Klumme

Greta Thunberg: Jo, klimastrejke nytter – også selv om vi ikke har svarene

Det er urimeligt at afkræve børn og unge præcise svar på, hvordan verden skal løse klimakrisen og urimeligt ikke at tage os alvorligt, når vi kræver handling, skriver bannerføreren for skolestrejkebevægelsen, Greta Thunberg
Klimaaktivist Greta Thunberg til demonstration i Stockholm.

Klimaaktivist Greta Thunberg til demonstration i Stockholm.

Ritzau Scanpix

25. marts 2019

Fredag den 15. marts gik over 1,5 millioner skolelever og studerende i strejke for klimaet. Der var 2.083 aktioner i 125 lande over hele verden.

Kritikerne påstår, at det alligevel ikke spiller nogen rolle, hvad vi hver især gør – vi er for få og for små til at gøre en forskel.

15. marts-strejkerne blev den største aktion i klimaaktivismens historie. Det blev den, fordi ’nogle få’ skolebørn besluttede sig for at boykotte skolegangen og i stedet markere deres vrede over, at verdens ledere er så langt fra at gøre det nødvendige for at løse klimakrisen.

Den dag beviste vi, at det spiller en rolle, hvad man gør. Og at ingen er for få og små til at gøre en forskel.

Folk spørger mig hele tiden:

»Jamen, hvad er så løsningen på klimakrisen?« »Hvordan løser vi problemerne?« Og forventer, at jeg kan give dem svaret. Præcis som journalist Nikola Gøttsche forventer det af de strejkende i sin klumme 21. marts.

Det er et absurd forlangende, for der findes ikke ’løsninger‘ inden for vores eksisterende systemer. Derfor kan ingen vide, hvad vi præcis skal gøre. Vi kan ikke bare sænke eller forhøje nogle skatter eller investere i nogle ’grønne fonde’ og så på alle andre områder fortsætte, som vi plejer.

Helhedssyn

Man kan selvfølgelig nævne tiltag, der kan forbedre situationen.

Vi ved, at det er fornuftigt at udbygge med endnu mere sol- og vindenergi, at stræbe efter at gøre økonomien cirkulær, at gøre landbruget bæredygtigt osv. Men alle disse tiltag er kun enkeltbrikker i et langt større puslespil.

Vi kan ikke længere fokusere alene på individuel forbrugeradfærd eller enkeltinitiativer som elektriske biler, renæssance for atomkraft, afgifter på flyrejser, udvikling af biobrændstof osv.

Vi har brug for et helhedssyn på vores eksistentielle udfordring.

Det er grunden til, at jeg bliver ved med at tale for globalt at fastholde fuld krisebevidsthed. Først ved fuldt kriseberedskab og fuld anerkendelse af de videnskabelige indsigter kan vi sammen begynde at udvikle det globale spor, der viser os vejen frem.

Den vej finder vi ikke, hvis vi lader os aflede af andre debatter som f.eks. ønskedrømme om, at ny atomkraftteknologi på sigt kan redde os. Den slags er tidsspilde, der forhaler nødvendige erkendelser og nødvendig handling.

Vi er nødt til at kunne rumme mange tanker og mange strategier i vores hoved på samme tid for at skabe de nødvendige forandringer i hurtigt tempo.

Børn betaler prisen

Nogle mennesker er så desperate for at kunne fastholde deres livstil og hverdagsluksus, at de formaner andre om ikke at sætte børn i verden.

Vi, som endnu er børn, må på vegne af vore lillesøstre og lillebrødre tage afstand fra en så uinspirerende tilgang. Det er ikke vores generation eller fremtidige endnu ufødte, der har skabt klimatruslen. Men igen er det os, man vil have til at betale prisen.

