Klumme

Michael Jackson-dokumentaren ’Leaving Neverland’ skildrer pædofili på en ny og nuanceret måde

Den radiovært, der spiller Michael Jacksons musik efter ’Leaving Neverland’, må være psykopat. Men samtidig er vejen frem ikke at føre fordømmelserne af pædofile ud i det ekstreme, for så afholder det folk fra at søge hjælp til deres lidelse, skriver kulturredaktør på Aftonbladet, Åsa Linderborg, i dette debatindlæg
Billede fra den britiske dokumentar fra 2019. Påstande om, at Michael Jackson skulle have misbrugt børn seksuelt, dukkede første gang op i 1993.

Billede fra den britiske dokumentar fra 2019. Påstande om, at Michael Jackson skulle have misbrugt børn seksuelt, dukkede første gang op i 1993.

Fra DR

18. marts 2019

Dan Reeds Michael Jackson-dokumentar Leaving Neverland fik mig til at tage en bog ned fra hylden: psykoterapeuten Börje Svenssons De mest hatade fra 2012.

Svensson har talt med både pædofile sexkrænkere og deres ofre, og det er forfærdelig læsning. Pædofile er svære at kategorisere, skriver Börje Svensson. Af de, som bliver dømt, udgør kvinderne et absolut fåtal. Givetvis må der findes mange flere kvindelige seksualforbrydere, men det er, som om hele vores verdensforståelse ville kollapse, hvis vi skulle erkende, at også kvinder kan have abnorme drifter rettet imod børn.

Mange af dem, som begår sådanne overgreb, er selv blevet udsat for det som børn, men det er trods alt kun ti procent af ofrene for seksuelle overgreb, der selv bliver gerningspersoner. Som Börje Svensson konstaterer:

»Man har altid et valg.«

Børnelokker

Michael Jackson havde både et valg og alle muligheder. Hans landsted, Neverland, med dets forlystelser og legepladser fungerede som hans variant af den stereotype børnelokker med godteposen.

»Følg du blot med mig, så skal du få bolsjer!«

Da to drenge anmeldte ham i begyndelsen af 1990’erne, reagerede stjernen og hans advokater med en modpåstand om, at de kun var ude efter penge. Sådan kan de rige altid argumentere.

Dokumentaren om Michael Jackson er unik. Jeg har aldrig før set pædofili skildret, så vi også får ofrenes betroelser om, at de som børn blev forelskede i deres overgrebsperson.

En af filmens to nu voksne mænd taler sågar om kærlighed af en slags. Og da begge siden oplevede, at Michael Jackson kastede sin kærlighed på andre drenge, blev de ramt af jalousi og sorg, som lignede den fra andre brudte kærlighedsrelationer.

Med til at formidle disse relationer var drengenes mødre. De nød livet, mens deres sønner blev udnyttet. Michael Jackson var selv et misbrugt barn, pacet frem af sine forældre for berømmelse og status. Sådan er det også med mødrene i denne dokumentar: Karrierens sødme gjorde dem blinde.

Berøringsangst

Lige så let som det er at forstå frustrationen over, at man ikke kan udleve sit seksuelle begær, lige så let er det at forstå berøringsangsten over for mennesker, som forgriber sig på børn. Spørgsmålet er så bare, hvor aggressive vi og de retlige instanser kan tillade os at være.

Kastration er ikke en løsning – kastrerede kan også begå overgreb. Dødsstraf er af moralske grunde udelukket og bidrager ikke til at gøre nogen forbrydelse ugjort. Men faktisk er antallet af tidligere straffede pædofile, der begår nye overgreb, relativt begrænset, ifølge Svensson, uanet at man må formode et vist mørketal. Under alle omstændigheder savnes der belæg for, at pædofili skulle være en uhelbredelig sygdom.

Vores dæmonisering af pædofile betyder, at færre tør opsøge hjælp til at overvinde deres lidelse. Som samfund bør vi være mere imødekommende over for dem, der viser ægte vilje til dette.

Konkret må dette indebære, at seksualforbrydere, som har udstået deres straf, må kunne bo og arbejde der, hvor andre bor og arbejder (dog bør de aldrig arbejde med børn).

Rådden moral

Michael Jackson er død og kan ikke straffes med tilbagevirkende kraft. Før jeg så Leaving Neverland reagerede jeg instinktivt modvilligt på opfordringerne til at boykotte hans musik. Store dele af verdenskunsten er skabt af mennesker med rådden moral eller er blevet til for at understøtte formål, som strider imod al humanisme, men det er klart, at vi stadig skal kunne nyde værkerne.

Men den dj eller radiovært, som fortsat spiller Michael Jackson efter det her, burde stemples som psykopat. I al fald hvad angår den voksne Michael Jacksons musik, for det lille barn i The Jackson 5 er endnu uskyldig, endnu et offer.

Sexovergreb er en kommerciel guldgrube. Få emner lokker mediepublikummet lige så effektivt til som pædofili og incest. Men det er også medierne, der gør, at vi kan tale om disse sager. Michael Jackson blev aldrig dømt ved nogen domstol, men Leaving Neverland er så overbevisende et vidnesbyrd, at man må håbe på, at mange flere pædofiliofre verden over nu kan blive troet.

