Læserbrev

Danmarks Statistik: Vores tal for normeringerne i daginstitutionerne er retvisende for ressourcetildelingen

Der vil altid være forskel på statistiske gennemsnitsbetragtninger og virkeligheden i dagsinstitutionerne. Men normeringsstatistikken er stadig en nyttig indikator, skriver kontorchef i Danmarks Statistik
Med DR2’s udsendelse »Hvem passer vores børn?« er der skabt debat om Danmarks Statistiks metode bag opgørelsen af normeringer i dagsinstitutionerne. Ifølge kontocher i Danmarks Statestik er tallene dog retvisende.

Med DR2’s udsendelse »Hvem passer vores børn?« er der skabt debat om Danmarks Statistiks metode bag opgørelsen af normeringer i dagsinstitutionerne. Ifølge kontocher i Danmarks Statestik er tallene dog retvisende.

DR Dokumentar

Debat
21. marts 2019

DR2’s udsendelse »Hvem passer vores børn?« har skabt debat om metoden bag Danmarks Statistiks årlige opgørelse af normeringer i dagsinstitutionerne. For bør lederne tælles med i opgørelsen? Og giver statistikken et retvisende billede af virkeligheden på en tilfældig dag i en daginstitution?

Statistikken og et besøg på Mariehønen onsdag eftermiddag tegner to forskellige billeder af virkeligheden.

Årsagen er, at Danmarks Statistiks opgørelse forenklet sagt er en gennemsnitsberegning af de ressourcer, kommunerne tildeles over et år. Den konkrete virkelighed i en institution på et givent tidspunkt er i stedet udtryk for summen af alle planlagte og tilfældige forhold.

Det svarer lidt til forskellen mellem gennemsnitstemperaturen i Danmark på årsbasis og temperaturen på en given dag på et givet tidspunkt i løbet af året.

Temperaturmålingen på en given dag og målingen af gennemsnittet på årsbasis vil stort set altid være forskellige. På samme måde vil normeringen i dagsinstitutionen opleves forskellit, afhængigt af hvornår man besøger institutionen.

Forskellen vil altid være der. Uanset om gennemsnitstemperaturen kun opgøres i nogle af dagtimerne, eller om vi anvender et termometer, der er mere eller mindre nøjagtigt.

Normeringen, som vi også kalder gennemsnitsbetragtningen, er et meget relevant udtryk for ressourcetildelingen til børnepasningsområdet.

Det er et ikkeøkonomisk udtryk for, hvor mange ressourcer der anvendes på området, altså hvordan området prioriteres. Normeringen er derfor et meget værdifuldt supplement til den økonomiske opgørelse, hvor ressourcerne sættes i forhold til, hvor mange børn pædagogerne skal passe på en gang.

Normeringsstatistikken er udregnet ens på tværs af landets kommuner. Det gør det muligt at sammenligne tildelingen af ressourcer på tværs uden at inddrage økonomi i form af lønninger, husleje og andet i opgørelsen.

I ressourcetildelingen indgår lederne som en del af det samlede billede. Hvis man ønsker at udelade lederne fra regnestykket, er det muligt selv at beregne normeringen ud fra vores opgørelse over ledere.

Selv om normeringsstatistikken er en beregning med mange faktorer og en vis unøjagtighed, er det helt overordnet vores opfattelse i Danmarks Statistik, at statistikken dog er en retvisende og meget nyttig indikator for ressourcetildelingen på børnepasningsområdet.

Men normeringsstatistikken kan ikke forklare, hvordan dagligdagen ser ud i en konkret institution på en given dag. Her er der behov for andres blik på hverdagen som supplement.

Henrik Bang, kontorchef, Danmarks Statistik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Carstensen

“Statistikker er som bikinier: De afslører meget, men skjuler det væsentligste.”Citat tilskrives amerikaneren Aaron Levenstein og minder os om at tallene ikke er noget i sig selv – de dækker over noget andet og vigtigere. Så når tal og statistik præsenteres som dele af argumenter, er det vigtigt at være bevidst om hvor tallene kommer fra, og forholde sig kritisk til hvorvidt de måler det man måtte være interesseret i. Jeg mener ikke Danmarks statistik, som jeg ellers har respekt for, har gjort et godt og retvisende stykke arbejde som viser forholdene i praksis.

Rikke Jakobsen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak for den fine forklaring på, at vi spilder tid og ressourcer på statistiske beregninger af denne type.
Vi behøver det heller ikke mere, vi kan opregne direkte facts ligeså let og med mindre brug af ressourcer på administrativt bøvl.

Dorte Sørensen

Den med at DS bruger 37 timer som gennemsnit og en daginstitution normalt har åbningstid omkring 50 timer giver i mini øjne den største fejl. Ligeledes virker det også uheldigt at tælle både vikar og den syge medarbejder med, osv....
Det kan da ikke være et retvisende og brugbart billede fra DS, når en daginstitution KUN lever op til beregningerne i ca 3 timer per dag.
MEN det værste er ,når ministeren bruger DS beregninger til at prale med forholdene - det lyder flot at sige, at der er 3,? barn til hver pædagog i vuggestuen i følge DS.

Rikke Jakobsen, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ellen Jeppesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Jeg stoler ikke på statistik jeg ikke selv har forfalsket".

