Kommentar

Krænkelsesguide: Følg disse fire trin, så er du altid på den sikre side

Det er vigtigt at skelne mellem krænkelser med vold og krænkelser af identitet. Den ene skal mødes af en retssag, den anden af en undskyldning. Lyt, forstå, sig undskyld og kom videre, foreslår to hvide akademikermænd ved CBS i dette debatindlæg
1. april 2019

Undskyld. Hvis du har krænket nogen, er undskyld en passende respons. Med et undskyld anerkender du ikke alene, at du er kommet til at krænke, men også at du forstår, hvordan det var en krænkelse. At krænkelsen var unødig.

Vi er begge hvide akademikermænd. Den ene af os husker fortsat med skam, dengang han positivt kommenterede sin tidligere kvindelige chefs påklædning. Det var til et møde. Alle øvrige deltagere var mænd.

Hun følte sig krænket over at blive genstand for en uvelkommen vurdering på en måde, der påvirkede hendes identitet og underminerede hendes autoritet.

Mødet sluttede. En skideballe og en undskyldning senere blev til en evig påmindelse om aldrig at gøre noget lignende igen. Chefen blev stødt på sin selvbestemmelse, sin ret til at bestemme sin identitet.

Det er ikke helt ligegyldigt, hvad for en type krænkelse, vi taler om. For der findes flere typer.

Er der tale om overgreb som eksempelvis fysisk vold, er rettens gang vejen frem. Det er et spørgsmål om skyld over for loven såvel som over for den krænkede. Består krænkelsen derimod i, at nogen er blevet stødt, er situationen en anden. Her hverken har eller kan vi have nogen klar retlig procedure. Oplevelsen af at være blevet krænket kræver ikke noget bevis.

En vigtig skelnen

Ordet ’krænke’ kommer fra det middelnedertyske krenken: at gøre svag. En krænkelse er med andre ord en handling, som gør nogen svag. En alvorlig sag. Når vi skelner, er det for at give plads til en følsomhed over for forskellige typer af erfaringer, der går ud over de strengt juridiske.

Krænkelsen af suverænitet er et overgreb med vold mod krop og sind. Her overskrider nogen kropslige grænser mod andres vilje. Vi vil kalde det for en værensmæssig krænkelse. Krænkelse af identitet, når vi måske endda uforvarende støder nogen, er en vold forvoldt på betydning. Det kalder vi identitetsmæssig krænkelse.

Vi skelner af en grund. Forskellige typer af krænkelse skal også imødekommes forskelligt.

Det passende svar på en anklage om værensmæssig krænkelse, overgrebet, er en retssag. En procedure, hvor vi kan placere ansvar og afgøre spørgsmål om skyld. Det kan afføde en straf og dermed en bestemt form for anerkendelse af, at handlingen var forkert.

Det passende svar på at have krænket en andens identitet er en samtale, som kan munde ud i en undskyldning.

Det er ikke hensigten med vores lettere distancerede og begrebslige skelnen at negligere betydningen af nogle former for krænkelse. Tværtimod. Alle former for krænkelse har netop betydning.

’Krænkelseskultur’ var med i opløbet om at blive årets ord i 2018 – i øvrigt i tæt parløb med ’identitetspolitik’. En hurtig søgning på nettet vidner om, at man kan føle sig krænket på andres vegne. Man kan også blive krænket over, at andre føler sig krænket. En slags andenordenskrænkelse.

Hvem husker ikke de mange krænkelsesparate, der følte sig stødt over, at »Den danske sang er en ung blond pige« kunne påvirke en af vores kolleger på CBS negativt?

Guide til krænkelse

Vi lever ikke i en krænkelseskultur. Om noget lever vi i et samfund, der er ved at lære sin egen mangfoldighed at kende. Og identitetspolitik er ikke noget nyt, al den stund at identitet er en integreret del af politiske kampe om omfordeling og anerkendelse ud fra forskellige gruppers interesser og ideer om, hvori det gode samfund består.

Derfor er den gyldne regel om at behandle andre, som man selv vil behandles, utilstrækkelig. Vi har alle forskellige subjektive standarder for, hvordan vi gerne vil behandles af andre. Af samme grund føler vi os krænkede over noget forskelligt. Den gyldne regel tager i denne sammenhæng udgangspunkt i vores egen navle og interesser. Det er håbløst.

