Kronik

Et marked uden moral er en pervers fortolkning af liberalismen

Simon Gardner Mogensens påstand om, at markedet er og bør være renset for moral, er både forsimplet og farlig. Så længe markedet har eksisteret, har dets velhavere beriget verden med kultur, almisser og moralsk førstehjælp. Og erhvervslivet har stadig brug for at være opmærksom på moral
Velhavere har altid kastet millioner af kroner efter nyttige og humane formål, skriver Dennis Nørmark, forfatter og borgerligt liberal kommentator. A.P. Møller Fonden har doneret penge til at styrke folkeskolen, museer og Cykling uden alder (billedet). Alligevel er Maersk venstrefløjens evindelige prygelknabe, siger Nørmark.

Velhavere har altid kastet millioner af kroner efter nyttige og humane formål, skriver Dennis Nørmark, forfatter og borgerligt liberal kommentator. A.P. Møller Fonden har doneret penge til at styrke folkeskolen, museer og Cykling uden alder (billedet). Alligevel er Maersk venstrefløjens evindelige prygelknabe, siger Nørmark.

Nanna Navntoft

6. marts 2019

Det er en meget interessant karakteristik af markedet og kapitalismens natur, man kan læse hos Simon Gardner Mogensen i hans kronik i Information den 26. februar.

»Markedet er en institution, som i sit stadfæstede eksistensgrundlag er renset for moralske dispositioner,« skriver Mogensen, og derfor bør ingen komme og bede industrien og forretningsejerne om at opføre sig ordentligt. Det er nemlig imod »den individuelle egeninteresse«, der er »markedets primære drivkraft, dets dyriske drift«. Godt nok løfter kapitalismen kollektivet ud af fattigdom, men det står i virkeligheden i »kontrast« til denne natur.

Derfor skal man ifølge Mogensen ikke stille krav til, at virksomhederne har samfundet for øje. Ingen krav om, at virksomhederne skal spilde tiden på at gøre godt ude i samfundet med forloren CSR-politik eller kønskvoter i bestyrelsen. Det vil nemlig være et rent forræderi mod kapitalismens kultur, der netop ved sin dyriske egeninteresse skaber velstand ved at være uanfægtet af moral.

Mogensen, der læser erhvervsøkonomi og filosofi, er et meget godt billede på den fanatiske og historisk blinde betragtning omkring marked og kapitalisme, som desværre har inficeret visse borgerligt liberale kredse, der har stirret sig blinde på en både forsimplet og farlig måde at betragte markedet på. Lad os tage det forsimplede først.

Forsimplet lommefilosofi

Mogensens betragtninger bygger på et forsøg på at skabe en »renset« kontrast mellem marked, individualisme og den brutale og »dyriske« egeninteresse på den ene side, og så alle de blødsødne og moralske interesser, der pakker markedet ind og truer med at kvæle det uden for.

Når først det snit er skåret rent nok, kan man læne sig tilbage og hævde, at grådighed og egoisme er godt, og at folk, der hævder noget andet, bare er med til at sætte en stopper for væksten med deres moraliserende tiltag. Alle de svage mennesker, der ønsker at sætte en stopper for de stærkes storhed.

Det er et ekko af Ayn Rands lommefilosofiske betragtninger og hyldest til selviskheden. Den slags tanker er besnærende, fordi de skærer virkeligheden til i klare kontraster. »Ondt« er godt, og »godt« er ondt, og så kan alle humanisterne bare klappe i. Desværre er virkeligheden en anelse mere mudret.

For det er ikke, fordi virksomhederne er blevet forurenede af en slags humanistisk slavemoral, at de forsøger at bidrage til en bedre verden igennem andet end vækst og arbejdspladser.

Så længe markedet har eksisteret, har dets velhavere nemlig beriget verden med kunst, kultur, almisser og moralsk førstehjælp. Det var private mæcener, der støttede kunsten, indtil vi fik staten som altoverskyggende mæcen.

Enhver, der er vokset op i mindre samfund, vil vide, at det er erhvervslivets spidser, der igennem Rotary Club og andre private initiativer sendte byens talentfulde og mindrebemidlede på studieophold i det store udland. Lokalmiljøet i små flækker blev holdt oppe af de lokale kapitalisters ønske om at spendere lidt penge til sponsorater og fattighjælp. I dag noget som staten har monopol på.

Moralsk ansvarlig kapitalisme

Den amerikanske, demokratiske senator Elizabeth Warren har med god ret efterlyst den ansvarlige kapitalisme, fordi den uansvarlige kapitalisme i 00’erne var med til at sende tusindvis af mennesker fra hus og hjem. Den kapitalisme, som Mogensen intet udestående har med, fordi den bare følger sin natur.