Winston Churchill

trine christoffersen

Den reelle normering i daginstutionerne og DS udregning af det kan ikke sammenlignes med antal solskinstime på en enkelt dag og på årsbasis.
Det svære mere til at man talte de timer månen er oppe med i antal soltimer, da de begge to lyser op

Statistik er ganske udmærket, men god statistik, som den Danmarks Statistik laver, er total blottet for moral, holdninger og politiske anskuelser altså neutralt materiale.
Når I begynder at lave statistik på beregnet materiale, indgår der en udvælgelse af data og beregningsmetoder, så statistikken ikke længere er neutral, men indeholde elementer af statistikerens holdninger.
Men problemet nok vores fælles lyst til føre såkaldte statistiske beviser og dokumentation på fx om nomeringer i børnehaver er tilstrækkelige eller utilstrækkelige. Men man kan ikke få svar på, om noget er rigtigt ud fra statistik. Man kan kun aflæse tallene, vurdere og danne sin egen mening.
Der kan laves statistik over antal af muslimer i Danmark, men om det aflæste er godt eller dårligt afhænger af betragteren.
Danmarks Statistik gør et enestående flot stykke arbejde. Det er pålideligt og jeg har i tidens løb haft stor glæde af den fornemme materialesamling.
Tak for det.

Steffen Gliese

Statistik forudsætter lovmæssigheder, der ikke er belæg for.

Vi kan selvfølgelig ikke alene klandre DS.

Men for pokker, er det virkelig nødvendigt, at statistikere bliver ved at lege tilsyneladende neutrale videnskabsfolk?

Taler vi IKKE i dag om umuligheden af videnskabelig neutralitet, selv i naturvidenskaberne?
Sagt på en anden måde, ingen skal bilde mig ind, at DS IKKE VED, hvad deres tal skal bruges til, af politikerne.

Og havde DS ville, så kunne man fra start have meldt ud at være bevidste om, at tallene vidner om én virkelighed (ledelseslagets økonomiske balance-problemer), mens en helt anden virkelighed udfolder sig sig for børn i danske daginstitutioner.
Nemlig at trods en masse lønkroner, så udmønter en del af disse sig ikke i hænder, som lægger varm, tryg hånd i ryggen på børn.

DS kan også bare lade være, og fortsat forholde sig som de hidtil har gjort!

Det vigtige for mig er, at man begynder at konfrontere politikerne og udmelde, at den talmagi, man benytter sig af, er uacceptabel når vi taler daginstitutionskvalitet.

Rikke Jakobsen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Chili Djurhuus

En ven har spurgt mig om jeg har en skarp kommentar til Henrik Bangs læserbrev.

Det skyldes at jeg i havde en artikel i Point Of View International der konkluderede at Danmarks Statistiks normeringstal ikke er retvisende.

Artiklen kan du læse her:
https://www.facebook.com/810040472452484/posts/1919892868133900?sfns=xmo.

Men kogt ned til seks ord, ville kommentaren derfor være:
Danmarks Statistiks normeringstal er ikke retvisende.

Sagt med lidt flere ord:

Henrik Bang laver lidt en Mai Mercado ved at bruge temperaturforskelle som et argument for at Danmarks Statistiks tal er retvisende. Ved at kaste temperaturer ind i ligningen fjerner Henrik Bang fokus fra selve problematikken: At Danmarks Statistiks beregningsmetode er under al kritik.

For ja nogle gange er normeringen god, hvis der er mange børn der er syge, eller hvis de holder fri. Men det er i begrænset omfang. Ligesom en voldig partner kan være sød og charmerende, ændrer det dog ikke ved at pågældende er voldelig.

Måske er det en lidt ekstrem sammenligning, men det er for at sætte det i perspektiv.

Henrik Bang fjerner fokus fra problematikke omkring deres beregningsmetode, ligesom jeg fjerner fokus fra problematikken omkring en voldelig partner.

I og med at Børne- og Socialministeriet bruger tallene fra Danmarks Statistik på deres hjemmeside som værende tæt på den anbefalede minimumsnormering på 3.0 barn per voksen, giver det mening, at Henrik Bang holder fast i, at tallene fra Danmarks Statistik er retvisende.

Alternativt må Socialministeriet med Mai Mercado i spidsen jo i krybe til korset, og det vil have politiske konsekvenser.

Det havde klædt Henrik Bang at vise, at han ikke er styret af politiske interesser og derved erkende, at den eneste måde, hvorpå Danmarks Statistik kan give et realistisk billede af normeringerne det er, at få registeret hvornår børn og personale møder ind og går. Der findes allerede elektroniske systemer kan hive tal ud. Tal der med stor sandsynlighed vil ligne de tal jeg kom frem til i min artikel baseret på en landsdækkede normeringstal rundspørge om normeringer baseret på over 1000 pædagogisk ansatte.

Henrik Bang kommer desuden slet ikke ind alle de usikkerhedsfaktorer, jeg nævner i artiklen.

Han kommer kun ind på lederne som faktor, som BUPL også kun gør. Men der er flere faktorer, man ikke kan se bort fra.
Faktorer der er beskrevet i min artikel, og som Dokumantaren “Hvem passer vores børn” også kommer ind på.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar