Kronik

I jagten på det evige liv køber ældre naturlægemidler og kosttilskud uden dokumenteret effekt

Vores ældre bliver oversvømmet med tilbud om naturmedicin, men kontrollen af produkterne er så mangelfuld, at de risikerer både at blive snydt og fejlbehandlet, skriver speciallæge Hans Klausen i dette debatindlæg
Vores ældre bliver oversvømmet med tilbud om naturmedicin, men kontrollen af produkterne er så mangelfuld, at de risikerer både at blive snydt og fejlbehandlet, skriver speciallæge Hans Klausen i dette debatindlæg

Emilie Noer Bobek

29. marts 2019

Vi lever i en tid, hvor der er stor tillid til, at nye, smarte produkter hurtigt kan løse selv komplicerede problemer. Det gælder også på sundhedsområdet. Det etablerede sundhedssystem har med succes behandlet og til dels også forebygget os ud af en række sygdomme og sundhedsproblemer. Vi kan forlænge livet, lindre plagerne, men ikke afgørende ændre på slutresultatet.

Og netop der, hvor det etablerede sundhedssystem møder sine grænser og måske heller ikke yder den nødvendige omsorg og information til patienten, opstår rummet for alternativ behandling. Desværre vil folks forventninger til disse behandlingsmuligheders effekter ofte vise sig at være ude af trit med virkeligheden.

Lad mig komme med et eksempel:

I Ældre Sagens medlemsblad, som 850.000 ældre danskere modtager, bliver der reklameret for et apparat, som man kan bruge til at behandle sig selv mod – blandt meget andet – prikken i fødder og tæer, sklerose og knogleskørhed. Det lyder som et fristende tilbud – ikke mindst for den ældre del af befolkningen.

Jeg har dog ikke kunnet få dokumentation for de angivne effekter fra firmaet, og senest har lægemiddelstyrelsen bedt Nordjyllands Politi om at rejse straffesag mod firmaet for overtrædelse af reglerne om medicinsk udstyr. Prisen for apparatet er i øvrigt 12.500 kr.

Et andet eksempel fra samme blad er en annonce for produktet Revadol til behandling af slidgigt. I annoncen står der, at »produktet hæmmer nedbrydningen af brusken og giver smertelindring samt forbedrer bevægeligheden af de angrebne led«. Nyere, velgennemførte undersøgelser viser dog, at produktet er uden klinisk relevant effekt på slidgigt. Med den begrundelse fjernede Lægemiddelstyrelsen i 2011 tilskuddet til Revadol. Men på grund af særlige EU-regler er det fortsat tilladt at markedsføre produktet som lægemiddel i Danmark – også selv om det er uvirksomt.

Det grå guld

Ældre Sagens blad er ikke alene om at formidle tvivlsomme annoncer for behandlinger. Tilsvarende annoncer optager betydelige mængder spalteplads i diverse fysiske og digitale sundhedsmagasiner.

Vi ved, at reklamer virker. Det gør de på os læger, og det gør de også på den almindelige befolkning. Det er dog ikke alle, der har den sundhedsfaglig baggrund til at vurdere troværdigheden af det, der står i annoncerne. Det er derfor vigtigt, at der tilbydes korrekt information – også når det gælder annoncetekster.

De ældre udgør en stadig større andel af befolkningen. Tæt på 1,2 millioner danskere er i dag over 65 år, og ældresegmentet er forståeligt en interessant målgruppe for sælgere af sundhedsydelser både i og uden for det etablerede sundhedssystem.

De fleste annoncetekster retter sig da også mod de helbredsproblemer, der følger med at blive ældre: Besvær fra muskler og led, vandladningsgener, træthed, nedsat hukommelse m.v. Og der er ifølge annoncerne hjælp at hente både fra de såkaldte naturlægemidler, fra kosttilskud og fra andre alternative sundhedsydelser.

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, som typisk består af tørrede, pulveriserede plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende stoffer. De godkendes af Lægemiddelsstyrelsen til behandling af lettere sygdomstilstande. I alt 41 produkter er godkendt som naturlægemidler. Selv om ordet natur lyder fredsommeligt, er det vigtigt at huske på, at naturlægemidler kan indeholde meget aktive stoffer med både ønsket og uønsket effekt.

Det er et problem, at vores viden om naturlægemidlernes virkninger og bivirkninger er meget begrænset. Vi mangler studier, der kan fastsætte sikre grænser for blandt andet forgiftningsrisiko. Denne usikkerhed fremgår ikke af annoncer for naturlægemidler.

