Kronik

Ellen Trane Nørby: Selvfølgelig er psykisk syge tænkt med i sundhedsreformen

Psykiatrien er et tydeligt eksempel på, at vi bliver nødt til at tage et større nationalt ansvar for sundhedsområdet, for det må ikke være dit postnummer, der afgør, hvilken hjælp du får. Regeringen gør sit til at løfte psykiatrien, men regionerne har ikke ligefrem hjulpet til, skriver sundhedsministeren i dette debatindlæg
Psykiatrien en af de væsentligste grunde til, at vi har brug for en sundhedsreform, skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i kronikken. Her er vi på Psykiatrisk Afdeling Odense. 

Psykiatrien en af de væsentligste grunde til, at vi har brug for en sundhedsreform, skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i kronikken. Her er vi på Psykiatrisk Afdeling Odense. 

Vibeke Volder

23. marts 2019

De seneste måneder har bl.a. formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, og formanden for Psykiatri-Listen i regionsrådet i Region Midtjylland her i avisen ytret bekymring for, om de psykisk syges behov er tænkt ind i sundhedsreformen.

Ingen burde være i tvivl, men jeg understreger alligevel gerne: Selvfølgelig er psykisk sygdom ikke blevet glemt i regeringens sundhedsreform.

Når man ikke kan læse et særligt »psykiatri«-kapitel i sundhedsreformen, så skyldes det naturligvis ikke forglemmelse, men derimod det simple faktum, at psykiatrien er en del af det samlede sundhedsvæsen – ikke en særskilt satellit, der svæver ved siden af.

Faktisk er psykiatrien en af de væsentligste grunde til, at vi har brug for en sundhedsreform. For hvis der er én gruppe af patienter, der svigtes i sundhedsvæsenet i dag, så er det de psykiatriske patienter.

Alt for ofte ender mennesker med psykiske lidelser som kastebolde mellem regioner og kommuner, hvor de ryger ud og ind af sygehuset, udsættes for unødvendig tvang og udskrives alt for tidligt. Psykiatrien er om noget det område, som regionerne ganske enkelt ikke har løftet tilstrækkeligt.

Det ærgrer mig derfor, når der bliver sået tvivl om, hvorvidt psykiatrien spiller en rolle i sundhedsreformen – ikke mindst fordi jeg troede, at vi efterhånden var kommet dertil, hvor alle var enige om, at psykisk sygdom og fysisk sygdom er to ligestillede dele af et samlet sundhedsvæsen. Men hvis ikke, så slår jeg det hermed fast endnu en gang; Psykiatrien er og skal være integreret i det samlede sundhedsvæsen.

For store forskelle

Derudover er det ikke mere end knap et halvt år siden, at vi præsenterede en ny, ambitiøs psykiatrihandlingsplan, som skal være med til at løfte psykiatrien frem mod 2022 med mere end 2,1 milliarder kroner. Den plan er ikke forsvundet, fordi der nu kommer en reform af hele sundhedsvæsenet. De to ting – og mange andre – hænger sammen.

Mens psykiatrihandlingsplanen tager fat på nogle af de store udfordringer, der særligt gør sig gældende for psykiatriske patienter, herunder behovet for tidligere indsats for børn og unge, bedre hjælp til de allermest syge med nye intensive afsnit i psykiatrien og styrket koordinering og samarbejde på tværs af sektorer, så er vi med sundhedsreformen på vej endnu længere op i helikopteren, hvor vi betragter hele sundhedsvæsenet lidt ovenfra.

Ved første øjekast er det de store forskelle i behandlingen på tværs af landkortet, der springer i øjnene. Hvor det eksempelvis er næsten hver fjerde indlæggelse i psykiatrien i Midtjylland, der efterfølges af en genindlæggelse inden for 30 dage, mens det i Nordjylland er mindre end hver sjette indlæggelse. Og hvor udredningsretten kun bliver overholdt hos seks ud af ti patienter i børne- og ungepsykiatrien i Region Hovedstaden, mens det i de jyske regioner gælder for mere end ni ud af ti.

Psykiatrien er et tydeligt eksempel på, at vi bliver nødt til at tage et større nationalt ansvar, for det må ikke være dit postnummer, der afgør, hvilken hjælp og behandling du får. Og det er her, sundhedsreformen kommer ind.

Opgør med silotænkning

Det er ikke tiden til hovsaløsninger a la tvangsudkommandering af alle unge læger eller 1.000 flere sygeplejersker med et enkelt trylleslag. Det, vi har behov for nu, er en mere grundlæggende organisatorisk forandring af sundhedsvæsenet for at imødekomme fremtidens udfordringer.

