Læserbrev

Dansk Metal: Her er tre forslag til, hvordan vi får trygheden tilbage i dagpengesystemet

Besparelser på dagpengesystemet har haft store konsekvenser for arbejdstagernes tryghed. Her er tre forslag til, hvordan vi får trygheden tilbage, skriver formand for Dansk Metal, Claus Jensen, i dette debatindlæg
14. marts 2019

Det danske arbejdsmarked har både været trygt og fleksibelt. Det er ikke bare godt for den enkelte, at man ikke skal gå fra hus og hjem, hvis man modtager en fyreseddel. Det skaber fremgang for hele samfundet. Derfor er det også bekymrende, at Folketinget vil fortsætte udhulningen af vores dagpengesystem.

Dagpengesystemet blev indført som en tryghedsforsikring. Det skulle ikke være forbundet med stor økonomisk usikkerhed, hvis arbejdsløsheden pludselig meldte sig. Sådan er det ikke længere.

Gradvise besparelser har eksempelvis betydet, at et gennemsnitligt medlem af Dansk Metal nu kun bliver kompenseret for under halvdelen af sin løn, hvis vedkommende bliver arbejdsløs. Det skaber utryghed hos den enkelte og i samfundet.

Tre forslag

Vi er nødt til at styrke den danske model, hvis udviklingen skal stoppes. I Dansk Metal har vi tre forslag til at sikre trygheden på arbejdsmarkedet:

For det første bør udviklingen i dagpengesatsen følge lønudviklingen, så man ikke længere skal frygte at blive kastet ud i økonomisk usikkerhed ved opsigelser.

For det andet skal der udvikles en ny, fair model for arbejdsmarkedets kernetropper, der sikrer en højere dækningsgrad i de første måneder efter ledighed. Mindre udsving i efterspørgslen skal ikke medføre store økonomiske tab for den enkelte.

Og for det tredje skal vi sikre, at flere unge forsikrer sig i en a-kasse. Her kan man eksempelvis kigge på en sænkelse af de unges medlemsbidrag, så det bliver billigere at være forsikret.

Hvis ikke vi understøtter den danske arbejdsmarkedsmodel, gambler vi med vores fælles velstand og velfærd. En øget utryghed hos lønmodtagerne vil utvivlsomt føre til krav om længere opsigelsesperioder og fratrædelsesgodtgørelser.

Det er ikke en vej, vi ønsker at bevæge os nedad.

Tænk bare på vores sydeuropæiske naboer i Spanien og Frankrig, hvor arbejdsmarkederne er særdeles ufleksible med opsigelsesperioder på helt op til to år.

Alverdens regeringsledere sender det danske arbejdsmarked misundelige blikke. Og det er ikke uden grund. Vores model tillader nemlig, at vi hele tiden kan omstille os til de økonomiske konjunkturer. Groft sagt kan virksomhederne fyre, når det går nedad og hyre, når det går opad.

Forudsætningen for det er et økonomisk trygt dagpengesystem. Derfor bør en styrkelse af dagpengene være en absolut hovedprioritet for det kommende folketing. Lige nu er regeringen desværre i gang med at slagte den høne, der lægger guldæg.

Claus Jensen, formand for Dansk Metal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Peter Knap
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Frede Jørgensen
  • Torben K L Jensen
Peter Beck-Lauritzen, Peter Knap, Claus Bødtcher-Hansen, Frede Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Arbejdsmarkedets kernetropper"...???
Det lyder jo som et slogan fra militæret..

Hvad med at fagbevægelsen begyndte at interessere sig for alle de mennesker, som er røget helt ud af systemet pga nedskæringerne?
De som benyttes som gratis arbejdskraft i endeløse "virksomhedspraktikker" eller "nyttejob" ?
Fleksjobbere der ikke kan være medlemmer af en A-kasse, og hvis løn aftales udenom fagforeningen imellem kommunen og arbejdsgiveren, baseret på en fiktiv 'arbejdsintensitet' ?

Det er blot nogle af de mekanismer, der bidrager til løntrykkeri.

Tag jer dog sammen, fagforeninger !!

Herdis Weins, Peter Beck-Lauritzen, Tue Romanow, Per Klüver, Randi Overgård, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det var dog en tynd kop te. Hvem er det egentlig henvendt til... arbejdsgiverne?

Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"arbejdsmarkedets kernetropper" skal sikres en højere dækningsgrad - mon ikke der her menes "medlemmer af Dansk Metal"? Og så o øvrigt op i røven med alle andre!

Herdis Weins, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Randi Overgård og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Husk nu på, at fagbevægelsen er en interesseorganisation, som er sat i verden for at varetage medlemmernes interesse.

