Kommentar

Hvornår skal Danmark stoppe med at pumpe olie op – og ni andre grønne spørgsmål, du skal stille politikerne

Flere partier har allerede travlt med at fortælle om deres grønne politik frem mod Europa-Parlamentsvalget og det kommende Folketingsvalg, men her er ti konkrete spørgsmål, som jeg savner svar på
Flere partier har allerede travlt med at fortælle om deres grønne politik frem mod Europa-Parlamentsvalget og det kommende Folketingsvalg, men her er ti konkrete spørgsmål, som jeg savner svar på

Jens Christian Top

13. marts 2019

De fleste danske politiske partier og politikere har forstået, at vælgerne ønsker mere handling på klima og miljø. De fleste politikere, må man gå ud fra, accepterer også, at klimaforandringer og miljøproblemer er menneskeskabte, som forskningen har dokumenteret. Derfor kan vi forhåbentligt komme videre i debatten til noget mere seriøst og konkret indhold. 

Lige nu har vi som vælgere gode muligheder for at få politikerne i tale. Søndag den 26. maj skal vi i Danmark stemme 14 medlemmer til Europa-Parlamentet. Og senest den 17. juni skal vi have Folketingsvalg.

Politikerne har allerede travlt med at fortælle om deres grønne politik. Det bliver bare ofte ret overfladisk, så jeg har lavet en liste med mere konkrete grønne spørgsmål, jeg ville stille til politikerne, hvis jeg fik muligheden for det.

Spørgsmålene er ment som inspiration og en opfordring til andre vælgere til at tænke over, hvilke konkrete klima- og miljøudfordringer man synes er de vigtigste. Nogle spørgsmål kan stilles til alle kandidater, mens andre er møntet på et af de to valg.

  1. Danmark vil både være grøn og samtidig producere og sælge mere olie og gas. Hvornår skal Danmark begynde udfasningen af olie- og gasproduktionen i Nordsøen, og hvornår skal den være endeligt afsluttet?
     
  2. I flere EU-lande, herunder Danmark, er en del job og indtægter forbundet med olie, kul og gas. Hvordan vil du arbejde for, at den grønne omstilling også tager hensyn til dette og giver nye muligheder til de mennesker, der står til at miste deres arbejde?
     
  3. Hvordan mener du og dit parti, at Danmarks finanslov kan blive mere fokuseret på klima og miljø?
     
  4. Hvilket eller hvilke af de 17 FN-bæredygtighedsmål er vigtigst for dig, og hvordan vil du arbejde for det eller de mål, hvis du bliver valgt?
     
  5. Et af Europa-Parlamentets vigtigste opgaver er at godkende EU's budget. Hvordan mener du og dit parti, at EU's budget kan blive mere fokuseret på klima og miljø?
     
  6. Fødevarer har en meget stor klima- og miljøbelastning, for eksempel gennem madspild. En stor del af madspildet foregår allerede, inden fødevarerne når frem til butikkerne. Hvordan vil du arbejde for at nedbringe dette madspild?
     
  7. Biodiversiteten forandres meget i disse år. Dels fordi flere arter flytter sig længere nordpå på grund af klimaforandringerne, og dels fordi flere arter forsvinder på grund af pres fra voksende byer og intensivt landbrug. Hvordan kan Danmark og EU sammen sikre, at vi beskytter og skaber så gode forhold som muligt for biodiversiteten?
     
  8. Landbruget får store rabatter på olie, kul og gas, hvilket ikke skaber incitament til hurtigere omstilling til grøn energi. Hvorfor er det rimeligt, at jeg som skatteborger er med til at betale for disse rabatter og forsinke den grønne omstilling, og hvordan vil du arbejde for at gøre energiforbruget i Danmark mere fair og grønt fokuseret?
     
  9. Det amerikanske forsvarsministerium har siden 1980’erne advaret mod klimaforandringer som en ’trusselsforstærker’ – altså omstændigheder, der skaber mere ustabilitet både før og under konflikter rundt omkring i verden. Hvad mener du så om, at vi for at forebygge krig og ustabilitet prioriterer, at forsvarsbudgettet bruger flere penge på at bekæmpe klimaforandringer end i øjeblikket?
     
  10. Manglende handling på klimaforandringerne og miljøproblemer, f.eks. overfiskeri, forurening af drikkevand og forsuring af havene, har store økonomiske omkostninger, som for alvor først mærkes om mange år. Hvordan vil du og dit parti sikre, at vi tager ansvar for vores handlinger og ikke bare overfører en ubetalelig omkostning til fremtidige generationer?