Hvis ikke forskere, politikere, medier og FN i dag kan fortælle os, hvad der præcis må gøres for at ’løse’ klimakrisen (dvs. allerede i dag iværksætte massive og drastiske sænkninger af vores udledninger), hvordan vil man så forlange, at vi skoleelever skal kunne svare på det? Hvordan kan I lægge den byrde på vores skuldre?

Når I er færdige med at læse op på jeres lektier, vil I have forstået, at vi har brug for en helt ny politik. En ny økonomi i stedet for den gamle, hvor alt endnu bygger på vores hastigt svindende og ekstremt begrænsede kulstofbudget.

Men ikke engang dét er nok. Vi har brug for en helt ny måde at tænke på. Det politiske system, som I har skabt, bygger på kappestrid. Man snyder, når man kan, for alt, hvad det drejer sig om, er at vinde. Om at få magten. Den tilgang må vi lægge bag os. Vi må høre op med at se hinanden som konkurrenter.

Vi må i stedet lære at deles om en retfærdig fordeling af planetens tilbageværende ressoucer. Vi må lære at leve inden for de planetariske grænser, og vi må fokusere på lighed. Og vi må lære at trække os tilbage, så vi kan give naturen og de andre arter større plads.

Vi har videnskabens ord på vores side. Ret beset er det blot dem, vi bringer videre. Vores første krav er, at I begynder at lytte og forstå. Og derpå handler.

Greta Thunberg, klimaaktivist.

En tidligere version af denne tekst er bragt på Greta Thunbergs facebookprofil.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også
De klimastrejkende er løse i kødet, når det kommer til, hvad de helt specifikt efterlyser fra politikerne, skriver journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Britta Hansen
  • ingemaje lange
  • Jes Enevoldsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Torben K L Jensen
  • Troels Holm
  • Katrine Damm
  • lars søgaard-jensen
  • Flemming Berger
  • niels astrup
  • Anders Graae
  • Thomas Olsen
  • Gert Romme
  • Leif Koldkjær
  • Anders Olesen
  • Tommy Andreasen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Hans Larsen
  • Palle Skov
  • Jørn Vilvig
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Palle Bendsen
  • Lars Koch
  • John Hansen
  • Ida Julin
Ervin Lazar, Ejvind Larsen, Britta Hansen, ingemaje lange, Jes Enevoldsen, Estermarie Mandelquist, Torben K L Jensen, Troels Holm, Katrine Damm, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, niels astrup, Anders Graae, Thomas Olsen, Gert Romme, Leif Koldkjær, Anders Olesen, Tommy Andreasen, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Palle Skov, Jørn Vilvig, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Palle Bendsen, Lars Koch, John Hansen og Ida Julin anbefalede denne artikel

Kommentarer

Palle Bendsen

Det er tindrende klar tale.
Klare svar til gamle såvel som yngre kynikere.

Britta Hansen, Troels Holm, Katrine Damm, Søs Dalgaard Jensen, søren ploug, lars søgaard-jensen, Hans Houmøller, Niels Bent Johansen, Anders Graae, Leif Høybye, Gert Romme, Torben Bruhn Andersen, Lars N. Jensen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Jeg er ikke så begavet. Er der ikke en venlig sjæl, der vil hjælpe mig til at forstå, hvordan det hænger sammen ?
Udledningen af klimagasser øges stadig.
Temperaturen stiger fortsat.
Vækst anses som en positiv udvikling.
Øget forbrug tolkes som et sundhedstegn for samfundets økonomi.
De løsninger på klima- og biodiversitetskatastrofen, der rent faktisk findes, tages ikke anvendelse.
Videnskabelige indsigter ignoreres.

Nogle strejker - og det gør en forskel ??

Jeg begriber simpelthen ikke, hvis der stadig går mennesker omkring, som ærligt mener, at der er antydningen af håb om, at dette ender med andet end en ødelagt planet uden mulighed for liv som vi har kendt det i historisk tid.

lars søgaard-jensen, Hans Houmøller, Frederik Groth Nordstrøm, Michael Friis, Lars Sell-B, Torben Bruhn Andersen, P.G. Olsen, Hans Larsen, Minna Rasmussen, Niels Østergård, Kurt Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Tak til Greta Thunberg. Du er menneske, der bliver betydningsfuld for mange.

