På lærerseminariet havde vi for nylig om fordomme og racisme. Efter oplægget åbnede en af mine medstuderende (hvoraf 99 procent har den hudfarve, vi i al uskyld kalder ’hudfarve’) diskussionen med at erklære, at der jo heldigvis ikke eksisterer racisme i Danmark anno 2019. Jeg var målløs.
I min egen skoletid var det, at et andet barn råbte »du er sort!« på forunderlig vis en trumf, der uden videre afgjorde en uenighed. Det er ikke min fornemmelse, at det skulle være synderligt anderledes i dag.
Jeg er aldrig blevet mobbet eller noget, der ligner. Alligevel drømte jeg i puberteten om at være hvid. Jeg afblegede for eksempel mit hår for at ligne Eminem. Til sidst gik mit ønske i opfyldelse; jeg fik bildt mig selv ind, at jeg var så godt som hvid. Det er klart, at jeg var nødt til både at trække en del på skuldrene og også fortrænge en hel del i de år.
Den martinikanskfødte psykiater og revolutionære Frantz Fanon udviklede en betegnelse for dette kompleks. Det var også meget udbredt blandt hans ’landsmænd’ i det franske departement, Martinique i Caribien, hvor folk ligesom jeg er efterkommere af slavegjorte afrikanere. Man kan lidt løst oversætte diagnosen til ’indbildt hvidhed’. Det er et fænomen, hvor den racegjorte sorte – for at omgå det traume, sortsmudsketheden udgør – bilder sig selv ind ikke at være sort som ’de andre sorte’. Det kan for eksempel være, man er lidt lysere i huden. Eller det kan være, som i mit tilfælde, at man taler mere ’hvidt’.
Tingene er faktisk sort-hvide
Den dag på seminariet gjorde minderne mig trist. Men jeg blev faktisk mere ked af, at mine ’hudfarvede’ medstuderende blev overraskede over at høre, at jeg havde oplevet racisme. De syntes, det var synd for mig. Fint. Men at det kan komme bag på dem, må skyldes blindhed. Der er ikke én ikkehvid person i Danmark, som ikke har mødt racisme. Ikke én.
Det skyldes, at vores forestillinger er indlejret i en symbolsk økonomi, hvor hvidhed er den stærkeste valuta. Hvidhed er en slags guldstandard. Alt, der afviger fra hvidhed, er på en eller anden måde forkert. Jo mørkere, jo værre.
Hvid er renhed, uskyld og engle. Brudekjoler. Hvid er viden, lærere og professorer. Oplysning. I modsætning til det sorte kontinent, Afrika. Oplysningsfilosoffen Immanuel Kant, det var bannerfører for det myndige, fornuftige individ, skrev i Beobachtungen über das Gefühl des Schönen und Erhabenen om en mand, at han var »helt sort fra top til tå; et tydeligt bevis på, at det han sagde, var dumt«. Og sorthed er ikke bare dumhed; sort symboliserer ifølge Den Danske Ordbog også ulykke og død.
Det er en del af kolonialismens liv og efterliv, som på så mange måder præger vores samfund.
Kolonialismens spor
Den danske og europæiske kolonialisme har sat politiske, økonomiske og mentale aftryk, der fortsat bestemmer formen af verden af i dag.
Kolonialismen betød en enorm overførsel af rigdom, der har delt verden i ’Nord’ og ’Syd’. Overførslen fortsætter; ligesom den koloniale politiske geografi endnu er en realitet for eksempel i den spillebrætslignende grænsedragning på det afrikanske kontinent.
Symbolsk og mentalt gælder det, at den omfattende umenneskeliggørelse, der var forudsætningen for den brutale slavegørelse af afrikanere, og at man kunne ’opdage’ landområder, hvor der i forvejen boede mennesker, lever videre i de ideer om mennesket og de kriterier for menneskeværd, der hersker i dag.
Mens vesterlændinge i kolonialismens epoke generelt anerkendte, at oprindelige folk i Amerika lavede samfund, selv om man kaldte dem primitive, afviste de blankt, at sorte afrikanere skulle være i stand til noget sådant.
’Den sorte’, ’n-ordet’, er en vestlig konstruktion, der, ud over at legitimere verdenshistoriens største forbrydelser, også tjente som en slags spejl, europæeren kunne benytte i sine meditationer over sig selv som menneske.
Den vestlige humanisme og idealet om det frie, ukrænkelige individ er formuleret parallelt med, at europæerne slavegjorde og myrdede folk i millionvis.
En ubevidst understrøm
Der findes ikke mange, der direkte ville hævde sortes underlegenhed i dag, men racismen findes fortsat i vores ubevidste og finder for eksempel et symptomatisk udløb i den måde, hvorpå der tænkes og tales om det afrikanske kontinent i dag. Når alt kommer til alt, er ’udvikling’ og ’god regeringsførelse’ blot pænere udtryk for den hvide mands byrde, der netop bygger på forestillingen om, at afrikanerne ikke selv kan finde ud af det. Hvorfor kan de ikke det? Se dog deres hudfarve, runger ekkoet fra Kant.
Snakken om god regeringsførelse er en psykologisering af problemer, der for en stor dels vedkommende er direkte resultater af, at europæerne bevidst og kontinuerligt har smadret afrikanske kulturer og samfund, indført en kapitalistisk økonomi, der gavner europæerne selv, samt i vid udstrækning har haft held med at installere en tankegang gennemsyret af vestlig racisme.
Filosoffen Achille Mbembe forklarer, hvordan korruptionen og klientelismen i afrikanske stater i dag er en direkte fortsættelse af koloniadministrationernes praksis. Romanforfattere som Ayi Kwei Armah og Ngugi wa Thiong’o har fra hver deres side af det afrikanske kontinent vist, hvilke konsekvenser ideen om afrikanerens manglende evne til at lave samfund kan få, når den deles af afrikanske magthavere.
Her finder vi igen Fanons indbildte hvidhed: Vestligt uddannede eliter tror, deres uddannelse adskiller dem fra ’de andre sorte’. De har læst Kant og de andre kanoner.
Selvfølgelig – heldigvis – er der bevægelser både på det afrikanske kontinent og herhjemme, for eksempel tidsskriftet Marronage, der kæmper for at afmontere det vestlige verdensbillede.
Negative forventninger
Jeg er klar over, at jeg maler med den brede pensel. Hvorfor skal vi så vidt omkring? Det skal vi, fordi det viser, at racistiske forestillinger om Afrika ikke er noget, der alene hører hjemme på højrefløjen. Det er den vestlige tænknings fundament og hjemsøger derfor hele det politiske spektrum inklusive venstrefløjen og de velmenende humanister.
