Kommentar

Lad være med at gå i panik over, om unge vælger erhvervsskolen eller gymnasiet

Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg
Tømrerlærlinge på Herningsholm Erhvervsskole.

Tømrerlærlinge på Herningsholm Erhvervsskole.

Tine Sletting

12. marts 2019

Det er et års tid siden, jeg blev valgt ind i byrådet i Nyborg Kommune, og i januar satte jeg mig for første gang i stolen som formand for kommunens Skole- og Dagtilbudsudvalg.

Siden har det igen og igen slået mig, hvor absurd mange politiske ambitioner vi har for børn og ikke mindst unges præstationer.

Jeg er glad for, at der både er lands- og lokalpolitisk enighed om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men jeg er langt fra enig i vejen derhen. Den er nemlig brolagt med endeløse målinger og stram styring af unges vej gennem uddannelsessystemet.

Uanset hvordan unge vælger uddannelse, er det enten for meget eller for lidt, men altid forkert. Voksne – og politikere især – stiller umulige krav til unges nulfejlsvalg.

Det er ikke svært at få den tanke, at vi er mere optagede af målopfyldelse end af at understøtte unge i at gøre deres egne valg. De modnes ikke af politiske målsætninger, men gennem de til- og fravalg, de laver.

Da jeg begyndte i gymnasiet tilbage i 90’erne, kunne det næsten ikke blive finere. Jeg havde brudt min sociale arv og var rykket frem i bussen. Og da jeg blev kandidat fra universitetet et årti senere, var min præstation næsten en helgenkåring værdig. Sikke en præstation. Sikke et socialt spring.

Forkerte forventninger

I dag er vi så vendt på en tallerken. En studentereksamen kan også blive lige fin nok, hvis vi skal tro den politiske debat.

Nu er det fineste, man kan blive, nemlig tømrer eller elektriker. Eller hvad som helst, der foregår på en erhvervsskole.

Vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, fordi vi har besluttet os for, at det er der, fremtidens job ligger. Og det, på trods af at vi aldrig har haft held med at forudsige, hvad fremtidens arbejdsmarked efterspørger.

Siden vi besluttede, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, har vi skovlet dem ind på gymnasierne. Og nu, hvor vi nærmer os målet, begynder vi så at slå unge i hovedet med deres uddannelsesvalg.

For nu vil vi have dem væk fra gymnasierne og ind på erhvervsskolerne. Politikerne river sig selv i håret: Hvorfor er det så svært at få unge til at gøre, som vi siger, og vælge en erhvervsuddannelse?

Det har jeg to helt banale forklaringer på.

For det første er de unges forældre vokset op i en tid, hvor vejen til et bedre liv gik gennem et ryk op ad uddannelsesrangstigen, og der var ingen tvivl om, hvordan den rangstige var skruet sammen. Det er den gruppe af forældre, jeg selv tilhører.

Min far var gået ud af 7. klasse. At jeg fik en studentereksamen og fortsatte på universitetet, gjorde mig til mønsterbryder. En af den tids helte. Derfor er det nærmest en kamp mod vindmøller, når politikerne nu forsøger at overbevise forældre og deres unge om, at gymnasiet og erhvervsskolerne er lige fine.

For det andet har det til alle tider været sådan, at jo mere de voksne peger i en retning, jo mere får unge lyst til at gå i den modsatte retning. Derfor skal politikerne holde op med at prædike og i øvrigt lade være med at gå i noget nær panik over de valg, unge træffer.

Lad unge vælge selv

Alle unge skal have mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Selvfølgelig. Men vi hverken kan eller skal detailstyre eller effektivisere unges uddannelsesvalg. For den politiske opmærksomhed handler desværre mindst lige så meget om at undgå, at unge vælger omveje. Det koster samfundet penge, når unge vælger forkert eller slet ikke vælger en uddannelse.

Kontrollen af unges uddannelsesvalg handler i den grad om at maksimere unges nytteværdi i samfundet. Vi forventer, at de tager en uddannelse for at blive gode samfundsborgere, der bidrager økonomisk til statskassen. Det handler ikke om, hvad du har lyst til, men om hvad samfundet har brug for.

Men vores opmærksomhed burde i langt højere grad rette sig mod, hvordan vi lærer børn og unge glæden ved at tilegne sig ny viden livet igennem.

For nu at blive i New Public Management-retorikken viser den investering sig formentlig at være langt mere værd end tidens rigide forsøg på at kontrollere det ukontrollerbare med kampagner, målplaner og detailstyring.

Vi skal vise de unge den tillid, at de selv er i stand til at tage kloge og mindre kloge valg og lære af dem undervejs, præcis som generationer før dem har gjort.

Suzette Frovin er byrådsmedlem for SF i Nyborg Kommune

Færre unge søger ind på landets erhvervsskoler, viser tal. Tilbagegangen er dog ikke ligeså voldsom, som dengang adgangskravet om minimumkarakteren 02 i fagene dansk og matematik fra folkeskolen blev indført, pointerer den socialdemokratiske erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye. Billedet viser elever på mekanikerskolen i Hvidovre.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
Bjørn Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er faktisk en problematisk forskel, som fremgår tydeligt af de debatter, der nu føres i åbenhed: gymnasiet er det eneste sted, der giver redskaberne til at være en myndig og deltagende borger i vores fællesstyrede demokrati. Så der skal simpelthen ske noget på den front tidligere i uddannelsesforløbet, hvad jeg har forstået. at der nu også lægges op til med et nyt folkeskolefag (bedre sent end aldrig).
Indoktrinering! råber nogle formodentlig straks, men der er tale om det modsatte: et værn imod at blive løbet overende af folk, der lyver folk op og ned ad ryggen for fortsat at kunne besidde al magten, rigdommen og herligheden over de små mennesker i samfundet. Det er kun blevet værre, fordi vi jo også har forringet gymnasiet og i det hele taget indført en eller anden grad af kasernedisciplin, vi i min ungdom var lykkeligt forskånede for.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Lars Løfgren og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Suzette Frovin

Vi kunne jo starte med at bevilge samme taxametertilskud til sammenlignelige uddannelser. F. ex. samme taxametertilskud til STX & HHX.

jens peter hansen

Hvorfor nu ikke gøre et 12 årigt skoleforløb obligatorisk. Så kan de unge efter 9. vælge sig ind på forskellige retninger, hvor der ikke behøver at være vandtætte skotter imellem forløbene. At gymnasiet skulle være det eneste sted, der giver redskaberne til at være en myndig og deltagende borger i vores fællesstyrede demokrati, synes jeg er noget vrøvl. Med buh'eriet på Ørestads gymnasiet in mente forekommer det mig at eleverne havde visse vanskeligheder med hensyn til det fællesstyrede demokrati. Hvad var det for redskaber eleverne brugte som viste deres deltagelse som myndige borgere ? Fællesråberiet ?

Claus Bødtcher-Hansen

12/mar/2019

Hej Suzette Frovin,
tak for et godt debat-oplæg vedr. de
unge menneskers vej op gennem livet :-) ...

Unge mennesker (m/k) skal jo ikke bare
reduceres til at blive nyttige arbejds-dyr :-) ...

De unge skal, som alle vi andre, støttes i at
finde deres egen vej frem og op gennem livet :-) ...

De unge har sikkert selv bevidste og ubevidste
forbilleder og mål for, hvad de gerne vil være :-) ...

Så spørgsmålet er: Hvad har du lyst til at blive, skat :-) ?

Venlig hilsen
Claus