Kronik

Indfør skat på finansielle transaktioner og ligestil finanssektoren med alle andre erhverv

Hvorfor går finanssektoren fri af den ramme- og afgiftsstyring, som alle andre erhverv i Danmark pålægges? Dens særstatus betyder, at vi går glip af milliarder i skatteindtægter årligt, skriver konsulent Sven-Åge Westphalen
Hvorfor går finanssektoren fri af den ramme- og afgiftsstyring, som alle andre erhverv i Danmark pålægges? Dens særstatus betyder, at vi går glip af milliarder i skatteindtægter årligt, skriver konsulent Sven-Åge Westphalen

Mia Mottelson

12. marts 2019

Der er ingen moms på værdipapirer i Danmark. Så mens forbrugeren betaler 25 procent oven i varens pris, hver gang han køber en liter mælk, et brød eller et par bukser, så skal aktiekøberen kun betale for aktiens pris.

Der er heller ingen afgifter på værdipapirer i Danmark. Så mens forbrugeren betaler en registreringsafgift på 85 procent af afgiftsværdien på personbiler med en pris på op til 193.400 kr. og 150 procent i registreringsafgift for bilens værdi, der ligger ud over det beløb, så skal aktiekøberen kun betale aktiens pris.

Til gengæld skal finanssektoren betale det, der hedder en lønsumsafgift. Mens moms og andre afgifter lægges oven på varens pris og betales af slutbrugeren, beregnes lønsumsafgiften ud fra antal ansattes samlede løn og betales af finansielle virksomheder, dvs. banker, investeringsfonde mv.

Lønsumsafgiften for finanssektoren er øget betragteligt siden finanskrisen. I 2009 var den på 10,5 procent, og er i 2019 på 15 procent. Stigningen kan få det til at se ud, som om politikerne virkelig har strammet grebet om finanssektoren siden finanskrisen. Det er dog ingenlunde tilfældet.

Lønsumsafgiften gav kun 5,2 mia. kr. i indtægter til staten i 2015. Til sammenligning indbragte moms og bilregistreringsafgift indtægter til staten på hhv. 205,5 mia. kr. og 32,4 mia. kr. i 2017.

For virkelig at forstå, at 5,2 mia. kr. ikke er særlig meget, skal man vide, at omsætningen af danske værdipapirer er enorm. I 2017 var den på svimlende 40.829 mia. kr. ifølge VP securities.

Omsætningen er altså mere end 18 gange større end Danmarks BNP på 2.178 mia. kr. og 111 gange større end den samlede dankorthandel på 365 mia. kr.

Hvis handlen med værdipapirer blev pålagt en almindelig afgift, ville statens indtægter stige dramatisk.

Jeg foreslår ikke et omfang på 25 procent som med momsen eller over 100 procent som på mange personbiler, men 0,5 procent af værdien, som er afgiften på handel med værdipapirer i England. Eller 0,1 procent som var Europa-Kommissionens kuldsejlede forslag fra 2011 på at indføre en afgift på finansielle transaktioner.

Så hvis Danmark havde en afgift på handel med værdipapirer som i England på 0,5 procent, ville staten have fået 204 mia. kr. ind i 2017. Eller 40 mia. kr. hvis afgiften var på 0,1 procent.

Fraregnet lønsumsafgiften og den mindskede handel ville en afgift på mellem 0,1 og 0,5 procent anslået have givet en nettogevinst til statskassen på mellem 30 og 190 mia. kr. i 2017. Og det samme i 2018. Og i 2019 og i årene fremover.

Myter

En afgift vil primært ramme internt i finanssektoren, da 95 procent af omsætningen sker i finanssektoren; 40 procent i den danske finanssektor og 45 procent til udlandet. Kun fem procent af omsætningen sker i det øvrige erhvervsliv samt hos private.

Det kan derfor undre, at Folketinget ikke for længst har indført en afgift på handel med værdipapirer. Den er teknisk lige så nem at indføre som moms eller registreringsafgift, og den er langt mindre end de afgifter, der påføres så at sige alle øvrige erhvervssektorer.

Især to myter er afgørende for, at afgiften ikke er indført endnu.

For det første rumsterer myten om, at en afgift vil flytte handlen med værdipapirer til udlandet blandt politikere, journalister og forskere.

Daværende økonomiminister Margrethe Vestager brugte denne myte til at forhindre, at EU i 2010-12 fik en afgift. England og Schweiz er imidlertid lysende eksempler på både at have et velfungerende finansmarked og en national afgift på finansielle transaktioner. Alligevel dominerer denne myte fortsat.

