Klumme

Georg Metz: En feminin utopi løser ikke ulighedskonflikten, der vokser sig større og større

I de sidste 30 år er uligheden uddybet, også i Danmark. En ensidig kønslig utopi løser ikke den konflikt
En maskulin eller feministisk utopi bliver da kun et mareridt, der midt i bestræbelsen på det ene eller andet køns rettighedsindvindinger, taber den overordnede og langt mere besværlige samfundslighed af syne, skriver Georg Metz.

En maskulin eller feministisk utopi bliver da kun et mareridt, der midt i bestræbelsen på det ene eller andet køns rettighedsindvindinger, taber den overordnede og langt mere besværlige samfundslighed af syne, skriver Georg Metz.

Christian Lindgren

8. marts 2019

I den bedste af alle verdener, i den sande utopi som rådsherren Gonzales replik i Shakespeares Stormen, er alle lige: »Jeg ville ordne alting i min stat helt modsat … hver mand var fri og hver en kvinde med, men alle dog uskyldige og rene; slet ingen herre. Der skulle alt frembringes af naturen til fælles brug, helt uden sved og møje. Forræderi og oprør, sværd og spyd, kniv, kanon forviste jeg derfra; naturen skulle frembringe selv al overflod og fylde til føde for mit uskyldsrene folk.«

Gonzales lader menneskenes absolutte lighed være en given sag i et organisk kredsløb uden øvrighed, uden rigdom, fattigdom, køb, arv, hegn, markskel og metaller; intet arbejde heller.

Det tilvante, traditionelt forventelige ovenfra bestemte, m.a.o.: Virkeligheden er således uvedkommende i Shakespeares/Gonzales’ håbløse idé om den perfekte præanarkistiske stat. Kongen og hans følge påhører Gonzales’ korte enetale og trimler om af grin. Det er jo intet, det manden vælter af sig er ingenting, en umulig fantasi skrevet i vand eller snarere vin.

Ikke desto mindre fremkalder Gonzales’ replik i tilhøreren en verden i lyksalig balance.

Gonzales opregner intet mindre end paradisets have, hvor også lærdom er bandlyst, hvor mennesket jo således forkaster den forbudne frugt for at leve i det sande fællesskabs lyksalige uskyldstilstand.

Såvel dem på scenen som publikum henslæber tilværelsens hverdage under mere eller mindre tvangsbetingede forhold. Den rå fysiske og/eller økonomiske magt bestemmer og fordeler rollerne. Forskelsbehandlingen kønnene imellem, som er slem nok for de svage og de undertrykte, dvs. slaver og kvinder, er for menneskehedens lille robåd kun en krusning på et ocean af urimeligheder.

Besætningen får først i oplysningstidens Europa så småt landkending for siden at føle fastere grund under fødderne og indse lighedsbegrebet og dets virkeliggørelse som forudsætning for fremgang og stabilitet. Det er grundlaget.

Hårdt arbejde

Skribenten, der af redaktøren er blevet udbedt sin feministiske utopi, har hidtil levet i godt over syv årtier og ser tilbage på betydelige kønspolitiske forandringer. Skribentens mor var oprindeligt forsikringsuddannet, blev gift, fødte skribentens bror og skribenten i nævnte rækkefølge og blev hjemmegående eller hjemmearbejdende. Dermed tabt for det egentlige arbejdsmarked, det var hun, også for den professionelles karriere. Beklagelsen over dette viste sig i en senere optagethed af skribentens generations kvinders uddannelse og fremtid.

På de 70 år hendes ene søn nu har vandret på Guds grønne jord, er det ikke Vorherre, der har gennemtvunget ligestillingen eller tilbudt relevante utopier.

Kønsrollerne undergik deres uigendrivelige ændring takket være flere generationer af determinerede kvinders hårde arbejde. Retfærdigvis også en del mænds accept og medvirken. Ikke udelukkende for kvindernes store brune øjnes skyld, men i produktiviteten og vækstens navn, så fjernt fra Gonzales’ tankegang som tænkes kan.

Skribentens mor, der har været død en lille snes år, ville i dag snart ikke kunne genkende det Danmark, hun forlod. Hendes feministiske utopi, om hun havde nogen, hvad hun ikke havde, ville stadig tage udgangspunkt i det nybrud: At der dog dengang pludselig var hele to kvindelige ministre i Krags regering, og Nathalie Lind senere ligefrem blev justitsminister i et venstreministerium. Jamen!