Lars Koch, Britta Hansen, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Søs Dalgaard Jensen, søren ploug, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Hans Houmøller, Frederik Groth Nordstrøm, Niels Bent Johansen, Anders Graae, Leif Høybye, lars helde, Gert Romme, Torben Bruhn Andersen, Lars N. Jensen, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Niels Lauritzen. Dit sortsyn er forståeligt, men selv har jeg det bedst med at kæmpe frem for at lægge mig fladt ned og give op.
Gret skriver:
"Kritikerne påstår, at det alligevel ikke spiller nogen rolle, hvad vi hver især gør – vi er for få og for små til at gøre en forskel."
Dertil kan man svare, at det er hvad vi hver især har gjort, der har skabt klimakrisen, og det er hvad vi hver især gør, der kan bremse udviklingen.

Lars Koch, Britta Hansen, Troels Holm, Katrine Damm, Søs Dalgaard Jensen, søren ploug, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Lars N. Jensen, Bonnik Pedersen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Helt enig Peter. Hvert menneskes handlen gør en forskel.
Men mennesker er dumme, grådige og egoistiske og derfor er let at bilde dem ind, at det er positivt at rage til sig og tilsvarende umuligt for dem at indse, at de er nødt til at give afkald.

søren ploug, Hanne Ribens, Peter Knap, Lars Sell-B og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Greta har åbnet folks øjne.
Fantastisk!
Nu mangler vi løsningerne. De kan ikke komme fra de spillere, som har skabt klima katastrofen, men fra folk, som har fantasi og indsigt, men som er uafhængige af de STORE: bilindustrien, olieindustrien, togindustrien osv.

Henrik Stiesdal har opfundet en løsning med lagring af vindmølle energi i et simpelt stenlager. Det er der perspektiv i.

Jeg selv har opfundet transportsystemet RUF (www.ruf.dk). Det kan gøre transport elektrisk på en 3 gange mere effektiv måde. Det er der også perspektiv i.

Britta Hansen, ingemaje lange, Søs Dalgaard Jensen, Hans Houmøller, Peter Knap, Frederik Groth Nordstrøm, Lars Sell-B og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ak ja, men der er for få af "hver især" der handler konkret med FN's 17 klima- m.m.mål for øje og for mange af "hver især" der ignorerer dem... se indkøbsvognene i supermarkederne, se hvor langt der er imellem "reklamer nej tak"-mærkater på postkasserne, se afgangshallen i Kastrup, se størrelsen af P-pladser i nybyggeri og antallet af ladestandere, se det offentliges bilpark, se ophævelserne af fredninger i Kbh. osv... Hvor godt, hvis billedet vendte!

Lars Koch, Ervin Lazar, Hans Houmøller og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Det har altid været børnenes lod, at arve forældrenes verden.

Og denne gang har forældrene brugt så meget af klodens resurser, at det er blevet varmere og der er mere vand i havene omkring os.

Men det har også resulteret i at forældre generationen er blevet rigere end den forrige generation.
Og denne rigdom, bliver normalt også givet videre til næste generation.
Nu siger børnene fra, over for det forbrug forældrene havde, og dermed også den rigdom, som forældrene har opbygget.

Men siger børnene så også nej til den del af arven, aktiverne, som omfatter resultatet af forældrenes resurse forbrug??

Og fraskriver sig al arv fra forældrene.

Man kan jo ikke med god samvittighed sige ja til arven, hvis man siger nej, til den metode den er skabt ved.

