelige og bygget op på samme regnemetode.

Runa Lystlund

Michael Boe, udtrykket "hade på andre", giver ingen mening.
Det kan man ganske enkelt ikke sige. Enten hader man andre eller så hader man dem ikke.

Min kommentar er muligvis smålig, men al den brug af præpositionen på, er ikke til at holde ud. I dette tilfælde bruges præpositionen på ikke.

@Plaschke
Det kan godt være at hvis man tager de i dit eksempel beskrevne forhold med i beregningerne vil samfundets underskud i forbindelse med ikke vestlige indvandrere blive mindre, men samtidigt vil de nævnte faktorer i dit regnskab gøre spændet mellem ikke vestlige indvandre og andre endnu større, idet de sidste både har højere beskæftigelsesgrad og indkomst niveau.
At børn og unge under uddannelse fra ikke vestlige lande ikke bidrager så meget, gælder naturligvis også for den tilsvarende gruppe fra den øvrige befolkning og kan derfor ikke umiddelbart bruges noget.
Heldigvis synes dit link at dog at indikere at det måske er ved at vende og at ikke vestlige efterkommere fra Sri Lanka, Vietnam, Bosnien Hercegovina og Iran nu ligger bedre eller på niveau med unge af Dansk oprindelse mht. beskæftigelse/uddannelse grad, mens efterkommere fra Somalia og specielt Libanon dvs. Palæstinensere stadigt halter efter.
Generelt er det kvinderne der stormer frem, hvilket muligvis vil begrænse den forventelige positive økonomiske effekt senere, med mindre de ikke følger det traditionelle familiemønster hvor kvinderne i højere grad bliver husmødre end hos de oprindelige danskere.
I hvor høj grad finansministerielle fremskrivninger undervurderer den positive effekt af disse forhold, ved jeg ikke noget om, har du noget at basere det på?

Obaidul Karim Khan

At træde ud af flygtningekonvention betyder også lukning af grænse for mennesker uden indrejsetilladelse.
At sige nej til flygtninge er ikke racistisk. At lukke dem ind og diskriminere dem er racistisk Udlændinge arbejdskraft er ikke hvide mennesker men allesammen byder dem velkommen.
Flygtninge er ikke på nogen måde gevinst for samfund. Selvfølge skal man hjælpe dem i nød. Men det er noget humanitær arbejde. Man skal ikke ikke blande empati og gevinst.
Japan har akut brug for halv million arbejdskraft men de vil ikke have flere end fem flygtninge.
Omsorg/kompassion er menneskets første instinkt. Forsker fra Harvard University påstår, at mennesker prøver hjælpe andre mennesker frem for sig selv.
Det er klart, mange vil hjælpe flygtninge herhjemme trods omkostninger.
Dem har jeg meget respekt for.
Jeg fastholder min standpunkt.

Henrik Plaschke

Erik Hansen

Lad mig tage dine punkter ét for ét:

Du skriver, at de af mig ”nævnte faktorer [vil] … gøre spændet mellem ikke vestlige indvandre og andre endnu større, idet de sidste både har højere beskæftigelsesgrad og indkomst niveau.” Jeg forstår ikke, hvad du mener med det.

Dernæst skriver du om det forhold, at børn og unge under uddannelse ikke bidrager osv. Det er vel det samme, som jeg selv nævner. Det er ikke rimeligt at betragte de derimod forbundne offentlige udgifter som en udgift for samfundet, men derimod som en investering. Ganske ligesom når vi bruger midler på at uddanne danske børn og unge.

Det er vist ikke meget, der tyder på, at de kvinder, der nu er under uddannelse vil følge et traditionelt familiemønster og blive hjemmegående. De vil over tid tilnærme sig danske standarder – en pointe der illustreres af forskellen mellem indvandrede og efterkommere i det link, jeg tidligere har henvist til.

Endelig spørger du om, hvorfor jeg tror, at Finansministeriet i fremskrivningerne undervurderer de positive effekter af stigende uddannelsesaktivitet. Det tror jeg, fordi Ministeriets fremskrivninger ”forudsætter, at de aktuelle forskelle i herkomstgruppernes nettobidrag (opdelt på køn, alder og arbejdsmarkedstilknytning) videreføres i fremskrivningen. Analysens konklusioner er derfor forbundet med en vis usikkerhed.”