Men den moralske kapitalisme findes stadig, fordi den gudskelov ikke lytter til råd fra folk som Simon Gardner Mogensen. Den findes i Bill Gates-fondens vaccinationsprogrammer, og den viste sit ædle ansigt, da Maersk sidste år gik benhårdt ind og afsatte Danske Banks bestyrelsesformand og indsatte en anden med større moralsk habitus.

Maersk er venstrefløjens evindelige prygelknabe, men koncernen har ikke desto mindre kastet millioner af kroner efter nyttige og humane formål igennem tiden. Fordi Maersk ser sig som en del af samfundet og ikke som en kontrast til det. Fordi Maersk insisterer på at udleve i sin praksis, det som Mogensen kalder »en misforstået tilbøjelighed til at anvende det moralske og etiske kompas«.

Som Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla udtalte det på koncernens vegne:

»Danske Bank skal opføre sig ordentligt og have sine værdier på plads. Og dermed mener jeg tillid og ordentlighed, og det var noget, min farfar gik op i, helt tilbage, da engagementet i banken begyndte i 1928«.

Maersk koncernen har altså i snart et århundrede ignoreret anbefalingen fra folk som Mogensen, der direkte mener, at den slags etiske tiltag er »en aktiv afmontering af kapitalismens evne til at gøre os rigere og friere«.

Det er mærkeligt, for det er sådan set gået Maersk-koncernen meget godt.

Jurister mod jurister

Mogensens analyse er altså historieløs, så det basker. Hvis kapitalismen før i tiden kun havde tænkt på sig selv, havde vi hverken haft Carnegie Hall eller Glyptoteket. Vi kan derfor prise os lykkelige for, at kapitalisterne igen og igen forråder deres sande natur. Selv om Mogensen muligvis væmmes ved tanken om, hvor uordentligt og rodet det er for hans simple verdensbillede, at brygger Jacobsen kunne finde på at begå den slags altruistisk afvigelse fra egeninteressens lysende sti.

Og her kommer vi så til det farlige ved Simon Gardner Mogensens firkantede forståelse af virkeligheden. For når markedet er naturligt amoralsk, må staten svare igen. Hvidvasksagen i Danske Bank skyldes ifølge kronikøren »svag lovgivning« og ikke dårlig moral.

For at Mogensen kan fastholde sit nuanceløse syn på det naturligt egoistiske marked, må vi altså opbygge et statsapparat, der kan holde kapitalismen i skak igennem flere kontrolsystemer. Det er altså svaret på problemerne: En juridisk krig imellem staten og virksomhederne. Jurister over for jurister.

Hver gang markedet med sin naturlige drift finder et skattehul, skal vores stat blot opruste med paragraffer, undersøgelser og dokumentationskrav. Således kan vi fortsætte en lavine af pseudoarbejde, hvor vi kontrollerer hinanden i et absurd våbenkapløb, bare for at folk som Mogensen kan fastholde deres ideologisk krystalklare og forsimplede blik på virkeligheden.

Det dyriske instinkt ender således med alles kamp imod alle. Alt sammen dyrere for både erhvervslivets kunder og skatteyderne.

Ungt forsøg på analyse

Der findes desværre alt for mange umodne liberale ånder, der har læst sig blinde på Adam Smiths enestående Wealth of Nations, hvori der forbilledligt argumenteres for selvinteressens evne til at skabe velstand igennem markedets usynlige hånd. Desværre har de glemt også at nærlæse det andet tankevækkende hovedværk om The Origin of Moral Sentiments, hvori Smith argumenterer for menneskers grundlæggende moralske og sympatiske indstilling til hinanden.

Sympatien er noget, vi alle har lod og del i, det er ikke kun noget, der garanteres af staten. Også forretningslivet har brug for at være opmærksom på moral.

På den måde bliver Simon Gardner Mogensen, der også er medlem af Liberal Alliances Ungdoms politiske udvalg, et nærmest komisk eksempel på den pervertering af liberalismen, der desværre eksisterer i den slags kredse.

Med fare for at lyde som den sure gamle mand, jeg uden tvivl er ved at udvikle mig til, kan jeg ikke se Mogensens kronik som andet end et sørgeligt eksempel på den simple og sort-hvide samfundsanalyse, man bliver optaget af som ung, fordi den anviser klare og utvetydige løsninger på problemerne.

Men virkeligheden og markedet er gudskelov en del mere flertydigt og komplekst, end man kan læse ud af Mogensens forsøg på en analyse.

Dennis Nørmark, forfatter og borgerligt liberal kommentator

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Morten Lind
  • Benno Hansen
  • Espen Bøgh
  • Henrik Günther
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jørn Andersen
  • Ervin Lazar
  • Caspar Christiansen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben K L Jensen
  • Steffen Gliese
  • Torben Ethelfeld
  • Mogens Fosgerau
  • Henning Kjær
Kim Folke Knudsen, Morten Lind, Benno Hansen, Espen Bøgh, Henrik Günther, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Ervin Lazar, Caspar Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Torben Ethelfeld, Mogens Fosgerau og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe markedet har eksisteret, har dets velhavere udpint jordens resurser, forurenet miljøet og forsøgt at slavegøre deres medskabninger til egen fordel.
Moral er lige så fraværende som tilbøjeligheden til at svare skat.

