Kronik

Mediernes tendentiøse dækning af Venezuela er skandaløs

Mens mange kritiserer, hvordan vi blev manipuleret ind i Irakkrigen, er der ingen, der spørger, om det samme sker i dag med Venezuela? Bliver vi bundet en historie på ærmet, når USA’s strategiske interesserer er på spil?
Under optøjerne i 2017 omkom 131 mennesker. Politifolk blev skudt i hovedet af snigskytter. Civile blev brændt i levende live. Almindelige mennesker blev skudt ned, når de forsøgte at fjerne de barrikader, oppositionen opførte overalt i landet

Under optøjerne i 2017 omkom 131 mennesker. Politifolk blev skudt i hovedet af snigskytter. Civile blev brændt i levende live. Almindelige mennesker blev skudt ned, når de forsøgte at fjerne de barrikader, oppositionen opførte overalt i landet

Cristian Hernandez

7. marts 2019

De fleste danske aviser har krævet, at der hurtigt afholdes »frie og fair« valg i Venezuela. Men lederskribenterne har ikke samtidig taget afstand fra de økonomiske sanktioner. Ingen har forholdt sig til det åbenlyse: At det intet har med frihed at gøre, så længe den økonomiske belejring kun hæves, hvis befolkningen skifter præsident.

Siden 2015 har Venezuela været udsat for stadig skrappere sanktioner, hvilket har ramt økonomien hårdt. Danske medier undlader at fortælle om sammenhængen mellem faldet i den altafgørende olieproduktion og sanktionerne.

Den venezuelanske oppositionelle økonom Francisco Rodríguez, der er en stærk kritiker af regeringen, har påvist, hvordan olieproduktionen styrtdykkede simultant med, at de amerikanske sanktioner blev indført i august 2017.

Han argumenterer for, at sanktionerne, fordi de lukkede for adgang til lån, virkede ødelæggende på olieindustrien, og så beskriver han, hvordan Hugo Chávez og Nicolas Maduro helt indtil 2016 faktisk var lykkedes med at stabilisere og øge produktionen.

Den tidligere uafhængige ekspert for FN og professor i international ret Alfred-Maurice de Zayas har sammenlignet sanktionerne med en middelalderlig belejring og udtalt, at de er i strid med international lov.

Alfred de Zayas blev udpeget af UNHCR i 2012 og har et hav af FN-rapporter bag sig. Alligevel har ingen større medier nævnt Alfred de Zayas’ rapport fra sidste år med et ord. Ingen interviewer ham, ingen lader ham gennemgå, hvordan Venezuela gennem de seneste år er blevet forhindret i at importere mad og medicin. Ingen spørger, hvorfor han mente, at sanktionerne fra 2017 slår mennesker ihjel.

»Hvad der er særligt machiavellisk og særligt kynisk, er at skabe en økonomisk krise, der truer med at blive en humanitær krise. Det er, hvad USA har gjort gennem den økonomiske blokade og gennem sanktionerne. Og så tilbyde humanitær hjælp,« siger de Zayas i et nyt interview med den amerikanske journalist Abby Martin.

USA vurderer selv, at den direkte omkostning af de nyeste amerikanske sanktioner og indefrysninger vil koste Venezuela 18 milliarder dollar i år. Det er omkring 50 millioner dollar om dagen. Hvis det skal give mening at kræve frie valg, så må en vigtig del af forudsætningen være, at alle sanktioner løftes uanset udfaldet.

Tendentiøs dækning

Når opfordringer, der er så åbenlyst irrationelle, bliver mainstream, skyldes det, at billedet af det venezuelanske styre gennem årene er blevet stadig mere fortegnet. Stort set alle oplysninger, der kunne nuancere vores forståelse af, hvad der sker i landet, udelades.

Informations journalist Jesper Løvenbalk repeterer, hvordan folk sulter i Venezuela, men han har aldrig nævnt, hvordan staten har forsøgt at imødegå det økonomiske kollaps ved at uddele fødevarekasser til seks millioner familier to gange om måneden. Hvorfor har han ikke skrevet, at der sidste år, ifølge den venezuelanske regering, blev uddelt 120 millioner kasser med basisvarer? Hvis man er optaget af, at Venezuelas befolkning ikke skal sulte, hvordan kan man så udelade, at sanktionerne truer fødevareprogrammet?

Hvorfor skriver ingen medier, at sanktionerne koster mere end det dobbelte dagligt, end værdien af den nødhjælp amerikanerne forsøgte at tvinge ind i landet for nylig?

Udeladelserne dominerer mediebilledet, men også åbenlyse faktuelle fejl er udbredt. F.eks. skriver Jesper Løvenbalk, at valget af den nuværende præsident Nicolas Maduro hverken var »frit eller fair og er aldrig blevet anerkendt af hverken oppositionen, EU, Organisationen af Amerikanske Stater, USA eller Canada. Blandt andet fordi Venezuela ikke tillod frie, internationale valgobservatører(…)«.

Det lyder selvfølgelig stærkt kritisabelt. Men det er faktuelt forkert. Venezuela opfordrede FN til at sende valgobservatører, mens oppositionen krævede, at FN ikke skulle sende observatører.

Når EU ikke sendte observatører, var det, fordi EU-Parlamentet havde krævet, at regeringen og oppositionen lavede en aftale om betingelserne for et frit og fair valg, hvis de skulle anerkende valget.

Den venezuelanske regering forsøgte at lave en sådan aftale og forhandlede igennem mere end et år med oppositionen, hvor blandt andre den tidligere spanske premierminister José Zapatero fungerede som mægler. José Zapatero beskrev efterfølgende i et åbent brev til det spanske nyhedsbureau EFE, hvordan parterne havde været tæt på en aftale, da oppositionen i sidste øjeblik trak sig på en for ham overordentlig uventet måde.

»Jeg finder det chokerende, at aftalen ikke blev underskrevet af oppositionens repræsentanter,« skrev José Zapatero.

Noget kunne altså tyde på, at de mest yderliggående dele af oppositionen har haft en interesse i at delegitimere valget. Men det er ikke oplysninger, Information har villet trætte læserne med.

Ifølge de venezuelanske valgmyndigheder deltog over 9,3 millioner i valget, inklusive dele af oppositionen. Information affærdiger med et stærkt redigeret kildevalg, at valgmyndighederne faktisk kunne sige sandheden. Nemlig, at 6,2 millioner stemte på Maduro. Fremtrædende oppositionsfolk som Claudio Fermin anerkender Maduros legitimitet som folkevalgt. Hvorfor får vi ikke lov at høre de stemmer i oppositionen, der blankt afviser alle påstandene om, at landet skulle være et diktatur?

Dækningen i Information er præget af en skør overvægt af stærkt højreorienterede kilder. Avisens konklusioner – såsom, at Nicolás Maduro »ingen legitimitet« har – savner journalistisk belæg.

'Uforfærdet socialdemokrat'

I et portræt af den selvudnævnte præsident Juan Guaidó beskrives han her i avisen som en »uforfærdet socialdemokrat«. Portrættet er oversat fra engelske The Guardian, men er fint gået igennem Informations kvalitetskontrol. Kilderne i portrættet er udelukkende Guaidós allernærmeste politiske allierede, og fra dem hører vi overraskende, at Guaidó »udviser et utroligt mod« og er en »evig optimist«.

En enkelt detalje kommer portrættet ikke nærmere ind på, nemlig at socialdemokrater, som vi kender dem herhjemme, ville tage skarpt afstand, hvis deres tilhængere brændte mennesker af i levende live.

Hvorfor får vi ikke at vide, at Juan Guaidós parti Voluntad Popular har ført an i en kampagne, der uden tøven ville være blevet kaldt terroristisk herhjemme? Under optøjerne i 2017 omkom 131 mennesker. Politifolk blev skudt i hovedet af snigskytter. Civile blev brændt i levende live. Almindelige mennesker blev skudt ned, når de forsøgte at fjerne de barrikader, oppositionen opførte overalt i landet.

Ifølge myndighedernes officielle tal var der 913 angreb mod offentlige institutioner, herunder ministerier, valgsteder og lægekonsultationer. 23 folkeskoler blev brændt af og 35 politistationer smadret. Det venezuelanske indenrigsministerium anslår, at skaderne kostede 135 millioner dollar.

Prøv at søge på ’Orlando Figuera, Venezuela’, hvis du kan holde ud at se, hvordan en ung mand stikkes ned, overhældes med benzin og sættes i brand af oppositionens demonstranter.

Hvem tog afstand fra det?

Ikke Voluntad Popular. Juan Guaidós mentor Leopoldo Lopez gik på Twitter og sagde: »Må Gud velsigne alle vores unge, der kæmper i gaderne«. Et ledende medlem af Voluntad Popular blev fotograferet, mens han giver hånd til unge gadekrigere.

Kan man i sin vildeste fantasi forestille sig en socialdemokrat, der ikke på det skarpeste tager afstand fra den slags vold? Dagbladet Information kan åbenbart.

Mens lederskribenter i forbindelse med krigsudredningen kritiserer, hvordan vi blev manipuleret ind i Irakkrigen, er der ingen, der spørger om det åbenlyse: Sker det samme i dag med Venezuela? Bliver vi bundet en historie på ærmet, når USA’s strategiske interesserer er på spil?

Lars Borking, journalist, tidligere ansat på Information

Majvalget er centralt for at kunne forstå, hvorfor oppositionens nye førstemand, Juan Guaidó, overhovedet kan tillade sig at kalde sig præsident og kræve et nyvalg på vegne af det venezuelanske parlament – og hvorfor de fleste EU-lande, de fleste latinamerikanske lande samt USA, Canada, Australien og mange flere har valgt at anerkende Guaidó som legitim overgangspræsident, indtil et nyvalg er gennemført, skriver Jesper Løvenbalk Hansen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kragh Rosenkilde
  • Gustav Wegener Tams
  • lars søgaard-jensen
  • Karen Grue
  • David Breuer
  • Henrik Rasmussen
  • Jakob Silberbrandt
  • Morten Lind
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Olav Bo Hessellund
  • Randi Christiansen
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Jensen
  • Benny Larsen
  • Per Torbensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Tommy Clausen
  • Esben Lykke
  • Emil Davidsen
  • Ulla Nielsen
  • Eva Bertram
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Henrik Leffers
  • Matthias Smed Larsen
  • Harald Strømberg
  • lene nielsen
  • Nils Drønen
  • Jens Kofoed
  • Tonny Helleskov
  • John Hansen
  • Carsten Wienholtz
  • Henrik Larsen
  • Anker Nielsen
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Claus Høeg
  • Erik Karlsen
  • Curt Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Marianne Stockmarr
  • Ida Larsson
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Brian Jensen
  • Karsten Nielsen
  • Torben Skov
  • Aleksander Laursen
  • Søren Veje
  • Lars Løfgren
  • Torben K L Jensen
  • Colin Bradley
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Carsten Svendsen
  • Anders Graae
  • Trond Meiring
  • Daniel Santos
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ingolf Bent Skipper
  • Viggo Helth
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Peter Knap
  • Johnny Christiansen
  • Jakob Trägårdh
  • Thomas Tanghus
  • Ivan Breinholt Leth
  • Søren Roepstorff
  • Gaderummet Regnbuen
  • Alvin Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
Michael Kragh Rosenkilde, Gustav Wegener Tams, lars søgaard-jensen, Karen Grue, David Breuer, Henrik Rasmussen, Jakob Silberbrandt, Morten Lind, Mikael Velschow-Rasmussen, Olav Bo Hessellund, Randi Christiansen, Espen Bøgh, Bjarne Jensen, Benny Larsen, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Tommy Clausen, Esben Lykke, Emil Davidsen, Ulla Nielsen, Eva Bertram, Flemming Berger, ingemaje lange, Henrik Leffers, Matthias Smed Larsen, Harald Strømberg, lene nielsen, Nils Drønen, Jens Kofoed, Tonny Helleskov, John Hansen, Carsten Wienholtz, Henrik Larsen, Anker Nielsen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Claus Høeg, Erik Karlsen, Curt Sørensen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Ida Larsson, Peter Beck-Lauritzen, Brian Jensen, Karsten Nielsen, Torben Skov, Aleksander Laursen, Søren Veje, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Colin Bradley, Dorte Schmidt-Nielsen, Carsten Svendsen, Anders Graae, Trond Meiring, Daniel Santos, Bjarne Bisgaard Jensen, Ingolf Bent Skipper, Viggo Helth, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Peter Knap, Johnny Christiansen, Jakob Trägårdh, Thomas Tanghus, Ivan Breinholt Leth, Søren Roepstorff, Gaderummet Regnbuen, Alvin Jensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Trägårdh

Sådan! Hørt!

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Morten Fals, Torben Skov, Christian de Coninck Lucas, Karsten Lundsby, Eleonora S. Paulsen, Randi Christiansen, jytte dysted dahl, Anders Lundkvist, Bjarne Jensen, Peter Marckwardt, Steen Bahnsen, Steen K Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Klavs Hansen, Tommy Clausen, Michael Waterstradt, Jørgen Hald, Ulla Nielsen, Jesper Brandt Jakobsen, Anina Weber, Brian Jensen, Flemming Berger, Sus johnsen, Jørgen Tryggestad, Harald Strømberg, Torben Jensen, Ida Larsson, jens christian jacobsen, Birger Bartholomæussen, Claus Høeg, Aleksander Laursen, Christian Morgenstjerne, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Nielsen, Lars Løfgren, Søren Bro, Torben K L Jensen, Anders Graae, Daniel Santos og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

Med Venezuela, som med alt andet politisk relevant for liberal amerikansk-vestlig imperie-tænkning, er det New York Times og Washington Post som lægger grænserne ud for hvad der kan skrives om konflikter her i den vestlige verden, og hvad det vigtige perspektiv er - og begge aviser elsker en god krig. Herfra går budskaber videre til CNN og NBC, der har et helt hold af tidligere efterretningsfolk og generaler ansat, og de rigtige meninger spredes henover den liberale medieverden. De danske liberale medier som Information, Politiken og Tanten får således de samme rammer de (sikkert helt frivilligt) kan arbejde i. Og historierne bliver oftest ikke til at skelne fra hinanden.

De gode ved dette liberale mediesystem er at den allerede ruinerede medieverden slipper for at sende journalister verden rundt. Bagsiden er, at vi bliver snydt så vandet driver.....

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Morten Fals, Per Nielsen, lars søgaard-jensen, Torben Skov, David Breuer, Christian de Coninck Lucas, Jakob Silberbrandt, Morten Lind, Karsten Lundsby, Eleonora S. Paulsen, Randi Christiansen, jytte dysted dahl, Anders Lundkvist, Peter Marckwardt, Steen Bahnsen, Steen K Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Lars Løfgren, Klavs Hansen, Tommy Clausen, Michael Waterstradt, Ulla Nielsen, Bjarne Tingkær, Anina Weber, Brian Jensen, Sus johnsen, Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen, Jørgen Tryggestad, Jens Kofoed, Niels Harrit, Daniel Santos, jens christian jacobsen, Margit Lund Christensen, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Aleksander Laursen, Torben Arendal, Curt Sørensen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Steen Obel, Karsten Nielsen, Søren Bro, Torben K L Jensen, morten dam, Anders Graae, Steen Sohn, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Ingolf Bent Skipper og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar
Jesper Hougaard

Godt og sobert afdækket, Lars Borking. Endnu en vigtig brik i det puslespil der vil vise det sande billede af den “frie” verdens grådige mestermanipulatorer, og deres grusomme metoder for at opnå verdensherredømmet. Der er efterhånden lagt en del brikker (Syrien, Iran, Irak, Afghanistan, Jugoslavien, Yemen, det arabiske forår osv.) - hvornår er der brikker nok til at verdens befolkning ikke længere kan ignorere det grimme billede?

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Morten Fals, Per Nielsen, lars søgaard-jensen, Torben Skov, Jakob Silberbrandt, Morten Lind, Karsten Lundsby, Eleonora S. Paulsen, Randi Christiansen, jytte dysted dahl, Anders Lundkvist, Peter Marckwardt, Steen Bahnsen, Steen K Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Michael Waterstradt, Bjarne Tingkær, Anina Weber, Brian Jensen, Flemming Berger, Sus johnsen, Torben Jensen, Niels Harrit, Aleksander Laursen, Christian Morgenstjerne, Torben Arendal, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Steen Obel, Karsten Nielsen, Søren Bro, Torben K L Jensen, morten dam, Anders Graae, Viggo Helth, Jan Weber Fritsbøger, John Andersen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Medierne skriver det vi vil betale for at læse. Dermed bliver sandheden økonomisk bestemt.
Det er en god fremlægning som artiklen har. Og det er godt at se Information har viljen til at tillade kritik af egen ageren.

Michael Kragh Rosenkilde, Torben Skov, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Anders Lundkvist, Steen Bahnsen, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Ulla Nielsen, Morten Sørensen, Anina Weber, Sus johnsen, ingemaje lange, lene nielsen, John Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Anders Graae og morten dam anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Tak for dette. Har selv tænkt jeg ville vente og se inden jeg stemmer ind med koret med dem der forlanger Maduros afgang. Men gud - hvor er det skræmmende hvor effektiv USAs propaganda væsen er.

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Torben Skov, Karsten Lundsby, Eleonora S. Paulsen, Randi Christiansen, Anders Lundkvist, Peter Marckwardt, Steen Bahnsen, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Klavs Hansen, Tommy Clausen, Anina Weber, Olav Bo Hessellund, John Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Sten Stenbæk

Det er dybt deprimerende alt det danske medløb. Der er faktisk mere kritik af USA's politik i forhold til Venezuela i de amerikanske venstreorienterede medier end i de danske. Det er sært. Kan kun skyldes at selv danske venstreorienterede forlader sig i al for høj grad på main stream media.
For alternative synspunkter: The Young Turks , Redacted Tonight, Richard Wolff, Thom Hartman mm

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Torben Skov, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, jytte dysted dahl, Anders Lundkvist, Peter Marckwardt, Allan Stampe Kristiansen, Viggo Helth, Tommy Clausen, Michael Waterstradt, Eva Bertram, Brian Jensen, Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen, Palle Yndal-Olsen, Harald Strømberg, Anders Graae, Carsten Wienholtz, Aleksander Laursen, Torben K L Jensen, Niels Østergård, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Det er slemt med Venezuela, men det er desværre udover hele verden mange utroligt vigtige ting mainstream medierne ikke fortæller os.

Mainstream medierne er i dag ikke længere i stand til at give os et fyldestgørende billede af verdens situation. Spørgsmålet er rent faktisk, om de nogensinde har været i stand til at kunne give os det.

Søg alternative medier og kilder og sandheden er til gengæld nemmere at komme tæt på end nogensinde før.

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Torben Skov, Jakob Silberbrandt, Randi Christiansen, Anders Lundkvist, Peter Marckwardt, Steen Bahnsen, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Viggo Helth, Michael Waterstradt, John Hansen, Torben Arendal, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Lundkvist

Tak til Jens Borking.

Jeg vil supplere med den historiske baggrund.

Chavez blev første gang valgt til præsident i 1998 med 56% af stemmerne. Året efter fik regeringen ved en folkeafstemning 72% tilslutning til at etablere en ny forfatning med mere deltagerdemokrati og sociale rettigheder.

Ved præsidentvalget i 2000 fik Chavez 60% af stemmerne, og ved valget til Nationalforsamlingen fik hans parti 2/3's flertal. Valgene blev vurderet som legitime af Carter Centeret. Denne sejr blev af oppositionen imødegået med en arbejdsgiverstrejke og marcher til præsidentpaladset for at få Chavez smidt ud. Det er legitimt at strejke og demonstrere, men udemokratisk at prøve at afsætte den valgte præsident med extra- eller antidemokratiske metoder.

Urolighederne kulminerede med et kupforsøg i april 2002; det blev iværksat af hærenheder og støttet af oppositionen og – ikke mindst – de private TV stationer, der sidder på 70% af medierne (hvis journalister ikke forfølges). Carmona fra arbejdsgiverne (Chamber og Commerce) blev midlertidig præsident og han ophævede forfatningen og Højesteret og opløste parlamentet (der altså var demokratisk valgt). USA anerkendte straks kupregeringen, og IMF nåede at tilbyde den nye lån, før kuppet faldt sammen efter et par dage. Danmark afbrød ikke – til orientering – de diplomatiske forbindelser med USA i protest mod denne støtte til diktatur. Chavez fyrede 60 generaler, men var endnu for svag til at gøre op med den civile anti-demokratiske aktivitet (først nogle år efter blev licensen annulleret for en af TV stationerne).

Oppositionen krævede et par år efter en folkeafstemning om Chavez' tilbagetræden, men 59% stemte nej. Carter Center og OAS sagde at afstemningen var fair.

Ved præsidentvalget i 2006 får Chavez 63% af stemmerne. Carter Center og OAS siger igen god for valgets fairness. Som altid afviser oppositionen at acceptere resultatet af et demokratisk valg, hvis det går den imod. Oppositionen støttes bl.a. af den amerikanske National Endowment for Democracy, der har specialiseret sig i at modarbejde demokrati i Den Tredje Verden.

December 2007 lægger Chavez et forfatningsforslag ud til folkeafstemning. For første og eneste gang taber han, idet 51% stemmer imod. Han accepterer nederlaget. Et år senere vedtages et andet forfatningsforslag med 54% af stemmerne.

Oktober 2012 vinder Chavez igen præsidentvalget, denne gang med 55% af stemmerne. Carter siger at af de 92 valg, som hans center har overvåget, er valgprocessen i Venezuela 'the best in the world”.

Chavez dør i marts 2013 og i april vinder hans efterfølger, Maduro, præsidentvalget med blot 50,6% af stemmerne. December 2015 er der valg til Nationalforsamlingen, hvor oppositionen vinder med 56%. Danske medier rapporterer at Maduro er udemokratisk, fordi han ikke træder tilbage. Ligesom Obama burde være trådt tilbage, da Kongressen blev republikansk? Sagen er selvfølgelig at både Madura og Nationalforsamlingen har et demokratisk mandat.

Historiens lære synes at være, at den socialistiske regering éntydigt har stået på demokratiets side, mens oppositionen lige så konsekvent har kæmpet imod demokratiet.

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Morten Fals, Per Nielsen, lars søgaard-jensen, Torben Skov, Viggo Helth, Jakob Silberbrandt, Karsten Lundsby, Eleonora S. Paulsen, Anders Olesen, Peter Marckwardt, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Klavs Hansen, Tommy Clausen, Michael Waterstradt, Bjarne Tingkær, Jakob Trägårdh, Anina Weber, Eva Bertram, Brian Jensen, erik brandt, Flemming Berger, Henrik Leffers, Palle Yndal-Olsen, Harald Strømberg, Niels E V, Jens Kofoed, Ida Larsson, Steen Sohn, jens christian jacobsen, John Hansen, Birger Bartholomæussen, Gaderummet Regnbuen, Carsten Wienholtz, Torben Arendal, Claus Høeg, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Christian Morgenstjerne, Curt Sørensen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Denne artikel giver håb for menneskeheden!

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Viggo Helth, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Anders Lundkvist, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Michael Waterstradt, Anina Weber, Anders Graae, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Endelig - endelig - kom der en anden vinkel på situationen i Venezuela. Jeg har længe haft stærke anelser om, at vi i de dominerende medier udsættes for tendentiøse, fordomsfulde og overfladiske udlægninger af situationen. At vi simpelt hen bliver udsat for "hjernevask". Dog har dagbladet Arbejderen har haft andre vinkler. Så tak til forfatteren for denne artikel - og også tak til Information for at bringe den.

Michael Kragh Rosenkilde, erling jensen, Morten Fals, Viggo Helth, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Anders Olesen, Anders Lundkvist, Peter Marckwardt, Steen Bahnsen, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Tommy Clausen, Michael Waterstradt, Sus johnsen, Anina Weber, Eva Bertram, Olav Bo Hessellund, Niels E V, Tonny Helleskov, Lars Løfgren, Torben Arendal, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Sanktioner eller ej. Generationers kommunistisk planøkonomi, hvor staten styrer alt im- og eksport og valuta, samt en enorm gæld parret med en blind tro på, at olien bare vil få rigdommene til at vælte ind i landet og løse alle udfordringer har bragt landet i knæ. Resulteterne af planøkonomien er en ufattelig korruption og sortbørshandel med varer og ikke mindst valuta. Venezuelas skæbne besegledes, da oliepriserne dykkede over hele verden. Så kan de pludselig ikke låne mere. De kommunistiske regimer har glemt at lægge til side, da olien virkelig boostede økonomien. I stedet har landet år efter år skullet leve med katasrofale beslutninger fra styrets side. Om amerikanernes sanktioner er berettigede eller ej - det er de sikkert ikke. Men alle dårligdomme her i Verden skyldes altså ikke kun Bush og Fogh - og nu Trump ....

erling jensen, Frank Hansen, Michael Boe, Martin Lund, Kim Houmøller, Henrik Klausen, Michael Friis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Chávez og Maduro er muligvis en slags revolutionshelte, men store ledere med økonomisk sans - det er de altså ikke. Revolutioner æder som bekendt sig selv og lederne PISSER på befolkningen (for at bruge et udtryk fra en af vores hjemlige helte, Johanne Schmidt-Nielsen)

Jonathan Larsen, Kim Houmøller og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Selv om det helt sikkert ikke bliver populært, så vil jeg tillade mig at være djævelens advokat og bemærke, at ingen tilsyneladende spørger, hvilke kilder Lars Borking så bygger sin fremstilling på? Han oplyser det heller ikke direkte selv, men synes langt hen ad vejen at hente sine informationer hos TeleSUR (hovedkvarter i Caracas, angiveligt hovedsageligt finansieret af Venezuela, Cuba, Nicaragua, Uruguay og Bolivia), Russia Today, Venezuelanalysis (angiveligt støttet af den venezuelanske regering), Russia Today og The Gray Zone, hvor journalisterne Dan Cohen og Max Blumenthal har leveret en stærkt kritisk artikel: "The Making of Juan Guaidó" (specielt Blumenthal synes at være kontroversiel, men har ifølge Wikipedia også fået trykt artikler i blandt andet New York Times og The Guardian).

Altså medier, som for en dels vedkommende ikke kan kaldes uafhængige, og som - ligesom de Maduro-kritiske - har valgt side i konflikterne i og omkring Venezuela. Derfor kan det godt være, at de skriver den skinbarlige sandhed om forholdene, men kan man tage det for givet? Vel lige så lidt som for de Maduro-kritiske mediers vedkommende. Disse skal naturligvis i høj grad betragtes med kritiske øjne, men det gælder vel generelt for alle medier og personer, der argumenterer for det ene eller det andet synspunkt på konflikterne?