Eva Schwanenflügel

"Men ikke engang dét er nok. Vi har brug for en helt ny måde at tænke på. Det politiske system, som I har skabt, bygger på kappestrid. Man snyder, når man kan, for alt, hvad det drejer sig om, er at vinde. Om at få magten. Den tilgang må vi lægge bag os. Vi må høre op med at se hinanden som konkurrenter."
Greta Thunberg

Du rammer plet, Greta !!

Lars Koch, Jes Kiil, Ervin Lazar, Britta Hansen, ingemaje lange, Palle Bendsen, Katrine Damm, Søs Dalgaard Jensen, lars søgaard-jensen, søren ploug, Flemming Berger, Hans Houmøller, Niels Bent Johansen, Anders Graae, Leif Høybye, Torben Bruhn Andersen, Minna Rasmussen, Palle Jensen, Kurt Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Kære Greta.
Jeg har umådelig stor respekt for dit engagement. Og verden har brug for det håb, du tænder i børn og unge; også selvom jeg gamle mand synes, at håbet er fortvivlende lille.
Men netop konkurrencen på ideer og politik er jo en af grundstenene i demokratiet. Vi forholder os forskelligt til samfundets indretning, tror på forskellige måder at regulere vores fællesskab på.
Uden den konkurrence om at vinde tilslutning til ideer, har vi intet demokrati.
Man kunne nok ønske sig en bedre moral og en mere respektfuld tilgang til demokratiet hos de folk, der ønsker at tage ledelsesansvaret for fællesskabet, men i tilspidsede situationer bliver den politiske debat let usaglig, nogle ville kalde den populistisk.
Måske er løsningen at stille nogle af de store og afgørende spørgsmål udenfor demokratisk rækkevidde. Den globale opvarmning handler i bund og grund om at besinde sig på nogle naturlove og indrette livet efter den bedste videnskabelige indsigt. Det er på mange måder ikke et demokratisk spørgsmål.
Til gengæld kan andre politikområder, der har mindre alvorlige konsekvenser, så måske afgøres tættere på befolkningen.

Hun er i Berlin på fredag.

Så snart det blev kendt, krævede rektor på sønnikes gymnasium, at alt fravær på netop denne fredag skulle ledsages af en lægeattest....

Gad vide hvorfor.

Ervin Lazar, Britta Hansen, Katrine Damm, søren ploug, Flemming Berger, Ete Forchhammer , Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg mente nok I havde sløjfet en sætning i slutningen:

"So please stop asking your children for the answers to your own mess.".

Carsten Nørgaard, Kurt Nielsen, Troels Holm, Katrine Damm, søren ploug, Flemming Berger, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Kan de ikke få en dr.phil til at skrive attesten ?
Den videnskabelige opbakning til de unges protest er jo massiv :-)

Kristian Rikard, Kurt Nielsen, Søs Dalgaard Jensen, søren ploug, Ete Forchhammer og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Nils - Hæh. Der er faktisk også medicinere med i Scientists 4 future.

Så måske skal ungerne lave en ny transparent: "er der en læge til stede"-....

Jørgen Wind-Willassen

Det stritter jo i mange retninger.
Fuld krisebevidsthed.
Jo tak.
Så giver det da ikke meget mening at lukke kernekraftværker og stoppe bygningen af nye.
Men løsningerne bliver jo komplicerede når det skal være reelle løsninger og ikke luftkasteller.

Anina Weber, Thomas Andersen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

@ Palle Jensen,

Jeg tror faktisk, man har alle de muligheder for at klare klima-udfordringerne, man har brug for, - de skal blot udnyttes. Men det er selvfølgelig ikke det samme som, at der ikke vil komme nye muligheder til, og de kendte løsninger ikke kan blive bedre.

Problemet ligger formentlig i, at beslutningstagere - både politikerne og finanskoncernerne "kører i de samme riller hele tiden". Og ikke har modet til nytænkning.

Britta Hansen, Kurt Nielsen, Anina Weber, Katrine Damm, Ete Forchhammer , Palle Jensen, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes man skulle starte med at fremlægge de skjulte men velkendte tal for luftfartens andel i de sidste mange årtiers globale temperaturstigning. I stedet inddrager man landbrugets kulstofkredsløb i regnestykket, som om det udgjorde en forskel.

Bring luftfarten til ophør og hold øje med temperaturen, så tager vi den derfra. Om jeg så tog fejl, vil de 5% tilvækst i svineriet hurtigt aktualisere mit standpunkt. Er i klar over, hvor mange vi er, der ikke flyver - endnu ?

Det vi mangler er fokusering.

Jens Kofoed, Anina Weber, søren ploug og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

At RUF er en meget omfattende ide, anser jeg for at være en fordel. Der er brug for potente løsninger, som kan ændre vort samfunds infrastruktur fundamentalt og omfattende.
RUF går netop ind og ændrer fundamentalt på den destruktive dynamik, som bilen har repræsenteret gennem mange mange år.
Samtidig går RUF ind og ændrer på funktionen af kollektiv trafik, sådan at kollektiv trafik kan komme til at konkurrere med bilen på komfort, rejsetid og frem for alt klima belastning.

Niels-Simon Larsen

I Rusland har man et ord for dem, der længes efter sovjettiden: Sovjetspader.
En dag får vi et her, der hedder: Forbrugsspader.

Touhami Bennour

Husk at olie eventyret har læret europeere at leve i fred i 65 år. Det tidlegere krige er skabt af behov for energi og ikke fordi nogle konger var ikke enige. Det vil sige At mangel af energi til produktion kan skabe nye krige. derfor skal man tænke grundigt på alternativet og om de kan gennemføres. At tænke på at skærer "olie indtægten" væk til arabere er ikke seriøs.

Touhami

Først var det NATOs skyld, at vi havde levet i fred. Så blev det EUs. Og nu er det oliens...

Jeg tror faktisk at det er fiskefrikadellernes skyld.

Kurt Nielsen, Britta Hansen, ingemaje lange og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Personligt finder jeg sammenhængen mellem det stigende antal tv-apparater og den faldende konfliktvillighed mere overbevisende.
Men Touhami har da en pointe i, at ressourceknaphed er en udmærket katalysator for krig. Og det er da ikke ligefrem beroligende i et fremtidsperspektiv, der byder på stigende fødevarepriser, knaphed på råstoffer og rent drikkevand, mindre plads til flere mennesker og øgede militærbudgetter.

Jes Kiil, Kurt Nielsen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Greta er en af få, der ser opgavestillingen i sin helhed (beskrevet i klummens næstsidste to afsnit).

"Vi har brug for en helt ny måde at tænke på."

Vandet står os allerede næsten til halsen, vi vil ikke kunne opfylde Paris-kravene, og regeringen planlægger motorveje i en infrastrukturreform, uden at lave nogle lidt vanskelige og tidskrævende beregninger for CO2-udledninger i den forbindelse ... Et blik i min krystalkugle fortæller mig: Flere motorveje, flere biler = øget CO2-udledning!

Men vi har brug for mere en blot en ny regering. Der skal et helt nyt tankesæt til, som Greta jo (også) udpeger. (Også), fordi der findes en del systemkritisk litteratur om både kapitalismens død-destruktive og ustabile finanssystem, om det direkte og indirekte dødbringende landbrug og en efterhånden mættet konsumadfærd, der ikke længere er i stand til at føre vækstkurverne til nye højder. Men produceres 'skal' der - om store dele af det så smides ud bagefter (se fx madspild)...

Og den enkelte er jo heller ikke klar - langt fra.

Der skal et helt nyt tankesæt til, men jeg frygter, at menneskeheden ikke for alvor vil være i stand til selv at skabe de nødvendige store omvæltninger, der kan føre til de påkrævede forandringer, og de vil kun skabes af nød. Opgaven er for stor, og tiden er for kort.

