Kronik

Gør læreruddannelsen femårig, så vi sikrer dygtige lærere nu og i fremtiden

Mange uddannede lærere forlader folkeskolen i takt med, at kravene til lærerne stiger, mens tilliden til dem daler. Der er behov for at udvikle lærerprofessionen, og en kandidatuddannelse kan sikre et kvalitetsløft, skriver Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg
En kandidatuddannelse vil selv kunne udforme sine fagprofessionelle rammer og dermed give lærerarbejdet den autoritet, der er brug for, skriver Steen Simonsen, tillidsrepræsentant fra læreruddannelsen i Aarhus, Charlotte Ipsen, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening og Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

En kandidatuddannelse vil selv kunne udforme sine fagprofessionelle rammer og dermed give lærerarbejdet den autoritet, der er brug for, skriver Steen Simonsen, tillidsrepræsentant fra læreruddannelsen i Aarhus, Charlotte Ipsen, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening og Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Peter Nygaard Christensen

11. marts 2019

Dygtige, veluddannede og engagerede lærere er den vigtigste forudsætning for, at folkeskolens elever får et højt udbytte af undervisningen. Dette synspunkt understøttes af forskning. Der er behov for, at vi styrker læreruddannelsen, så den matcher de komplekse krav og forventninger, der er til den moderne lærerrolle nu og i fremtiden.

Folkeskolen oplever i øjeblikket stigende problemer med at rekruttere uddannede lærere. Andelen af ansatte i kommunale lærerstillinger, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,8 procent i 2013 til 16,2 procent i 2016. I perioden 2002 til 2018 er antallet af ansøgere til læreruddannelsen faldet fra 5.166 til 3.112. Manglen på uddannede lærere i folkeskolen er allerede i dag et stort problem, og det udgør en trussel mod selve folkeskolen og kvaliteten af undervisningen.

Der er mange forklaringer på, at folkeskolen er ramt af stigende lærermangel. Mange uddannede lærere forlader folkeskolen og finder beskæftigelse andre steder, og alt for få unge ser lærerfaget som en attraktiv karrierevej efter gymnasiet.

Helt grundlæggende bliver lærerne i højere og højere grad udsat for styring og detailregulering, under overskrifter som ’målstyret undervisning’ og brug af ’læringsplatforme’. Det er udtryk for manglende tillid til og respekt for lærernes professionelle dømmekraft.

Dertil kommer, at folkeskolen i dag skal løse en række nye opgaver tilknyttet undervisningen. Det gælder den teknologiske udvikling, som kalder på digital dannelse af eleverne, men også kravet om, at en stor andel af de elever med særlige behov, som tidligere modtog specialundervisning, nu skal rummes i den almindelige undervisning. Også skole-hjem-samarbejdet og de forventninger, moderne forældre har til dialog med skolen, stiller store krav til lærerens kompetencer.

Mere prestige

Der er behov for at udvikle respekten for lærerprofessionen og sikre nyuddannede læreres mulighed for at leve op til samfundets forventninger til lærerfaget.

Hvis vi skal sikre, at flere kvalificerede unge vælger læreruddannelsen, og at flere lærere bliver i deres vigtige job i folkeskolen, må lærerprofessionen og -uddannelsen have markant større prestige end i dag. Der er behov for at gentænke og styrke læreruddannelsen, så den afspejler de ændringer i lærerrollen, vi allerede kan se i dag. Og så kommende lærere bliver rustet til at løfte de udfordringer, de vil møde i folkeskolen mange år ud i fremtiden.

Udgangspunktet for en god læreruddannelse må bygge på idealet om, hvad der er en god folkeskole og en god lærer. De studerende skal opnå viden og grundlæggende kundskaber til at planlægge, gennemføre og evaluere god undervisning. De skal have forståelse for skolens samfundsmæssige, politiske og demokratiske opgave. De skal kunne reflektere over, kommunikere om og udvikle undervisning. De skal kort sagt være eksperter i at undervise.

