Kommentar

Kommunerne må kæmpe for at sikre, at ghettoplanen ikke fører til dumme nedrivninger

Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt
Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt

Peter Nygaard Christensen

5. marts 2019

Folketinget vedtog den såkaldte ghettolov som en af sine sidste gerninger i 2018. Det er vi kede af. Det er vi, fordi loven har de forkerte redskaber til at løse de reelle sociale problemer i visse boligområder.

Tusinder af gode, betalbare almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år, fordi der nogle steder fremover kun må være 40 procent af de nuværende almene familieboliger tilbage. Særligt i København kan det få alvorlige konsekvenser for et i forvejen alt for ophedet boligmarked.

Ingen nedrivninger

Nu er det vigtigt for os som boligorganisationer, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt. Vi har et ansvar for, at vores beboere ikke skal forlade deres hjem, at vores boligområder er gode at bo i, og at vores byer hænger sammen både socialt og kulturelt.

Et flertal i Aarhus byråd har desværre valgt at tromle hen over beboerne i Gellerup og kræver flere nedrivninger, end regeringen har lagt op til. Det er trist at gå den vej fremfor at bygge videre på de igangværende planer for området, som kommunen og boligforeningen har lavet sammen.

Derfor er vi glade for, at overborgmester Frank Jensen har meldt ud, at Københavns Kommune har valgt en anden tilgang: Ingen nedrivninger, ikke færre almene boliger, byggeri af andre boligformer for at løfte boligområder samt massive investeringer i at sikre, at ingen københavnske områder kan kaldes ghettoer om ti år.

Vi ved, der er reelle sociale problemer i nogle almene boligområder. Derfor arbejder vi, kommunen og mange andre på at give områderne et løft og beboerne redskaber til at løfte sig selv. Det går langsomt, men det går fremad.

Tingbjergs ambitioner

En af de såkaldt hårde ghettoer, Tingbjerg, er en del af det KAB-fællesskab, vi alle tre tilhører. Tingbjerg har været på ghettolisterne så længe, at det er nu er en ’hård ghetto’. Derfor er 60 procent af de almene familieboliger i fare.

Men Tingbjerg har også løftet sig i de seneste år. Og vil gøre det endnu mere fremover. Langt de fleste i Tingbjerg går på arbejde. Faktisk ca. samme procentdel som i resten af byen. Kriminaliteten i form af dømte i området er meget lav.

Til gengæld bor der mange med anden etnisk baggrund end dansk. Beboerne i Tingbjerg har ikke så meget (anerkendt dansk) uddannelse, så de tjener ikke nok til at nå de 55 procent af regionens gennemsnitsløn, som er regeringens krav. De ligger på 52 procent.

Hvis Tingbjerg lå i Holbæk, hvor indtjeningskravet er lavere, ville Tingbjerg slet ikke være på nogen liste!

Men Tingbjerg har langt højere ambitioner end det. I flere år har boligselskaberne i Tingbjerg arbejdet for at bygge 1.000 nye private boliger i området. Boliger som kan være med til at give en mere blandet bydel.

Vi hilser velkommen, at Københavns Kommune bakker op om planerne for nybyggeri, og at det skal være grundstenen i arbejdet.

Vi hilser velkommen, at kommunen vil være med til at finde løsninger, så vi undgår nedrivninger og frasalg i Tingbjerg. Vi er sikre på, at vores fælles indsatser og nybyggeri en gang for alle vil få Tingbjerg væk fra diverse lister.

Det går fremad

Det er vigtigt, at der ikke kommer nye såkaldte hårde ghettoer i byen. Derfor har kommunen også et ansvar for ikke at bruge sin anvisningsret sådan, at almene boligområder risikerer at komme på ghettolisten.

Vi regner med, at Københavns Kommune vil samarbejde om at investere i de udsatte boligområder i byen.

Det kræver investeringer i mennesker og et tæt samarbejde med vores lokale boligsociale indsatser om at give beboerne bedre muligheder for arbejde og tage uddannelse. F.eks. gennem lommepengejob, socialøkonomiske aktiviteter eller fritidsjobcafé som i f.eks. Tingbjerg.