Hermed ses der bort fra muligheden for, at det stigende uddannelsesniveau for efterkommere vil føre til stigende arbejdsmarkedstilknytning, hvorved nettobidraget til de offentlige budgetter vil ændres (færre udgifter – større skattebetaling). Men i det hele taget bør man jo være opmærksom på, at det måske er ikke så lidt af en underdrivelse, når Finansministeriet taler om, at konklusioner knyttet til fremskrivning frem mod år 2100 er ”forbundet med en vis usikkerhed.”!

Det ville være en stort fremskridt, hvis debattør, inklusive kronikøren forstod denne fundamentale usikkerhed.

Eva Schwanenflügel og Obaidul Karim Khan anbefalede denne kommentar

@Bjørn Pedersen,
Jeg må godt nok sige, at du bringer dig selv i spil. Jeg tror lige du skal læse mine indlæg igen. Jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt mig om dig, så jeg kan ikke lige se, hvad du personligt har at modbevise. Og du misser pointen fuldstændigt. Jeg er enig med dig om at japanerne kan få lov at bestemme hos dem, hvis vi kan bestemme hos os. Men skulle man i DK få den tanke at mene lidt hen i retningen af japanerne, så trækker de gode her i klubben nazismekortet med det samme. Man udskammes simpelthen som det dårligste menneske i verden. Men dem der tilsviner og udskammer, de synes så det er honky dory at japanerne gør deres... Hvordan synes du lige det spiller med det du kaldte universelle værdier?

@Runa Lystlund,
Det er ikke så meget at din kommentar muligvis er smålig, men snarere at den er misforstået. Jeg skrev "hade på andre" i anførselstegn i mit indlæg, og så har man lov til at sprælle.. Jeg hader selv udtrykket og gjorde bare lidt spas med det..

,

den er misforstået. Så du ikke jeg tog afstand fra udtrykket ved atskrive "hade på andre",

Henrik Plaschke

Obaidul Karim Khan

Det glæder mig at se, at du har anbefalet min sidste kommentar. Vi er absolut ikke politisk enige om eksempelvis Danmarks nationale interesser eller behovet for internationale konventioner.

Men jeg håber i det mindste, at mine kommentarer – både den du har anbefalet og de tidligere – får dig til at forstå, at dine betragtninger vedr. de økonomiske aspekter af flygtninge og ikke-vestlige indvandrede ikke holder for et nærmere eftersyn.

Du skriver:

”De samlede udgifter for flygtninge og ikkevestlige indvandrere er på ikke mindre end 33 mia. kr. ifølge beregninger fra Finansministeriet. Det er ikke bare i år. Det er hvert eneste år frem mod 2100.”

Jeg har allerede påpeget flere svagheder i dette ræsonnement. De samlede udgifter er kun udgifter for den offentlige sektor og ikke for den danske økonomi som helhed. De 33 mia. i nettoudgifter for den offentlige sektor burde derudover snarere vurderes til ca. det halve, eftersom den anden halvdel er udgifter til efterkommere, dvs. børn og unge, der koster penge ligesom danske børn og unge. Når samfundet bruger ressourcer på børn og unge er det en investering og ikke blot en udgift – uanset børnenes etniske baggrund.

Men der er yderligere et aspekt, som jeg ikke har fremhævet tidligere. Hvorfor tror du, det er frem til år 2100?

Det er, fordi regnemodellen er blevet bedt om at beregne dette. Var modellen blevet bedt om at regne på hvert eneste år frem mod år 2200 – eller år 5000 – ville den formodentlig have nået et tilsvarende resultat! Modellen kan godt regne fremad – ligeså langt man vil, men den kan ikke forudsige.

Det er med andre ord ikke tale om en prognose, men derimod om en fremskrivning. Antager vi en population af en bestemt størrelse, med en bestemt alders- og kønsfordeling, en bestemt fertilitet og en bestemt arbejdsmarkedstilknytning, der sameksisterer med en anden population med andre værdier for de nævnte variable, kan en model generere et forløb, der i større eller mindre omfang vil udvikle sig cyklisk over tid afhængig af f.eks. hvor mange der er i eller udenfor den arbejdsdygtige alder. Man kan formodentlig også lave en mere kompleks model, der ikke blot er cyklisk, men det er der vist ikke tale om her.

En sådan model kan i princippet strækkes så langt ud i fremtiden, som man vil. Når Finansministeriet har regnet sig til tal frem til år 2100, er det på ingen måde et udtryk, for at Ministeriet tror, at sådan vil udviklingen blive frem til dette år. Det er blot en matematisk fremskrivning baseret på de værdier arbejdsmarkedstilknytning m.v., som vi kender i dag. Og der vist kun en ting, vi kan vide med nogenlunde sikkerhed, når vi taler om et så langt blik ud i fremtiden: tingene vil ændres, og det gælder også de grundlæggende variable i denne fremskrivning, der som nævnt antages konstante.