Det har alt sammen betydning for, hvordan folk som mig, der er efterkommere af slavegjorte afrikanere, opfattes. Og det har ikke mindst betydning for, hvordan vi opfatter os selv, som Fanon viser.
Det er en kliché, men jeg har ikke tal på, hvor mange gange alt fra lærere til tilfældige mennesker på gaden har fortalt mig, at jeg »taler flot dansk«. Det går mig på, fordi sprog ikke bare er sprog. Det er menneskets vigtigste udtryksmiddel. Man har – med sproget som mellemled – negative forventninger til, hvad jeg kan udtrykke.
Tilsvarende oplever jeg ofte, at man har negative forventninger til min adfærd; fra billetkontrollen i metroen til sikkerhedskontrollen i lufthavnen kontrolleres der ekstra grundigt. Folk sætter sig ikke ved siden af mig i bussen. Nogle går i en bue uden om mig på gaden.
Cirka en gang om året sker det, at nogen synes, jeg skal have et par på hovedet, fordi jeg ser sådan ud. Fordi jeg har mørk hud. Ja, det sker faktisk. Og om jeg vil det eller ej, påvirker alle de ting mig.
I mit voksenliv er jeg begyndt at forsøge at forsone mig med min hudfarve. Men jeg tror, det er umuligt. Det gør mig trist. Men mest af alt rasende.
Mikas Lang er lærerstuderende og forfatter til digtsamlingen Melanin, der udkommer i april.
@Jan Weber Fritsbøger
Tja, en fuldstændig lyshudet, etnisk dansk dansker kan sådan set godt være muslim. Islam er ikke en etnisk religion, såsom jødedommen, men en universel religion ligesom kristendommen så det giver mening at omfanget af racister er ligeså varieret. Men der findes racistiske og pan-nationalistiske bevægelser i både den arabiske verden (Baathismen og den terrorgruppe Danmark beskytter imod Iran) og i den tyrkiske verden (Ülkü Ocakları og lign. pan-tyrkiske bevægelser), der kan sammenlignes med eksempelvis spanske falangisters og amerikanske Ku Klux Klans koblen etnisk nationalisme og chauvanisme til religion.
Som jeg ser det, er vi ved at udvikle en kodeks og et moralkompleks, der forringer vores muligheder for at interagere med hinanden på tværs af ny- og gammel-danskere. Vi gør ikke verden bedre med forstillelse og specielle hensyn, og hvorfor en ny borger skulle være flov over sit oprindelige fødeland, begriber jeg ikke. Den vildfarelse ville være tæt på racisme i stedet for at sætte ordet fri.
Min vildfarelse består i, at jeg troede vi for længst var blevet enige om, ikke at kalde en skovl for en spade og ikke gå på anspændt listetå med tilbageholdt åndedræt i vores kommunikation med hinanden. Det er et sørgeligt tilbageskridt for os alle.
Nej, heldigvis er der ikke mange tilbage af den gammeldags racistiske slags. Desværre har vi stadig mange xenofobe iblandt os.
Og de vaskeægte racister, de findes stadig. Nærlæs eksempelvis Lone Franks artikler i Weekendavisen. Hun kan slet ikke nære sig og må til stadighed antyde, at indvandring fra de sydlige himmelstrøg vil føre til nedgang i det generelle intelligensniveau i de nordlige – hvide – modtagerlande!
(Det til trods for, at hun er blevet gjort opmærksom på forskning, der fuldstændig afviser, at der skulle være sammenhæng mellem ’hvide’ gener og intelligensniveau.)
Jeg tror (også), at de forskellige folkegrupper kigger skævt på hinanden - eller i det mindste kigger på hinanden. Alt det fremmede er så ... fremmed!
De fleste herinde er 'hudfarvede', mig inklusive. Det kræver nok en del abstraktionsevne at sætte sig i en anden persons sted og forestille sig fx at være sort - eller måske at have gjort sig nogle direkte erfaringer i samvær med en person af anden hudfarve end hudfarvet. Sort om morgenen, sort om aftenen og al den tid midt imellem. Ikke noget, man kan tage af og skifte. Selv sit køn - som jo som bekendt ligeledes giver anledning til enorm diskriminering og uretfærdighed - er nemmere at skifte end sin hudfarve! Et 'kendetegn', der bliver registreret.
På samme måde, som det er empirisk bevist at elever får karakter, der afviger fra deres sædvanlige karakter som dreng eller pige i anonyme test, er det empirisk bevist, at det samme gælder når fx jobansøgeres navne holdes anonyme.
Vi er så uendelig fyldt med fordomme og på ingen måde neutrale (hvilket kan give sig udslag i alle mulige retninger, i øvrigt).
Dertil kommer historien igennem de sidste snart 600 år. Et eksempel for brutal og hensynsløs imperialisme, undertrykkelse og berigelse. En succeshistorie uden sidestykke og med en fortsættelsestid, som gør at den hvide per definition er overlegen - især over for alt, der ligger syd for Middelhavet og vestpå.
Historien trækker sig jo som en rød tråd helt til i dag, lige som Mikas Lang beskriver. Blot ét stikord: Handelsaftaler med Afrika!
Men 'succeshistorien' får en ende og dermed den imperialistiske og kapitalistiske tankegang, der er skyld i så megen fattigdom - både fysisk og mentalt, undertrykkelse og ringeagt. Og det ser ud til, at undergangen tager hele menneskeheden samt store dele af naturen med denne gang, hvis ikke vi lynhurtigt kommer på bedre tanker. Mange imperier har lidt samme skæbne før. Men aldrig før har undergangen af et imperie været en verdensomspændende trussel.
Til Mikas vil jeg sige: Vær lidt overbærende, folk gennemskuer som regel ikke engang deres egne tanker, fordomme osv. Som alle andre mennesker med et godt hoved må du finde mennesker med gode hoveder, i denne sammenhæng folk, der blot ser et menneske med en anden hudfarve end hudfarvet, og som ved, at hvis man slår et brunt æg og et hvidt æg op, så er indholdet identisk.
Der er også stadig folk der mener at mænd er mere værd end kvinder.
Det er ligeledes en tilbagestående opfattelse; Som også dyrkes indenfor diverse religioner.
Religion og kultur er der fokus skal ligge hvis vi ønsker bedre samvær med hinanden.