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Curt Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Vous, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Steen Obel, Bjarne Sinkjær, Jens J. Pedersen, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
David Engelby

“En 1999-afsløring af A.P. Møller-samarbejde med nazisterne udløste salg af Berlingske-koncernen og særbevilling til historikerundersøgelse af erhvervslivets rolle under besættelsen” Information 20.4, 2005.

Morten Lind, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Steen Obel, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Hvis man ser egeninteresse og etisk adfærd som hinandens modsætninger, er der noget, man ikke rigtig har forstået. En velforstået egeninteresse vil få en til at opføre sig ordentligt, fordi samfundet ellers bliver meget utrygt.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Mette Eskelund og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ja, der har altid, heldigvis, været undtagelser som bryggeren, Augustinus, Medicierne etc., men det forbandede er at de netop er undtagelser.

Morten Lind, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Krummerne fra de riges bord stammer fra de fattiges brød.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Mads Troest, Britta Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Steen Obel, Katrine Damm og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Dennis Nørmark har ret i, at Simon Gardner Mogensens standpunkt er uholdbart, men når han, Nørmark, hylder den moralske kapitalisme, glemmer han at spørge, hvor al den rigdom, de moralske kapitalister gør godt med, kommer fra. Desuden, og med al respekt for, at at kapitalejere subjektivt set kan være både velmenende og fornuftige, overser Nørmark, at deres berigelse af verden med "kunst, kultur, almisser og moralsk førstehjælp" også (ingen nævnt og ingen glemt) har været forsøg på imødegå kritik af og "yderligtgående" reaktioner på de forhold, kapitalismen har indebåret og indebærer, moralsk aflad for at afbøde kritik af for eksempel manglende skattebetaling og lignende, eller opbygning af en myte om dem selv som en kulturel og moralsk elite.

Man kan selvfølgelig sige, at moralsk kapitalisme er bedre end amoralsk, dens motiver til at være moralsk uanset. Men den har nu aldrig opvejet skævhederne i kapitalismen og vil aldrig kunne gøre det. Giver forretningen ikke overskud, med alt hvad det forudsætter og indebærer, er der ingenting at berige verden med.

Morten Lind, Torben Skov, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Elisabeth Andersen, Palle Raabjerg, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Steen Obel, Steffen Gliese, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Hvis samfundenes ledere ikke vil regulere markedet på alle fronter, kan vi godt glemme at redde jordens klima.

Kim Folke Knudsen, Torben Skov, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Sandt nok er markedet ikke moralsk, og det har aldrig været virksomhederne som tog samfundets interesser i betragtning. Det var individer, nemlig virksomhedernes ejere. Mennesker har moral. Det har virksomheder ikke. Så Mogensen har ret, det kan ikke forventes at markedet udviser moral. Det kan til gengæld forventes at de individer som ejer virksomhederne følger moralske regler såvel som love, for at beskytte deres eget ry og for at kunne leve med deres personlige samvittighed. Jo længere virksomhederne kommer bort fra individuelt ejerskab, des mere fjollet forekommer det at forvente at de skal opføre sig som personer.
Men Mogensens tror at markedet alene har skabt velstand.
Vi har da ellers altid haft et marked, ikke? I tusinder af år skabte markedet bare ikke velstand som vi kender den nu, i særdeleshed i de lande hvor "politikernes fordeling af velstand" har været mest gennemført. Det er denne fordeling som har skabt vores nuværende marked. Det er et marked vi aldrig har set mage til, fordi så mange individer i samfundet, takket være fordelingen, har adgang til markedet, har ressourcer til at påvirke markedet, og skaber vækst i markedet. Uden fordeling ville markedet skrumpe ind til det, vi kendte før industrien skabte en arbejderklasse, og arbejderklassen skabte fagbevægelsen, og fagbevægelsen opnåede fordeling: vi ville have et lille marked, små virksomheder, nogle luksusgoder og masser af fattigdom.

Kurt Nielsen, Peter Knap, Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Ib Gram-Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kapitalismen skal tøjles og opdrages af samfundet. Virksomhederne har kun en værdi-måler: flest kroner i kassen. Virksomhederne skal reguleres, så vi undgår "working poor" (læs ex. Amazon), så jordens/havets værdier giver velstand til samfundet (læs ex. kvotekonger) osv. At virksomheder drives dygtigt, med overskud, som omsættes til glæde for samfundet (Glyototeket, Operaen osv.) er en prisværdig bonus. Skattebetaling skal rangeres højere, for så spredes nytteværdien af disse, til langt over i Vestjylland!

Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Historien om det moderne Danmark er jo, at vi var heldige, til vi ikke var det mere!
Vi var heldige at have politikere, der tjente en sag og ikke sig selv, i det meste af det 20. århundrede, vi var heldige at have erhvervsfolk med forståelse for pligten til at give tilbage til det samfund, man havde profiteret på.
Men henimod slutningen af århundredet gik det galt, og vi løb fra vore traditioner på næsten alle områder. Det er imidlertid tydeligt, at grunden til den relative fred i samfundet stadigvæk er, at mange ikke har opdaget det skift, der umærkeligt skete fra indbyrdes solidaritet til benhård egoisme.

Kim Folke Knudsen, P.G. Olsen, Egon Stich, Torben Skov, Herdis Weins, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Mads Aagaard, Steen Obel, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Hvem er egentlig værst, den kyniske kapitalist, der bare profit for øje, eller den altruistiske kapitalist, der gerne vil gøre verden til et bedre sted, imens han tjener penge på det.

Jeg synes dette citat fra en gammel tekst af Oscar Wilde, giver et rigtig godt svar:

"The majority of people spoil their lives by an unhealthy and exaggerated altruism – are forced, indeed, so to spoil them. They find themselves surrounded by hideous poverty, by hideous ugliness, by hideous starvation. It is inevitable that they should be strongly moved by all this. The emotions of man are stirred more quickly than man’s intelligence; and, as I pointed out some time ago in an article on the function of criticism, it is much more easy to have sympathy with suffering than it is to have sympathy with thought. Accordingly, with admirable, though misdirected intentions, they very seriously and very sentimentally set themselves to the task of remedying the evils that they see. But their remedies do not cure the disease: they merely prolong it. Indeed, their remedies are part of the disease.

They try to solve the problem of poverty, for instance, by keeping the poor alive; or, in the case of a very advanced school, by amusing the poor.

But this is not a solution: it is an aggravation of the difficulty. The proper aim is to try and reconstruct society on such a basis that poverty will be impossible. And the altruistic virtues have really prevented the carrying out of this aim. Just as the worst slave-owners were those who were kind to their slaves, and so prevented the horror of the system being realised by those who suffered from it."

Ib Gram-Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen Obel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Bag 'markedets dyriske drifts' virke, langt i de meste, farligste og samfundsfjendtlige tilfælde stå aktionærernes ansigtsløse og ansvarsløse pøbel, også i dag. Altså den fuldstændig menneskelige grådighed. Efter min mening.

Torben Skov, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Forskellen på filantropi og almene sociale rettigheder er, at det offentlige sociale sikkerhedsnet ser på, HVAD man er - er man fattig eller rig, er man syg eller rask, har man et objektivt behov for hjælp eller ej? Filantropi derimod ser på HVEM man er, og vurderer hvem, der skal have en almisse, ud fra kriterier, som ikke er gennemsigtige, og - frem for alt - som ikke er almene.

"Dovne" Robert kunne udøve sin ytringsfrihed uden at få frataget sin kontanthjælp, så længe han opfyldte de gældende kriterier. Ville han fortsat have modtaget almisser fra de riges bord efter den smædekampagne, han blev udsat for? Jeg tvivler. Da Berlingeren udøvede sin pressefrihed blev avisen jo solgt af den store mæcen og filantrop, som følte sin ære gået for nær. Hvorfor tro, at oprørske fattigrøve, som åbent kritiserer kapitalismen og dens fetish "markedet", vil få hjælp? Allerede nu efterlyser borgerligheden "taknemmelighed" fra os udsatte borgere - som om social hjælp var en gave og et privilegium. Social støtte og hjælp er en rettighed, som man selv har været med til at finansiere, og som man derfor ikke behøver at takke for at få. Almisserne har man også været med til at finansiere, blot er uddelingen af disse almisser fuldstændig arbitrær.

PS: Det morer mig altid at se "markedet" omtalt i bestemt form, ental. Det næste bliver vel, at det bliver påbudt at skrive "Markedet" med stort "M", på samme måde, som "Gud" skrives med stort "G" - og folk som insisterer på at have andre guder end markedet, kan selvfølgelig ikke komme i betragtning, næste gang, der deles almisser ud. For så kan de lære det!