Lau Øfjord Blaxekjær er adjungeret lektor på Færøernes Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Flemming Berger
  • Gert Romme
  • Arne Albatros Olsen
  • Trond Meiring
  • Peter Knap
  • Niels-Simon Larsen
Dorte Sørensen, Flemming Berger, Gert Romme, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, Peter Knap og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Høivang

Vil I overveje atomkraft som basis energikilde, når der endnu ikke findesven anden co2 neutral energikilde der kan sikre strøm 365 dage om året?

Egentlig er der kun et klimaspørgsmål, jeg har tænkt mig at stille.

Det går til mine egne unger: Hvad synes I jeg skal stemme?

@Peter Hølvang
Atomkraft kan ikke konkurrere på pris, og det er endnu ikke lykkedes at rydde op efter et forulykket eller udtjent kraftværk, så matriklen igen kan anvendes uden restriktioner. Det ville være at sende en voksende regning videre til de næste mange generationer. Vi skal ikke løse en udfordring ved at skabe en anden og større. Kloden er for lille og ville blive oversået med deadspots på en måde, der giver begrebet forurening en helt ny betydning.

Energilagring er en teknologi i rivende udvikling og vil kunne supplere sol, vind og energiudveksling i nær fremtid.

Flemming Berger, Morten Lind, Trond Meiring, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Torben Bruhn Andersen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@Peder

I et andet kommentarspor er prisen ligegyldig når talen kommer på vindmøller, men jeg er efterhånden vant til, at atomkraft bliver målt efter en anden standard end alle andre energikilder. Måske er det derfor det er den sikreste!?

Prisen er ekstrem høj i England, verdens absolut dyreste atomkraftværk er ved at blive bygget der.

Det skyldes mange faktorer, men en del af det, er fordi der ikke bliver bygget ret mange værker i europa. Der mangler produktionsfaciliteter og viden. I Sydkorea er sikkerheden i top, prisen lav og byggetiden kort. De er vant til, at bygge atomkraftværker.

At du mener, at atomaffald er værre end at havene stiger, flere tsunamier, naturkatastrofer osv. er en latterlig påstand.
Tsunamien der ramte japan og skabte fukushima ulykken, kostede 1 menneskeliv pga. Stråling og 19.000 pga. Flodbølgen.

Hvordan definerer man et deadspot?
Er det også de kæmpekratere som kulminerne efterlader, de store områder med solpaneler og vindmøller? Er det kæmpe industri komplekser?
Måske er det fremtidige landområder under vand pga klimaforandringer?

For at dække USA's forbrug i 2050, skal der bruges 33.000 kvadratkilometer solpaneler eller 180.000 kvadratkilometer vindmølle farme.

Atomkraft vil bruge omkring 1300 kvadratkilometer.

Så deadspots kan man ikke klandre atomkraft for at lave mest af.

Hvad angår lagring, så vil jeg gerne høre mere, da jeg endnu ikke har hørt om en metode der virker i stor skala!?

https://www.energycentral.com/c/ec/how-much-land-does-solar-wind-and-nuc...

Spørgsmålet er interessant ud fra flere syns-vinkler.

Men i mandags besluttede den norske stats styrtende rige oliefond at begynde at sælge ud af aktierne, medens de stadig havde lidt værdi, man kunne få penge for, Og resultatet blev, at alle olieaktierne Wold Wide fald markant fra det ene øjeblik til det andet.

Sagen er netop denne, at aktionærer både kan se og mærke. at tilliden til disse olieaktier ikke mere er til stede, og så er det med at komme af med dem i en fart. Og når næsten alle vil sælge, og næsten ingen vil købe, så falder disse aktier som bekendt i pris.

Man havde faktisk præcis den samme situation for 4-5 år siden omkring a-kraft til civilt brug. Hos de store energiselskaber, som E-On og Vattenfall med flere, tror aktionærerne ikke mere på a-kraft på grund af de enorme summer der skal deponeret i fonde til den mindst 100.000-årige opbevaring af affaldet under kontrollerede forhold. Og da aktionærerne solgte deres aktier i disse selskaber, afskrev energiselskaberne a-kraft.

Flemming Berger, Morten Lind og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Lad os nu få opbrugt klodens olie-, kul-/brunkuls- og naturgasreserver mv. inden vi går i panik. Så skal der nok blive fundet tilstrækkeligt med effektive produktions- og energialternativer i ventetiden.

Tror vi for alvor på, at alle ca. 6000000000 mennesker i jordens omkring 200 stater vil lade de kendte energireserver ligge urørte? Det er være naivt at tro, så længe der er økonomisk og udviklingsmæssig ulighed i verden og nemme penge at hente i skidtet.