Kim Folke Knudsen skriver " Fjernelse af korruption og uduelige enevældige regenter er en anden vigtig brik. En ting kan hvor vores europæiske del af Verden, som desværre har deltaget i udbytningen af Afrika bidrage med nu udbredelsen af demokratiet som styreform, for det er nu en gang den eneste og bedste måde, at sikre folkets interesser på den ene side og beskytte mindretals interesser på den anden side."
hvis du mener det er godt når vesten vil udbrede vores version af "demokrati" så mener jeg du tager totalt fejl, i hvert fald når værktøjet er militær intervention.
vi skal selvfølgelig stoppe udnyttelsen af de fattige lande, og nej udbytningen er ikke fortid den fortsætter på fuld damp, det er jo vesten som er hovedårsag til de forhold som der hersker i bla Afrika, når vi sælger våben til magthaverne og til diverse militser, og i bytte får koncessioner til minedrift, eller andre værdier som feks diamanter, er det jo hovedårsagen til diktaturer og borgerkrige, og når vi griber ind militært er det altid for at sikre os selv kontrol og aldrig for at skabe frihed for folket, selv om vi siger noget sådant.
din frygt for kinas investeringer lyder lidt som hykleri,
gætter på du ville foretrække europæiske som om det ville være bedre for afrika,
jeg er ikke overbevist om at vestligt "demokrati" ( med nyliberalisme/kapitalisme som ideal ) er bedre end kinas system, og kina forsøger jo slet ikke at udbrede deres styreform med investeringerne, det er sandsynligvis en ganske almindelig investering, med formålet at skabe et marked for kinesiske varer og serviceydelser.
Mikas Lang: Tak for at du delte dine oplevelser og tolkninger med os.
Jeg vil kalde det, du oplever, for hverdagsracisme.
Skulle vi ikke hjælpes ad med at bekæmpe den ?
Det slår mig mest, at du virker til at stå alene. At ingen i dine omgivelser tilsyneladende reagerer mod den racisme, der udøves mod dig. Det er det mest uhyggelige. For reagerer man ikke, tager man ikke afstand, accepterer man.
Du er ikke alene. Vi er mange, der siger fra.
Racistiske ord og handlinger er af andre beskrevet som forgiftning med arsenik. Givet i små mængder over tid mærkes det ikke, men forgiftet bliver man og til sidst dør man af den samlede mængde gift.
Jeg vil bruge din kronik til at udvikle modgift. Jeg vil påtale og tage afstand fra enhver racistisk og hadsk bemærkning og handling jeg til enhver tid måtte møde i min hverdag. Jeg vil deltage i kollektive antiracistiske arrangementer og grupper.
Jeg opfordrer andre til at gøre det samme. Førstkommende lejlighed for kollektiv handling er de markeringer, der finder sted landet over lørdag den 16.3. i anledning af FN s antiracismedag.
Runa Lystlund
Hvordan ville du have det, hvis du skrev et seriøst debatindlæg og nogen kommenterede dit udseende ?
Hvis det var en minister eller en hvid mand, der skrev et indlæg, ville du så kommentere deres udseende?
Hvis Mikas Lang var grim ville du så kommentere hans udseende?
Mener du seriøst, at hvis man ser godt ud, skal man bare finde sig i racistiske kommentarer? Men ikke hvis man er grim?
Hvis man kun har en hammer, ligner alting søm.
Charlotte Keck. Hvor lyder du kedelig.
Jeg er selv indvandrer, derfor ynker jeg ham ikke. Ingen kommer nogen steder med ynk. Han er en ung stærk mand. Han vil klare sig, ja og jeg foreslår ham at barberede sit skæg af.
Charlotte Keck.
Du burde måske læse mit første forslag og ja, jeg tager ham seriøst, derfor ynker jeg ham ikke.
Mikas Lang.
Racisme er en kendt måde tabere udtrykker sig på. Sørg for at påpege det når det sker. Hver gang.
@Nils Bøjden
"Den eneste racisme mine kinesiske adoptivbørn møder er fra indbyggere med ikke vestlig baggrund, særligt fra Mellemøsten."
"Og sådan har vi forskellige oplevelser i livet. Men at det skulle gøre at den enen eller anden gruppe skulle være mere racistisk er det rene fata morgane eller et ønske om at føle sig forfulgt."
Jeg tror desværre du har misforstået min pointe. Når du generalisere folk fra Mellemøsten, tror du så ikke det kan ramme dig og dine, når din generalisering bliver lidt bredere fortolket. Måske skulle vi undlade at puste til en ild som kun skaber fremmedhad, fordi det ikke giver mening. Det var faktisk min pointe.
Kære Mikas Lang.
Hvis du dykkede ned i Danmarkshistorien ville du vide, at stavnsbåndet blev ophævet fra 1788-1800. Og hvad gik nu stavnsbåndet ud på? Det burde du finde ud af.
Hvis du skal undervise elever i dansk historie, bør du vide, at den hvide fattige mands/kvindes liv, var i høj grad afhængigt af kongen, godsejeren eller bonden".
Fra Gyldendal.
"Stavnsbånd, binding af de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende, indført med forordning af 4.2.1733; bindingen udvidedes i 1742 til at gælde 9-40-årige og i 1764 til 4-40-årige.
Stavnsbåndet begrundedes i hensynet til, at godsejerne, der forestod udskrivningen af de værnepligtige, kunne have tilstrækkeligt mandskab; det var imidlertid utvivlsomt lige så meget dikteret af godsejernes behov for arbejdskraft og unge til at fæste ledige gårde og huse.
1. led i ordet stavnsbånd kommer af stavn 'hjemstavn, bopæl'.
Stavnsbåndet indskærpede en udbredt praksis, som var etableret med indførelsen af en landmilits i 1701, hvorefter de værnepligtige unge af bondestanden skulle have godsejerens tilladelse til at flytte.
Stavnsbåndet falder i tråd med periodens almindelige styrkelse af godsejernes personretlige myndighed over deres fæstere. Ophævelsen af stavnsbåndet, der var undergravet ved udbredelsen af bondeselvejet fra 1760'erne, skete ved forordning 20.6.1788. Afviklingen skete dog ikke med det samme, og først ved år 1800 var det ophævet for alle.
Læs mere om stavnsbånd:
danmarkshistorien.dk
Ophævelsen, som i daglig praksis fik begrænset betydning, fik allerede i samtiden, jf. Frihedsstøtten, stor symbolværdi som en sammenfatning af landboreformernes bestræbelser.
Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: stavnsbånd i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164423".
Wikipedia.
"Stavnsbåndet blev i 1733 indført i Danmark under Christian 6. enevældige regering efter ønske fra godsejere og militær.[1] Det bandt mænd mellem 6 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Bopælspligten havde eksisteret siden begyndelsen af 1700 -tallet, men da der var mulighed for at købe fripas, gjorde det i praksis næppe særligt indtryk på de bedrestillede, det vil sige bønderne og deres sønner.[2] Det blev ophævet i 1788 med forordningen om afskaffelsen af stavnsbåndet, der skulle afvikles frem til 1800. Udskrivelsen af soldater overgik herefter til et statsligt sessionsvæsen."
Historievejen.
"Stavnsbåndet
Stavnsbåndet eksisterede fra 1733 til 1788 og bandt drenge og mænd af bondestanden mellem 4 og 40 år til det gods, hvor de hørte hjemme. De kunne kun flytte med godsejerens tilladelse.
Formålet med stavnsbåndet var at sikre det krævede antal landsoldater og fæstere til fæstegårdene.
Stavnsbåndets ophævelse i 1788 er den mest kendte af de landboreformer, der fandt sted i sidste halvdel af 1700-tallet og i starten af 1800-tallet. Udskiftningen udgjorde også en stor ændring i landbruget: En forordning fra 1781 betød, at en lodsejer kunne kræve, at de jorde, han havde i fællesskab med andre blev udskiftet, så hans jord blev samlet ét sted. Fæstegårde, der havde ligget samlet i landsbyer blev nu udskiftet til særeje og flyttet ud i det åbne land, hvor de kunne ligge ved gårdens jord."
De er ikke alle enige om aldersgrænsen, som ændredes som årene gik. Men denne fortælling giver dig måske praj om, at den almindelige hvide mands liv ikke bare var dans på roser.
Selvfølgelig blev kolonierne misbrugt. Det skete i alle koloniserede lande.
Min mor, som er historiker og jeg, der er interesseret i emnet har en indgangsvinkel til og mening om, hvorfor det økonomiske morads og svindel fortsatte efter at de koloniserede lande blev selvstændige riger. Dels havde kolonisatorerne ændret koloniernes egen magtstruktur. Og selvfølgelig misbrugte kolonisatorerne kolonierne, men der blev også skabt en overklasse af selve landsmændene, der var med til at bestyre kolonierne. De har så efterfølgende fortsat plyndringer og magt.
Hvilken som helst koloni bliver ikke fri af misbrug før landene selv rydder op og kigger sig selv grundigt i sømmene. Afrika må stoppe med at skyde skylden på den hvide mand eller andre og må granske egne fejl. Akkurat som du må vælge at lade være med at tro, at du kva din farve er mindre værd. Røvhuller findes der alle vegne, uanset farve eller religion.
Rettelse.
De har så efterfølgende fortsat plyndringer og magtmisbrug.
***EDIT***
@Nils Bøjden
"Den eneste racisme mine kinesiske adoptivbørn møder er fra indbyggere med ikke vestlig baggrund, særligt fra Mellemøsten." - Nils
"I den provinsby jeg bor i, bliver mine tre adoptivbørn fra henholdsvis Kina og Filippinerne kaldt muzzier, " Af deres hvide kammerater "selvfølgelig bare for sjov " - Mit svar
"Og sådan har vi forskellige oplevelser i livet. Men at det skulle gøre at den enen eller anden gruppe skulle være mere racistisk er det rene fata morgane eller et ønske om at føle sig forfulgt." - Nils
Jeg tror desværre du har misforstået min pointe. Når du generalisere folk fra Mellemøsten, tror du så ikke det kan ramme dig og dine, når din generalisering bliver lidt bredere fortolket. Måske skulle vi undlade at puste til en ild som kun skaber fremmedhad, fordi det ikke giver mening. Det var faktisk min pointe.
Charlotte Keck.
Jeg lagde også mærke til det du nævnte. Ministeren er i øvrigt en tidligere gymnasielærer og fra Jylland. Jeg synes det var godt, at den unge mand påpegede, at hun de kom i en Porche og BMW, mens skolen skal spare 2% per år. Ministeriet havde bedt om overvågningsbilleder fra skolen. Det har ministeriet trukket tilbage, der faldt muligvis én mønt eller en sodavandskapsel. Derimod mener jeg ikke, at nogen bør kalde en kvinder luder. Mange unge indvandrere har dette ord lidt løst i munden. Det fremmer ikke deres fremgang her i livet.
Du synes det er useriøst, at jeg siger at hans skal barbere sit skæg af. Beklageligvis falder et overskæg på en ung mellemøstlig udseende mand mindre i god jord hos racistiske danskerne end et på etnisk dansk ung mand. Jeg mener det helt alvorligt.
"Da undervisningsministeren besøgte Ørestad Gymnasium her forleden, sagde hun til en brun ung mand: ”Du kender sikkert nogen, der har en butik”. Ville hun have sagt det til en hvid ung mand? Det tror jeg ikke.
Men den lille forskelsbehandling er også krænkende. En brun person der bliver spurgt om, hvor han kommer fra, kan ikke bare svare Hellerup. Der vil altid komme følgespørgsmålet: “Jamen, hvor kommer du rigtigt fra?”"
Vi er helt enige. En mageløs arrogance.
Der er kun én politiker i denne uge der har fattet situationen og det er hende der kaldte de unge awesome ;)
"Det regnede ned med mønter" var løgnen der blev til "der landede noget på gulvet i lokalet. Muligvis en mønt". Uha uha en ting på gulvet er åbenbart nok til at et par sarte "demokrati-debatører" udvandrer når det viser sig at den snake-oil de er kommet for at sælge bliver afvist og erstattet af et helt ligitimt udtryk for demokratisk forståelse: ytring og protest.
Ungerne 1 - klynkerne 0.
Danskerne er verdensmestre i uhøflighed, hverdagsracisme og vi har en ækel voldtægtskultur.
Det er ikke nemt at forstå den danske humor, der ofte er ironisk/sarkastisk, og vi har det med at sige ubehageligheder til hinanden under dække af at det 'bare er en joke'.
På mange danske arbejdspladser findes en mobbekultur af den anden verden. Vi elsker at sladre om hinanden - bag hinandens ryg.
Det er også svært at få nye venner. Vi holder kortene tæt til kroppen - fordi vi er mistænksomme.