Vi har et forslag til, hvordan man møder krænkelse. Følg disse fire på hinanden følgende trin.

Trin et: Lyt. Trin to: Forstå. Trin tre: Sig undskyld. Trin fire: Kom videre.

I tilfælde af at du møder en krænkelse, der gør ondt på identiteten, foreslår vi, at du reagerer med empatisk indlevelse. Hvordan oplevede den anden krænkelsen? Du behøver ikke være enig i vedkommendes oplevelse, men vi skylder hinanden at søge forståelse.

Hvis du kan mærke, at du krænker på en måde, der gør ondt på en andens identitet, er du tilbage i egen navle. Det er som sagt ikke det bedste udgangspunkt for at forstå andres oplevelser og heller ikke nogen særlig konstruktiv reaktion.

Har du selv travlt med at udbasunere din uforbeholdne holdning til en anklage om krænkelse, kan du ikke samtidig lytte og forstå. Hvis du derimod giver dig selv tid til at lytte og at få en forståelse for anklagen, kan du måske også bedre forstå, hvorfor et ’undskyld’ er både et passende og tilstrækkeligt svar.

Når du har fulgt de første tre trin, kan I begge komme videre med jeres liv.

Thomas Burø og Jannick Friis Christensen er forskere ved CBS og en del af forskningsplatformen Diversity and Difference.

For nylig vakte en artikel om kønsrepræsentationer på lyskurve stor debat i diverse medier. Men ingen andre en Kristeligt Dagblad selv havde problematiseret emnet. Den slags ikkehistorier skygger for den krænkelse, som faktisk finder sted.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

"Vi har alle forskellige subjektive standarder for, hvordan vi gerne vil behandles af andre. Af samme grund føler vi os krænkede over noget forskelligt. Den gyldne regel tager i denne sammenhæng udgangspunkt i vores egen navle og interesser. Det er håbløst."

Er det det? Så alle i hele verden bliver krænkede over noget forskelligt, og derfor skal vi kunne forstå og sige undskyld til alle verdens mennesker, uanset hvad de er blevet krænket over? Jeg er i den grad tilhænger af Trin 1, Trin 2 og Trin 4...

Men Trin 3 er jo absurd. Alle har netop forskellige standarder for hvad de føler krænker dem, og dermed også forskellige subjektive standarder for hvad der bør anses for krænkende. Den uudtalte præmis i artiklen, er at det altid er den krænkende parts subjektive standard der bestemmer om fire-trins-processen skal indledes eller ej. Er en ultra-konservativ religiøs person krænket af at to mænd kysser hinanden offentligt? Jamen, så skal de to homoseksuelle mænd sige undskyld for at have krænket.

At folk føler at de er blevet "gjort svage" af andre mennesker, er kun noget den anden part skal undskylde for, hvis det kan argumenteres for at "gerningsmandens" ord eller handling entent bevidst søgte at krænke, eller at ord/handlingen bredt ville være blive tolket som krænkende af samfundet (f.eks. en turist der kommer til at krænke en anden persons ære uden at vide det).

Man bør naturligvis lytte til dem, der føler sig krænkede. Man bør prøve at forstå hvorfor de føler sig krænkede. Men man bør ikke per definition acceptere deres følelser som "rimelige". Nogle gange har man ret, nogle gange har man ikke.

For at tage udgangspunkt i mig selv - jeg har angst og social angst. Det er irrationelt og det indebærer en masse forestillinger om hvad jeg tror folk tænker (som regel noget negativt). Skal de mennesker jeg i tidernes løb har forestillet mig har haft slette tanker om mig, undskylde for deres utallige "krænkelser"? Ville det være godt for mig selv, og for samfundet, hvis alle omkring bekræftede mine forestillinger om andre menneskers motiver og følelser bag deres ord og handlinger, og ignorerede hvad de faktisk selv tænkte og følte?

Nej, tak. Det ville jeg hverken ønske for mig selv, for dem, eller for samfundet. Lyt, forstå, men søg og tilbyd kun en undskyldning hvis du faktisk er enig i, at du faktisk HAR krænket. Ellers er din undskyldning intet andet end en "medlidenhedsundskyldning". Det bliver en undskyldning der gør svag. En undskyldning der krænker.