Hvis arbejdsmarkedstilknytningen ændres, vil fremskrivningen eksempelvis give andre resultater. Og det er der mange grunde til at forvente, at den vil. Ikke mindst uddannelsesmønstrene hos efterkommerne, jf. link i mit tidligere indlæg.

Påstanden om de årlige 33 mia. frem til år 2100 har med andre ord ikke megen substans – om nogen overhovedet.

Bjørn Pedersen

@Michael Boe
Hvorfra får du det indtryk at folk præcist her i Informations kommentariat generelt er "honky dory" med den stramme japanske indvandringspolitik? Igen, tror du ikke at de simpelthen bare føler mere ansvar overfor Danmark end de gør for Japan? Jeg har debatteret med flere folk her igennem mange år, og nok tror de fleste på universelle værdier, men generelt ikke i sådan en grad at de mener at alle lande i verden skal underlægges én lov alle mennesker skal følge. Troen på universalisme fører jo ikke partout til en eller anden slags drøm om en "verdensstat". Jeg har aldrig oplevet nogle herinde tale om japanere som om de var del af den "underprivilegierede", ikke-hvide, undertrykte "race", eller noget i den (SJW'iske) stil.

Hvis du ikke kan tåle at folk, der er uenige med dig anfægter din moral, skal du nok hellere lade være med at debattere politik, især online. Det er spild af tid at blive vred over at få skudt holdninger du ikke har, i skoene. Korrigér vedkommende og prøv at argumentere og forklare dig selv så klart så muligt. Det kunne jo også være at du selv skyder holdninger i skoene på andre her. Selv progressive er jo ikke ens.

Uanset hvad, kan jeg ikke se hvorfor det er et særligt problem at du "udskammes". Det er en menneskeret at påføre andre mennesker skam. Det er ikke en menneskeret at alt hvad du siger, alt hvad du føler, alt hvad du tænker, absolut skal respekteres som ligeværdigt at dine medborgere. Jeg forbeholder mig trods alt ikke blot retten til at "shame" de progressive jeg selv betragter som ekstreme og umoralske pga. deres holdninger, men også at have det godt med det bagefter.

Henrik Plaschke

Den ikke-vestlige indvandring er en god forretning for den danske økonomi.

For et par måneder siden havde vi ovenstående debat, om hvor meget de ikke-vestlige indvandrere kostede det danske samfund. Debatten led under den hyppigt forekommende misforståelse, at de tal fra Finansministeriet, der cirkulerer i debatten (de berømte 33 mia. kr. der også nævnes ovenfor), har noget at gøre med omkostninger for det danske samfund eller den danske økonomi som helhed. Det har de ikke – de handler om udgifter minus indtægter for den offentlige sektor. Men tallene er alligevel blevet flittigt brugt – formodentlig fordi vi ikke har andre tal, og fordi mange næppe forstår den afgørende forskel mellem udgifter for den danske økonomi som helhed og udgifter for den offentlige sektor (det er absolut ikke det samme, jf. også mine indlæg ovenfor).

Men nu har vi faktisk nogle andre tal, vi kan benytte. Og de viser interessant nok, at den ikke-vestlige indvandring er en ganske god forretning for Danmark! I hvert peger Finansministeriets beregninger på, at ikke-vestlige indvandring bidrager med 80 til 85 mia. kr. til den danske økonomi. Og det er da ganske pænt!

En nylig udgivet rapport fra Finansministeriet indeholder således, udover en opdatering for omkostninger for den offentlige sektor, et forsøg på at måle indvandringens betydning for den samlede produktion/værditilvækst i Danmark, hvilket svarer nogenlunde til BNP.

For 2018 når Ministeriet således frem til et tal på ca. 180 mia. kr. De ikkevestlige indvandreres andel af dette beløb kan løseligt vurderes til at være på omkring 80-85 mia. kr.

Det er synd at sige, at Finansministeriet gør et stort nummer ud af denne beregning. I Ministeriets pressemeddelelse nævnes denne beregning således slet ikke, og mig bekendt har det ikke været rapporteret i pressen.

Ulejliger man sig imidlertid med selv at læse rapporten, når man til sidst i denne (S. 14-5) frem til en ganske klar konklusion: også den ikke-vestlige indvandring er en ganske god forretning for den danske økonomi.

Finansministeriet, Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, april 2019, https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/04/udgifterne-til-indva....

Sider