Det er måske fordi vi i bund og grund er konfliktsky.
Ikke alle er som ovenstående, naturligvis.
Men det er dog gennemgående træk ved vores kultur, som mange udlændinge har bemærket. Også de fra andre vestlige lande.
En af mine bedste venner er adopteret. Hun er tydeligvis af 'anden etnisk herkomst'.
Og det er ofte hun bliver mødt med spørgsmål som "hvor kommer du RIGTIGT fra", " eller er du muslim?"
Hvis hun da ikke bliver opfordret til at "rejse hjem".
Vi er ikke særlig gode til at acceptere andres forskellighed.
Og det er blevet værre i de seneste år med Støjberg og Co. ved roret.
@ Bjørn Pedersen
"Den arabiske verdens slaver var f.eks. ikke raceslaver, deres slavehandel var mere som de antikke og middelalderlige romere og grækeres slaveri."
Det er forkert.
Araberne tog især slaver fra Afrika og derfor er det arabiske ord for slave og sort det samme, 'abd'.
Søren Ferling
Ja men det er positiv. Du har hørt mange navne som begynder med "Abd", alle er Guds navne, Abd betyder "tjener" af et eller anden kvalifikationer eller symbol til Gud: Abd allah (tjener af gud) Abd al karim ( tjener af den nådig) etc 99 navne begynder med "Abd" og de er alle guds navne. '
Tjener bruges også for en slave, altså alle mennesker er tjener af Gud på en måde, som en slave. '
Og det er præcis det gør at en slave blev behandlet som "tjener og det er præcis det samme som slaveri i Antikken: en slave af arabere blev brugt som tjener og aldrig i kapitalistisk" produktion, denne begyndte først i 18 år hundred i Europa og Amerika. Jeg har set mange arabisk film og er der næsten altid en tjener( en slave om du vil) , Som åbner døren og lukker døren, tage mandens eller kvindens tøj og hænger dem op. Slave kan også være en dancerende som dancer til manden. Slave hos arabere beholder sin kvalifikationer og personlighed og ikke frataget fra ham som senere i de kapitalistiske Europa eller Amerika.
Måske er i Danmsrk det eneste land i Verden, hvor man tillader sig og generaliserer. Og husker i det sidste 10 år, hvor danskere reagerer over for mig på det samme måde. Det første 5 år var det usympatiske, og de sidste 5 år blev danskere pludselig meget sympatiske og gemytlige af årsag som virker en gåde for mig. Det er så generelle og alle smiler til mig, og jeg kan ikke finde andet end at smile tilbage, Jeg få ikke tid til at stoppe og inviterer personen til kaffe, især når det drejer sig om en dame.
Så Eva du har ret men jeg ved ikke hvorfor de reagerer ens alle sammen.
@Søren Ferling
Det er for det første misvisende at sige at araberne "især" tog deres slaver fra Afrika, uden at redegøre for hvilken periode du taler om. Dernæst er slaveri af folk fra Afrika jo ikke per definition raceslaveri, altså tilfangetagelsen og holden af slaver baseret på en forestilling om at slaverne tilhører en underlegen race.
Det europæiske slaveri af sorte afrikanere begyndte da netop heller ikke som raceslaveri. Slaveriet i den kristne del af Middelhavet bestod i middelalderen af slaviske folk - deraf årsagen til at vi stadigvæk kalder det slaver. Først med kristningen af det meste af Østeuropa, mindskedes det slaviske slavemarked (for kristne middelhavseuropæere) gradvist - men behovet for slaver kunne dækkes af krigsfanger og pirateri indtil vi nærmer os slutningen af middelalderen. Da man begyndte at skelne til Vestafrikanske og Nordvestafrikanske slavemarkeder, var det ikke med begrundelse i forestillinger om at sorte tilhørte en underlegen "race". Det var samme begrundelse som da man holdte slaviske folk som slaver: At de ikke var kristne.
I stedet for at gå i forsvarsposition og benægte alt, eller tale om noget andet, eller komme med søgte forklaringer, så ville det klæde os - danskere, der har været mere end 3-4 generationer i det område, vi kalder Danmark - at tage kritikken til os, og sætte alt ind på, hvordan vi SAMMEN, kan skabe en mere inkluderende, gæstfri kultur.
Og for at undgå at debatten tager et forkert spor: Nej, selvfølgelig er det ikke ALLE danskere, der er uhøflige, indelukkede osv. Men man skal altså være begavet med et meget kontrært sind, hvis man ikke vil anerkende, at den GENERELLE danske kultur er meget lukket om sig selv.
Hvis der er noget vi kan lære af fx folk med en kultur-baggrund fra Mellemøsten, så er det gæstfrihed og inklusion.
JA! Det kan vi faktisk lære af mange af de mennesker, som bliver udskammet af vores - folkevalgte - politikere og dagligt må finde sig i hån og spot, udelukkende på grund af deres ophav.
Hvis ikke det var så trist, så ville det være komisk.
Måske et oplæg til en folkekomedie a la den svenske "En mand der hedder Ove".
Og mht racisme - JO, vi har et problem med racisme i Danmark! Er det alle danskere, der er racister? Nej. Er de snarere xenofober, som Olaf skriver? Sandsyligvis. Er der andre mennesker i verden, der er racistiske/xenofobiske? Det er fuldstændig irrelevant for DIG, kartoffel! (og hvis du bliver stødt over ordet "kartoffel", så tag dig selv mindre højtideligt og find nogle sko i den rigtige, større, størrelse!)
Det eneste du sådan set behøver at tage stilling til, når det handler om racisme i Danmark, er:
Hvordan kan jeg blive en del af løsningen, i stedet for en del af problemet?
Charlotte Keck, hvordan kan du udtale dig om hvad “hvide midaldrende mænd” kan sætte sig ind i eller har mærket på egen krop? Jeg er seriøst træt af, at høre det generaliserende udtryk komme fra hvide kvinder, der er i gang med, at positionere sig selv.
Esben Lykke:
TAK!
Esben Lykke.
Så længe folk vedvarende har brug for at betene andre som racister, så længe vil jeg sige dem imod !
Så længe folk påstår at danskere er specielt slemme, vil jeg fortsat sige dem imod !
Folk kan agere diskriminerende, ja folk kan være xenofober, men det er ikke folk flest.
Jeg vil vedvarende påstå at det er religiøse og kulturelle spændinger der skaber problemerne.
Danskerne tager generelt godt imod folk udefra.
