Hella Joofs brænd lortet ned-kommentar er det mest markante, vi har fået ud af Disruptionrådet

»Der er mange indianerstammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra, og det tror jeg faktisk, at vi skal.«

Kommentaren kom fra skuespillerinde og instruktør Hella Joof, kort tid efter at hun var blevet en del af regeringens Disruptionråd i maj 2017.

Rådet med det lidt for smarte navn skulle ruste os til den teknologiske udviklings forandringer, og Joofs skæve metafor for, hvorfor vi som mennesker og samfund skal disrupte tingene engang imellem, satte straks gang i jungletrommerne på sociale og traditionelle medier.

Men efter Disruptionrådet uden den store mediebevågenhed afsluttede sit arbejde i starten af februar, står Hella Joofs brænd lortet ned-kommentar nærmest tilbage som et højdepunkt.

Med en kronik af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Berlingske om, at »Danmark skal forlæns ind i fremtiden«, og en politisk analyse i samme avis af »Løkkes lille genistreg« fik rådet ellers god spalteplads.

Men så blev der stille. Måske fordi de 15 sigtelinjer, som Disruptionrådet præsenterede som opsummering på deres endelige rapport, mest af alt var en række greatest hits ud i gode intentioner om velstand, åbenhed og lige muligheder.

Gjort til grin

Selv om Disruptionrådets 15 sigtelinjer var lidt iltfattige, kom der alligevel lidt bål og brand i februar.

Her kunne Ekstra Bladet og TV 2 afsløre, at de 33 disruptionmedlemmer fra erhvervsliv, fagbevægelse og politik havde brugt knap tre mio. kr. på deres ni møder. Især den ene million brugt på ekstern kommunikation sprang i øjnene, når Disruptionrådets medlemmer tæller ministre med en del spindoktorer og et par gode håndfulde offentligt finansierede pressefolk.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens eneste svar på anklagerne om overforbrug med offentlige penge lød:

»Er disruption så blevet det, som hele Danmark taler om? Nej, må vi erkende, men jeg er overbevist om, at vi med dette arbejde har fået det lidt højere op på dagsordenen.«

Det er da en slags selverkendelse.

Hvad end det skyldes dyre kommunikationsråd eller bramfrihed fra Hella Joofs side, så står indianerkommentaren tilbage som det folkelige gennembrud for Disruptionrådet.

Nok blev kommentaren dissekeret og gjort til grin, men Joofs simple pointe om, at man skal gøre noget vildt for at bevæge sig videre, er måske den mest pædagogiske forklaring på, hvorfor Disruptionrådet overhovedet kom til verden.

For der er ingen tvivl om, at teknologi forandrer vores dagligdag og fremtid, og der derfor er god grund til at tænke nyt. Netop derfor nedsatte regeringen rådet med det absolut ufolkelige navn til at se på, hvordan vi som samfund ruster os bedst muligt. Spørgsmålet er så, hvor meget nytænkning der egentlig er kommet fra Disruptionrådet.

Udskift medlemmerne

Mange af hensigtserklæringerne fra Disruptionrådet om et massivt fokus på uddannelse og opkvalificering, der kan ruste os til et arbejdsmarked under hastig forandring, vil nok forblive hensigter. I hvert fald så længe regeringen vælger at fortsætte de massive nedskæringer på uddannelse.

Men der er også kommet gode initiativer i form af et Dataetisk Råd, som eksperter længe har efterspurgt. Rådet skal gå ind og vurdere etikken i både de offentlige og private virksomheders brug af vores data om sundhed, forbrug og politiske præferencer, og det er et helt nødvendigt initiativ.

Selv om Disruptionrådet altså ikke har imponeret udi hverken folkelig debat eller nytænkende initiativer, vil regeringen bevare det. Fremover skal de 33 medlemmer mødes en gang om året, og fremtiden og den teknologiske udvikling går da heller ikke lige over.

Men hvis Disruptionrådet virkelige skal disrupte og nytænke, så skal der skiftes ud i medlemsskaren og i det åbenlyst teknologibegejstrede fokus for arbejdet.

For der er al mulig grund til, at vi som samfund forholder os langt mere kritisk til, hvad ny teknologi kan gøre – og især ikke gøre – for os. Det vil kræve lidt tungere videnskapacitet, lidt flere unge medlemmer og lidt mindre establishment.