Kravene til lærerne og folkeskolen ændrer sig hele tiden. Lærerne skal have et solidt fagligt fundament og løbende have mulighed for at få indsigt i den nyeste viden og forskning inden for netop deres fag, men også inden for alle almene aspekter af lærerfaget, som pædagogik, psykologi, klasseledelse mv. Og så skal de have metoder til at omsætte denne viden i den konkrete undervisning i skolens hverdag. Det didaktiske perspektiv er læreruddannelsens hovedfokus. Lærerne skal kunne begrunde undervisningens hensigt, indhold og form over for eleverne, og forældrene samt politikere og myndigheder.

Det er folkeskolens formål, at eleverne dannes til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Elever, der forlader folkeskolen, skal ikke alene kunne finde vej i uddannelsessystemet. De skal også kunne finde vej i deres eget liv. Derfor skal eleverne møde lærere, der er engagerede, oplyste mennesker. Det er afgørende, at uddannelsen også indeholder elementer af almen dannelse, der er en væsentlig del af pædagogikken.

Femårig læreruddannelse

Læreruddannelsen er en professionsuddannelse på linje med uddannelser til f.eks. sygeplejerske, læge eller tandlæge. Det er uddannelser, der retter sig mod en ganske bestemt profession, som den nyuddannede i princippet skal kunne varetage umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Det betyder, at samspillet mellem den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen spiller en afgørende rolle.

Dette samspil må udvikles blandt andet ved at styrke praktikken og studier i skolepraksis. En måde at styrke læreruddannelsens praktik kunne være at samle praktikken på færre skoler, så de studerende udelukkende har praktiklærere, som er uddannet til det, og som har en særlig interesse for de studerendes praktik og løbende har praktikanter som en naturlig del af deres undervisning.

Danmarks Lærerforening har tidligere foreslået en forsøgsordning med en femårig læreruddannelse, og der er god inspiration at hente, hvis vi ser på læreruddannelserne i de lande, vi normalt sammenligner os med. Målet er ikke kun at akademisere læreruddannelsen. Vi skal fortsat holde fast i, at læreruddannelsen er professionsrettet, og at den forskningsbaserede og den praksisorienterede del af uddannelsen tilsammen udgør kernen i lærerprofessionen. Men der er behov for, at læreruddannelsen bliver sammensat på en ny måde.

En kandidatuddannelse vil selv kunne udforme sine fagprofessionelle rammer og dermed give lærerarbejdet den autoritet, der er brug for i forhold til den politiske omverden og i forhold til den stadigt større gruppe af veluddannede, krævende forældre, der i øvrigt fører an i flugten fra folkeskolen.

I Norge er man for nylig gået over til, at læreruddannelsen er en femårig kandidatuddannelse – ligesom den længe har været det i Finland og Island. I Sverige er den femårige læreruddannelse en mulighed – men ikke et krav. Især Finland, der fremhæves for sin stærke folkeskole, og som ligger helt i top i internationale sammenligninger af folkeskolen, er værd at se nærmere på.

Brug for kvalitetsløft

Den femårige læreruddannelse på kandidatniveau og den finske lærerprofession i det hele taget har en meget høj status. Det betyder, at man i Finland har den luksus at opleve et meget stort antal ansøgere hvert år. Samtidig er frafaldet undervejs på uddannelsen minimalt i modsætning til i Danmark, hvor omkring 40 procent af de studerende ikke gennemfører uddannelsen. Tilsvarende er der langt færre nyuddannede finske lærere, der forlader lærerfaget i løbet af de første år.

I Finland er der en større tillid til, at lærerne er blevet lærere, fordi de ønsker, at alle elever lærer så meget som muligt, og at lærerne kan opfylde disse ønsker. Danske lærere og lærerstuderende ønsker det samme, men de har ikke de samme uddannelsesmæssige forudsætninger og arbejdsvilkår for at kunne opfylde deres ønsker.