Derfor klarer langt langt de fleste indvandrere sig ganske udmærket i samfundet.
Men selvfølgelig vil mange indvandrere, gennem livet her i landet, støde på et par stykker af de få tossede reelle racister,
Carsten Hansen:
Det handler ikke om at betegne andre som racister. Eller xenofober. Det handler om at gøre op med den racistiske/xenofobiske kultur vi har i Danmark. Det har VI ansvaret for, hvis vi ønsker en god udvikling i Danmark.
Det er sagen uvedkommende om andre mennesker er lige så slemme, eller værre eller om moster Oda ikke skulede til en mørklødet mand osv osv.
Du taler udenom og prøver at nedtone de yderst reelle problemer vi har. Læs beretningerne her i Information, prøv at sætte dig ind i , hvad de mennesker siger/tænker/føler uden at være i forsvarsposition hele tiden.
Og derudover så under jeg dig en rundrejse i fx Mellemøsten (men det kunne også være mange andre steder), for at mene at "danskerne generelt er gode til at tage imod folk udefra", det er det samme som at påstå at havregrød er den fineste spise, vi kan fremstille.
Du kan simpelthen ikke sammenligne, hvordan man tager imod fremmede i Mellemøsten og i Danmark. Der er en verden til forskel. Det vil man vide, hvis man har erfaret begge dele på 1. hånd.
runa skrev "Afrika må stoppe med at skyde skylden på den hvide mand eller andre og må granske egne fejl"
måske skulle den hvide mand og andre først ophøre med at udnytte vores magtposition og holde Afrika fast i fattigdom,
for vi samarbejder jo med diverse diktatorer, og undertrykkende regimer, og sælger dem masser af våben, i bytte for lukrative koncessioner og værdifulde råmaterialer,
og forhindrer dermed aktivt en forbedring af forholdene,
og vi sælger på samme måde våben til diverse militser, ofte endda til begge sider i en given konflikt,
salg af militære våben er efter min mening en forbrydelse imod menneskeheden, så den rige del af verden er stadig skyldig i den undertrykkelse og fattigdom Afrika kæmper med.
Jan Weber Fritsbøger.
Vi er enige, men afrikanere må kigge indad og i så fald smide hvide og andre interesserede ud af deres lande, samt smide over bord den korruption de selv udøver. De kommer ikke videre med ynk og bebrejdelser. Det gør den unge mand heller ikke.
Min egen kommentar fra tidligere. Jeg kommer i øvrigt selv fra en tidligere dansk koloni i Langtbortistan. Mine forfædre har også nyt noget fra Danmark og bestemt ikke alt godt. Det kan vi bare ikke bruge til noget. Landene må skabe sig nye levevis.
"Selvfølgelig blev kolonierne misbrugt. Det skete i alle koloniserede lande.
Min mor, som er historiker og jeg, der er interesseret i emnet har en indgangsvinkel til og mening om, hvorfor det økonomiske morads og svindel fortsatte efter at de koloniserede lande blev selvstændige riger. Dels havde kolonisatorerne ændret koloniernes egen magtstruktur. Og selvfølgelig misbrugte kolonisatorerne kolonierne, men der blev også skabt en overklasse af selve landsmændene, der var med til at bestyre kolonierne. De har så efterfølgende fortsat plyndringer og magt.
Hvilken som helst koloni bliver ikke fri af misbrug før landene selv rydder op og kigger sig selv grundigt i sømmene. Afrika må stoppe med at skyde skylden på den hvide mand eller andre og må granske egne fejl. Akkurat som du må vælge at lade være med at tro, at du kva din farve er mindre værd. Røvhuller findes der alle vegne, uanset farve eller religion."
Der skulle stå nydt noget..
Hvad: at være etnisk anderledes er et problem
Hvorfor: fordi vi som menneske er etnocentriske og er generelt skeptiske overfor dem der er etnisk anderledes
Hvordan: dette behøvede ikke at blive et problem hvis ikke dette blev brugt politisk
Hvorfor: dels fordi man lukkede øjnene for denne skepticisme og så var der nogen der brugte det som deres politiske strategisk grundlag
Hvis land: så startede diskussionen om ejerskabet af Danmark og Danmark for danskerne
Hvem er: at være dansk og at ligne dansk er blevet tvingende nødvendigt for at bo i Danmark
Hvorfor: nu har andre også taget det som deres politiske strategier
Hvorfor: fordi de tror det giver stemmer
Hvad: de mangler mod og visioner om at overvinde denne skepticisme overfor dem der er etnisk anderledes
Hvor: så er vi her hvor man konkurrere om hvem kan være den meste udemokratisk, antihumanistisk, anti-sund og fornuftig overfor dem der er etnisk anderledes
Hvornår: det der sker snart er at man finder ud af at det er ikke holdbart og dette kan skade Danmark mere end det gavner
Hvorfor: fordi de kræfter man bruger for at være anti-anderledeshed og danskesering er spildt og ødelægger sammenhængskræften i det danske samfund
Hvad sker: hvis man brugte samme kræfter til at samle folk uanset deres etniske forskelligheder, vil det danske samfund blive rigere fordi så er der flere der har lyst til at bidrage til det danske samfund
Hvorfor: fordi så føler man at man hører til her fordi man bliver respekteret som ligeværdigt borger i det danske samfund
Espen Lykke.
jeg ser ingen xenofobisk kultur i Danmark.
Jeg taler ikke problemerne ned men Esben Lykke og Co,. taler dem op.
@ Touhami Bennour
Du burde se på, hvordan man i den arabiske verden forholder sig til andre etniciteter og her ikke mindst sorte afrikanere.
Jeg tror nu mange vil opleve det som et indgreb i sin personlighed at blive kastreret, som det var almindeligt for arabernes mandlige slaver. det er ikke tilfældigt at den muslimske verden ikke har et overlevet befolkningselement af tidligere slaver.
@ Bjørn Pedersen
Jo, men jeg tænker på hele perioden fra 6-700-tallet til op omkring 1900. Tidligere var der ikke rigtigt noget 'araberne'. Udover Afrika var også Europa jagtmark for slavehugst for arabere og tyrkere - foruden de slaviske lande.
Ja, det var araberne, der startede på at hugge slaver i Afrika og vi koblede os senere på denne, den afrikanske og den tyrkiske slavehandel i Afrika.
Allan Petersen
Jeg skrev “Det kan man ikke altid sætte sig ind i som hvid midaldrende mand, der aldrig har mærket det”.