Det kræver, at kommunen ser ud over egne forvaltningsgrænser og f.eks. placerer socialarbejdere og rådgivere ude i boligområderne til at hjælpe med både sociale indsatser og job. I stedet for at mennesker skal køre byen rundt for at komme til et centralt center.

Samtidig skal skolerne sammen med boligsociale medarbejdere opsøge børn i udsatte boligområder og f.eks. lave læsegrupper for små børn, så de får de samme sprogkundskaber som andre børn.

Det kræver fysiske investeringer i stier, grønne områder og nye boliger, så vi åbner vores områder op og gør dem til en del af byen, som vi allerede er i gang med i f.eks. Urbanplanen på Amager.

Det er vores oplevelse, at mange borgmestre og byråd vil gøre alt for at undgå unødvendige nedrivninger af gode almene boliger. Uanset partifarve ser vi dem ryste på hovedet af loven. For lokalt oplever man, at mange ting i de udsatte områder går fremad. F.eks. at mange flere unge tager uddannelse.

Og lokalt ved man jo, at langt de fleste almene beboere er ligesom alle andre. Går på arbejde, ser X Factor og drikker aftenkaffe.

Steffen Morild, Bjørn Petersen og John B. Sørensen er formænd for hhv. Boligforeningen 3B, Boligselskabet AKB, København og Samvirkende Boligselskaber

»Jeg havde hørt alle mulige historier om Taastrupgaard inden. Du ved: Taastrupgaard det ene og Taastrupgaard det andet. Bandekrig 24 timer i døgnet. Men så flyttede jeg hertil,« siger Muhammed Mohammed, der er 31 år og arbejder i Københavns Lufthavn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Svendsen
Carsten Svendsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Tomsen

Måske det er nødvndigt med nogle dumme nedrivninger af almene boliger for at flertallet netop indser at gettoloven er præcist det, grænseløst dumt? Alt andet er sminkning, og vil blive tolket som en succes af kræfterne bag uden mindste selvransagelse om hvorfor og hvordan.
Akkurat som når der spares på hænderne i det offentlige og de tilbageblivende løber endnu hurtigere for at det hele ikke bryder sammen, hvilket kun får politikerne til at klappe hinanden på skuldrene og udbryde i fællesskab “se, det gik jo alligevel”

Dorte Sørensen

Hørte at Ole Birk Olesen (LA), Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med regeringen og DF forslår at boligselskaberne skal have 2 ventelister og lejlighederne skal udbydes heraf hver anden gang for at ALLE skal kunne komme i betragtning til en god billig lejlighed.
Hvad med at give folk fra den nye venteliste forrang til de nedrivnings truede områder. Herved kan områderne skånes for nedrivning og de folk der lige pludseligt uden at have stået på den oprindelige venteliste kan få en lejlighed. Det må da være et gode for alle. Derudover bremser forslaget heller ikke så meget på mobiliteten for folk i bebyggelsen , der ønsker en større eller mindre lejlighed men gerne vil blive boende i boligområdet.

De borgerlige hader bare almene boliger, fordi det er boliger der ikke kan spekuleres i, de kan ikke bruges til at vaske sorte penge hvide. Og så bor der en hel masse mennesker som ikke stemmer på Venstre. Fogh ville sælge dem. Løkker vil rive dem ned, og nu tager DF lejernes ret til at flytte internt, en rettighed som er lejerne dyreste ejendom, også selv om de har stemt på DF. Det gør de næppe igen.

Christian Schönbeck, Ebbe Overbye, Kim Houmøller, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Hvad har staten at gøre i den bestående almene boligmasse? Intet! Der er noget der hedder privat ejendomsret og den kan staten ikke disponere over uden, at opfylde kravene i Grundlovens § 73. Her er betingelsen at der skal være en almennyttig nødvendighed tilstede hvis staten skal gøre indgreb. Dét er der ikke her - kun en politisk.

Desuden er det at gå over stregen, når man foreslår at kontanthjælpsmodtagere og lignende uønskede ( af den regerende elite ) ikke må bo i "ghettoer". Man må bo hvor man vil - det er dansk lov ( 1992-04-29-L.285 ) at man frit må vælge opholdssted, når man har lovligt ophold i landet.

Strit dog imod og træk om nødvendigt regering og folketing for domstolene.