Hvis man i forvejen indtager receptpligtig medicin, er der en risiko for, at naturlægemidlet kan ændre medicinens virkning i uheldig retning. Brugere af naturmedicin anbefales derfor i disse tilfælde at tale med egen læge. Problemet er her, at lægen sjældent har viden om naturlægemidler, da det indgår ikke i lægeuddannelsen. Et andet problem er, at patienterne sjældent af sig selv oplyser om eventuel brug af naturlægemidler, og lægen stiller tilsvarende yderst sjældent spørgsmål til det.

Ingen kontrol

På det danske marked har vi godt 3.200 kosttilskudsprodukter, der har til formål at supplere den normale kost. Det er ikke medicin og må ikke markedsføres med henblik på at helbrede eller forebygge sygdom. Kosttilskud reguleres af Fødevarestyrelsen på basis af Fødevareloven, men området er yderst mangelfuldt kontrolleret. Det er alene virksomhedernes ansvar at sikre, at kosttilskuddet er sikkert at indtage, og at det har de angivne virkninger.

Det er specielt betænkeligt, fordi kosttilskud kan indeholde de samme aktivstoffer som naturlægemidler, og fordi nogle kosttilskud ved stikprøver har vist sig ikke at indeholde de stoffer, som de angiver.

Der er et betydeligt overlap mellem naturlægemidler og kosttilskud og ofte bruges samlebetegnelsen naturmedicin. Det er op til den enkelte virksomhed, om man vil forsøge at markedsføre sit produkt som naturlægemiddel eller kosttilskud. Det sidstnævnte kræver dog ingen godkendelse, så det er ikke overraskende, at mange virksomheder vælger denne løsning.

Producenterne af kosttilskud ved godt, at mange kunder efterspørger forebyggende og også gerne helbredende effekter af deres produkter, men loven tillader som nævnt ikke, at produkterne markedsføres med de egenskaber. Annonceteksterne bliver derfor støvsuget for ord, der kunne give anledning til sådanne forventninger. I en annonce for produktet Tempozil hedder det f.eks.:

»Vedligeholder dit kredsløb og afhjælper dermed de skavanker, der kan være forbundet med nedsat blodcirkulation.«

For den almindelige bruger er det formuleringer, der godt kunne give associationer til noget med forebyggelse og helbredelse, selv om det ikke nævnes direkte. Budskabet styrkes ved, at der med annonceteksterne ofte følger billeder af kendisser, der udtaler sig om produktets positive effekt på deres personlige helbredsproblemer.

Vildledende

Har vi et problem? Svaret er ja.

Vi har et problem, som især belaster den del af befolkningen, som i forvejen er belastet af kroniske sygdomssymptomer. De bliver påført udgifter til behandlinger, der ikke altid er, hvad de lover, og de risikerer at blive efterladt med bivirkninger af behandlingsformer, som ikke er tilstrækkeligt kontrollerede.

Vi har annoncetekster i sundhedsmagasiner, medlemsblade for ældre, ugeblade og netaviser, som ofte er mere vildledende end vejledende.

Vi har en lovgivning, som på lægemiddelområdet kræver, at en reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende og saglig, og den må ikke være vildledende eller overdrive lægemidlets egenskaber. Denne lov administreres af Lægemiddelstyrelsen. Fødevarestyrelsens mål er ligeledes at sikre forbrugerne sunde og sikre fødevarer og beskytte dem mod vildledende markedsføring.

Intentionerne i lovgivningen er gode, men der er åbenlyst problemer med at få den administreret, så den lever op til de erklærede formål. Der er et udtalt behov for mere viden om alternative behandlingsformer baseret på velgennemført forskning. Der er behov for uddannelse af sundhedspersonale, skærpede kontrolforanstaltninger og troværdig og forståelig information til befolkningen.

Hans Klausen, speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Erik Karlsen
  • Gert Romme
  • Carsten Mortensen
  • Johnny Christiansen
Maj-Britt Kent Hansen, Erik Karlsen, Gert Romme, Carsten Mortensen og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne vi snart få et seriøst, gentager: seriøst samarbejde mellem det alternative og det konventionelle?
Det alternative område løser rigtigt mange problemer, og selvfølgelig er der platugler imellem, ligesom der jo er i det konventionelle.
Kronikøren nævner ikke med et ord, at det alternative faktisk yder en stor indsats for folkesundheden.
Det er useriøst. Og på den måde mister det konventionelle sundhedssystem autoritet.