For det andet rumsterer myten om, at al handel med værdipapirer er et gode for samfundet. Det ligger dybt i den markedsøkonomiske teori og ideologi, men ikke i virkeligheden, når det kommer til f.eks. højfrekvent aktiehandel eller finansielle instrumenter.

Finanskrisen 2008-09 er stærk empiri for, at finanssektoren har vokset sig ud over traditionel markedsøkonomisk tænkning. Desværre er der ikke forsket meget i den spekulative økonomi, og derfor får forældet makroøkonomisk teori fortsat lov til at dominere debatten.

Grobunden for myterne er manglende forståelig viden. Nationalbanken, Danmarks Statistik og Finanstilsynet offentliggør primært højt specialiseret og indforstået viden. Uden et fælles sæt af nøgletal har selv fagfolk svært ved at over- og gennemskue finanssektoren, og almindelige mennesker herunder politikere og journalister har ikke en chance.

Naiv lovgivning

Samtidig arbejder også den danske finanssektors lobbyister hele tiden i højeste gear såvel i Basel som i Bruxelles og København. Det var ikke tilfældigt, at Brian Mikkelsen som nytiltrådt erhvervsminister i 2016 udtalte, at mobningen af bankerne skulle stoppe, og at han nu ville gøre livet lettere for bankerne med deregulering.

Faktisk har finanssektoren en pointe; der er alt for meget detailregulering. Men sektoren gør ikke meget for selv at øge gennemsigtigheden. Følgende eksempel viser, hvordan finanssproget på mange måder er volapyk, som kun få for alvor forstår. Samtidig viser det også, hvor absurd skævvredet finanssektoren er, når tilsynet leverer denne type information på daglig basis:

»Finanstilsynet beregner og offentliggør alle bankdage en diskonteringsrentekurve til risikostyringsformål. Der er tale om en kurve, der udgøres af to komponenter: En basisdiskonteringsrentekurve og en dertilhørende volatilitetsjustering.«

Årsagen til overreguleringen skyldes den manglende politiske vilje til at fastholde de grundlæggende markedsøkonomiske principper over for finanssektoren. I stedet – som de igangværende forhandlinger om Finanstilsynet tydeligt viser – fokuserer politikerne fortsat på symptombehandling i stedet for årsagsbehandling.

Det betyder, at der er en naiv konkurrencelovgivning, der tillader Danske Bank og tre-fire finansvirksomheder at styre finanssektoren. Samtidig ophøjes de til såkaldt systemisk vigtige finansielle institutter – som staten garanterer ikke går konkurs.

Og i stedet for ansvarspådragende lovgivning med passende strafferammer for direktioner og bestyrelser har Finanstilsynet indført et kodeks for god ledelse.

Er der nogen, der for alvor tror på, at Finanstilsynets indflydelse på udnævnelse af bankdirektører har en praktisk betydning?

Den er i hvert fald ikke til at få øje på, når man kigger på de danske bankers hvidvaskskandaler, snyd med udbytteskat, oprettelse af skuffeselskaber osv.

Indfør afgift og opsplit bankerne

Finanssektorens i denne sammenhæng beskedne betaling på 5,2 mia. kr. i lønsumsafgift er derfor i virkeligheden en forsikringspræmie. En præmie, som finanssektoren villigt betaler for at undgå at blive pålagt den samme ramme- og afgiftsstyring, som alle andre erhverv i Danmark pålægges.

Til gengæld koster myter, uigennemskuelighed, lobbyisme og dårligt politisk håndværk eller uvilje samfundet et årligt tab på mellem 30-190 mia. kr., giver markant dårligere betingelser for samfundets realøkonomi, fastholder hele samfundet i en markant mere usikker og uigennemskuelig tilstand end nødvendigt og medfører regelmæssigt tilbagevendende finanskriser.

Løsningen er simpel: Opsplit finansvirksomhederne, så de enten er indlånsbanker, investeringsbanker eller forsikringsselskaber med maksimale markedsandele på f.eks. 25 procent.

Afskaf lønsumsafgiften for finansvirksomheder og indfør en afgift på finansielle transaktioner.

Minimer brugen af finansielle instrumenter. Indfør ansvarspådragende lovgivning for bestyrelser og direktioner, minimer antallet af indberetningsdata og offentliggør forståelige årlige nøgletal for finanssektoren.

Sven-Åge Westphalen, konsulent, forfatter og cand.scient.adm.

Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Jakob Silberbrandt
  • Arne Albatros Olsen
  • Per Torbensen
  • Finn Jakobsen
  • Anders Reinholdt
  • Flemming Berger
  • Claus Høeg
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Graae
  • Emil Davidsen
  • Jørgen Tryggestad
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Tom Andreæ
  • Rasmus Knus
  • John Hansen
  • Erik Nissen
  • Brian Nocis Jensen
  • Gert Romme
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjarne Andersen
  • Nils Lauritzen
  • Ib Christensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ervin Lazar
  • Peder Pedersen
  • Christian Estrup
  • Peter Knap
  • Jørn Andersen
  • Arne Thomsen
  • Torben K L Jensen
Klaus Lundahl Engelholt, Jakob Silberbrandt, Arne Albatros Olsen, Per Torbensen, Finn Jakobsen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Claus Høeg, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Emil Davidsen, Jørgen Tryggestad, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Tom Andreæ, Rasmus Knus, John Hansen, Erik Nissen, Brian Nocis Jensen, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Andersen, Nils Lauritzen, Ib Christensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ervin Lazar, Peder Pedersen , Christian Estrup, Peter Knap, Jørn Andersen, Arne Thomsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nationaliser finanssektoren. Det tilkomme statsmagten at styre rigets finanser, herunder pengestrømmene i samfundet.

Per Rønne-Nielsen, Torben Arendal, Mogens Holme, Harald Strømberg, Flemming Berger, jens christian jacobsen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, John Hansen, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

Aktionærernes ansigtsløse pøbel vil ikke betale, vil ikke have ansvar, kun pengene, pengene, pengene...Føj for satan!

Morten Fals, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, John Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Bankerne formidler misforståelser til skoleelever
Der er mange misforståelser om moderne bankdrift. Desværre bidrager bankernes lobbyorganisation Finans Danmark til at sprede misforståelserne.
https://finans.dk/debat/ECE11239682/bankerne-formidler-misforstaaelser-t...

"Teksten ”Viden om penge” giver eksempelvis ikke eleverne viden om, at penge i dag produceres ud af gæld til private banker. Materialet vildleder, da det giver indtryk af, at bankerne kun udlåner allerede eksisterende penge ud som en form for bindeled mellem opsparer og låner.
Bankerne skaber dagligt nye penge. Helt konkret foregår denne pengeskabelse ved, at når en kunde tildeles et lån i banken, overføres pengene ikke fra en anden konto, men skabes af banken i låneøjeblikket. Op mod 95 procent af pengene i vores økonomi bliver skabt på denne måde. Man kan derfor sige, at vores penge laves ud af gæld til private banker."

Per Rønne-Nielsen, Torben Arendal, Klaus Lundahl Engelholt, Morten Fals, Per Torbensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Kent Bajer, Jørn Andersen, Jens Kofoed, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Peter Knap, John Hansen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Andersen, Birger Bartholomæussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Knap: Mon ikke staten først skulle se at få orden i egne rækker - jeg tænker på forvaltning af SKAT (herunder manglende succes med at styre udbyttebetalinger og momstilsvar), på Socialstyrelse-skandalen, på de mange milliardkuldsejlinger af offentlige IT-projekter, og på indførelse af iværksætterselskaber hvor man kunne nøjes med at indbetale en krone i selskabskapital, hvilket åbnede for en ladeport af besvigelser. Jeg kunne blive ved. Staten er (heller) ikke god til forvaltning af dine og mine ressourcer - kan vi blive enige om det?
Ervin Lazar: jeg er aktionær, men bestemt ikke ansigtsløs, og jeg har ikke noget imod at betale min skat. Vil hellere end gerne have skovlen under de banker, der snyder på vægten. I øvrigt er du selv aktionær, det ved du måske ikke? Hvis du ellers er i arbejde, har du formentlig en arbejdsmarkedspension, hvor indskuddene tildels investeres i danske aktier og derved er med til at finansiere vores alles velfærd. Er du ikke, så har du aktier via dit tvungne medlemskab af Danmarks suverænt største kapitalfond, ATP. Til din anden kommentar: hvorfor tror du bankerne har problemer, når de har for stort udlånsoverskud? Altså at udlånene er større end indlånene? Det er Nationalbanken der skaber de ekstra penge du taler om, ikke bankerne selv. Det gør Nationalbanken som led i pengepolitikken, forhåbentlig til alles bedste (ikke altid, men som oftest).
F.S.