Dermed ikke sagt, at det ikke er værd at kæmpe for at få folk til fornuft - tværtimod, det kan ikke accepteres at bøje sig et monster-system, almindelige skyklapper og ignorance uden protest.

Og håbet dør jo som bekendt til sidst.

Eva Schwanenflügel, Nils Lauritzen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Credo

"Jeg nærer en sand optismisme
der vokser med aldren og kundskaben:
Jeg tror på, at dumheden altid
vil være større end ondskaben."
(Piet Hein)

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Biler, bøffer, rødvin, flyrejser, brændeovne og fødevarer sendt langvejs fra med stærkt forurenende transport. Hvem her i tråden er ren nok til at kaste sten mod andre?

Ole Schwander
Hvem her i tråden er ren nok til at kaste sten mod andre?
Jamen det er jeg da ligesom mange andre med baggrund i det antiautoritære ungdomsoprør i '60erne og '70-erne.
Hvad får du ud af at vide det?

Torben - Nielsen

Af fulde folk og børn skal man høre sandheden.

Det må være mantraet herinde.

Men engang imellem, kunne man godt tænke sig, at der var en voksen tilstede.

For hvad er det at Greta Thunberg har gjort for at kunne tale med den vægt som hun bliver tillagt.

Jo, hun har strejket fra skolen, for at kunne demonstrere foran Rigsdagen.

Således er hun blevet istand til at irettesætte både politikere og videnskabsfolk.

Det er fandme godt gået.

Men har hun også ret???

Står vandet virkelig op til halsen???
Nu er de truende oversvømmelser trods alt noget vi har en smule historisk data på.
Så her kan vi rent faktisk se, hvad der sket i fortiden og hvad der sker nu.
I Ribe står der en stormflodssøjle, som viser højeste vandstand og årstal ved forskellige oversvømmelser.

Og hvis Greta Thunberg’s påstand holder vand, så må den højeste markering være den nyeste.
Den højeste markering viser vandstanden ved oversvømmelsen i 1634.
Og så er søjlen ikke høj nok til at vise vandstanden ved oversvømmelsen i 1362.
I Ribe Domkirke er der stadig mærker efter oversvømmelsen i 1634.

Det man så også skal huske på er, at der i mellemtiden, er sket en landsænkning på omkring en meter, ved Ribe siden 1634.

Det betyder, at samme vandstand vil give en meter mere vand i gaderne.

Dette er alligevel ikke sket, selv om selv om alle skræksenarier jo burde have vist adskillige eksempler herpå.

Så Greta Thunberg’s påstand holder ikke vand, vi står ikke i vand til halsen, med mindre man selv er gået ud i det.

Søren Hjernøe

Overfor blinde tåber kæmper selv guderne forgæves.
Man vist være et barn for at forestille sig at "tænke på en anden måde" i nogen generel betydende form, som bare perifert muligt.
Det er det ikke!
Ikke før lortet sejler i en grad der ikke er til at overse, for den enorme majoritet der aktivt fortrænger deres kritiske sans og indsigt.

Selv i verdens rigeste, mest avancerede lande. Med verdens mest uddannede, oplyste og organiserede befolkninger - som fx de skandinaviske, nogle af dem endda bidragende i dette forum vil enhver klimaindsats med reel betydning være totalt umuligt og på forhånd helt udelukket.

Vent 10-20 år - så er de unge voksne, vælgere, socialt ambitiøse, borgere i et lille ubetydeligt land, nogle med i eliten, et par stykker i folketinget - i en global verden.
Helt som nu !

Grethe Preisler

Så længe behøver du ikke at vente Leo Nygaard.
Om fire år er Greta Thunberg ikke teenager længere og dermed færdig med at tiltrække sig opmærksomhed fra 'gamle grise med smag for kuvøseguf' i tabloidpressen .... ;-(