Derfor er der god grund til, at vi tager en debat om, hvordan vi gennem en ambitiøs og visionær læreruddannelse kan sikre et kvalitetsløft, så nyuddannede lærere bliver bedre rustet til at løfte de opgaver, folkeskolen har i dag og i fremtiden.

Målet må være, at vi fremover har tilstrækkeligt med veluddannede, dygtige og engagerede lærere, der vil og kan noget vigtigt med deres elever i folkeskolen. Undervisning er utrolig komplekst. Det kræver veluddannede lærere, som har mulighed for at udøve professionelle skøn på et demokratisk grundlag.

Steen Simonsen er pensioneret lektor og tillidsrepræsentant fra læreruddannelsen i Aarhus

Charlotte Ipsen er hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening.

Jeanette Sjøberg er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Gert Romme
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Runa Lystlund
Hans Aagaard, Gert Romme, Gunilla Funder Brockdorff og Runa Lystlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viden alene gør ingen til en god lærer. Hvis ikke du har evnen til at formidle stoffet på en inspirerende måde, når du ikke ud til eleverne, hverken i børnehaven eller i de højere uddannelser.
Der er intet, der mig bekendt tyder på, at der findes en metode, til at gøre en uinspirerende person interessant.
Så skulle jeg komme med et bud på en læreruddannelse, hvilket jeg ikke skal, men som jeg alligevel vil, skulle det være, ansætte psykologer og arbejde med de unges personlighed. Det kan ikke overtrumfe "den gode lærers" karisma, men afgjort forbedre mange lærers, her under min egen, formidling af viden.
Lidt mindre løn og betydelig færre timer kunne også give lærerne mere overskud til de enkelte lektioner.
Og er der ikke lærer på skolen, der har interesse og lyst til at undervise i biologi, idræt og andre "sidefag", var det værd at overveje, om tvungen lærergerning ikke gør mere skade end gavn.

Margit Johansen

Selvfølgelig skal vores skolelærer være kandidater. Og nogen måske bachelorer. De skal i højere grad vide, hvornår de selv er en del af problemet, og hvornår de er en del af løsningen. Det samme gælder pædagoger og skolepædagoger. Det afgørende er at uddannelserne har en lang, projektorienteret, problemorienteret specialedel. Det sidste har tidligere været unikt dansk, men er i dag desværre udvandet - beskåret af de tragiske besparelser på uddannelser i DK.

Jørgen Wind-Willassen

Det er næppe længere teoretisk uddannelse der kan hjælpe.
Formentlig er det mere praktik der er brug for.
Altså viden og handlekraft overfor hverdagens udfordringer i undervisningssituationen.
Her er de fleste nyuddannede lærere ret udfordrede de første år.

Mogens Holme, Malan Helge og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Ikke fordi jeg synes en 5-årig læreruddannelse er en god ide - men hvad med at tilbyde ordentlige arbejdsforhold i folkeskolen? Der er jo en grund til lærerflugten.

Mogens Holme, Steen K Petersen, Egon Stich, Steffen Gliese, Bjarne Tingkær, Hans Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Helene Kristensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Da jeg for 50 år siden begyndte på N. Zahles seminarium lærte jeg blandt andet at lærergerningen ofte var søgt af personer der ville have et liv uden for stor opmærksomhed. En amerikansk undersøgelse viste at lærere helst ville leve skjult og søgte en metier hvor der ikke var den store opmærksomhed fra offentlighedens side. Jeg gik sammen med nogle studerende der havde gået på Zahles Skole, på Zahles Gymnasium og altså nu på seminariet. En enkelt blev sågar ansat på Zahles folkeskoleafdeling. Man kan vist rolig sige at den trygge ubemærkethed de sidste mange år forsvundet. Folkeskolen har været under et tæppebombardement de sidste 25 år, siden den første Nordlæsundersøgelse i begyndelsen af 90'erne blev offentliggjort. De sidste godt 10 år har dog været de værste. Læreruddannelse bliver lavet om med få års mellemrum, test og afgangsprøver i snart sagt samtlige fag har gjort enhedsskoletanken fra 70'erne til skamme. Inklusionen af elever med mangfoldige diagnoser, en på papiret smuk ide, har resulteret i sammenbrud rundt omkring. Det er fint at man vil gøre uddannelsen til et kandidatstudium, men mon det virkelig vender bøtten ? Jeg tror det ikke. De lærerstuderende springer fra før de er færdige og de nyuddannede stikker af når virkelighedens barske realiteter i hverdagen vokser dem over hovedet. En lærerstuderende skrev forleden om at alle ikke hvide var udsat for racisme. Når han får fornøjelsen af at skulle ud på en skole vil han opleve at udskamningen ikke kun rammer de mørke, men alle uanset kuløren. Jeg tager hatten af for ham og hende der tør tage tørnen og håber at det store spareprojekt med inklusion af snart sagt alle må finde et langt mere fornuftigt niveau. Der skal være plads til alle, men ikke nødvendigvis altid i den samme klasse.

Erik Fuglsang, Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Tak for en god kronik, der redegør indsigtsfuldt for en lang række af de problemstillinger, der er relevante at have for øje, når vi ser på de opgaver en dygtig og velegnet lærer skal honorere.

Lærerprofessionen i dag savner fordums prestige og anseelse skønt det nok er den væsentligste uddannelse for vores videns- og velfærdssamfunds fortsatte beståen.

Mathias Kvolsgaard

"Målet er ikke kun at akademisere læreruddannelsen."

Læreruddannelsen er 100% akademisk i forvejen.
Der er nu 3x 6 ugers praktik over de 4 år uddannelsen tager, hvilket jeg synes er meget meget lidt. Når det så kommer til praktikeksamen, så bliver du alene bedømt på om du kan skrive en akademisk opgave om praktikopholdet. Selve praktikperioden bliver bestået alene ved at møde op.
På intet tidspunkt bliver du på læreruddannelsen bedømt på hvordan du fungerer i lærergerningen.

Er der nogen der kan forestille sig en tømreruddannelse, hvor du kun har træ mellem fingrene i 18 uger over 4 år, for så ikke at blive bedømt på det arbejde man laver med det træ?

Jeg oplever at DLF er meget langt fra virkeligheden, når de foreslår et 5. år på læreruddannelsen. Når der er så meget der kan gøres bedre med de 4 år.

Mvh. en 3. års studerende.

Erik Fuglsang, Mogens Holme, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Bjarne Tingkær, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Flemming Berger, Malan Helge, Jens Erik Starup og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Som en start kunne man genindføre fællesfagene - psykologi, pædagogik og didaktik.
Det er en stor fejl, at man stort set baserer uddannelsen på linjefagene.
Der er mere i pædagogikken, der er ens mellem fagene, end der er forskelligt.
Så kunne man give flere undervisningstimer ude på professionshøjskolerne - det er absurd, så lidt der i dag ligger.
Praktikken skulle naturligvis øges, men først og fremmest efterbehandles af de studerende med deres didaktiklærere - da jeg i sin tid gik på seminariet, var de bedste undervisningslæretimer dem, hvor vi gennemgik praktikken og satte det oplevede i sammenhæng med teorien (jeg tror også, at det var givende for underviseren at høre lidt fra den aktuelle virkelighed).
I stedet ligger der et besynderligt forslag om, at praktiklærerne skal være ganske specielt udvalgte og uddannede, så oplevelsen af deres undervisning kommer til at stemme med den teori, der bliver undervist i ...

Men - alligevel - jeg tror, det bliver nødvendigt at gøre læreruddannelsen til en kandidatuddannelse. For med det tiltagende undervisningsniveau i befolkningen er der fulgt et snobberi, så forældre ikke har respekt for en lærer, der er professionsbachelor.
Og respekt for skolen er måske det, der er allermest brug for.