Peter Beck-Lauritzen

Lønsumsafgiften i finanssektoren, kunne noget tilsvarende bruges overfor multinationale virksomheder, som afregner internt i transfer-priser, minimerende overskud og dermed skattebetaling. Det er jo også grotesk, ligesom med finanssektoren, at multinationale virksomheder ikke deltager i "samfundsbetalingen", som øvrige virksomheder.

Per Rønne-Nielsen, Torben Arendal, Arne Albatros Olsen, Per Torbensen, Carsten Pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Når man taler og finanssektoren handler det ikke om skat alene.

Det handler især om kapitalens ret til fri bevægelighed over lande grænser. Hvor kapitalen blot flytter sine midler til et andet land, hvis vilkårene for indtjening er bedre der. For sagen er jo, at ethvert økonomisk selskab er sat i verden for at varetage ejernes - altså aktionærernes interesser.
Og netop dette er jo et problem, hvis man vil beskatte kapitalen mere i et land end i et andet.

Det andet, - altså at tjene enorme summer på ulovlig pengevask, - at hjælpe med at skaffe skatte-berettigede indtægter i skattely, - eller at tjene store penge ved at hjælpe betændte personer eller virksomheder ,ed at lirke skatteborgernes penge op af statskassen. Det er netop det, der trækker overskrifter.

Ligesom arbejdskraftens frie bevægelighed er også kapitalens frie bevægelighed et resultat af varernes frie bevægelighed. Man kan ikke bare lade varene flyde fra lande med billig arbejdskraft og manglende miljøhensyn til mere restriktive lande med højere lønniveau, uden at skabe urimelig konkurrence overfor arbejdskraften eller/og kapitalen.

Men det, der er det store problem med bankerne, det er deres uendelige grådighed og griskhed, hvor aktionærernes selskabsbestyrelser tilbyder enorme resultatlønninger til ledelsen, hvis man opnår tilsvarende enorme indtjeninger til bankerne. Ud over det useriøse og direkte kriminelle, spekulerer bankerne ofte med indskydernes penge, så de kan komme i alvorlige likviditetsproblemer.

Hvis man indfører skat på finansielle transaktioner, og ligestil finanssektoren med alle andre erhverv, har man på den ene side påført bankerne en ulige konkurrence. Men på den anden side har man også løst et alvorligt problem.

Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Hele dette emne er simpelthen for indviklet og for uforståeligt til, at vi almindelige mennesker kan overskue det.
Hvor er de røde økonomer, som kan afklare og kan argumentere, så der kan skabes grundlag for rimelige beslutninger? (Hvor mange ved f. x., hvad lønsumsafgift er - og hvad der er rimeligt her?)

Peter Beck-Lauritzen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

@ Arne Thomsen,

Jeg foretrækker, at man kalder en spade for en spade. Og du må da godt kalde mig for en rød økonom, for jeg havde min baggrund i arbejder-kooperationen, og det er jeg ligefrem stolt af.

Der findes faktisk beskrivelser af, hvad lønsummen er, og jeg har linket en af de lettere forståelige herunder. Men i korthed er lønsummen altså den fulde omkostning, som det koster en arbejdsgiver at have en person ansat. Og "aflønning" til selskabsbestyrelser er stort set det eneste, der ikke indgår, og det gør det ikke, fordi de altså ikke er ansatte.

Dette anses som faste omkostninger eller stilstandsomkostninger, da de altid er de samme, uanset om virksomheden har aktivitet eller ikke. Og for at undgå at binde sig til faste omkostninger, er der virksomheder, der lægger al arbejde ud til underleverandører, - eller gør de ansatte til selvstændige, og hermed overtager de ansatte enhver risiko omkring sygdom, ferie, arbejdsløshed og så videre.

https://www.ey.com/Publication/vwLUAssets/EY_-_loensumsafgift_oversigt/$FILE/EY-hvad-indgaar-i-loensummen.pdf

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Glimrende kronik/ debatindlæg. Tak for det!

Der er altfor megen flygtig snik-snak om bankerne. Opsplit finansvirksomhederne og indfør straks en afgift på finansielle transaktioner på 0,1% = 40 mia. kr pr. år, stigende med 0,1% pr. år til 0,5% som i England efter 5 år.

Lad os vælgere/journalister/ medier/div. foreninger tvinge Folketinget/politikerne til at tage stilling til dette meget vigtige emne så vi kan få en bred offentlig debat og se hvem der er tilhænger og hvem der er modstander. Gerne nu før valget om få måneder.

Torben Arendal, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen og Kent Bajer anbefalede denne kommentar