Ib Gram-Jensen, Torben Skov, Steffen Gliese, Flemming Berger, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Steen Obel, Peter Beck-Lauritzen og Palle Raabjerg anbefalede denne kommentar

Tillad mig at begynde et helt andet sted her, nemlig i en lille flække, eller rettere landsby, jeg, sammen med mine forældre voksede op i; det var i 1970'erne sådan cirka midtvejs mellem Skanderborg og Aarhus. I den kommune, vi boede, mine forældre, og jeg, i 1970'erne, var der noget, der lignede Rotary; mine forældre var medlemmer her. Og det var fordi de ejede, eller rettere min far ejede en kjolefabrik, som min mor dygtigt bestyrede :)

Og ja, Dennis Nørmark, og andre - det var de klubber her, der i 1970'erne, i industri og handels-kapitalismens tidsalder i DK, også kaldet fabrikantens tidsalder, i DK, sendte unge mennesker på udvekslingsrejser til fjerne lande, måske gav lidt kroner og øre i støtte til missionærer mm. til Afrika,
sponsorater til forboldklubber samt hjalp spejderne med at samle game aviser ind, så de kunne få nogle penge til deres aktiviteter mm. Det var handels-kapitalisten, industri-kapitalisten, grosseren, m.fl. der i 1970'erne gjorde alt dette! Man kunne også kalde det for den enkle vareproduktions-måde, hvor alle penge, som fabrikanten f.eks. tjener geninvesteres i virksomheden og meget få penge (kroner, yen, dollars mm), om nogen overhovedet, bliver udbetalt til aktionærer, investorerne mm. i virksomheden.

Sammenlign nu dette med Carsbergs topchef en hollander, hvis efternavn er Hart, og som i JP Erhverv for nogle år siden udtalte, at han med sindsro lukkede et par tapperier i DK - hvorfor? Ikke for at organisere bedre, eller geninvestere, men for at virksomhedens aktionærer mm. kunne få en dividende, profit, fortjeneste (eller hvad man nu kalder det) på 10 procent i stedet for på 5 procent. Det kan også have været 15 procent i stedet for 8 procent, men meningen er helt klar her; griskhed, grådighed, sættes her i højsædet - så s.... være med medarbejderne.....så længe vi her i toppen kan få vores bonus x antal millioner kroner! Og desuden lave adskillige krumspring så f.eks. Carlsberg ikke betaler så meget i skat i DK, eller jeg, Cee'st Hart, næsten ikke betaler skat i DK! eller Holland!

Det er der, der er den moderne virkelighed udi kapitalismen her; hver eneste kroner, en virksomhed får ekstra - næsten - i dag - går aldeles ikke til geninvestering i virksomheden, den går til profit til aktie-ejerne, investorerne mm. Medmindre altså at virksomheden er personligt ejet, eller har en personlig ejerkreds bag sig, for den virkelige kapitalisme, den der laver penge til varer til penge igen og igen og igen er totalt ligeglad med folks moral; kunne kapitalisten tjene penge på det, ja så ville han gladeligt sælge sin gamle mor f.eks.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Tjoh, Dennis. Men jeg mangler stadig at forstå hvorfor privat velgørenhed med almisser efter forgodtbefindende er en løsning?

Ift. det som Dennis Nørmark skriver om Danske Bank er det da korrekt, at Mærsk-koncernen ved topchef mm. Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla sørgede for, at topcheferne mm. i Danske Bank blev skiftet ud; det kan der være gode grunde til; det blev kendt offentligt, hvad banken havde gjort. Dermed kunne Mærsk-koncernen ikke længere bare se til; den måtte handle - og handle hurtigt gjorde den.

Og så var det så som så med Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas farfars gode intentioner; bl.a. samarbejdede Mærsk-koncernen vist med tyskerne/nazisterne under krigen! (riffelsyndikatet anyone). Og hele myten om at Mærsk-koncernen stillede sine skibe gratis til rådighed, eller næsten gratis til rådighed, for USA under 2. verdenskrig, er, har det vist sig en myte!

Ift. det Dennis Nørmark skriver om Wealth of Nations, Adam Smiths og om hans Moralfilosofi mm. så har han (lidt) ret her, især fordi Adam Smith vist også, i Wealth of Nations, advarer imod at lade købmænd få alt for meget indflydelse på den førte politik - af forskellige årsager mm. Men igen overser Dennis Nørmark altså, at har man et marked, som man havde i 1770'erne, og helt op til 1870'erne i England, i DK, i Sverige, i Tyskland mv. ja så er alles øjne på den handlende - og snyder man sine kunder her på et marked, hvor alles øjne (eyes on the street!) er rettet mod en som handlende, ja så får man et dårligt ry som handlende, og så stopper folk - helt af sig selv - med at komme og handle hos en, og det uanset om man sælger grøntsager, kjoler, skjorter, selvlavede børster mm. eller om sælger æbler for en tier pr. stk. Og det var sådan, fabrikanterne, der startede Lego, Danfos, Grundfos, Novo Nordisk og Oticon tjente deres penge!