Som skribenten kendte sin mor, ville hun på et spørgsmål til sin feministiske utopi med sikkerhed have forlangt et sønligt svar på hans maskuline drøm.

Her ville han blive hende svar skyldig, men i stedet erkende at en feministisk utopi er nogenlunde så meningsløs som dens modsætning. I hvert fald hvis både skribentens mor og skribentens håb om et ægte ligestillingssamfund skal gå i opfyldelse.

I den forstand har Gonzales forstået Utopias væsen som universelt kønsneutralt – og i udgangspunkt og formulering som en ideal forestilling på menneskehedens vegne.

Utopi som mareridt

Tvinger man sig ikke desto mindre i dialektikkens navn til at se for sig og måske ønske en utopisk maskulinitet, betinges en sådan forestilling selvsagt i betoningen af maskuliniteten på feminismens bekostning: »Jeg ville i min stat ordne alting helt modsat: hver mand var fri …« osv.

I den forestilling er det ikke nødvendigt at tage hensyn til kvinden og feminismen. Utopiens opfyldelse er ensidig og historieløs, uden mellemregninger og forudsætter i den positive udlægning, at alt nødvendigvis – fordi en utopi er den maksimalt tænkelige gunstige tilstand – udvikler sig i skønneste orden, blot man insisterer på maskuliniteten som utopisk. Omvendt, hvis feminismen er utopien, ja, så bliver alt også godt.

Men ligestillingen er først gennemført og konstitueret, når kønnet som parameter er gjort irrelevant. Dette sker først, når samfundsligheden som sådan er en realitet, når alle mennesker nyder lighed i udgangspunktet, når stilladsarbejderens børn, piger som drenge, har lige vilkår fra starten af tilværelsen som whiskybæltets afkom.

En maskulin eller feministisk utopi bliver da kun et mareridt, der midt i bestræbelsen på det ene eller andet køns rettighedsindvindinger, taber den overordnede og langt mere besværlige samfundslighed af syne.

Den bestræbelse, dette direktive ideals blot tilnærmelsesvise opfyldelse kræver alle mand – og alle kvinder med – til pumperne.

I de sidste 30 år er uligheden uddybet, også i Danmark. En ensidig kønslig utopi løser ikke den konflikt, som ydermere forstærkes af mandfolkets utvivlsomt kommende reaktion på stadig flere kvinder i højprofilerede positioner med snart lige så urimelige lønninger som deres mandlige modstykker i magtorienterede kandidaturer til gyldne håndtryk.

Skribenten har med andre ord ikke nogen feminin utopi, men en fælles langt bredere fordelingspolitisk én, som han deler af fuldt hjerte med sin hedengangne mor.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Feministiske utopier

I anledning af Kvindernes Kampdag 2019 har Information for en dag lagt vores kritiske våben væk og bedt mænd og kvinder fra hele verden vise, digte og fortælle om deres feministiske drømmescenarier for fremtiden.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Esben Lykke
  • David Breuer
  • Tom Andreæ
  • Bjørn Pedersen
  • Christina Petterson
  • Runa Lystlund
  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Hans Larsen
  • Jakob Dahl
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gustav Alexander
  • Carsten Mortensen
  • Toke Kåre Wagener
  • ulrik mortensen
  • Thomas Tanghus
  • Henrik Peter Bentzen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Ethelfeld
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
  • Katrine Damm
  • Lars Koch
  • Torben K L Jensen
  • Grethe Preisler
  • Frede Jørgensen
Esben Lykke, David Breuer, Tom Andreæ, Bjørn Pedersen, Christina Petterson, Runa Lystlund, ingemaje lange, Flemming Berger, Hans Larsen, Jakob Dahl, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Gustav Alexander, Carsten Mortensen, Toke Kåre Wagener, ulrik mortensen, Thomas Tanghus, Henrik Peter Bentzen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Torben Ethelfeld, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Katrine Damm, Lars Koch, Torben K L Jensen, Grethe Preisler og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Lidet overraskende må man her, igen igen, klappe i sine små priviligerede, håndtryksfri hænder...
Men den form for feminisme der er et resultat af at tryk avler modtryk, er vel nødvendig så længe der er et reelt tryk, læs irrelevant forskelsbehandling, og så længe den ikke selv trykker, sig selv eller andre?

Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Carsten Mortensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Sad under læsningen af dagen avis og kom til at tænke på præmissen helt forsvandt, når jeg sagde ordne: Pia Kærsgaard, Inger Støjberg, Pernille Vermund og Mette Frederiksen.

Så tak for indlægget hr. Metz. Nu kan jeg som mand igen være med til at drømme.

Hans Larsen, Mogens Holme, Werner Gass, Kim Houmøller, Jens Thaarup Nyberg og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Efter at have læst indlægget og efterfølgende kommentar på tråden, kom jeg til at tænke på Shakespeares Macbeth med lady Macbeth og nornerne og deres ord. "Fair is foul and foul is fair. Hover through the fog and filthy air."

Citat: Torben Ethelfeld.
"Sad under læsningen af dagen avis og kom til at tænke på præmissen helt forsvandt, når jeg sagde ordne: Pia Kærsgaard, Inger Støjberg, Pernille Vermund og Mette Frederiksen."

Gustav Alexander

Vi er blevet vant til parolen "Kønskamp er også klassekamp" men vi behøver i stigende grad budskabet "Klassekampen er ikke kun kønskamp" Så længe kønskampen hentvinges til at have nok i sig selv, vil den kun tjene storkapitalens fragmenterende natur. Vi er trods alt bedre tjent - i deres øjne - med en verden, hvor vi alle er isolerede individer, fremmede for hinanden på grund af vores køn, etnicitet eller specifikke selv identificerede identitet. Mænd som kvinder, sorte som hvide må vi i fællesskab realisere det egalitære samfund. Alt andet er dans efter neoliberalismens fløjte.

Ib Gram-Jensen, Henrik Peter Bentzen, Christina Petterson, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Jens Kofoed og René Skov anbefalede denne kommentar
Helle Degnbol

Alle har vi retten og noget nær pligten til at drømme, selv på en dag som i dag (TE), og jeg er taknemmelig for dem, der kæmper kampene (EF).

Så kommer vi til klummen. Den er det smukkeste klogeste mest samklingende jeg kunne falde over sådan en morgen, den ottende dag i marts, hvor jeg, med tanker på kampdagen, kun var nået så langt som til at skrive nogle famlende & ubrugelige ord: Vi er så heldige, hele baduljen, undtagen en masse mennesker, som ikke er -

Bladrer avisen igennem, tak til mange, ikke mindst Geeti Amiri, utrættelig i sin kamp, i sine kampe.

Jeg kommer til intermetzoet på side 13, spærrer øjnene op, læser og bliver rent ud sagt glad. Sikke et skrivestykke/lærestykke. Tak for Shakespeare og den historiske sejlads, tak for Georg Metz himself, og tak for inddragelsen af din mor.

Frederik Nissen, ingemaje lange og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Torben Ethelfeld.
I går blev Pernille Vermund genstand for stort ros fra journalisterne Tom Jensen, Noa Redington og Henrik Qvortrup. Det stod mig ikke helt klart, om det var hendes udlændingepolitik, med at smide alle ikke selvforsørgende udlændinge ud, om det var hendes verdensfjerne økonomiske politik, eller noget helt tredie, der begejstrede de ikke helt unge herrer, men begejstrede var de.

Eichmann stiftede et bureau for udsendelse af jøder i Wien i 1938. Det lykkedes ham at deportere 150.000 jøder fra Wien. Gad vide,. om denne begivenhed har inspireret Nye Borgerlige til deres politik, om en løsning på indvandring. Er de mon klar over det historiske fortilfælde? Eichmann udviklede senere ideen om Holocaust. En effektiv herre.

Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Egon Stich, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Gustav Alexander, jeg har nu siden jeg var helt ung været vant til parolen: Ingen kvindekamp uden klassekamp og ingen klassekamp uden kvindekamp.
Holder stadig meget godt, synes jeg.
(og her var både bøsser, lesbiske og biseksuelle inkluderede, hvert fald i ånden, så kunne der opstå grupperinger, og det er nok der, vi skal holde os målet for øje: Lighed for alle)

Nej Frede Jørgensen. Der er åbent for business, og højrefløjen er ligeglad om du er med tap eller ej.. oh oh eller har et eller andet anderledes. Du skal bare kunne levere! Så dygtiggørelse og flid er vejen frem. God arbejdslyst.

Højrefløjen er ingen hindring for lighed mellem kønnene, som jeg ser det, men naturligvis en hindring for en strammere fordelingspolitisk kurs. Så, jeg tror vi er enige.