David Zennaro, ingemaje lange, Mette Poulsen, Ulla Søgaard, Niels Duus Nielsen, Birgitte Olsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Tor Brandt, David Breuer og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Hvem er det, der skal kontrollere det alternative? Det er i sagens natur det etablerede. Vil det etablerede se det alternative som en trussel? Det virker sandsynligt. Vil det etablerede forsøge at forsvare egen position som etableret? Det virker sandsynligt.

Vil det alternative engang overtage magten og derved blive etableret, som det i dag etablerede engang var alternativt? Følg med i næste uges udgave af Evolution Magazine.

Mette Poulsen, Niels Duus Nielsen, Birgitte Olsen, Ole Frank, Karen Grue og Annika Rasmussen anbefalede denne kommentar

nu er det jo ikke fordi, det etablerede bugner af tillidsvækkende sager.

ingemaje lange, Ulla Søgaard, Birgitte Olsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Søren Clausen, Britta Hansen, Ole Frank, Karen Grue og David Breuer anbefalede denne kommentar

Der bliver gjort meget godt i det etablerede. Jeg synes netop ikke, man skal gøre det til en krig.
Et samarbejde ville være så fint. Det foregår på bedste vis i Tyskland, så hvorfor kan det ikke foregå her?

Randi Christiansen, ingemaje lange, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, Birgitte Olsen, Benta Victoria Gunnlögsson og Michael W Pedersen anbefalede denne kommentar

En eller anden form for motion, flittig brug af velocipeden, 12 minutters daglig morgengymnastik, varieret kost, styr på ildvandet, no smoking - så skal det sgu' nok gå nogenlunde uden "tørrede, pulveriserede plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende stoffer."

Propolis kan give forkølelse og influenza en udfordring med at få dig sendt under dynen. Det er der, så vidt jeg husker, dokumentation for...

som en biokemiker, jeg kender siger: What is not patented is prohibited.
der er såmænd ret god dokumentation for mange af de alternative midler.
Og som den opmærksomme danske vil kunne bemærke, så sniger de alternatives idéer ind i det konventionelle.
f eks var der vild modstand mod fiskeolie.
Lige nu er tarmbakterier hotte i forskningen. Det har de alternative arbejdet med i årevis.

David Breuer, ingemaje lange, Ulla Søgaard, Birgitte Olsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Den private pharmaindustri er befængt med grådighed og handler om at at tjene penge. Derfor bliver nye produkter og produktions- og dokumentationsmetoder tjekket og kontrolleret i et omfang som de fleste ikke har anelse om. Der skal fremlægges en stærk naturvidenskablig evidens for at behandlingen har en effekt og bivirkningerne er passende små.

Den private alternative industri er også befængt med grådighed og handler selvfølgelig også om at at tjene penge. Men bliver ikke kontrolleret, og skal ikke dokumentere bivirkninger, ej heller produktionsmetoder etc. De kyniske forretningsfolk der tjener penge på produktion af alternative kosttilskud etc gør det da selvfølgelig ikke for vores blå øjnes skyld ... det er da voldsomt naivt at tro andet.

Så ja, vær kritisk overfor det etablerede og stil krav. Vær endnu mere kritisk overfor de alternative produkter, og stil lige så store krav.

Og husk lige, at mange alternative retninger har haft flere århundrede, måske over tusind år til at forbedre folkesundheden. Men det var først med brug af naturvidenskab at børnedødligheden faldt og levealderen steg markant.

Birgitte Simonsen, Runa Bejstrup, Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Som ungt bonghoved samlæste jeg "Forbyd hallucinigener - forbyd naturen" og "Marcussens Urteteer" - to værker, som begge gav opskrifter på diverse planteudtræk. Proceduren var, at hver gang Marcussen omtalte en plante som enten "beroligende", "opfriskende" eller "stabiliserende for nervesystemet", indtog jeg højdosis af den nævnte plante. På denne måde fik jeg erfaring for, at disse planter faktisk har en virkning, ofte en meget interessant virkning endda. Så det er simpelthen ikke rigtigt, når det påstås, at naturmedicin ikke virker. Hvad det virker på, skal jeg ikke kunne sige, men der er ingen tvivl i mot sind om, at det virker.

Enhver kan indtage fem gram snerlefrø og på egen krop og bevidsthed få syn for sagn. Efter en voldsom mavepine, som ender i at man brækker sig, indtræder den mest fantastiske hallucinogene tilstand, som på mange måder minder om den virkning, man får fra lsd. Jeg kan ikke anbefale alle og enhver at foretage den slags eksperimenter, det kræver en vis åndelig integritet at opleve verden på en helt ny måde uden at blive galoperende paranoid. Men man vil for altid være kureret for den vildfarelse, at naturmedicin ikke virker.