Vi bliver ikke alene mange flere ældre og flere kroniske patienter i fremtiden, vi bliver også flere, der rammes af psykisk sygdom.

Særligt blandt de helt unge er der flere og flere, der kæmper med dårlig mental trivsel. Derfor er der nu mere end nogensinde behov for, at vi sikrer bedre sammenhæng og tryghed i behandlingen for de mange tusinde ældre, mennesker med kroniske lidelser og mennesker med psykiske lidelser, som skal modtage behandling og genoptræning i fremtiden.

Derfor vil vi bl.a. rykke mere af den ikkespecialiserede behandling ud fra sygehusene og ind i lokale sundhedsfællesskaber, som oprustes til at løfte de mange vigtige og nære sundhedstilbud tættere på borgernes eget hjem. Det vil være til gavn for ikke mindst mennesker med psykiske lidelser, som alt for ofte oplever at stå i ingenmandsland, når hverken kommune eller region tager ansvar for deres behandling.

Vi vil gøre op med den silotænkning i sundhedsvæsenet, som betyder, at kommuner og regioner i dag kan have svært ved at arbejde sammen og let kommer til at slås om ansvaret i stedet for at se patienten først. Hvor patienter udskrives fra psykiatrisk behandling, uden at nogen samler dem op.

Faktum er, at helt op mod hver femte af de indlagte voksne i psykiatrien oplever, at de slet ikke har fået hjælp med at tage kontakt til kommunen. Det er forfærdelig trist, for det handler om mennesker, hvis tilværelse risikerer at ryge over styr, hvis sygehuset slipper, før kommunen har taget over.

Med 21 nye sundhedsfælleskaber vil vi sikre et langt større lokalt samarbejde, der skal være med til at bygge bro mellem de lokale sygehuse, kommunerne og de praktiserende læger. Fællesskaber, hvor man laver lokale løsninger, der passer til de konkrete behov – som i eksempelvis Psykiatriens Hus i Silkeborg, hvor der tænkes på patienten og ikke i systemer, og hvor kommune og region deles om ansvaret og regningen.

De gode ideer og kloge løsninger skal komme patienter over hele landet til gode – det gælder mennesker med psykiske lidelser såvel som kræft- eller diabetespatienter. Derfor vil vi også lave en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og sætte bindende faglige standarder for de sundhedsfaglige indsatser, der bliver løftet i kommunerne, herunder også de socialpsykiatriske botilbud.

Regionerne halter efter

Sundhedsreformen er med disse og mange andre initiativer regeringens ambitiøse bud på et fremtidssikret sundhedsvæsen. Men vi bilder os ikke ind, at den er svaret på alle udfordringer. Vi er heller ikke færdige med at tage initiativer inden for psykiatrien nu og her.

Vi skal bl.a. også tage hånd om de rekrutteringsproblemer, vi har i sundhedsvæsenet – også på psykiatriområdet.

Med vores udspil »Flere hænder og mere arbejdsglæde«, som vi præsenterede for nylig, tager vi en række nye initiativer for at få uddannet flere sygeplejersker og SOSU-assistenter, der kan være med til at løfte indsatsen i psykiatrien, ligesom vi lægger op til, at eksempelvis specialpsykologer kan spille en større rolle i psykiatrien.

Mens regeringen altså gør sit til at løfte psykiatrien, så har regionerne ikke ligefrem hjulpet til. Vi mangler stadig at se, at de kommer op i gear og for alvor tager det ansvar, som de som driftsherrer retteligt har.

Der vil til hver en tid være dem, der indvender, at regionerne bare ikke har fået penge nok til at drive en ordentlig psykiatri for – til dem kan jeg oplyse, at samtlige midler, krone for krone, som er blevet tilført ekstra til psykiatrien over de seneste ti år, kommer fra Christiansborg i form af satspuljemidler, finanslovs- og økonomiaftaler. Ikke fra regionerne selv.

Faktisk har vi siden valget i 2015 med bl.a. psykiatriplanen løftet psykiatrien frem til 2022 med ca. 2,9 milliarder kroner ekstra – vel at mærke, når vi medregner udløb af midlertidige midler. Alene sidste år øremærkede vi i økonomiaftalen med regionerne 200 millioner kroner årligt til psykiatrien. At vi samtidig kan se, at regionerne fra 2016 til 2017 har brugt færre midler i psykiatrien, er simpelthen en falliterklæring.

Fra regeringens side er der altså tale om en reel prioritering af psykiatrien, og det er før, vi overhovedet har medregnet sundhedsreformen.