Men under alle omstændigheder fint, at Information også lod en kritisk stemme komme frem. Netop når det er svært at finde fremstillinger, som ikke er partsindlæg, er det ekstra vigtigt at høre begge eller flere sider - uden blindt at stole på nogen af dem.

lars søgaard-jensen, Allan Blaabjerg, Anders Olesen, Anders Lundkvist, Steen Bahnsen, Annelise Jensen, Morten Sørensen, Jonathan Larsen, Eva Bertram, Michael Boe, Nis Jørgensen, Michael Friis, René Arestrup, Kåre Nielsen, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Henrik Plaschke og Lasse Schmidt anbefalede denne kommentar
Andreas Bülow

Ib Gram-Jensen:
Du kan se alle Lars kilder som links i selve artiklen ovenfor. Det er rigtigt at der er et par enkelte informationer fra VTV, RT, Alba Ciudad og medier som er for Maduro-regeringen.
Men der er altså mindst lige så mange informationer fra Reuters, El Universal (borgerlig avis i Venezuela), EU-parlamentet, El Comnercio (Peru), The Independent og Venezuela-blog (anti-regerings-tilhængere). Så her synes jeg ikke at kritikken er korrekt.

Michael Kragh Rosenkilde, Viggo Helth, Eleonora S. Paulsen, Peter Marckwardt, Ulla Rasmussen, Anina Weber, Flemming Berger og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ole Schwander, man kan dog ikke lade som om, at forudsætningerne for planøkonomi til evig tid er de samme. Især digitaliseringen og den hurtige udbredelse af oplysninger burde i langt højere grad kunne give os alle metoder til at dels planlægge, men også ændre på planerne, når forudsætningerne skifter - at der f.eks. kommer bedre eller ringere vejrlig i forhold til beregnede høstudbytter - eller hvad samlebåndene kan spytte ud ved en stigende efterspørgsel på dit eller dat.
Det er ikke det samme som at lade regnearkene diktere - hvilket er en tilbagevendende metodefejl, også i liberalistisk regi - men at danne sig overblik og handle konkret for at kunne opnå fremskridt, man har kalkuleret med.

Ib Gram Hansen: Hvis du følger en række af de medier du selv nævner, ville du vide at de at kilometer foran de vestlige mainstream medier, når det kommer til en præcis dækning af Venezuela.

Trump og USA er ved at indføre det mest åbenlyse statskup nogensinde sponsoreret af USA. USA har historisk plejet at holde det langt mere skjult. Denne gang foregår det ved fuld dagslys. SÅ mange af vestens historier om Venezuela det seneste stykke tid har været vildt overdrevne, misinformation eller decideret løgn.

Der er rapporteret om under 1 % desertører fra hæren indtil videre. Alligevel forsøger medierne og Guaido at male et billede af at støtten fra hæren smuldrer. USA og Guaido startede jo tidligt i kupforsøget med at vise billeder af deserteret soldater. Det viste sig så at billederne ikke viste ægte soldater og at personerne ikke en gang var venezuelanere. For rullende TV-kameraer har en tidligere højt stående befalingsmand i øvrigt erkendt, at han var CIA agent og i flere år havde planlagt et kup.

Jeg spørger lige om det samme som jeg har gjort på efter hånden utallige af Informations Venezuela artikler: HVORFOR støtter SÅ mange i vesten (utallige ledere ja selv et stort del af Information og endda dets læserkorps) Trumps åbenlyse Coup d'etat som utvisteligt bryder med international lov? Selv de amerikanske unilaterale sanktioner mod Venezuela er et klokkeklart brud med international lov.

Jeg ved godt vi I DK siden 2001 har været krigs- og regimeopbygnings-liderlige, men er det ikke snart tid til at tage en dyb indånding og udtænke en selvstændig udenrigspolitik? I står jo alle sammen i vesten og konstant gør nar af Trump: Hvorfor har han i tilfældet med Venezuela pludselig ret?

Michael Kragh Rosenkilde, Morten Fals, Viggo Helth, Allan Blaabjerg, Karsten Lundsby, Eleonora S. Paulsen, Randi Christiansen, Anders Olesen, Peter Marckwardt, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Klavs Hansen, Michael Waterstradt, Ulla Nielsen, Bjarne Tingkær, Anina Weber, Klaus Møller Kristensen, erik brandt, Flemming Berger, Anders Graae, Henrik Leffers, Palle Yndal-Olsen, Olav Bo Hessellund, Harald Strømberg, Lars Løfgren, John Hansen, Carsten Wienholtz og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

"Bliver vi bundet en historie på ærmet, når USA’s strategiske interesserer er på spil?"

Altid og hver gang.

Michael Kragh Rosenkilde, Morten Fals, Viggo Helth, Jakob Silberbrandt, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, jytte dysted dahl, Peter Marckwardt, Steen Bahnsen, Per Torbensen, Klavs Hansen, Sus johnsen, Anina Weber, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, jens christian jacobsen, John Hansen, Carsten Wienholtz og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Ole Schwander,

Trods de skræmmende billeder malet af borgerligt-liberale medier, så forholder det sig rent faktuelt sådan at størstedelen af Venezuelas industri stadig er på private hænder. Jeg går ikke udfra at du herved vil konstatere at den private ejendomsret derfor må have slået fejl qua Venezuelas krise? Det forholder sig desværre ofte sådan at socialistiske landes kriser tilskrives fundamentale strukturelle problemer, mens økonomiske kriser i lande med mere udbredt privat ejendomsret over produktionsmidlerne blot ses som konsekvens af tilfældigheder og isolerede, historisk/geografisk specifikke problemstillinger. Det skal du selvfølgelig ikke gøres til talerør for, men det er en dobbeltmoral, der eksisterer blandt størstedelen af borgerlige kommentatorer samt økonomer.

Det forholder sig endnu sådan at kun få, essentielle økonomiske sektorer i Venezuela dirigeres statsligt, hvorved man ikke efter nogen tænkelig definition kan se landet som planøkonomisk.

Michael Kragh Rosenkilde, Jakob Silberbrandt, Anders Lundkvist, Estermarie Mandelquist, Michael Waterstradt, Flemming Berger og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ob Grsam-Jensen, de medier, du nævner som kontroversielle, er ikke mere kontrversielle end de medier, som Lars Borking kalder kontraversielle (Washington Post, New York Times, diverse amerikanske kabeltvstationer. At et medie er statsfinansieret behøver ikke at betyde, at det fifler med nyhederne, og at et medie er privatejet og "uafhængigt udelukker ikke, at nyhederne manipuleres.

Lars Borkings kilder er "kontroversielle" hvis man tror på den officielle amerikanske udlægning af begivenhederne, men Jesper Løvenbalks kilder er mindst lige så "kontroversielle", hvis man mistror den officielle amerikanske udlægning.

Sandheden om, hvad der foregår, er ikke noget, du kan forvente at få serveret i færdigtygget form, lige til at fordøje. Hvis man vil vide, hvad der sker, må man søge oplysninger både til højre og til venstre, i USA, Rusland, Kina og Europa, kort sagt over hele verden - og heldigvis er hele verden tilgængelig fra din computer.

Man kan sammenligne det arbejde, det er at finde frem til sandheden om de dagsaktuelle begivenheder, med en historikers arbejde i arkiverne - man gør sig bekendt med en lang række modstridende kendsgerninger og synspunkter, som så til sidst gerne skulle give et foreløbogt billede af, hvad der er mest sandsynligt.

I gamle dage gjorde journalisterne dette arbejde for os, men vi kan ikke længere stole blindt på avisernes fremstillinger.

Der findes stadig nogle få journalister med stor personlig integritet, flere af dem er endda ansat på Information, og disse menneskers rapporter kan man godt tillade sig at tro på uden at gå alle kilderne efter i sømmene. Men det er kun et fåtal - langt de fleste journalister vinler historierne efter deres personlige politiske overbevisning, hvilket er okay, når indlægget er udtryk for en mening, men ikke okay, hvis meningen udgives som kendsgerning.

Lars Borkings analyse flugter med min. Anders Lundkvist supplerer herover med en gennemgang af de venezuelanske valg. Tilsammen dækker disse to analyser langt størstedelen af de tilgængelige kendsgerninger og får dem til at spille sammen i et konsistent narrativ, langt flere kendsgerninger end det "officielle" narrativ kan rumme.

Michael Kragh Rosenkilde, Morten Fals, Jakob Silberbrandt, Henrik Rasmussen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Anders Lundkvist, Michael Waterstradt, Morten Sørensen, Bjarne Tingkær, Anina Weber, Eva Bertram, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Harald Strømberg, Jens Kofoed, Lars Løfgren, John Hansen, Ida Larsson og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Fun fact: Det amerikanske udenrigsministerium brokkede sig forleden over, at visse amerikanske journalister insisterer på at kalde Guaido for "selvbestaltet præsident" i stedet for "midlertidig præsident". Det fører til følgende udveksling mellem Matt Lee (amerikansk journalist med stor personlig integritet) og udenrigsministeriets talsperson:

USA: "So to refer to Juan Guaido as anything but interim president falls into the narrative of a dictator who has usurped the position of the presidency and led Venezuela into the humanitarian, political, and economic crisis that exists today. The international community must unite behind Interim President Juan Guaido and the Venezuelan National Assembly and support the peaceful restoration of democracy in Venezuela."