Finn Jakobsen, Jens Toft, Katrine Damm, Steen Obel, Niels Duus Nielsen og Martin Kristensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Der skulle naturligvis have stået "den krænkede part" i det tredje afsnit. Og jeg burde have specifieret indledningen af tredje afsnit med: "Men Trin 3 som generel regel.."

Man kan også helt undgå mennesker man formoder kunne blive krænket af ens normale omgangstone. Dermed undgås at vedkommende blive krænket og samtidig at ens egen ytringsfrihed bliver krænket. For nogle kan det godt være bedre end konstant at skulle gætte en persons følelser.

Martin Kristensen

Meget enig med den første kommentar. Hvis nogen har noget at indvende mod ens udtalelser eller ageren (ikke vold, naturligvis) så giver det god mening at lytte til dem og forstå problemet. Men jeg forbeholder mig ret til at bede dem stikke piben ind uden en undskyldning hvis det er min oprigtige mening eller at udtrykke at det er ærgerligt, at de er krænkede, men det er noget de selv må arbejde med, hvis det er sådan det hænger sammen.

Lige så vel som Brian på bodegaen ikke skal have en undskyldning fordi man har "kigget på hans dame" så skal Sarah Elizabeth fra Nordiske Kønsstudier ikke have en fordi man har udført "mikroaggressioner" med sine ord. Det ville åbne døren på vid gab til at bruge krænkethed som våben overfor tankevirksomhed og uenighed.

Randi Christiansen

Det menneskelige kollektiv er krænkende. Mod sig selv og mod sine omgivelser.

Vi befinder os på fundamentet af et krænkelsesimperie, der er ved at styrte sammen over os.

Nogen af de allerværste krænkere er israel og dets supporter usa. Som krænker vores retfærdighedssans på det allergroveste med deres overgreb på og tyveri af palæstina.

Bagved disse krænkere er pengene - følg deres slimede spor og find de ansvarlige.

De miljø-og socioøkonomiske overgreb er krænkelse af min intelligens og mine menneskerettigheder og udtryk for en overvældende dumhed, som truer menneskehedens eksistens.

En opvågnen er i gang, men det går for langsomt, måske er det for sent. Det siger dr. guy mcphersson, at det er. Vi er grundkrænkede.

På min opslagstavle hænger et postkort med et billede af en Buddha med følgende opfordring:

"Before you speak,
let your words pas
through three gates:
Is it true?
Is it necessary?
Is it kind?"

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Nu, hvor alle og enhver kan kalde sig livsstilsekspert, skulle man måske overveje at blive krænkelsescoach. Der er gode penge at tjene, for skal man tro aviserne, er krænkelse blevet det helt store luksusproblem. Jeg tilbyder hermed min ekspertise under sloganet: "Krænk din nabo, før han krænker dig!"

Henrik Brøndum, Flemming Berger, Peder Bahne, Ole Arne Sejersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"Hvem husker ikke de mange krænkelsesparate, der følte sig stødt over, at »Den danske sang er en ung blond pige« kunne påvirke en af vores kolleger på CBS negativt?"

Citatet er et fint tilløb til at tage stilling til de udtryk for krænkelse, der egentlig bare er en udnyttelse af uskrevne regler om fair play. Altså når man foregiver at være krænket over adfærd, der hverken er ment som en krænkelse eller rent faktisk er stødende, men som kan være en opportun anledning til at skaffe sig opmærksomhed, forståelse og eventuelt undskyldninger.

Hvorfor blev dette tilløb ikke rigtigt til noget?

Hvis man virkelig ønsker at gøre noget for krænkede, så er dette problem nok det som kan gøre mest praktisk forskel og sikre en mere anstændig verden at leve i for alle de som reelt, lever med krænkende oplevelser.

@Niels Duus
Jeg vil anbefale dig varmt og ubetinget. Tænk på mig, når millionerne begynder at trille ind. En så god ide burde pay back big time :)

Lars Steffensen

"Din logik er god nok, men historien forløber ikke logisk."

For kryptisk til min simple hjerne.. :)
Hvad tænker du?