Læserbrev

En lussing er ikke uskyldig – heller ikke når den stikkes af Birgitte Nyborg i Borgen

Det er ikke kun grov vold på film, vi bør sætte spørgsmålstegn ved. Alle de 'uskyldige' lussinger i danske dramaer understøtter en moralsk accept af simpel vold, skriver Lars Sørensen i dette debatindlæg
13. marts 2019

Informations serie om filmvold fokuserede mest på den grove og ekstreme vold. Ligesom Tom & Jerry-tegneserievold er den slags vold så adskilt fra virkelighedens hverdag, at folk næppe får ændret deres moralske grænser vedrørende vold ved at se den.

Jeg er mere betænkelig ved den simple vold, som hyppigt vises i dansk drama uden at blive problematiseret. F.eks. i serien Borgen, hvor den kvindelige partiformand straffer en medarbejder med et hårdt slag i ansigtet.

En hård lussing, som det tidligere var lovligt at anvende af skolelærere og forældre. Nu er det dog klart ulovligt og straffes typisk med to til fire ugers fængsel.

I Borgen var der ingen reaktion fra kollegerne, ingen personalesag og ingen politianmeldelse.

Med det store fokus, der er på vold i parforhold og på arbejdspladser, er det påfaldende, så hyppigt og uproblematisk, lussingvold forekommer i dansk drama. Tilsyneladende så naturligt, at mange filmproducenter slet ikke er opmærksomme på, at de laver et voldsaccepterende drama, når de inkluderer lussingvold som uskyldigt dramaturgisk virkemiddel.

Når lussingvold hyppigt vises uden at blive problematiseret, kan det være med til at vedligeholde en implicit moralsk accept af simpel vold. Og så bliver voldstilfælde måske slet ikke anmeldt, selv om de burde blive det.

Voldsofferet kan finde det naturligt og dermed være blind for, at det er vold, de er blevet udsat for – eller være bange for at blive til grin og blive kaldt tøsedreng (ved filmisk lussingvold, som ikke problematiseres, er det altid en kvinde, der slår en mand).

Det er på tide at opdatere de moralske grænser for simpel vold i dansk drama. Her burde vold aldrig være et uskyldigt, naturligt eller underholdende virkemiddel.

Lars Sørensen, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Nu er det at vise noget ikke nødvendigvis det samme som at legitimere det. Når der stikkes en lussing i en relativt realistisk serie, hænger det vel sammen med, at den slags kan forekomme i virkeligheden. Lars Sørensen har ganske ret i, at den ofte ret simple, realistiske vold virker langt stærkere end den overdrevne, koreograferede og æstetiserede ditto, og derfor er virkningen snarere chokerende end indbydende.
Under alle omstændigheder må det vel være en kunstnerisk vurdering, hvilket mål af realistisk vold, historien kræver, hvad enten det er "Borgen" eller " Brothers in Arms", vi taler om.

Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

I mine unge dage, da hormonerne rasede, er det da lykkedes mig at indkassere et par lussinger, uddelt af ellers fredelige kvinder, der følte deres ære gået for nær. For mig betød det hver gang, at jeg kortvarigt blev ædru og indså, at man ikke ustraffet klapper en smuk kvinde i måsen.

Der er vold, og der er grov vold. Det er selvfølgelig aldrig okay at slå et barn eller en medarbejder, og hvis sagen er som beskrevet, burde fru Nyborg da meldes til politiet. Havde det i stedet været en eller anden mand, der gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinden, ser jeg ingen grund til forargelse. Drifter kan være svære at styre, og drifternes ejermand skal af og til hjælpes lidt, for at fornuften igen kan overtage styringen.

Er jeg gammeldags, så?

En magtfuld radikale Birgitte Nyborg-lussing til en magtesløs er vel et kunstnerisk greb man har brugt for at beskrive sproglige "lussinger" til f.eks. dagpengemodtagere som: sådan er det jo......