I dag ejes f.eks. Oticon af en global virksomhed, William Demant, der måske ejes af en endnu større global virksomhed; men hvem ejer egentlig virksomheden William Demant? Ikke en person, men mange personer, det gør aktie-ejerne, investorerne, og i kapitalismens lys, vil de se hurtigt afkast af deres investeringer! i virksomheder som f.eks. Oticon; er overskuddet i f.eks, den danske afdeling ikke højt nok, så aktie-ejerne ikke får de love 12 procent i afkast pr. år, men 6 procent i afkast pr. år, ja så lukket man da bare Oticon i Thisted, flytter produktionen til Polen (med EU-støtte og dansk støtte til det også!), fordi damerne der er billigere i produktionen; det betyder så, at man kan lave høre-apparater billigere, men stadig tage de mange penge for dem, man hidtil har lavet, hvilket betyder, at overskuddet bliver større; dette overskud deler man så mere ud af .- ikke til arbejderne i form af højere lønninger, men ift. aktionærerne mm. så de kan få større dividende mm.

Sådan er finanskapitalismen nemlig!

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Thomas Frisendal

Det er heller ikke en løsning - kun en delvis løsning - og det er godt nok. Kapitalismen (læserne er velkomne til i stedet at indsætte finanskapitalisme, storkapitalisme, senkapitalisme eller andre varianter efter smag og behag) er en skrøbelig samfundsform, som vi skal værne om med alle dens ulemper - for at undgå et totalitært samfund.

Naturligvis noget vrøvl. Ingen vil sælge heroin i skolernes frugtbod, for lige at sætte det på spidsen. Selv om markedet skulle være der. Af moralske årsager.

Niels Duus Nielsen

Signe Hansen, det er rørende at se din tro på det gode i mennesket. Jeg kan garantere dig, at der er mennesker derude, som med glæde vil sælge heroin til skolebørn, hvis de kan tjene på det. At det ikke er mere udbredt skyldes ikke pushernes høje moral, men den store risiko, der er forbundet med et sådant salg.

Jeg tror også i udgangspunktet på det gode i mennesket, men samtidig ved jeg, at ret så mange mennesker faktisk er onde. Af og til tror jeg, at det store flertal af disse onde mennesker har valgt at blive kapitalister.

Moderat neoliberal diskuterer markedsmoral (sic) med rabiat neoliberal i dagbladet Information.

Game over man, game over.

Henrik Brøndum

@Niels Duus Nielsen

At blive kapitalist er ikke noget man vælger, det er noget man skal slås for at blive.

Niels Duus Nielsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Vis mig det samfund som uden markedsøkonomi fungerer bedre end vort danske samfund, som producerer mere rigdom og velstand end det vi ser her i landet ?

Venstrefløjen vil gerne sætte det hele ind i et system forstå ulighed, korruption og grådighed som et udslag af et for dem herskende økonomisk system, som de kalder for kapitalisme.

Men jeg ser ingen beviser på at ulighed, korruption og grådighed kun er et produkt af kapitalismen som system. Nej det ligger dybt i menneskets natur og disse unoder er blevet dyrket lang tid før kapitalismen opstod som økonomisk system sidst i 1800 tallet.

Heller ikke planøkonomier eller socialistiske økonomiske systemer har vist sig at være befriet for ulighed, grådighed og korruption. Næh flere udgaver af disse systemer har desværre vist sig at være mange gange værre, når totalitære styreformer tog over.

Bare se til østblokken, Kina under Mao, Sovjetunionen under Josef Stalin og listen kan forlænges med flere skræmmende eksempler.

Det der for mig er blevet ført på vildspor: er den oprindelige liberalisme, som i 1980´erne ligesom skulle dyrkes på en ny økonomistisk måde med en tendens til at begejstringen over den økonomiske modeltænkning tog fuldstændig overhånd. Neoliberalismen er for mig ligeså meget beton systemideologi som kommunismen og den totalitære udgaver af socialismen. Virkeligheden skal tilpasses ideologien og systemtænkningen ikke omvendt. Neoliberalismen har ført til en forkvaklet måde at lede offentlige virksomheder og myndigheder på til stor skade for borgerne og for en mere kvalitativ og langsigtet udvikling af vores fælles velfærdsydelser.

Jeg er liberal men jeg forbinder liberal med et menneskesyn, hvor der er tolerance og accept af menneskers forskellighed og forskellige måder at leve deres liv på. Dette skal afspejles i den liberale stats opfattelse af forholdet mellem borger og stat mellem individet og staten. Balancen mellem at staten ikke bliver for magtfuld overfor borgerne og omvendt tager borgernes sag, der hvor det er nødvendigt. Eksempel der skal være offentlige herberger, hvor hjemløse kan søge husly for kulden. Jeg kan godt tilslutte mig behovet for at føle at vi er en nation et fællesskab, men jeg er stået helt af, når det nationale sunde sindelag slår over i selvhævdelse og vild dyrkelse af nationalismen på bekostning af mennesker fra andre nationer og mennesker med en fremmed baggrund. Det liberale livssyn møder mennesker som de er , ser på deres handlinger og gerninger og bedømmer dem i det lys alene uden at skele til forestillinger om etnicitet, køn, nationalitet, seksuel orientering med videre.

