Læserbrev

Frivillig i Red Barnet Ungdom: Skriv Børnekonventionen ind i dansk lov

I resten af Norden har de indskrevet Børnekonventionen som en del af den nationale lovgivning, men i Danmark er vi ikke så børnevenlige, skriver Pernille Bruun Madsen i dette debatindlæg
25. marts 2019

Børnekonventionen fylder 30 år i år. Den har Danmark underskrevet. Dermed har vi på skrift defineret, hvad vi mener, et værdigt børne- og ungeliv er. Det kan vi være stolte af.

Men alene en underskrift på Børnekonventionen er ikke nok til at sikre børn og unges rettigheder i Danmark. De rettigheder, der tilfalder børn og unge under 18 år, er nemlig ikke indskrevet i vores lovgivning, som i Norge, Frankrig, Holland, Finland, Tyskland og Island.

Danmark står derfor tilbage som et af de eneste nordiske lande, hvor Børnekonventionen endnu ikke er en del af vores nationale lovgivning.

Og børn og unges rettigheder krænkes stadig – også i Danmark. Et eksempel er oprettelsen af det nye ungdomskriminalitetsnævn.

Mange kæmper hver dag for at gøre Danmark mere børnevenlig. I Red Barnet Ungdom, hvor jeg selv er frivillig, arbejder vi hver dag for at sikre børn og unges ret til uddannelse, ret til fritid og hvile, ret til at blive hørt, taget alvorligt og retten til ikke at blive diskrimineret.

Men rettighedsorganisationer kan ikke sikre børn og unges rettigheder alene.

Det er på tide, at magthaverne i Danmark tager ansvar. Fejr Børnekonventionens fødselsdag ved at gøre den til en del af den danske lovgivning. For det er vigtigt, at børn og unges rettigheder bliver taget alvorligt i alle instanser og ikke kun i ånden.

Pernille Bruun Madsen er frivillig i Red Barnet Ungdom

Efter otte år på et asylcenter og med bunker af afslag på ophold – som tidligere beskrevet i Information – fik den indiske kvinde Binderpal, hendes datter Loveleen og sønnen Tanveer endelig opholdstilladelse i Danmark i december 2014. De kom til Danmark i 2006.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Naturligvis ville det eneste rigtige være at indskrive Børnekonventionen i vores lovgivning. Men med det herskende politiske klima her i landet er det nok kun muligt, hvis der tages særskilt forbehold for, at konventionens bestemmelser naturligvis ikke skal gælde børn med ikke-vestlig etnicitet, herunder i særdeleshed muslimske børn.