Jan Weber Fritsbøger, David Zennaro, Trond Meiring og Ken Sass anbefalede denne kommentar

1. Helt overordnet syntes jeg, at de ældre skal bruge deres penge på det, de selv vil. Mange ældre er dog i ordinær behandling, og der findes altså "midler", der modarbejder de behandlinger, som udføres af læger.

2. Det er strafbart at anprise sit produkt med noget, der ikke er dokumenteret. Så start med, at alle produkter skal fremvise dokumentation eller fjernes fra markedet.

3. Der er faktisk en lang række plantebehandlingsmetoder, der beviseligt virker, og har været brugt i tusinder af år.

4. Det er nævnt her, at flere alternative behandler er godkendt i Forbundsrepublikken. Og så vidt jeg husker er det 4 forskellige slags behandlingsmetoder.

John Østergaard Madsen

Gert Romme,
I forbundsrepubliken henviser lægerne gerne patienter til få udvalgte alternative behandlere, ud fra den betragtning at det kan fremme helbredelsen at patienterne er med til at håndtere sygdommen fra flere sider, både med det etablerede OG det alternative. Og det er sådan set meget fornuftigt. At de i høj grad også henviser til homøopatiske behandlere er også meget fornuftigt, da rent vand ikke har nogen bivirkninger, men stadig giver patienterne en oplevelse af at de gør alt hvad de kan, hvilket i sig selv kan være med til at fremme processen.

@ John Østergaard Madsen,

Jeg har en alvorlig kronisk sygdom med en række forskellige følgesygdomme, der hver for sig kan være livstruende, og også behandles hver for sig. Derfor indtager jeg 3 gange hver dag en håndfuld for skellige mediciner. Da vi store dele af året er på rejse, har jeg lært mig at foretage Self Care. Og for mit eget vedkommende er jeg egentlig ikke tilhænger af andet end ordinær medicin, som jeg på en praktisk måde kan håndtere, og kan dosere individuelt efter behov.

Men når du nævner homøopati i forbindelse med indtagelse af vand med naturlige mineraler, bliver jeg nødt til at oplyse, at så vidt jeg ved er homøopati meget andet end "blot" en vandkur. Ofte vil man udsætte den syge for påvirkning af små mængder af stoffer, der medfører samme sygdom, som den syge har. Og baggrunden er, at man tror, at den syges immunforsvar på denne måde provokeres til selv at danne modstandskraft i kroppen mod denne sygdom.

Omkring brug af gamle "lægeurter" er der altså også andre former for alternative behandlinger man har god erfaring med. Således er de fleste af vores krydderurter egentlig "gamle lægeurter". Og f.eks. er der dokumentation for, at både basilika, oregano og hvidløg virker inflammatorisk bekæmpende.

Men jeg tror egentlig slet ikke det er disse stoffer, artiklen mener, at de ældre bruger deres penge på. Det er alle disse smarte ting, der reklameres for i TV og trykte medier, og hvor målgruppen netop er bedsteforældre-generationen.

Niels Duus Nielsen

Erik Karksen, jeg ved hvem Larris er, og jeg ved, hvem Marcussen er. Ideen var at bruge den af Larris anbefalede metode (fordobling af dosis indtil en virkning fremkommer) på de af Marcussen anbefalede lægeplanter.

Jeg har anvendt samme metode på baldrian: Hvis man spiser otte baldrianpiller fra helsebutikken falder man i søvn inden for en halv time, det virker hver gang. Man får oven i købet interessante drømme, i modsætning til hvis man spiser barbiturater, som bare gør en bevidstløs.

Min generelle pointe er alene, at naturmedicin virker. Jeg skal - udover mht. baldrians søvndyssende - ikke gøre mig klog på, hvad de virker for eller imod. Jeg er generelt enig med skribenten i, at naturmedicin i lavdosis sikkert ikke virker efter hensigten. En eller to baldrianpiller får ikke mig til at sove, selv om det er den på pilleæsken anbefalede dosis. Otte er "the sweet spot" for mig - færre virker ikke, og flere giver mareridt. Andre kan selvfølgelig have et andet "sweet spot", det kommer vel an på både kropsvægt og generel mental sundhed.

Jan Weber Fritsbøger, David Zennaro, Erik Karlsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Fiskeolie, Glucosamin, ingefær m.v. hævdes at hjælpe mod artrose/slidgigt. Hvis man skal tro anprisningerne og de "helbredtes" beretninger - fortrinsvis i reklamer, kan de næppe have (haft) de store smerter. For til det formål er der absolut ingen virkning, medmindre der er tale om, at tro flytter bjerge.