Rolf Andersen, Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Hans Houmøller og Ole Kresten Finnemann Juhl anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

En lærer skal først og fremmest være god til disse to ting:

1. Empati
2. Navigere i kaos

Først derefter kan man tale og faglighed, hvilket først og fremmest er didaktisk faglighed.

Spørgsmål: Hvis man ikke bevidst prøver at gøre de studerende stærkere på disse to områder, er det vel ligegyldigt, om de er fire eller fem år på deres studie?

Mogens Holme, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

"Mange uddannede lærere forlader folkeskolen i takt med, at kravene til lærerne stiger"

Kommaet er fejlplaceret. Sætningen skulle være tegnsat: ""Mange uddannede lærere forlader folkeskolen, i takt med at kravene til lærerne stiger".

Er det ligegyldigt? Nej. Ikke hvis man vil lave en artikel, der snakker om dygtiggørelse. Så må man også selv foregå med et godt eksempel.

Josephine Kaldan

Kandidater med mulighed for specialisering. Den finske model. I dag er forældrene gennemgående bedre uddannede end lærerne, det går ikke.

Der er omkring 6-7000 lærere der sikkert kunne vænne tilbage til faget, hvis arbejdsforholdene igen blev tålelige.

Erik Fuglsang, Hans Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skolen hviler på tradition, vi har en stærk, gammel tradition i den danske grundskole, som desværre er blevet sat i skammekrogen over de seneste mange år, fordi man ikke længere vil uddanne selvstændige, kritiske, dannede og myndige borgere. I sig selv er påberåbelsen om mere status igennem akademisering et tegn på, at det her er gået helt galt med demokratiseringen.
Det er børn, der skal lære færdigheder til et vist niveau over 10 år - det kræver ikke teoridannelse, det kræver øjenhøjde, indlevelse og kendskab til fagene på et elementært niveau. Det er der ikke noget galt med, det gør ikke lærere fagligt ringere, det er blot to helt forskellige udgangspunkter for undervisning - bl.a. fordi oplæring til frihed ikke altid kan foregå i frihed: der er ingen vej uden om at lære det, man skal lære i grundskolen - om man så skal være 50% længere tid om det.
Skolen som udskillelsesløb er det, vi skal væk fra, den skal i højere grad bygge på tillidsbårne relationer mellem lærere og elever - og tjene til at finde frem til, hvordan den enkelte elev finder frem til og udvikler sin evne til at tilegne sig viden og færdigheder - noget, som mange i dag først får lejlighed til (for) sent i livet, når man er voksen og kan bestemme selv.

Steffen Gliese

Jens Peter Hansen, min oplevelse af lærere er, at de netop godt kan lide opmærksomhed - ellers gik det vel heller ikke an at undervise hele klasser ad gangen; men de har også i mange tilfælde brugt dette virkelig positivt i civilsamfundets tjeneste ved at gå ind i alskens foreningsarbejde og trække læsset for den borgerlige offentlighed lokalt, regionalt og nationalt.

Michael Andresen

Hvis forældrene begyndte at opdrage deres børn ordentligt, så tror jeg meget i folkeskolen ville ændre sig til det bedre.

Michael Andersen. Det kommer nok som en overraskelse for dig, men forældre opdrager rent faktisk deres børn. At du muligvis ikke finder, at de får den rette opdragelse er en problemstilling sansynligvis så gammel som menneskeheden.
Og børn og unge er værre nu end de var før i tiden. Igen en en viden veldokumenteret siden mennesket opfandt skriftsproget.

Michael Frommelt

Josephine Kaldan du skriver: "I dag er forældrene gennemgående bedre uddannede end lærerne, det går ikke".
Spørgsmålet er, til hvad er de bedre udannede? Til at lære deres børn dansk og matematik? Nej det er de ikke. Til at bygge broer, rode i folks hjerner eller passe kassen i Netto? ja, helt sikkert.