© Åsa Linderborg og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

"Den dj eller radiovært, som fortsat spiller Michael Jackson efter det her, burde stemples som psykopat", skriver Åsa Linderborg, og med "det her" mener hun vel "Leaving Neverland", der hermed ophøjes til den endelige sandhed om Michael Jackson. Filmens to øjenvidner er ganske rigtigt meget overbevisende, men deres vidnesbyrd skæmmes af, at de to gange tidligere offentligt har sagt det modsatte. Uanset hvor sympatiske og tillidvækkende de to vidner forekommer, er deres udsagn altså ikke helt uproblematiske. Pædofilianklagerne mod Michael Jackson har været prøvet ved en domstol, og her blev han frikendt (bl.a. takket være de to, der nu anklager ham).
Lige meget hvor overbevist man er om, at Michael Jackson var pædofil, og det er jeg da også selv ret overbevist om, så er intet bevist.
Men hvad nu, hvis det blev bevist? Ville det så betyde, at hans musik aldrig mere kunne spilles, og at man var psykopat, hvis man gjorde det? Mon ikke der bliver ret tomt på hylderne, hvis vi skal til at boycotte al kunst, der er lavet af kunstnere, der privat var nogle skiderikker? Jeg tror det, og jeg synes, at Åsa Linderborg denne gang er lige lovlig hurtig på aftrækkeren.

Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Mads Kjærgård, Carsten Wienholtz, René Arestrup, Hans Houmøller, Karsten Aaen, Henrik Brøndum og Niels Bønding anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Helt enig med Christian.

Det er en fremragende dokumentar som efterlader en fuldstændig overbevist om at Michael Jackson har begået seksuelle overgreb mod de her drenge. Men det ændrer jo ikke en tøddel på at dele af hans musik er ligeså fremragende og - alene af den grund - fortjener at blive spillet og hørt. Det er blevet meget sværere at beundre personen Michael Jackson men det er ligeså svært at lade være at beundre hans sange. Lad os nu for vores egen skyld prøve at holde tingene adskilt: de fejlbarlige mennesker og deres til tider sublime kunst.

Henrik Brøndum

Jeg forstår simpelthen ikke Informations linie på dette område. Hvis Integrationsminister Inger Støjbjerg har administreret uden lovgrundlag og adskilt en barnebrud fra sin mand, så protesteres der vildt og forlanges retsstat til sidste komma. I denne sag er det ligemeget med retsgarantier - et partsindlæg i form af en dokumentarfilm legitimerer alle anklager og udtalelser om skyldsspørgsmål i artikel efter artikel.

Benta Victoria Gunnlögsson, Mads Kjærgård, Michael Boe, Niels Johannesen, Carl Chr Søndergård, Karsten Aaen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"Den radiovært, der spiller Michael Jacksons musik efter ’Leaving Neverland’, må være psykopat. Men samtidig er vejen frem ikke at føre fordømmelserne af pædofile ud i det ekstreme,"
Det virker som en logisk fejlslutning. Derudover er Informations linje direkte patetisk. Den mangler kritisk journalistik, som læser føler jeg mig ikke mere sikker på at anklagerne i dokumentaren er sande, da de sket ikke nuanceres, teste, debateres af Information, der blot ynder at fordømme.

Benta Victoria Gunnlögsson, Mads Kjærgård, Jørn Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Kære Information.
Jeg forstår ikke denne del af klummen:
“Store dele af verdenskunsten er skabt af mennesker med rådden moral eller er blevet til for at understøtte formål, som strider imod al humanisme, ...”
Beror det på en fejl i artiklen, eller skal udsagnet tages for pålydende? I sidste tilfælde mangler jeg dokumentation for sandheden i udsagnet.

Mads Kjærgård

Manglen på documentation og beviser er vel det fremstående element. Kan man nu dømmes pga. af en dokumentar, som er bestilt til at give et bestemt resultat for at tjene penge? Michael Jackson har altid været en mærkelig mand, men derfor er hans musik da ok, og til tider fremragende. Så skal vi jo fjerne alt, er det, vi vil?

Til Christian De Thurah: Det som adskiller Michael Jackson fra mange andre kunstnere (”der privat var nogle skiderikker”) er at han og industrien omkring ham, delvis promoverede ham selv og hans ”værk” på basis af et påstået helt unikt forhold til børn. Og det blev gjort grundigt. De myter som blev opbygget, dyrkes stadig af nogle af de mest indædte fans, den dag i dag.
Michael Jackson satte altså selv diskussionen på plakaten: var hans ”specielle” forhold til børn troværdig eller utroværdig ? En vurdering som naturligvis ikke er uinteressant, så længe han musik består - med børnekor og plakater til børneværelset.

Soren Andersen

"Den radiovært, der spiller Michael Jacksons musik efter ’Leaving Neverland’, må være psykopat"

Altså helt ærlig, hvad skal vi med psykologer, personlighedstests og psykiatri? Vi har jo den gæve Åsa fra Aftonbladet - den eneste dame i hele verden som stiller diagnoser på baggrund af din playliste.

Gert Hansen, Michael Boe og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

For poker da, man kunne få Adolf Hitler til at fremstå som en vederhæftig person, havde man penge nok. Hysteri at smide sine Jackson albums ud pga. af en dokumentar. Men det er nok bare mig!

Christian De Thurah

Rene Hansen
Jeg er fuldstændig enig i, at Michael Jacksons image som børnenes ven gør det ekstra graverende, hvis han faktisk var pædofil, og det er der jo noget, der tyder på, at han var. Men for det første er det spekulationer, så længe intet er bevist, og for det andet går diskussionen på, om det at dømme Michael Jackson også er en dom over hans musik. Altså om kunstnerens moralske habitus “ smitter af” eller ligefrem diskvalificerer hans/hendes værk.