Lee: "Let me get this straight. You’re complaining because news outlets are calling him by a title that you don’t think that he should have?"

USA: "Not a complaint. Pointing out. Just trying to correct."

Lee: "Well, it sounds like a complaint to me, and that seems pretty weak-sauce. I don’t understand what your problem is. I mean -- "

USA: "He’s the interim president, and we don’t want to -- "

Lee: "Well, you consider him to be the interim president, and as you say, 50 other countries outside of – recognize him as the interim president. But there are more than 190 members of the United Nations. So your 50 countries is not even close to half of that. Is that correct?"

Det er faktisk ret morsomt at læse, hvordan Lee påviser den officielle positions svagheder - "weaksauce" - lol.

https://www.state.gov/r/pa/prs/dpb/2019/03/290013.htm

Michael Kragh Rosenkilde, Jakob Silberbrandt, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Peter Marckwardt, Torben Arendal, Flemming Berger, Tonny Helleskov, Carsten Wienholtz, Ida Larsson og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Kåre Nielsen

Borking tager et vigtigt og vanskeligt tema op: ubalanceret og tendentiøs mediedækning i et stærkt politiseret felt. Som Borking beskriver, er en strategisk udeladelse af nuancer et effektivt virkemiddel for at fortælle en ensidig historie. Derfor er det mærkværdigt og skuffende at kronikken selv fremstår som gennemført ensidig fortælling, som netop benytter strategiske udeladelser som et middel.
Her er 3 tre eksempler.
1. Vold i forbindelse med demonstrationer.
Borking skriver: «Hvorfor får vi ikke at vide, at Juan Guaidós parti Voluntad Popular har ført an i en kampagne, der uden tøven ville være blevet kaldt terroristisk herhjemme? Under optøjerne i 2017 omkom 131 mennesker. Politifolk blev skudt i hovedet af snigskytter. Civile blev brændt i levende live. Almindelige mennesker blev skudt ned, når de forsøgte at fjerne de barrikader, oppositionen opførte overalt i landet. «
Her mangler noget som kunne balancere fortællingen. For det første, at oppositionen konsekvent opfordrede til fredelige demonstrationer. For det andet, gives et meget skævt billede af volden, og hvem som var ansvarlig for den. Borking beskriver ikke kilden til de tal som præsenteres. Men UNHCR, Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, som Borking omtaler i sin krinik har udgivet en rapport om volden i forbindelse med demonstrationerne i 2017. https://www.ohchr.org/Documents/Countries/VE/HCReportVenezuela_1April-31
Rapporten konkluderer at 124 mennesker blev dræbt, at regeringens sikkerhedsstryrker dræbte mindst 46 af dem, mens væbnede civile støtter af regeringen (colectivos) dræbte mindst 27, støtter af oppositionen dræbte mindst 4, og 10 medlemmer af sikkerhedsstyrken blev dræbt. De resterende dødsfald skyldes andre og indirekte årsager eller kunne ikke afklares.
Rapporten opsummerer situationen således:
"OHCHR’s findings detailed in this report point to an increasingly critical human rights situation since the protests began, with mounting levels of repression of political dissent by national security forces, and increasing stigmatization and persecution of people perceived as opposing the Government of President Maduro. OHCHR documented extensive violations of human rights by national authorities in the context of country-wide demonstrations aimed at curbing any type of anti-government protests. OHCHR found that security forces systematically used excessive force and arbitrarily detained protesters. Patterns of ill-treatment, in some cases amounting to torture, and serious violations of due process rights of persons detained in connection with the protests by Venezuelan authorities were also documented."
I rapporten s. 24 står der: “Sources interviewed by OHCHR indicated that the large majority of demonstrations during the reporting period were peaceful, and that when some demonstrators turned violent, it was usually in response to the repression by the security forces. Despite demonstrations being generally peaceful, the authorities regularly characterized them as violent and called protesters and organizers “terrorists.”
Borkings har ret i at opposionen er ansvarlig for drab, hvilket alle bør tage afstand frat. Men hans egen beskrivelse af forholdende bidrager ikke til en nuanceret og balanceret fortælling.

2. Maduro’s madkasser
Kronikøren beskriver madkassesystemet som Maduro’s regering har indført, men undlader at fortælle hvordan reringen bruger dette system som et middel til «politisk propaganda og social kontrol». Dette beskrives i en anden rapport af UHCN fra 2018, som dokumenterer at Venezuelas regering er ansvarlig for lang overtrædelser af menneskerettigheder. https://www.ohchr.org/Documents/Countries/VE/VenezuelaReport2018_EN.pdf
Der står blandt andet “Addressing the National Constituent Assembly in January 2018, the director of the CLAP programme and member of the PSUV’s [dvs. Maduro’s parti] executive board stated that the programme had been instrumental to winning elections for mayors (municipal), governors (regional), and the National Constituent Assembly.”
Borkings fortælling om madkasserne bliver ubalanceret.

3. Internationale observatører
Det er rigtigt at oppositionen opforderede FN til ikke at sende observatører, så Løvenbalk begik en fejl her. Men Borkings beskrivelse bliver ubalanceret, når han end ikke antyder baggrunden for at opposionen (modsat hvad der var tilfældet ved tidligere valg) ikke ønskede FN observatører ved det seneste valg. Oppositionen opfordrede til generel boykot af præsidentvalget i 2018 fordi den anså det som var forfatningsstridigt, og fordi de vigtigste opposionsledere og partier var udelukket fra at deltage i valget. Deltagelse i valget af oppositionen og tilstædeværelse af UN observatører ville signalere aksept af den forfatningsmæssige uorden som udgør fundamentet for Maduro’s regeringsførsel, og hvormed parlamentet, hvor oppositionen har 2/3 flertal, blev sat ud af spil. Dette er også dokumenteret i UNs 2018 rapport.

Borkings påpeger fejl i mediedækningen af Venezuela, og det er godt og vigtig. Men desværre begår han den fejl han advarer imod: Han bidrager til at skævvride debatten ved at udelukke vigtige nuancer som kunne bidrage til en mere balanceret forståelse. I en en kronik om tendentiøs mediedækning referer han flere steder til Maduro-rgeeringes egne tal, og lader dem stå ukommenteret som fakta. Han kommer ligefrem selv til at præsentere os for «sandheden» om hvor mange stemte på Maduro.

En objektiv, neutral og sand dækning av situationen i Venzuela er næppe mulig. Jeg lægger ikke skjul på at jeg mener at Maduros styre er forfatningsstidigt, illegitimt og i strid med flertallets ønsker. Men man kan søge at balansere debatten gennem en mere fuldtændige beskrivelse af relevante elementer, og ved primær, og i den grad det er muligt, at basere sig på kilder som gererelt anses som troværdige og tilstræbt upartiske.
Mvh Kåre

Joen Elmbak, Emil Davidsen, Flemming Birch , Lasse Schmidt, Ib Gram-Jensen, Ole Schwander, Nis Jørgensen, René Arestrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kåre Nielsen,når du - som jeg - har gjort dig bekendt med så mange kendsgerninger som muligt, og derefter forsøger at kæde dem sammen i et konsistent narrativ, kan du ikke længere være objektive. De forskellige kendsgerningers betydning skal vurderes, nogle skal vægtes højere end andre, og nogle skal muligvis helt afvises som værende fake.

Dette vurderingsarbejde kan ikke foregå uden inddragelse af værdier. Et objektivt narrativ er ikke en ting, da et narrativ altid har en afsender, hvilket er det samme som at narrativet giver udtryk for et perspektiv, et standpunkt.

Jeg anerkender dine kendsgerninger, og er helt på det rene med, at der er voldsmænd på begge sider, lige som jeg er helt på det rene med, at madkasserne kan bruges, og måske også har været brugt, som et politisk pressionsmiddel. Virkeligheden er et forfærdeligt sted at opholde sig, hvis man vil have rene linjer.

Men når det er sagt, så ser jeg også på, hvordan alle disse uregelmæssigheder passer med de principper, som jeg vælger at gøre til de centrale værdier i denne situation. Jeg har valgt to principper: Det demokratiske princip, og princippet om nationalstaters suverænitet.

Anvender jeg disse to principper på de foreliggende kendsgerninger, må jeg konstatere, at regeringen i Caracas er demokratisk valgt, og at de interne problemer i Venezuela ifølge suverænitetsprincippet skal løses af venezuelanerne selv, uden ydre indblanding, med mindre denne ydre indblanding efterspørges af den demokratisk valgte ledelse.

