Eksisterende pensionsordninger skal forbedres i stedet for at lave en ny

Socialdemokratiets forslag om en ny ret til tidlig folkepension til nedslidte mennesker med bestemte typer arbejde er ikke løsningen på pensionsproblemerne.

Der er flere problemer med forslaget. 

Et problem er, at det ikke er en attraktiv mulighed for folk at søge. En folkepension er på 13.166 kr. om måneden for en enlig. De to andre tidlige pensionsordninger, førtidspension og seniorførtidspension, er på 18.875 kr. Nedslidte, der ikke kan klare at arbejde mere, vil jo naturligvis søge en af dem først.

Et andet problem er, som det har været fremme i debatten, at det ikke er muligt at gøre den tidlige folkepension til en egentlig rettighed funderet i objektive kriterier. Det kunne man med den geniale efterløn – hvis gradvise afvikling De Radikale har sikret.

Forslaget vil altså give anledning til evigt tovtrækkeri både politisk og for den enkelte ansøger. For hvad skal give adgang, og hvad skal ikke, og hvordan passer den enkeltes lange arbejdsliv ind?

Fra mit arbejde som forbundssocialrådgiver i 3F ved jeg, at mange med hårdt arbejde foretager ’selvrevalidering’ og kommer over i andre brancher. Hvordan bliver de så bedømt? Stadig som nedslidte?

I stedet for at foreslå nye ordninger, der ikke vil hjælpe, burde politikerne i stedet forsøge at løse nogle af de problemer, der er med de eksisterende pensionsordninger. 

Eksisterende regler 

Seniorførtidspension er den ydelse, man på nuværende tidspunkt kan få, når der er højest fem år til folkepensionsalderen, og når man opfylder de samme kriterier, som gælder for førtidspension.

Imidlertid er der blandt politikere den misforståelse, at en førtidspension er bestemt ud fra en lægevurdering, og at man vil slippe for hele det diagnoseræs med det nye forslag om tidlig folkepension.

Men sådan er reglerne ikke.

Tildeling af førtidspension er ikke alene helbredsbestemt, men vurderes ud fra en bredere forståelse af arbejdsevnen. Den omfatter også en række sociale faktorer, der sammen med det lægelige udgør et helhedssyn på, om ansøgeren kan klare konkrete typer af arbejde, vedkommende i øvrigt måtte være kvalificeret til.

Søger man førtidspension, skal kommunen først afklare arbejdsevnen og derudover forsøge at kvalificere ansøgeren til fortsat at kunne arbejde gennem arbejdsprøvning, ressourceforløb med videre. Det slipper man for, hvis man søger seniorførtidspension, for så træffer kommunen afgørelsen alene ud fra arbejdsevnevurderingen.

Nok problemer 

Der er flere problemer ved de nuværende ordninger. 

For eksempel er det et problem ved både førtids- og seniorførtidspension, at også et fleksjob kan tælle for et arbejde, man kan klare, nærmest uanset hvor få timer om ugen der er tale om. Og så får man ikke pensionen, men en anden midlertidig ydelse som for eksempel en ledighedsydelse som ledig godkendt til fleksjob.

Det er tydeligvis urimeligt.

Seniorførtidspension blev indført i 2014 som kompensation for den udfasede efterløn. Men alt for få har søgt den. Hverken kommunerne eller fagforeningerne har oplyst tydeligt om seniorførtidspensionens eksistens. Også det bør der gøres noget ved.

Det kan også tydeliggøres, at lægevurderingen ikke må være udslagsgivende i bedømmelsen.

Så Socialdemokratiet og andre politikere bør koncentrere sig om de eksisterende ordninger.

Med tre forskellige, uperfekte ordninger for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet frister man de borgerlige til at slå dem sammen til én ydelse med én lav sats. Fra borgerligt hold er det fremført, at førtidspensionen er for høj i forhold til de andre sociale ydelser – ydelser, der er blevet stærkt sat ned år efter år uanset regeringssammensætning.

Flere med førtidspension

Beskæftigelsesborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), har taget det prisværdige initiativ at hyre en erfaren pensioneret jurist fra Ombudsmanden til at se på den ofte problematiske sagsbehandling og det omfattende cirkus af ressourceforløb, som kommunens jobcentre kritiseres for.

»Flere skal have førtidspension,« siger hun.

Jeg kan kun være enig. Efter forringelsen af efterlønnen ser vi nu, at der er flere ældre blandt modtagere af arbejdsløsheds- og sygedagpenge. Mange af dem burde i stedet tildeles førtids- eller seniorførtidspension.

Det er netop kommet frem, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder og falder, men at der er en gruppe, der er fastlåst i kontanthjælp. Jeg kender dem fra Kofoeds Skole, hvor jeg sidder i bestyrelsen. Her har adskillige elever ikke haft reelt arbejde i 10, 15, 20 år – ja, måske aldrig. Mange af dem burde også have en førtidspension. 

Alle disse mennesker får kun det, de fortjener, hvis vi koncentrerer os om at forbedre førtids- og seniorførtidspensionen. Det er en tiltrængt politisk opgave, på både kommunalt og nationalt plan.

Gunvor Auken, socialrådgiver