Det er ikke en flok lejesoldater, som man få til at kæmpe andres kampe.

Der er ikke noget som er hinder for at flexjobbere og andre i lignende situationer, danner deres egne foreninger, som kæmper for bedre forhold for flexjobbere.

Det er min fagforenings opgave, at kæmpe for bedre arbejdsforhold for mig og andre i samme situation, som har tilsvarende udfordringer på deres arbejde.

Det er medlemmerne, som bestemmer hvad fagforeningen skal kæmpe for, - hvis andre har andre mål, må de melde sig ind og søge indflydelse derfra.

Derfor er det en gratis omgang, at stå udenfor, og så mene, at fagbevægelsen ikke varetager de rigtige mål!!!

Niels Duus Nielsen

Torben - Nielsen, du er åbenbart ikke bekendt med den kendsgerning, at man ikke kan blive medlem af en fagforening, med mindre man har beskæftigelse inden for området.

Os gamle røvhuller, som har stået i fagforeningen hele vores liv, men som nu af økonomiske årsager - dikteret af de skiftende borgerlige regeringer (inkl. SD) - har været nødsagede til at vælge kontingentet fra, fordi en kontanthjælp ikke er til at leve af, kunne da godt bruge lidt støtte fra vores gamle fagforening.

De fleste langtidsledige har en fortid som betalende fagforeningsmedlemmer. Hvis fagbevægelsen levede op til sin rolle som en solidarisk organisation, ville det være naturligt for den at støtte sine gamle medlemmer.

At du mener, at fagbevægelsen er en egoistisk organisation, oprettet til glæde for dig og kun dig, og som alene kæmper for dig og dine, er nok en del af forklaringen på fagforeningernes deroute. Enhver er sig selv nærmest er borgerlig tankegang, ikke noget, en fagforening burde flirte med.

Da jeg var tillidsmand kæmpede jeg for alle, også for de af mine kolleger, som blev fyret. 3F var dengang en af de få fagforeninger, som faktisk forsøgte at gøre noget for de kontanthjælpsmodtagere, som med tiden og i takt med deres stadig forringede økonomi
blev uorganiserede, i en erkendelse af, at de fleste udenfor arbejdsmarkedet faktisk var gamle 3F-medlemmer.

Herdis Weins, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Det er også derfor, at fagbevægelsen ikke rigtigt opnår afgørende resultater.

Alle resurserne bliver spredt ud på forskellige og nogle gange uvedkommende formål.

Derfor er der ikke styrke til at tage de afgørende slagsmål med arbejdsgiverne.

Hvis du samler alle mulige svage og anderledes op under samme kappe, som har hvert sit mål, som også nogen gange er modstridende og så tror at du kan kæmpe for dem også, - så vil du med usvigelig sikkerhed tabe kampen, fordi du spreder din indsats.

Husk at solidariteten er ikke grænseløs, fagbevægelsen er for medlemmerne.

Hvis det var tryghed det handlede om, ville det allerførste der skulle gøres være, at sænke det ekstreme optjeningskrav, som reelt afholder en stor gruppe A-kassemedlemmer fra overhovedet at kunne opnå dagpenge. I indlægget misbruges ordet tryghed, til at varetage mere udvalgte gruppers interesser.

Herdis Weins, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torben - Nielsen, sammenkold gør stærk, mens de detailkampe, som du anbefaler hver enkelt fagforening at føre for deres medlemmer, og kun deres medlemmer, blot gør de enkelte fagforeninger svage. Har du hørt om begrebet "generalstrejke"?

Og i mellemtiden, mens vi venter på, at fagbosserne forstår, at deres kamp ikke kun er for deres egne, sender regeringen kontanthjælpsmodtagerne ud som skruebrækkere; det må jeg så gå ud fra at du finder er i den skønneste orden.

Herdis Weins, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Randi Overgård anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

CJ's ideer er en vej frem, men basis skal etableres; 80% løndækning ved arb.løshed, understøttelsesperioden skal øges til 3-4 år og så skal i arbejde for en højere organisationsgrad, for derved kan I styrke jeres forhandlingsposition overfor arb.giverne, til gavn for medlemmerne. Solidaritet, udjævning af lønforskelle og ligeløn for lige arbejde må tilbage på forhandlingsbordet. Himmelstræbende direktørlønninger, gyldne håndtryk og lange fratrædelsesgodtgørelser til direktører må ophøre. Uduelige ledere skal bortvises, uden kompensation, nemlig ligesom en lønmodtager vil blive det, hvis han gør noget ureglementeret, ex. stjæle fra firmaets "sømkasse" eller laver "statsminister-fiflerier" med bilag. På med vanten CJ og få alle arbejdere med på vognen.