Bemærk “ikke altid”. Min bemærkning er rettet til en del af de herrer, der skriver længere oppe i tråden, hvor det ser ud som om, de ikke kan sætte sig ind i det kronikøren beskriver. Hvide mænd og kvinder, der påstår, at der ikke er tale om racisme, men noget andet. Når Mikas siger han er blevet racistisk behandlet, er han blevet racistisk behandlet efter min mening.
Og så vil jeg generelt sætte pris på, at man går efter bolden, når man diskuterer. Dvs efter indholdet ikke personen. Du benytter, hvad man kalder et ad hominem-argument og tillader dig at vide, hvorfor jeg deltager i denne debat. Nemlig for at “positionere mig”, skriver du.
Det er ingenlunde tilfældet. Men hvis det var, fortæller du mig så, at jeg ikke må deltage i debatten eller hvad?
Søren Ferling
Arabere er ikke et etnicitet, de er selv blandet. Historien fortæller at Babylonerne i det tidligere Irak stammer fra Arabien, de har selv indblandet sig med Føniker og Egypter. I Egypten, i Alexanders tid byggede man Alexandria og det hedder stadig sådan. Arabere fra 600-700-tallet , det første de gjorde var at vende sig for de gamle civilisationer i middelhavet (Specielt Grækenland) . Man talte græsk og Latinsk i alle arabisk lande ( selv om der talte arabiske i hele den kendte verden) Alle Europeiske folkeslag (omkring liggende europeiske lande, Italien , Malta især) fik lov at bosætte sig i de arabiske lande, og de er der stadig . Arabere er ikke et etnisk folk men blandet, mere end Europa. I nord Afrika kom der folk fra Nord Europa (Vandaler- Visigother). Det var før arabere, 300-400 tallet e.Kr. Kristendommen er udsprunget fra Nord Afrika (Augustin fra Karthago) De arabiske lande er de mindste racistike i Verden.
For resten du har læst (de saftige historie , men det er ren anti- arabiske propaganda. Jeg synes du skal læse "Eduard Said" ( Orientalisme). I Arabere sammenslutning (de Arabiske liga for arabiske stater er et "Sort folk som medlem af ligaen" Sudan..
Som Young-suk No skriver 11. marts, 2019 - 12:38, er det efterhånden i sig selv blevet et problem at være etnisk anderledes i Danmark.
De reelle problemer der har været med integrationen, samt med pludseligt opståede flygtningestrømme, er blevet talt op og op af politikerne, og benyttet til at skaffe sig popularitet og stemmer.
DF er blevet en magtfaktor, alene fordi Venstre så nytten i at bruge deres mandater til at fastholde magten, og til at få deres liberalistiske økonomi gennemført i forlig, hvor DF til gengæld fik udlændingestramninger.
Nu er Folketingets formand en racismedømt kvinde, og Socialdemokratiet er hoppet over hvor gærdet var lavest for at blive statsminister-parti for enhver pris.
Har danskerne fået det bedre af al denne udlændinge-bashing?
Svaret er nej.
Uligheden og fattigdommen breder sig som kræftsvulster på det forhenværende velfærdssamfund.
Sådan går det når man lytter til svinehundens glammen.
Charlotte, jeg siger intet om at du ikke må deltage. Jeg fortæller dig, at jeg er dødtræt af udtrykket “hvid midaldrende mand” som konsekvent bruges nedladende og med eneste formål, at underkende selvsammes meninger og holdninger til alt.
Du glemte helt at gengive sidste sætning i dit første indlæg: “ Skal han fornægte, hvad han oplever, fordi det ikke passer ind i den hvide midaldrende mands diskurs?”.. Igen den hvide midaldrende mand hvis agenda er at undertrykke hele verden. Du nævnte intet om hvide kvinder. Hånden på hjertet, dit indlæg og kritik var jo rettet mod alle “hvide midaldrende mænd” - det er hvad jeg oplever, så det må jo passe jf. dit indlæg.
Carsten:
Det er muligt, du ikke ser nogen xenofobisk kultur i Danmark, men det forsvinder den altså ikke af.
Enten må du stole på de mennesker, som rent faktisk bliver personligt ramt af racisme og xenofobi (og jeg kan forsikre dig om, at det finder sted) eller også må du fortsætte med at leve i en drømmeverden, hvor danskerne er åh så flinke og åbne og imødekommende.
Når man ved, hvordan virkeligheden ser ud, så virker det som et temmelig naivt og faktisk umodent valg, men altså.... suit yourself
Esben Lykke .
læs mine indlæg fra start.
Du og andre pisker en stemning op der er ude af proportioner.
Dine og andres påstande er intet sandhedsbevis.
Ja; Der findes racisme. Men der findes kun få "ægte" racister i oprindelig forstand. Og nej; Danmark er ikke et xenofobisk samfund, hvilket de mange velintegrerede indvandrer vidner om.
Og hvis du tror din virkelighed er den absolut rigtige så er du mere naiv end godt er.
Da jeg var leder indenfor det offentlige gennem 17 år, havde jeg mange ansatte med anden etnisk baggrund. Dette med fin succes og ingen oplevede nogen former for racisme af hverken andre ansatte eller brugere. Da jeg senest var ansat indenfor transportbranchen hvor der er rigtigt mange ansatte med anden etnisk oprindelse, var disse præcis lige så værdsatte som alle andre og deltog i det kollegial samvær.
At nogle af disse er stødt på racisme et eller andet sted er da muligt;; Der findes jo tosser derude.
Men at det skulle være omfangsrigt eller ofte har jeg aldrig hørt op: Og jeg har været sammen med mange indvandrere af forskellige etniciteter.
Men mine oplevelser er naturligvis ikke ensbetydende med alle andre har de samme oplevelser.
Selvfølgelig har jeg også hørt negative udtalelser om indvandrere, blandt almindelige "gammeldanskere". men de er i et klart mindretal .
Kan man altid tro på hvad folk siger og er det folk siger et bevis for hvad alle oplever ?
Touhami Bennour
"Mesopotamien, den historiske betegnelse for det store område i Syrien og Irak, som fra nordøst til sydvest gennemløbes af floderne Eufrat og Tigris.
Mod øst afgrænses Mesopotamien af Zagrosbjergene, mod nord af Anatoliens bjerge og mod vest af Den Syriske Ørken. Her udvikledes for ca. 9000 år siden nogle af verdens første egentlige landbrugssamfund og 3000-4000 år senere nogle af de første bydannelser.
Sumerer, oldtidsfolk i Mesopotamien. Om det var dem, der skabte den første mesopotamiske højkultur ca. 3400 f.Kr., er uvist, om end sandsynligt. Men i hvert fald var sumererne bærere af denne kultur ca. 3000-2000 f.Kr., hvorefter de blev assimileret af de akkadisk-talende babyloniere, som overtog meget sumerisk kulturgods."
Sumererne udgjorde knap nok en enkelt nation og slet ikke nogen enkelt stat, men levede i selvstændige bystater med hver sit pantheon af guder. Men der var meget, som bandt de sumeriske bystater sammen. De lokale guder indgik i et fælles sumerisk pantheon; de mødtes med jævne mellemrum i en rådsforsamling under forsæde af An, himmelguden og bygud i Uruk, eller Enlil, stormguden og bygud i Nippur. Alle bystaterne anerkendte hinandens guder, ligesom litteraturen, der hovedsagelig handler om guderne, var fælles for alle sumerer."
Mesopotamien betyder landet mellem floderne. (Eufrat og Tigris). Saudi-Arabien/Arabien ligger længere mod syd.
der diskuteres ikke om racismen men om der findes racister og hvormange. Jeg har altså mødt dumme racister, indtil nu har jeg sjælden mødt intelligente racister. Jeg husker engang en dansker sagde til mig om en grønlands kvinde, at det skal brændes hjeld, det var grov. Men nogle reagerer racistisk som i fodbold, i fodbold fosvarer man kluben men her forsvarer "kontinentet" altså "territorie". for ex. hvorfor Egypten siger ikke at det er afrikansk land, Egypten ligger i Afrika , ikke?. For det første ligger landet ikke helt i Afrika, "Sinai" ligger i Den lille Asien , som Israel og Libanon etc .. For det andet Egypten har fra oldtiden vendt sig til Mellem østen, I Egypten Historie fra gammel tid har altid haft forbindelse med Libanon(Føniker) og Irak og Persien, Næsten ikke forbindelse med Afrika har haft. Derfor Egypten er set som ligger i Mellem Østen, for det tredje da hele verden set på Egypten som Mellem Østlig land, må man aksepterer de, det er demokrati ,
Det er hvad jeg kalder uintelligent racism. Jeg har andre exmpler men jeg nøjes med det.
Touhami Bennour
Vedrørende filosofi i islam.
I henhold til Bertrand Russel var der og jeg citerer. "To muhammedanske filosoffer har krav på særlig opmærksomhed - den ene var fra Persien, den anden var fra Spanien, og de hed henholdsvis Avicenna og Averroes. Den førstnævnte var mest berømt blandt muhammedanerne, den sidstnævnte blandt de kristne.
Avicenna (908-1037) tilbragte sit liv på steder, som man skulle tro kun eksisterede i poesien." Han siges at have haft en sand lidenskab for vin og kvinder.
Averroes (1126-1198) var derimod født i Cordoba i Spanien og blev en af de sidste fritænkende filosoffer indenfor islam. Averroes var inspireret af Aristoteles. I hans tid eksisterede der en hær af ortodokse muslimske teologer, heriblandt Algazel , som skrev bogen "Ødelæggelsen af filosofferne".
Algazel påpegede, "at der ikke var brug for tænkning uafhængig af åbenbaringen, da al nødvendig sandhed står i Koranen".
Averroes svarede med bogen "Ødelæggelsen af ødelæggelsen".
Runa Lystlund
Hvad er problemet? Vi har diskuteret om arabere er etnisk folk, svaret er nej. Arabere er blandet , meget blandet, Hvad angår Babylon, de kom fra Arabien, dengang var der ikke kontrol på grænsen.
Mesopotamien ( landet mellem floder) er Irak og ikke Syrien med., Kun en flod der fortsætter fra Irak til Syrien (Eufrat)
Carsten:
Det er da muligt, at jeg frekventerer mere "mørke" steder i vores samfund, end du gør, og at min opfattelse er farvet af det.
Men hvis du hører en folketingsdebat om et udlændinge-relateret emne og går ind på Jyllandspostens debat-sider og derefter stadig vil hævde, at der ikke er en markant xenofobisk kultur i Danmark, så må jeg bare erkende, at vi i sandhed lever i forskellige virkeligheder.
Den erkendelse må vi jo så få det bedste ud af.
Tak for meningsudvekslingen.
Take it easy!
@Charlotte Keck, 11. marts, 17:51
Lige en observation til denne påstand:
"Når Mikas siger han er blevet racistisk behandlet, er han blevet racistisk behandlet efter min mening."
Tja, jeg ved ikke hvad Mikas har oplevet - men jeg kan da godt være i tvivl, baseret på det Mikas selv skriver, i hvilket omfang han mon har misfortolket motivationer, bevæggrunde og tanker fra dem han mener har behandlet ham racistisk. Er det f.eks. racistisk at lægge mere mærke til dem, der ikke ligner én selv end dem, der gør? Er fordomme i sig selv racistiske, eller er det snarere karakteren af dem der kan være det? Jeg tror skam på at Mikas har oplevet racisme - han ser ikke sort ud, men han kan godt ligne en fra dele mellemøsten eller af det indiske subkontinent og det er jo nok.
Hvis en "whataboutisk" skabsracistisk, tolker debat om race som et angreb på den hans hvide "race", ér det så det der faktisk sker? Eller føler han det bare?
Det er ikke ensbetydende med at nogen lyver, men hvis du f.eks. på din arbejdsplads er fuldstændig overbevist om at en medarbejders mangel på øjenkontakt med dig er tegn på at de siger noget grimt om dig, er det så dét der sker?
Med andre ord - man skal lytte til dem der føler sig stødt, ja. Men alle kan let komme til at blive stødt, vred, ked af det, etc. over det de snarere forestiller sig, eller antager, at andre folk tænker, end det de andre faktisk tænker. Af og til har de ret, af og til er det en snert af sandhed i deres antagelser, andre gange misfortolker de fuldstændigt andre folks motiver og bevæggrunde. Vi kan ikke læse tanker.
Og det hjælper selvfølgelig ikke på debatten om netop racisme, at ordet "racisme" kan have rimelig forskellige definitioner. Svært at diskutere racisme, hvis man ikke kan blive enig om hvad det betyder. Engang handlede det jo kun om de pseudovidenskabelige "racers" hierakier, om ting personer ikke kunne ændre. I dag kan man være "racistisk" selv mod andre måder at tænke på.
Sider