David Zennaro

Lægevidenskaben har bragt os mange store landvindinger, men den har gjort det ved at bruge metoden, del og hersk. Det er vældig effektivt, men det overser, at mennesker er hele systemer og ikke bare en samling af enkeltdele. Den erkendelse har den alternative verden, og derfor kunne den etablerede lægeverden også lære noget den vej. Men det ville kræve, at man skulle gå imod hele sin uddannelse og fagets ideologi, så det har nok desværre lange udsigter.

Jan Weber Fritsbøger

John Østergård Madsen hvis du tror farmaindustriens produkter er mere veldokumenterede end naturmedicin så mener jeg du tager fejl, der findes flere eksempler på medicin som de facto er virkningsløst og har bivirkninger som i værste fald er fatale !! problemet er at der kan fuskes med dokumentation uanset hvor grundig den skal være ifølge godkendelsesprocedurerne, visse produkter har en virkning som knap kan skelnes fra placebo og virkelig grimme bivirkninger, men de er stadig godkendte og udskrives af de fleste læger, her taler jeg om visse typer af antidepressiva ( ssri = selective serotonine reuptake inhibitor ) professor og overlæge peter gøtzche har skrevet flere bøger om emnet hvor han dokumenterer industriens bevisfusk og de mafiametoder de har brugt for at få medicinen godkendt ( ; dødelig medicin og organiseret kriminalitet 2013, ; dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse 2015, ; overlevelse i en overmedicineret verden 2018 ) og hvis man ser på dødeligheden så er det tydeligt at medicin ikke er ufarligt, der er mange eksempler på at medicinen imod en sygdom er farligere end selve sygdommen.
og da reglerne for naturmedicin siger at man ikke må omtale dens helbredende virkninger på emballagen har industriens medicin en klar konkurrencefordel, hvilket vel ikke kan undre da medicinindustrien sidder med ved bordet når reglerne for godkendelse skal fastlægges også for neturmedicin,
og du tager da fejl når du postulerer at der er frit spil til at markedsføre og sælge naturmedicin, forskellen er at naturmedicins virkning skal være velkendt og i stedet for videnskabelige laboratorie forsøg (som kan fuskes og manipuleres ) består dokumentationen i mange års brug i praksis og uden alvorlige bivirkninger som jo ville være velkendte hvis der var nogen, så sikkerheden er faktisk større ved godkendte naturmediciner end ved industriens produkter.

Maj-Britt Fiskeolie, Glucosamin, og ingefær virker faktisk, de reducerer inflammationen og dermed smerterne på sigt, men er ikke smertestillende, og så er man vist lidt naiv hvis man tror på den slags markedsføring, der er slet ikke tale om helbredte brugere men om rent fiktive personer og fiktive helbredelser, når tro flytter bjerge har det et navn nemlig placebo, og placebo virker jo også.

Jan Weber Fritsbøger

lige en tilføjelse til John, dit argument om børnedødelighed og levealder er ubrugeligt, hvor fra har du oplysningen at alternative metoder eller naturmedicin ikke har medført forbedringer på disse områder ? fakta er at det ved du ikke noget som helst om, og dit argument er altså rent postulat,
den vigtigste faktor på områderne er opfindelsen/opdagelsen af vacciner, og i mindre grad diverse mediciner som antibiotica.

Det forekommer mig, at fiskeolie, glucosamin og ingefær, er de mindste af vores problemer med angiveligt manglende, eller ringe dokumentation... Der er nok for Klaus Hansen at gøre, ved først at feje for egen dør.

"Indenfor nogle af de sygdomme, som slår flest mennesker ihjel, mangler der solid forskning bag mange af de behandlinger, som lægerne tilbyder. Det er et kæmpeproblem, siger overlæge." (...) "Det betyder i praksis, at man internationalt – og derfor naturligvis også i Danmark - behandler patienter på et usikkert grundlag, uden fuldstændig viden om virkning og bivirkninger."

Kilder:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1992-overlaege-vi-mangler-...
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30874755

Maj-Britt Kent Hansen

Jan - jeg kan kun trække på egne erfaringer, og hverken fiskeolie, Glucosamin eller ingefær har haft den ringeste virkning på mig. Artrose medfører dertil ikke nødvendigvis inflammation, men er brusken forsvundet og knoglen vokset/forandret, kan der være smerter. Sammenligner man røntgenbilleder, kan der ses de samme forandringer hos to personer. Men hvor den ene har stærke smerter, har den anden ingen.