Det eneste princip, som kan trumfe hhv. demokratiet og suveræniteten, er menneskerettighederne. Men selv om det er godtgjort, at tingene ikke kører efter bogen i Venezuela, hverken i regeringen eller i oppositionen, så er der ikke tale om en overhængende fare for forbrydelser mod menneskeheden eller sågar et folkedrab. Tværtimod er der meget, der tyder på, at det er de amerikanske sanktioner - som er indført med det formål at skabe nød og elendighed i det håb, at befolkningen afsætter Maduro - som kan opfattes som en forbrydelse mod menneskeheden.

Der hvor du og jeg er uenige, er i spørgsmålet, om bruddene på menneskerettighederne berettiger en tilsidesættelse af demokrati og suverænitet. Sammenligner vi med så mange andre brændpinkter i verden - folkedrabet i Yemen falder i tankerne - og de mange diktaturer og autoritære styrer, som USA af en eller anden grund ikke sanktionerer, selv om de er meget værre - Saudiarabien og Israel alder i tankerne - ja så må jeg konkludere, at USA har en dårlig sag. Alt tyder på, at amerikanerne er bedøvende ligeglade med det venezuelanske folk, og at de i virkeligheden går efter olien. Både Trump og Bolton har endda sagt det åbent.

USA forsøger altså at fabrikere en konsensus om en nødrettilstand, som er, om ikke et rent konstrukt, så i høj grad en direkt følge af de ulovlige amerikanske sanktioner. Vi er mange, som ikke vil give køb på hverken de demokratiske principper eller suverænitetsprincippet som følge af en amerikansk løgn og et amerikansk pres, der efter al sandsynlighed er en overtrædelse af international lov.

Og så er den vel egentlig ikke længere.

Michael Kragh Rosenkilde, Morten Voss, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Palle Yndal-Olsen, Eleonora S. Paulsen, Randi Christiansen, Mogens Holme, Anders Olesen, Peter Marckwardt, Harald Strømberg, Michael Waterstradt, Anina Weber, Flemming Berger, Curt Sørensen, Olav Bo Hessellund, Tonny Helleskov, Lars Løfgren, Torben K L Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Kåre Nielsen:

Oppositionen er ikke så samlet, som du beskriver. Og i øvrigt påfaldende, at oppositionen trods Maduros upopularitet stadig er mere upopulær. Den gren Guaido er en del af er IKKE en fredelig del af opposition. Han har senest opfordret til væbnet modstand i gaderne. Hans parti har også notorisk været involveret i den voldelige og ekstremistiske del af oppositionen. De opfordrer konstant til vold og optøjer. Du kan i oppositions medierne i Venezuela konstant høre krigstrommer og opfordring til optøjer og endda mord på Maduro.

Guaido's move er allerede for længst erklæret forfatningsstridigt af højesteret i Venezuela, og han står til at kunne anklages for landsforræderi. Han er trænet og styret direkte af CIA, nøjagtig ligesom den tidligere General (som først blev rapporteret deserteret i vestlige medier, men som i virkeligheden var stoppet i hæren frivilligt år tilbage), som allerede har indrømmet at være CIA agent og hyret til at starte et kup i Venezuela.

Der sker et KLOKKEKLART statskup i Venezuela. Uanset hvad man synes om Maduro: Hvordan kan I støtte et Trump og CIA kup ved højlys dag?

Michael Kragh Rosenkilde, Morten Fals, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Michael Waterstradt, Anina Weber, Harald Strømberg, Lars Løfgren, John Hansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Andreas Bülow

Kåre Nielsen, tak for dit indlæg, der er et par ting jeg gerne vil kommentere:

1) De dræbte ved demonstrationerne i 2017. UNHCR’s rapport er omstridt. Både fordi de ikke medtager dem der blev tilfældigt dræbte af oppositionens barrikader (f.eks. motorcyclist som fik skåret halsen over af pigtråd, m.v.), men også fordi der er en række dødsfald som de ikke medtager hos oppositionen.

Venezuelanalysis.com, som, modsat rygterne, ikke modtager nogen som helst subventioner fra regeringen, har lavet en liste med navne og efternavne på de dræbte. Her konkluderer de at der var 23 oppositionsdrab – ikke 4 som UNHCR. Desuden viser de en række grafikker over dødsfaldene:

https://venezuelanalysis.com/analysis/13081

Et af problemerne i UNHCRs metode er, at der er en række drab på chavistaer og uskyldige forbipasserende, som de ikke medtager fordi de ikke skete i den direkte kontekst af selve demonstrationerne, men på samme tidspunkt og var klar politisk motiveret vold. Det gjaldt f.eks. adskillige drab på chavistiske fagforeningsaktive eller fattige chavistiske landløse bønder på landet, dokumenteret grundigt af bøndernes organisation Frente Nacional Campesino Ezequiel Zamora.

2) Maduros madkasser. Selvfølgelig kan der være tilfælde af fejl eller direkte snyd med dette system , men jeg har personligt besøgt familie i Venezuela der støtter oppositionen og set hvordan de alligevel fik leveret CLAP til døren. Når Lars beskriver at disse kasser deles ud, siger han heller ikke at systemet er perfekt. Han pointerer bare, at de trods alt OGSÅ er et faktum i Venezuela, et faktum som forties.

3) Internationale observatører. Her tager du fejl, når du siger at ” de vigtigste opposionsledere og partier var udelukket fra at deltage i valget”. Faktum er, at det kun var Leopoldo López (i husarrest for hans rolle i 2017-urolighederne) og Capriles (sigtet for del i ODEBRECHT-skandalen) som var afskåret for at stille op. Sidstnævnte sag kan sagtens kritiseres, men den forhindrede altså ikke oppositionen i at lave et samlet kandidatur. Capriles parti Primera Justicia sad da også med ved forhandlingsbordet i den Dominikanske Republik. De havde alle muligheder for at underskrive aftalen med Zapatero og efterfølgende reindskrive deres parti i valgregisteret, efter at de i 2017 havde boycottet regionalvalgene. Det valgte de så IKKE at gøre.

Aftalen, som oppositionen valgte ikke at underskrive, kan i øvrigt læses på spansk her:
http://www.ultimasnoticias.com.ve/noticias/slider-inferior/asi-reza-acue...

Og på engelsk her:

https://venezuelanalysis.com/News/13647

Michael Kragh Rosenkilde, Steen K Petersen, Michael Waterstradt, Emil Davidsen, Anina Weber, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Harald Strømberg, Niels Duus Nielsen og Ida Larsson anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Niels Duus Nielsen,

Nej, hverken stats- eller privatfinansierede medier manipulerer nødvendigvis med med nyhederne, men det er heller ikke givet, at hverken den ene eller den anden slags IKKE gør det. Det var i øvrigt kun Max Blumenthal, jeg omtalte som "kontroversiel", hvilket ikke er ukorrekt, al den stund der med rette eller urette har været ret megen kritik af nogle af hans artikler. Når jeg omtalte ham som "specielt" kontroversiel, hvilket måske kan misforstås, er det kun fordi Dan Cohen ikke ser ud til at have vakt diskussion i samme grad. Det nuancerer måske både i den ene og den anden retning, at nogle af mainstream-medierne også har bragt artikler af ham.

Når man læser forskellige artikler om Venezuela, bliver man hurtigt - eller burde blive det - klar over, at der føres en benhård propagandakrig om, hvordan fortællingen skal se ud, og hvordan rollerne er fordelt. Derfor har Lars Borking efter min mening ret så langt i sin kritik, at Information burde have gjort mere opmærksom på, at der er forskellige versioner af historien og parterne. Men dels er det ikke sikkert at hans egen version er mindre ensidig.

Jeg kan ikke afgøre det, om end jeg ét sted synes, at han strammer konklusionen: den kilde, han henviser til for billederne af den brændende person, godtgør ikke, at de, der kastede en Molotov-cocktail på ham, gjorde det på opfordring fra Voluntad Popular. For retfærdighedens skyld skal jeg lige understrege, at Borking her udtrykkeligt henviser til de venezuelanske myndigheder; men er de nødvendigvis sandhedsvidner?

Hvad der provokerer mig, også som uddannet historiker, er at så mange på kommentarsporene i den grad undlader at forholde sig kritisk til den informationer, der støtter den ene version, og tilsvarende affejer informationer og kilder, der udfordrer den. Det kan tages for givet, at der lyves fra den amerikanske regerings side; men det betyder ikke, at modparten givetvis er fejlfri, eller at der ikke også kan lyves fra den side. Eller at medier, der er kritiske over for den venezuelanske regering allesammen enten ikke er ude på andet end at sprede løgn, eller er rene idioter i deres journalistik - eller at de omvendt har ret i alt. Og det samme gælder for de regeringsvenlige og USA-kritiske.

Kåre Nielsen, Joen Elmbak, Henrik Plaschke, Thomas Bindesbøll, Lasse Schmidt, Steffen Gliese, René Arestrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Daniel Santos

Ib Gram-Jensen: Det stemmer, at TeleSUR er offentligt finansieret men det er ikke i sig selv et bevis på, at deres professionel virke skulle være betinget af at være en propagandamaskine. I så fald kunne man sige det samme om engelske BBC, DW og de øvrige europæiske Public Service Media for ikke at tale om DR og lang de fleste danske medier, der får mediestøtte.

Michael Kragh Rosenkilde, Harald Strømberg og John Hansen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Andreas Bülow,

https://en.wikipedia.org/wiki/Venezuelanalysis: "It founder Gregory Wilpert said in 2007 that the site had received funding from the Venezuelan government along with grassroots donations". "The set up of Venezuelanalysis.com was also aided by the Venezuelan government." Wilperts ægtefælle blev ifølge samme kilde udnævnt til venezuelansk generalkonsul i New York, da parret flyttede dertil i 2008. Fra april 2014 er organisationen efter eget udsagn uden støtte fra nogen regering, men den blev i hvert fald oprettet med støtte (også) fra den venezuelanske regering, så det er vel tvivlsomt, om man kan kalde den rent og skært neutral? Ifølge Wikipedia - og dens egne oplysninger - har regeringens informationskontor (VIO) i hvert fald leveret adskillige af de factsheets, den har udsendt.

Kåre Nielsen, Steffen Gliese, René Arestrup og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Andreas Bülow

Ib Gram-Jensen, de har modtaget nogle penge fra kulturministeriet i deres opstartsfase. Jeg står korrigeret på den front, tak. I dag kører de som sagt primært indtægter ved en indsamling. Ja, de er mere positive overfor regeringen end mainstream medierne. Men deres nyhedsartikler indeholder næsten altid omtale af oppositionens synspunkter, helt på linje med andre nyhedsmedier som Últimas Noticias (det største blad i Venezuela). Læs selv deres nyhedsdækning og døm. Uanset hvad, så er deres liste over dødsfald i 2017 med navns nævnelse og alle kan let verificere de pågældende hændelser, i hvert fald hvis man kan spansk.

Michael Kragh Rosenkilde og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Ingemann

Kan man ikke summere det lidt kort op. Venezuelas altafgørende problem består i at de territorialt uheldigvis er placeret lige ovenpå den amerikanske olie.
Og respekt til Borking for kronik og afgrundsdyb foragt for informations skribenter på Venezuela. Mage til følgagtige lakajer for amerikansk regime change klæder ikke bladet. Dem er der nok af på de andre dagblade.

Michael Kragh Rosenkilde, Ida Larsson, Morten Fals, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Jørgen Tryggestad, Michael Waterstradt, Ulla Nielsen, Anina Weber, Flemming Berger, erik brandt, Palle Yndal-Olsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Blot forestillingen om at situationen i Venezuela så at sige kan sættes på formel og af man deraf kan drage et entydigt, objektivt resultat, er absurd.
Vi har altså ikke at gøre med et teaterstykke, befolket af helte og skurke, men om en ulykkelig og dyb kompleks problemstilling, hvor årsager og virkninger griber ind i hinanden på måder, som jeg vil gætte på er uigennemskuelige for de fleste.
Situationen i Venezuela - og udlægningen af selv samme - er et skoleeksempel i perception. Der findes ingen absolutte sandheder om hverken det ene eller det andet, kun fortolkninger, baseret på dybt subjektive betragtninger om sandt og falsk.
Beklager.

Niels Duus Nielsen, Flemming Birch , Ib Gram-Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Ingemann

"Blot forestillingen om at situationen i Venezuela så at sige kan sættes på formel og af man deraf kan drage et entydigt, objektivt resultat, er absurd."
Come on! Sikke dog noget oppustet vås. Situationen i Venezuela kan i den grad sættes på formel. Der er endda skrevet en manual for regime change. Du kan selv google. Det starter med sanktioner, og så går vi over til provokationer udført af opposition orkestreret af CIA. Skylden for balladen er selvfølgeligt En Maduro, eller en Assad, eller Gaddafi.....listen er meget lang. Som nu pludselig er tyraner og de skal jo væk ikke. Og så kører det. Der er absolut ingen grund til at relativere hvad der sker ud i ingenting. Så har man ikke fattet ret meget.

Michael Kragh Rosenkilde, Karsten Lundsby, Per Torbensen, Klavs Hansen, Michael Waterstradt og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Ingen, selv ikke de mest arge kritikere af USAs politik, og af Trump, kan se noget som helst positivt ved Cháves-Maduro-regimet. Regimet har klæbet sig til magten ved at fixe valgene og sørget for en inflation på 1 million procent og dermed ødelagt Latinamerikas engang mest velhavende nation.

På en enkelt weekend i januar har Maduros folk angiveligt dræbt mindst 30 mennesker og arresteret mindst 850 (Washington Post).

Gennem årene har regimet brugt oliemillioner - i god gammelkommunistisk ånd ikke på folket - men på at støtte anti-amerikanske bevægelser i Latinamerika, ligesom regimet har tætte bånd til narkoindustrien i Sydamerika – samt til Iran, Hezbollah, Putin, Xi Jinping og Ergodan (alle sat til magten af deres respektive folk ved demokratiske valg). Alligevel har alle disse gode kræfter ikke kunnet dæmme op for en katastrofal økonomisk 'politik', der har skabt nød og elendighed. Sikkert fordi de er lige så kyniske som Venezuelas ledere. Landets ledere har vel nok også forstået at rage rigeligt til sig mens tid er?

Vi ser det samme flere steder i Afrika, hvor ufattelige formuer fra de rige olieforekomster suges direkte ned i regimernes lommer – og måske også skæpper i kinesiske og russiske statskasser. Her er det er vel også USA, der er skurken (sammen med Fogh, ikke at forglemme!)

Anders Gerhard Jørgensen, Kåre Nielsen og Flemming Birch anbefalede denne kommentar
Niels Ingemann

Jamen mange tak Rene' Arestrup. Du skal ikke være så imponeret. Det er jo bare en skoleeksempel i perception.

Niels Ingemann

Det passer ikke Ole Schwander. Jeg er så måske undtagelsen, men jeg nok den største kritiker i verden af Amerikas politik. Det er jo en nation på afveje stort set på alle områder og jeg synes Trump er en nar og jeg finder mange meget sympatiske og positive ting i Chavez og Maduros politik. Fx synes jeg at det var ædelt og nobelt at de nationaliserede olieselskaberne og kanaliserede pengene fra de rige oligarker til de fattige. Gir du mig ikke ret i at det var ret Robin Hood agtigt og han er da go nok. Ikke?

Michael Kragh Rosenkilde, Michael Waterstradt og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Det ryster mig, at jeg som abonnent på Information i den grad misinformeres om forholdene i Venezuela

Henrik Leffers, Michael Waterstradt, Flemming Birch , Anina Weber og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Birch

Lars Borking og samtlige kommentatorer her i tråden burde prøve at bo og leve i Venezuela i længere tid. Jeg skal garantere, at flere vil have lyst til at redigere sit indlæg efterfølgende.
Jeg stiller gerne bolig til rådighed, hvis nogen skulle tage udfordringen op.

Joen Elmbak og Martin Starch Sørensen anbefalede denne kommentar

Niels Ingemann,
Ædelt og nobelt.. tjaeh.. Ja, det var muligvis Robin Hood agtigt. Og så var det som at tisse i bukserne.

Det handler som altid om olie. Olie til Kocks raffinaderier i Texas, og Exxon. Det har den selvbestaltede oppsitionsæeder allerede offentligt lovet USA https://youtu.be/HeNCbXVHrR8

Michael Kragh Rosenkilde, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Niels Duus Nielsen 07. marts, 2019 - 14:47
"I gamle dage gjorde journalisterne dette arbejde for os, men vi kan ikke længere stole blindt på avisernes fremstillinger. Der findes stadig nogle få journalister med stor personlig integritet, ..."

Ja, det kan man jo glæde sig over er tilfældet, omend de tilsyneladende bliver færre og færre.
Et bidrag til forståelse af årsagerne til denne for demokratiets beklagelige udvikling har den tyske journalist Udo Ulfkotte leveret i bogen "Gekaufte Journalisten" (Kopp Verlag, 2014).
Ulfkotte var i 17 år ansat på den konservative tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, heraf 14 år som redaktør. Han beretter om, hvordan bestikkelse og korruption florerer i de netværk, som han beskriver findes mellem toneangivende tyske medier og NATOs presseafdeling, og hvordan han selv blev belønnet med optagelse i amerikanske elitenetværk - og sågar blev belønnet med et æresborgerskab derovre for sine positive reportager om internationale forhold. Ligeledes fortæller han artige ting om, hvordan lobbyorganisationer, tænketanke og efterretningstjenester - tyske såvel som internationale - er infiltreret med medierne. Hans beskrivelser er detaljerede helt ned på personniveau med navns nævnelse.

Forfatteren er, som man kunne forvente, blev beskyldt for at være konspirationsteoretiker. Men hans bog mangler ikke dokumentation for de uhyrlige påstande, han fremsætter - ligesom det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de navngivne personer, han omtaler, har ønsket at stå frem og imødegå hans påstande, fx gennem injuriesøgsmål.

Bogen var i flere måneder efter udgivelsen på Der Spiegels bestsellerliste. Men i tidsskriftets egen korte anmeldelse, blev Ulfkottes bog blot latterliggjort, uden at anmeldelsen forholdt sig til selve sagen. Det er jo i sig selv meget sigende. Mig bekendt har bogen ikke været omtalt i noget medie herhjemme.

Der er vel ingen grund til at antage, at det skulle stå anderledes til herhjemme eller i andre NATO-lande.

P.S. Det er i øvrigt interessant at se, hvad der sker, når man søger efter bogens engelske oversættelse på Amazon: "Journalists for Hire: How the CIA Buys the News" - prøv selv.

Michael Kragh Rosenkilde, Torben K L Jensen, Sus johnsen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Jørgen Tryggestad, Harald Strømberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det peger på et alvorligt problem i tolkningen af marxismen: at den er så forelsket i industrialiseringen, at den ikke forstår helt basale principper for sikring af et lands suverænitet igennem selvforsyning med fødevarer. Det er det, der er det vigtige, og derfra, at al velfærd strømmer.

Kåre Nielsen

Vedr kommentar fra Niels Duus, 07. marts, 2019 - 15:43
Niels, vi har haft det meste af her diskussion før, så jeg svarer lidt kortfattet.
UN rapporterne dokumenterer at regeringen er ansvarlig for en en lang række brud på menneskerettighederne, og de fleste af bruddene er politisk motiverede. Du spørger dig selv om «om bruddene på menneskerettighederne berettiger en tilsidesættelse af demokrati og suverænitet.» Men UN rapporterne gør det jo klart at bruddene på menneskerettighederne undergraver demokratiet i Venezuela, og at styret desuden er forfatningsstridigt. Ved valget var oppositionens hovedfigurer og partier udelukket fra at deltage. Du siger at Maduro blev genvalgt demokratisk. Jeg er uenig.
Du har to gang haft travlt med at skyde mig skoene at jeg skulle støtte en udenlandsk militær intervention i Venezuela. Det gør jeg som bekendt ikke, eftersom vi er enige om at de forhold, som bettiger en sådan intervention i henhold til FN resolution fra 2005 ikke tilstede. https://undocs.org/A/RES/60/1 (punkt 139).
Du kommer med formuleringen: «med mindre denne ydre indblanding efterspørges af den demokratisk valgte ledelse». Hvem der er repræsenterer den demokratiske ledelse er netop en af de ting vi er uenige om.
Mvh Kåre

Joen Elmbak, Niels Duus Nielsen, Nis Jørgensen og Henrik Plaschke anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Niels Ingemann: "Fx synes jeg at det var ædelt og nobelt at de nationaliserede olieselskaberne og kanaliserede pengene fra de rige oligarker til de fattige."

Jo, det var smart - Chávez erstattede alle dem, der havde forstand på olieproduktion med vennerne, og derfra gik det naturligvis virkelig ned ad bakke. Hvor har du dog fra, at de fattige fik én eneste petrodollar ud af Chávez? Han er da totalt ligeglad med de fattige, så længe han kan berige sig selv og holde hæren kørende.

Venezuela sidder på verdens største forekomster af olie - større end Saudi Arabien, alligevel kan to totalt blanke diktatorer få et af verdens mest velhavende økonomier til at køre totalt af sporet. Det er flot. Nåh, nej, det er jo USAs skyld det hele ..! Chávez og Maduros familiernes narkokarteller har intet med nedturen at gøre. Deres tanker går (forhåbentligt) til de millioner, de har kastet ud i fattigdom.

Kåre Nielsen

Vedr. kommentar af Ida Larson 07. marts, 2019 - 15:44
Jeg kan ikke se at jeg har påstået, at oppositionen er samlet. Dette har varieret meget i de senere år. Opposionen var samlet ved parlamentsvalget i 2015, hvor den fik 2/3 af stemmerne. Den var splittet i 2018, da Falcon besluttede at stille op til presidentvalget, som det meste af oppositionen boykottede da det var forfatningsstridigt. Det lykkedes således Maduro at splitte MUD ved at konstruere en catch 22: Stem og i udtrykker anerkendelse af den forfatningsstrige forsamling som er basis for Maduros styre; stem ikke og i taber valget. Det er mit indtryk at opposionen lige nu er meget stærk og samlet.
«Den gren Guaido er en del af er IKKE en fredelig del af opposition. Han har senest opfordret til væbnet modstand i gaderne.» Dette er jeg ikke bekendt med, det ville virkelig overraske mig. Jeg vil jeg gerne be dig om at dokumentere dine påstande med en pålidelig kilde.

«Guaido’s move er allerede for længst erklæret forfatningsstridigt af højesteret i Venezuela, og han står til at kunne anklages for landsforræderi». Det er rigtigt. Maduros bruger som bekendt højesteret som sin forlængede arm, og det består af hans håndplukkede støtter.

«Han er trænet og styret direkte af CIA». Det må du også gerne dokumentere.

«Hvordan kan I støtte et Trump og CIA kup ved højlys dag?» Jeg støtter ikke noget Trump / CIA kup. Jeg støtter Venezula’s tilbagevenden til en forfatninsmæssig orden og et fungerende demokrati.
Mvh. Kåre

Joen Elmbak, René Arestrup, Nis Jørgensen, Henrik Plaschke, Steffen Gliese og Flemming Birch anbefalede denne kommentar
Kåre Nielsen

Svar til Andreas Bülowm, 07. marts, 2019 - 15:55,

Tak for din kommentar.
1) UNHCR’s rapport medtager faktisk dem der blev tilfældigt dræbte i forbindelse med demonstrationerne. Undersøgelsen undersøger 124 dødsfald, som den fordeler således (figur s. 11):
Drab begået af sikkerhedsstyrker: 46
Drab begået af regeringes civile, væbnede støtter (Colectivos): 27 (mindst)
Ulykker i forbindelse med barrikader: 15
Døde som ikke er direkte relateret til demonstrationer (plyndringer): 12
Ulklare/kontroversielle tilfælde: 9
Døde medlemmer af sikkerhedsstyrkerne: 8
Drab begået af demonstranter mod regeringen: 5
Dødsulykker blant demonstranter: 2
Min opsummering af dette et, at regeringen og colectivos er direkte ansvarlige for 59%, demonstranterne er direkte ansvarlige for 10%, Døde pga af andre, indirekte eller uklare årsager: 31%.

Det kan ikke nok ikke undre mange at resulatet af undersøgelsen er kontroversiel. Som jeg ser det er UN rapporten forholdsvis metodologisk transparent og omfattende. Den kommer fra en organisation som generelt anses som en (tilstræbt) uafhængig 3.part. En organisation som har som har til opgave, og desuden erfaring med, at arbejde og optræde troværdigt i kontroversielle situationer hvor informationsgrundlaget aldrig kan være fuldstændigt. Den er ikke perfekt, den kan tage fejl. Men jeg har bestemt langt mere tillid til den en tekst fra Venezuelaanalysis, som jeg som udgangspunkt anser som et partsindlæg.
2) Jeg kan ikke se at vi er direkte uenige her. UN rapporten beskriver at madkasserne bruges som politisk presmiddel. Der findes en analyse af det her: https://www.wilsoncenter.org/sites/default/files/penfold_venezuela_elect...

3) Internationale observatører. Her tager du fejl, når du siger at ” de vigtigste opposionsledere og partier var udelukket fra at deltage i valget”. Jeg er ikke enig. Capriles og Lopez var jo netop ledere af oppositionen. Zeid Ra’ad Al Hussein, daværende leder af the Human Rights Council udtalte på HCRs 37 session (7 March, 2018):
“Two main opposition parties have been disqualified by the Electoral Council, and the official opposition coalition has been invalidated by the Supreme Court. Freedom of expression, opinion, association and peaceful assembly are being repressed and severely restricted. My Office has also received credible reports of hundreds of extra-judicial killings in recent years, both during protests and security operations. I am seriously concerned that this context does not in any way fulfill minimal conditions for free and credible elections.”
http://acnudh.org/en/report-of-the-special-rapporteur-on-trafficking-in-...

Mvh. Kåre

Kåre Nielsen:
Da Guaido ikke er dømt endnu, kan jeg ikke henvise til en dom fra højesteret endnu.
Men hvis man har fulgt med og bare ved en smule om den venezuelanske grundlov, vil man også vide at Guaidos ALDRIG har haft mandat til at udnævne sig selv til midlertidig præsident.
Her er en artikel, der kan hjælpe dig:
https://www.globalresearch.ca/failure-guaidos-constitutional-claim-presi...

Ellers vil jeg da også gerne henvise til langt største delen af FN's medlemslande og en lang lang række eksperter, som siger Guaidos træk er imod såvel den Venezuelanske grundlov såvel som international lov.

Jeg vil opfordre til at google Guaidos navn og læse lidt om hans biografi Kåre. Det er altså ikke skjult eller en hemmelighed, at han har tætte tætte forbindelser til CIA og USA.

Man støtter i øvrigt efter min mening indirekte kuppet i Venezuela, hvis man ikke vil erkende, at det er ved at ske.

Michael Kragh Rosenkilde, Palle Yndal-Olsen, Steen K Petersen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Sider