Jeg hylder det frie initiativ men indser også, at velfærdsstaten er nødvendig for at begrænse de negative sider af det frie initiativ. Den private Ejendomsret og menneskets ret til at udfolde sig er fuldstændig central. Hvis ejendomsretten centraliseres: overtages af staten eller af private monopoler, så smuldrer selve demokratiets grundvold og menneskenes muligheder for at udvikle sig i forskellige nye retninger. Den private ejendomsret skal ikke råde over alle områder. Essentielle dele af samfundet f.eks vandforsyningen og lignende bør være samfundseje eller fællesskabets eje.

Andre områder f.eks den privatejede finansielle sektor bør underlægges megen regulering, fordi den er så afgørende for hele samfundets udvikling i bredeste forstand.

Hvor tids største udfordring er at indtænke klima og miljø regulering i hele vores økonomiske system, så dette er med til at bevare og udvikle jordens ressourcer og natur for fremtidens generationer.

Helt enig, Kim. Du mangler bare i overensstemmelse med helheden at afgøre :
Privat ejendoms ret til hvad - og hvad ikke.
Du er jo inde på det :
" Den private ejendomsret skal ikke råde over alle områder. Essentielle dele af samfundet f.eks vandforsyningen og lignende bør være samfundseje eller fællesskabets eje."

I grundloven bogstavelige ord står det ikke.

@ Signe Hansen -

Jeg arbejder lige nu på erhvervsskole et sted i DK; nogle gange er der razziaer, hvor politiet kommer med deres narkohunde og kigger efter, ja de kigger mest efter hash, som man jo ikke må have på en erhvervsskole. (Men at eleverne møder op til undervisning stang-bacard, altås berusede, efter torsdagens fest(er) , ja det har man åbenbart ingen problemer med, but I digress...)

Pointen er snarere den her: Hvor der kan tjenes penge hurtigt, bl.a. på salg af narkotiske stoffer som
bl. hash, amfetamin, meth, ecstasy etc., ja så bliver der tjent penge - og en hel del forældre, og lærere også, har, så vidt jeg lige kan huske, henvendt sig, bekymrede over, at unge mænd på 18-22 år står udenfor skolerne, erhvervsskolerne, gymnasierne mm. og åbent sælger bl.a. hash til unge mennesker på 14-16 år i folkeskolen.

Og netop derfor har vi love i det her land, og i alle andre af verdens lande, for at forhindre folks grådighed og griskhed i at tage over; det havde vi også her i landet, og i USA m.fl. lande, indtil politikerne - af hvilke grunde ved kun de selv - fjernede restriktionerne på finanskapitalen i 1980'erne, og 1990'erne...

Og det var bl.a. det som førte til finanskristen mm. i 2007-2009....

Kapitalismen, altså den rene kapitalisme, er ikke ond, god eller moralsk - den er bare. Og dens motiv, hvis man da kan kalde det for motiv er - den's raison d'etre - er udelukkende at tjene penge til investorerne, aktie-ejerne mm. og mv. Derfor er virksomheder, som er noterede på verdens børser, tvunget til en gang i kvartalet at fremlægge et regnskab, (of sorts) og et slags kvalificeret gæt på, hvor meget fortjenesten, eller omsætningen stiger pr. kvartal og pr. år. Og selvom omsætningen er steget med 6-8 procent, kan aktierne stadig falde 2-3-4-5 procent, fordi analytikerne mm. havde forventet en fremgang på 10-12 procent (eller mere). Sådan er kapitalismen nemlig!

Citat fra Kim Folke Knudsen (længere oppe i tråden):

"Venstrefløjen vil gerne sætte det hele ind i et system forstå ulighed, korruption og grådighed som et udslag af et for dem herskende økonomisk system, som de kalder for kapitalisme. Men jeg ser ingen beviser på at ulighed, korruption og grådighed kun er et produkt af kapitalismen som system. Nej det ligger dybt i menneskets natur og disse unoder er blevet dyrket lang tid før kapitalismen opstod som økonomisk system sidst i 1800 tallet. Heller ikke planøkonomier eller socialistiske økonomiske systemer har vist sig at være befriet for ulighed, grådighed og korruption. Næh flere udgaver af disse systemer har desværre vist sig at være mange gange værre, når totalitære styreformer tog over. Bare se til østblokken, Kina under Mao, Sovjetunionen under Josef Stalin og listen kan forlænges med flere skræmmende eksempler."

Kim, når vi der er på venstrefløjen gør det som du skriver/siger her, er det jo fordi, vi kan se, hvordan den rene kapitalisme historisk har gjort dette! Vi kan, med Marx & Engels i hånden, direkte dokumentere, hvordan visse engelske fabrikanter af uld, garn, tekstiler mm. blev rigere og rigere i 1800-tallet, mens børnearbejdet på de engelske fabrikker bare blev ved og ved og ved og ved, indtil arbejderbevægelsen, kvinderne, og det politiske pres blev alt alt for stort.

Vi kan også bare herhjemme i vores egen andedam, med Marx & Engels, dokumentere uligheden i DK i 1930'erne, hvor folk, der havde ejendomme i København (ejendomme som de måske havde købt for de penge, de fik af at have monopol bl.a. på at handle med slaver i 1700-tallet!) lejede dem ud til mange penge til familier, eller de lod kaserner/boligblokke bygge, hvor de fattigste familier flyttede ind i 4. eller 5.baggård; må jeg her erindre alle om, at selv i 1999 var der stadig ejendomme i København, der havde lokum i gården, og hvor man skulle petroleum for at varme lejligheden op - om vinteren, eller når det var koldt! Og selv i 1979 var der ejendomme i DK, bl.a. også i København,
hvor der måske? ikke var indlagt bad, eller hvor der kun var koldt vand - og hvor fugten drev ned af væggene, det gjorde den i hvert fald i 1959 eller 1969, og bestemt gjorde den det i 1949 - det førte til, at en hel masse mennesker i den danske arbejderklasse blev (meget) syge,,,,

Hvis man tror, at kapitalismen, enten handels-kapitalen, industri-kapitalen, eller grosserer,-kapitalen giver ved dørene uden kamp, tager man fejl! Hvert eneste fremskridt, de danske arbejder har oånået har de opnået ved at bygge et hus til skærm i vor nød - som en udsendelse (og en bog vist også) hed om den danske fagbevægelse/arbejderbevægelse, da jeg var ung! Og Venstre og de Konservative har altid været imod den danske velfærds-stat; de har altid modarbejdet den - lige fra starten!

Og de har brugt den neo-liberale tilgang til det her, om at ændre systemet indefra! så at sige! Forstået på den måde, at man ved at sætte sig ind i statens motor ændrer systemet ved at insistere på, at alt skal udsættes for konkurrence - lige fra folkeskolerne til sygehusene til plejen til ældre borgere mm. og mv. Fordi konkurrence er pr. definition godt - det siger ham der Adam Smith jo; det er så, fordi de jo ikke har læst hans anden bog, den om moralfilosofien mm. men kun the Wealth of Nations....

Alt hvad arbejderklassen herhjemme, og i andre lande har opnået, har den opnået gennem (fredelige) kampe, gennem kompromiser med kapitalen mm. og mv. Og gennem fag- og arbejderbevægelsens fine samarbejde med det socialdemokrati, der politisk sørgede for, at en hel del kampe blev vundet den vej, bl.a. ferieloven mm. og mv.

Frit marked betyder ikke en ret til at genere andre mennesker - og hele meneskeheden.
Den sande liberale vil ikke kræve en frihed, der forhindrer andre i samme frihed.
Det beskrives bedst i tidens klimakamp, hvor begge hoved ismer må indordne sig under klodens overordnede vilkår.
Den globale verdensorden har utrolige virkninger for alle verdens borgere. I den ene del af verden kan man agere uden at tage hensyn til de negative virkninger, det medfører andre steder.
Behøver ingen nærmere beskrivende eksempler.

Derfor - det er ikke det, at vi handler frit, men med hvad og hvordan vi handler.

Ulovligheder i og fra den finansielle sektors side, kan man ikke feje bort med ret til moralløshed hos den finansielle sektor, - det vil nemlig være det glade vanvid!

Så lange de bøder den finansielle sektor får for deres handlinger ligger i "parkeringsbøde" størrelse i forhold til deres fortjeneste/r for disse ulovligheder, - så skal man næppe forvente moralske eller lovlydige finansielle institutioner.

Der skal både bøder til der viser "tænder" og samtidig fængselsstraffe til der også viser "tænder", så vil den finansielle sektor helt sikkert opføre sig væsentligt anderledes i de samfund de opererer i og respektere disse lande og deres lovgivning.

Ser vi tilbage på tv-udsendelsen "helveds maskinen", hvor den finansielle bevidst plyndrede staterne - og store dele af EUs lande for 450 mia., og det vel vidende af den pågældende konstruktion indebar bedrageri i stort omfang ved gentagne gange at kræve udbetalt - refunderet udbytte skat for aktier, der samtidig blev ført rundt i en ring, som var det en karrusel mellem adskillige personer, og hvor selv de finansielle institutioner også foruden fortjenesten herved, også selv deltog i bedrageriet.

Bedrageri og svindel har intet med moral at gøre!