Ellen Trane Nørby, Sundhedsminister (V)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
Annika Hermansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marie Mollerup

Kære Ellen. Faktum er, at der er færre penge pr patient nu end tidligere. At personalet mange steder siver væk på grund af urimelige arbejdsbetingelser. At både kommuner og regioner er underfinancierede og at i politikere har giver os befolkningen løfter som udredning og behandlingsgarenti uden financeringen er fulgt med. Dvs en gratis omgang. Hvis regionerne kan klandres noget, er det, at de ikke for længe siden har råbt op om, at den opgave, de har fået, er umulig uden financering.

Torben Burkal, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Knus, Lars Jørgensen, Minna Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Kirsten Andersen, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er det største problem ikke, at der blev nedlagt ALT for mange hospitalssenge, så lægerne i dag står og skal vælge hvilken patient, der har størst brug for sengen?
Hørte Løkke Rasmussen og andre fra regeringen mene, at de psykisk syge havde fået tilført penge gennem Statspuljen. Det holder ikke.
Ligeledes virker ministerens indlæg her mere som et forsøg på at retfærdiggøre regeringens og DF tanker om at nedlægge regionerne. Hvad med at styrke regionerne i stedet - det vil fx. forhindre, at patienterne behandles efter postnummer.

Torben Burkal, lone hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Jørgensen, Minna Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Kirsten Andersen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Marie Mollerup og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bemærkning til - "Der vil til hver en tid være dem, der indvender, at regionerne bare ikke har fået penge nok til at drive en ordentlig psykiatri for – til dem kan jeg oplyse, at samtlige midler, krone for krone, som er blevet tilført ekstra til psykiatrien over de seneste ti år, kommer fra Christiansborg i form af satspuljemidler, finanslovs- og økonomiaftaler. Ikke fra regionerne selv." -
Hvad er det for en gang "øregas"? Løkke Rasmussens Strukturreform fratog regionerne skatteudskrivningen så de hvert år skal gå tiggergang til den siddende regering og bede om penge til at drive og udvikle deres opgaver.

Torben Burkal, lone hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Jørgensen, Minna Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Susanne Kaspersen, Kirsten Andersen, Tue Romanow, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Marie Mollerup anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Foruden de manglende skatteindtægter, er der også budgetloven og omprioriteringsbidraget at forholde sig til.

lone hansen, Minna Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Tue Romanow, Anne Eriksen, Steen K Petersen og Marie Mollerup anbefalede denne kommentar
Marie Mollerup

.....slår jeg det hermed fast endnu en gang; Psykiatrien er og skal være integreret i det samlede sundhedsvæsen.......

Kære Ellen du kunne jo starte med at financere psykiatrien over finanslove, så den ikke som nu er styret langt hen af vejen af satspuljemidler (modsat somatikken)

lone hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Jørgensen, Minna Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Tue Romanow, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Altid bliver spørgsmål mødt med millioner og milliarder, samt skyld til kommuner og regioner - sandelig ikke ministeren eller regeringen? - Slet ikke regeringen.

"Alle var enige om, at psykisk sygdom og fysisk sygdom er to ligestillede dele af et samlet sundhedsvæsen" Men det er alt sammen regionernes fejl - derfor forsøger vi at blive af med dem.

Måske skulle man udsætte denne "sundhedsreform" i fald at nogen var mere villige til at tage ansvar end at sende aben rundt i manegen?

lone hansen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Det, vi har behov for nu, er en mere grundlæggende organisatorisk forandring af sundhedsvæsenet

Not. Det er lige præcist det psykiatrien IKKE , har bruge for lige nu. Vise forandringer kunne være interessant på sigt. Lige nu trænger psykiatrien til arbejdsro efter næsten 15 års forandringer sat i gang af politikker og de konsulent firmaer de har brugt 3 cifret mio beløb på til meget tvivlsomt udbytte. Og opbakning i form af reelle ressource tilføjelser dvs kapacitets øgning og mange flere dygtige personale.

lone hansen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Marie Mollerup anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, det er da ikke en dårlig idé! Sådan var det jo - statshospitaler var til behandling af psykisk sygdom. Men der er ingen grund til at blande det med den sygehusdrift, der allerede i dag er alt for geografisk splittet i forhold til behovet for nærhed for patienter med banale, men udbredte sygdomme.

Arne Albatros Olsen

Der bliver lagt mange plastre på sårene efter de mange årlige besparelse i den offentlige sektor, og
der bliver igen lovet guld, grønne skove og masser af varme hænder.

Jo vi genkender poltikerne her op til et valg.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Minna Rasmussen, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Besynderligt, at dette indlæg kommer lige nu før der udskrives valg, når alle regeringens besparelser hidtil har vist, at regnearks-humanisme er vejen frem.

Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar